M&M på jordomrejse

Back in DK

2010-07-05T06:02:00.002+02:00

(Skrevet d. 3. juli )Så er vi ved at være hjemme igen. P.T sidder vi i Stansted Lufthavn og afventer vores RyanAir fly, som afgår i morgen tidlig med check in kl 4.00! Vi landede fra KL i morges kl 4.30, så vi har næsten 24 timer at slå ihjel her i lufthavnen. Vi overvejede lidt en smuttur ind til centrum og powershoppe, men så slog fornuften ind og Michael er desværre heller ikke helt frisk. Dagen inden vi skulle flyve fra KL fik han høj feber, så I KL lå han bare på sofaen hele dagen og svedte uden at kunne lave særlig meget. Heller ingen appetit havde manden, så jeg gik ned på markedet og købte en masse masse frugt, så han kunne få lidt væske i sig. Så Michael spiste mere frugt end han har gjort hele sit liv tror jeg;-) Vi var dog lidt nervøse for dengue fever og malaria, så vi tog til lægen for at få taget en test. Han kunne dog ikke give os svaret inden vi skulle flyve ud af landet, men efter at have kigget på de malariapiller vi havde taget, mente han ikke der skulle være fare for Malaria. Så det blev til lidt aspirin samt en forbinding til mig. Brændte mig på udstødningen på en motorbike for en uge siden og der var begyndt at gå lidt infektion i det, så fik det renset og forbundet. Sikke nogle sølle nogen vi er;-) Nå men nu sidder vi altså i Stnsted lufthavn og fordriver tiden – blandt andet med en evakuering fra lufthavnen pga en brandalarm, som senere viste sig at være falsk! Egentlig ville jeg gerne have været inde i centrum, men at skulle have vores bagage opbevaret + togbilletter derind ville vi minimum skulle slippe med en plovmand – og ærligt talt, så kan man bo 1 måned i thailand for de penge:-D hehe…

Ja så nu er der gået knap syv måneder siden vi forlod kolde DK, for at tage på vores eventyr, der nu er nået ved vejs ende. Det føles ikke som mange dage siden vi tog af sted – tiden er fløjet af sted. Vi har på vores 185 dage lange rejse brugt 54500,- per mand inklusiv alt - dvs. kost og logi, transport, fornøjelser, ture mm. – ja alt inklusiv fra vi forlod DK den 18. dec 2009! Vi har brugt godt halvdelen på transport og logi og den anden halvdel på mad, dykkerture, entre til diverse seværdigher mm. Efter at have rejst ”jorden” rundt har vi i alt fløjet på 16 forskellige fly, der tilsammen giver en flyvetur på 81 timer (knap 3 døgn) – er rimeligt stolt af mig selv! Derudover har vi brugt ikke mindre end 275 timer på transport mellem vores destinationer udover fly, altså med båd, tog og bus! Det er altså knap 12 døgn (og det er uden vores campervantur i Australien, hvor vi tilbagelagde ikke mindre end 4450 km! Vanvittigt! Men det var hele værd. Vi har haft ret mange sjove samt knap så sjove oplevelser på de her lokale transportmidler. Lige fra togvogne der mere mindede om fangetransporter, asiaske buschauffører der skruede op for fuld skrue til MC Hammer, bryllupsinvitationer til lokale bryllupper, bådture der resulterede i en båd fyldt med opkast og knap så sjove trusler et par få gange! Selvom turene af og til har været lange, så har nogle af dem også været utrolig indsigtsrige i landets kultur. Både med hensyn til de mennesker man møder og den natur man ser udenfor ”byerne”.

Men det er så dejligt at komme hjem og se venner og familie igen;-) Søs havde lavet flæskesteg og fødselsdagskage, mums;-)

Og ja så kommer det store spørgsmål – hvad var vores favorit! Der er ingen af destinationerne, der skuffede og det er helt sikkert svært at komme med en favorit. Men her er vores ”hitliste” (mere eller mindre):

Favorit destination: Den er ret svær men vi var især positivt overraskede over Vietnam!
Favorit ø: Ko Tao (turtle island) i Thailand
Favorit båd: Den var ikke så svær – Freedom of the seas (Cruise i Caribien)
Favorit køkken: Det må være Thailands lækre mad + den skønne eksotiske frugt som findes i alle de asiasiske lande
Favorit oplevelse: Der er mange her, men vi synes at vores tur med Easy Riders i Vietnam var helt fantastisk
Favorit shoppeby: Hong Kong fordi det er super billigt – og så selvfølgelig New York
Favorit dyk: Similians i Thailand, hvor vi så masse Manta Rays + Great Barrier Reaf i Australien Favorit strand: Den smukkeste må være Whitsundays i Australien
Favorit natur/sceneri: Solopgangen over vulkanen Bromo i Indonesien var ubeskrivelig smuk
Favorit tempel: Vi har set så mange på vores tur, men templerne i Angkor overgår selvfølgelig de andre

Pulau Weh

2010-06-30T16:39:00.004+02:00

Første dyk på Pulau Weh var super godt. Vandet var rigtig klart, masser af koraller og tusindvis af fisk. Og det bedste af det hele – jeg så min første hvalhaj ;-) Og det var endda super heldigt, eftersom der sidst er spottet hvalhajer i området for 2 år siden!!! Vores dykkerinstruktør, som dykker stort set hver dag, havde ikke set en siden tsunamien, så det var ret vildt;-) Den var cirka 4-5 meter lang (så kun en baby) og den svømmede godt 10 meter over os. Michael så den desværre ikke, da han var lidt bagved mig og dykkerinstruktøren, så han ærgrede sig meget. Vi så også en masse andre fisk, kæmpe tunafisk, blæksprutter, millioner af moray eals (de var overalt), lion fisk og dragefisk + mange andre. Vores andet dyk var lige så godt, med en masse små ting (dog ingen hvalhaj, æv)! Resten af dagen lavede vi ikke det helt store – slappede af og nød den skønne lille afslappende ø! Tempoet her er virkelig skruet i bund, hvilket er en dejlig afslutning på syv måneders (til tider stressende) rejsen. Så udover dykning har vi egentlig bare fedet den, læst en god bog i hængekøjen og nydt det klare vand og de skønne omgivelser! Der er ikke det store udvalg af resturanter på øen, så vi skiftede mellem det sted vi sov og en restuarant, der hedder Mama’s! Hende der kørte stedet, hvor vi sov, var rigtig sød og meget snaksalig. Hun havde en masse historier og fortalte også om hendes oplevelse af tsunamien for 6 år siden! Pulau Weh blev ikke så hårdt ramt, som Banda Aceh – havnebyen på fastlandet, hvorfra vi sejlede til Pulau Weh! Banda Aceh var det omårde der blev hårdest ramt af tsunamien i hele Asien, med over 200.000 døde! Vores vært, fortalte at vandet mellem øen her og den nærtliggende ø overfor forsvandt fuldstændig, så man kunne gå over på den anden side – og efter 8 minutter kom bølgen så og skyllede en af hendes nederste bungalows væk! Det var lidt uhyggeligt at sidde og høre hendes ”live” version af tsunamien. Om natten vågnede vi ved en ret voldsomt stormvejr, hvor regnen hamrede ned på vores bungalow og vi kunne høre bølgerne smække hårdt ind mod stenene ved vandkanten lige under os, lidt scary! Vi faldt dog i søvn igen efter en times tid, da vejret begyndte at klare op!

I dag tager vi så fra Pulau Weh igen til Banda Aceh, hvor vi har en overnatning! Vi har været tre nætter her på øen, men kunne sagtens have brugt mange flere. Skøn lille ø – og dejligt billigt, der hvor vi boede. Vores bungalow kostede os 30 kr. per nat og hele opholdet inkl. morgenmad og 2 gange aftensmad og drikke blev knap 200 kr. for os begge for 4 dage! Bungalowen var selvfølgelig ret basic, men vi havde det vi skulle bruge, en seng, en blæser, et stik og udenfor toilet og bad! Vi har valgt at tage den sidste overnatning i Banda Aceh, da vi skal flyve kl 10.30 til Kuala Lumpur i morgen og ikke vil risikere at misse det pga. af den noget utilregnelige færge. For det første skal færgen gå til tiden, for at vi kan nå flyet, hvilket er højst usandsynligt og for det andet skal vi kunne forudsige vejret, da færgen ikke sejler hvis det blæser alt for meget op! Så vi har valgt at tage færgen her til eftermiddag og finde et sted i Banda Aceh i nat. Der er nu også et par ting, vi gerne vil se i Banda, blandt andet det skib, som blev skyllet flere kilometer ind i land og landede på toppen af et hus og så den imponerende Moske Raya, som vi lige fik et kort glimt af, da vi var på vej til Pulau Weh. Men ja ellers er vi på vej hjemad. Vi har lige et par dage i Kuala lumpur inden vi flyver den lange vej til DK, via London! Sidste indlæg kommer inden længe...

Orangutanger på Sumatra

2010-06-28T06:54:00.011+02:00

Efter 2 afslappende dage på Nusa Lembongan satte vi kursen mod Kuta, Bali igen – hvilket betød en 1,5 times tur tilbage med den offentlige båd (billige valg)! Efter 5 min i båden fortrød jeg meget at have sparret de 35 kr. ekstra en speedbåd ville have kostet, da havet var rigtig uroligt denne morgen. Det var ikke så meget søsyge, men mere nervøsitet over at kæntre! Jeg havde taget en søsygepille, men det var der mange der ikke havde, og alle omkring os kastede op på stribe! Så hele bunden af båden (inkl mine sko) var fyldt med bræk inden vi nåede i land, skønt! Da vi komi land i god behold, bookede vi en minibus til Kuta, hvor vi tjekkede ind på det samme hotel som sidst! Efter en lille lur tog vi ned og fik middagsmad, på vores sædvanlige resturant (det eneste sted vi spiste, både aftensmad, middagsmad og morgenmad alle de dage vi var i Kuta). Vi havde kun en overnatning i Kuta, før vi tog videre mod Sumatra. Onsdag aften fløj vi fra Kuta mod Jakarta, hvor vi skulle skifte fly til Medan, Sumatra. Vi havde booket begge flyvninger med AirAsia, som hver eneste gang er forsinket! Så vi ventede 1,5 time ekstra på at komme af sted og en ekstra halv time i flyet på at få lov at lette. Flyveturen var lidt turbulent, og Michael og jeg havde fået pladser på to forskellige rækker, så jeg sad og rystede ved siden af en 5 årig pige der sov hele vejen og hendes mor, som hele tiden rettede på pigen, så hun ikke kom til at røre mig. Ved ikke om hun troede jeg havde en sygdom, eftersom jeg sad og rokkede frem og tilbage! (et lille trick, når der er turbulens, så man ikke så godt kan mærke det). Efter 1,5 times flyvning landede vi i Jarkata, hvor vi igen fik lov at vente en lille times tid på vores bagage og da vi endelig kom ud af lufthavnen, var kl 2.00 om natten. Vores næste fly gik kl. 17.o0, men alt i lufthavnen havde lukket og ariconnen var så kraftig at vi ikke kunne sove derinde, så vi lagde os på nogle bænke udenfor lufthavnen, hvor vi sov et par timer, inden vi kl 7.00 tjekkede ind igen. Heldigvis kunne vi tjekke ind tidligt og komme af med vores bagage og derefter smutte ind i en Lounge i afgangsområdet. 18 kr. per mand kostede det inkl. internet og fri mini buffet;-) Så vi benyttede os af muligheden for gratis morgen, middag og aftensmad og fik oven i købet sovet et par timer mere. Personalet havde vist ikke regnet med at vi ville blive så længe og kom i løbet af middagen hen og spurgte Michael om hvornår vi skulle af sted, hehe! Så da vi endelig smuttede omkring kl 16, smilede de over hele femøren. Som sædvanlig med AirAsia, blev vores fly forsinket en lille time og da vi endelig skulle lette, havde vi den værste opstigning nogensinde. Jeg panikkede fuldstændig og skreg på vej op, mens flyet rystede helt vild og hoppede op og ned. Jeg tror bestemt ikke jeg var den eneste, der var bange og det var den værste flyvetur jeg nogensinde har været på. Da vi endelig kom op var der ret meget turbulens hele vejen – 2,5 time – til Medan i Sumatra! Da vi landede havde jeg det stadig dårligt og var gennemblødt af sved! Vi fik prejet en taxa og fandt et værelse, hvor der var tv, så vi kunne se Danmark spille. Jeg havde det dog så dårligt efter flyturen at jeg lagde mig til at sove, men vågnede igen da kampen begyndte kl halv to om natten. Ikke at det var det værd, at se Danmark blive banket af Japan, æv! Dagen efter tjekkede vi ud af hotellet. Medan er en ret kedelig og grå by, så hvis vi var ankommet om dagen med flyet, havde vi helt droppet en overnatning. Nå men vi tog en indonesisk tuk-tuk de 13 km ud til busstationen, hvor vi fik at vide at den lokale bus til Bukit Lawang ikke kørte, så vi var nødt til at tage den lidt dyere minibus. De vidste bare ikke at vi havde rejst i Asien i 6 mdr og ikke købte deres løgnhistore – så vi ventede i godt en time, før den lokale bus til Bukit Lawang mindsanten dukkede op;-) Bukit Lawang er en lille landsby omringet af jungle og kendt for deres mange orangutanger! Da vi ankom fandt vi et meget basic hotel, hvor vi tjekkede ind og satte os i resturanten med nogle af de lokale og tre tyskere, som spillede guitar og sang;-) Resten af dagen slappede vi af og om aftenen gik jeg ud som et lys kl 20.00, mens Michael satte sig ned i restuaranten og så fodbold med de lokale;-) Fredag morgen havde vi booket en et en dags trek. Vi startede trekket ved fodringsstationen ved indgangen til natinalparken. Egentlig havde vi ikke store forventninger, da de lokale havde fortalt, at der ikke havde været orangutanger ved stationen i mange dage, pga. frugtsæsonen. Men vi var heldige og så 6 orangutanger der, heraf to mødre med deres babyer. Den ene var den noget frygtede, men mest elskede orangutang, Mina. Mina er en 26 år gammel hunorangutang, som åbenbart er meget aggressiv og har overfaldet flere af rangerne i parken. Hun har et stort ar i panden fra en tidligere episode med en ranger og har overfaldet mere en 64 mennesker, så da hun kom, trædte alle lige et par skridt tilbage. Det var helt fantastisk at se de røde kæmper så tæt på og de små babyer var så nuttede. Efter fodringen gik vi videre på vores trek, hvor vi spottede en masse andre abearter, blandt andet ”thomas” aben, som er kendtegnet ved dens coole frisure, en hvif og grå hanekam. Da vores trek næsten var færdigt, sagde vores guide at han kunne lugte orangutangerne, men vi var nu ikke helt overbeviste, før han 2 min senere spottede en mor og dens baby. Han sagde det var en venlig en og at vi godt måtte give den en banan, hvis vi havde lyst. Så han kaldte den ned tilsig, med sin viftende banan, mens babyen hang 2 meter længere oppe i ”sikkerhed” og så gav vi den søde mutti bananen stykke efter stykke i hånden. Så ret fedt at stå der i junglen og fodre en vild orangutang;-)

Efter vores succesfulde trekking, fik vi et hurtigt bad og forlod Bukit Lawang igen, på vej mod Pulau Weh, en ø på det mest nordlige punkt i Sumatra. Vi tog en minibus til Banjai, hvorfra vi skulle sættes af på busstationen og derfra tage en stor natbus til Banda Aceh, hvor havnen lå. Da vi ankom til Banjai, ville vores chauffør dog ikke køre os til busstationen, så vi ventede midt ud på en vej, uden nogen anelse om hvad han havde gang i. Efter 10 min kom der en stor bus, som han i hast og jag smed os ind i og sagde kørte til Banda Aceh, alt imens de lokale tog vores tasker ind i bussen. I løbet af 5 sek. stod vi midt i en bus fyldt med lokale og én ledig siddeplads. Det skal lige siges at busturen til Banda Aceh er en 12 timers tur, hvor vi havde planer om at sove, så vi sagde de godt kunne sætte os af igen. Men så fjernede den ene af fyrene bare en af de lokale og sagde vi skulle sætte os ned. Vi var dog meget utrygge ved hele situationen og med god grund. Da vi spurgte til prisen, ville de have 300.000 per mand, hvilket er mere en det dobbelte og vi sagde vi ville af bussen igen. Så noget højlydte og med alles øjne rettede mod os, diskuterede vi med 2-3 fyre, som ikke ville lade os komme af bussen. Efter godt 20 minutters kørsel, hvor vi de sidste 15 havde råbt at de skulle sætte os af og truet med politiet, stoppede de bussen og smed vores taske og os af. Ret frustrede og uden at vide hvor vi var, kom to lokale hen og hjalp os med at preje en ”tuk-tuk”, som ville have en vældig overpris for at køre os tilbage til Banjai til busstationen. Vi betalte dog gladeligt de 40 kr for at komme tilbage, pyha! Da vi kom retur fik vi købt to billetter til en ”rigtig” bus og kom af sted kl 19.00 om aftenen. Da vi kom på bussen, var vi endnu en gang blevet røvrendt, da vi havde købt billetter til ”executive bussen” men kom med en alm. bus i stedet! Og for at det ikke skulle være løgn, så spillede de højt (og jeg mener rigtig højt, sådan at Michael og jeg måtte småråbe, for at snakke med hinanden) musik hele natten. I en f….g natbus! Utroligt. Så vi fik ikke lukket et øje hele vejen. Vi ankom dog lidt før tid, kl. 5.00 om morgenen til Banda Aceh, hvor vi skulle med færgen. Det var dog ikke nogen fordel, da vi fandt ud af at færgen først gik kl 9.30! Så da vi langt om længe ankom til vores bestemmelsessted på øen Pulau Weh, kl. 12.00, havde vi ikke sovet i 29 timer! Pulau Weh var dog alt andet en skuffende. Vi blev mødt af en ø dækket til med palmer og med det klareste blå vand, hvor vi fandt en lille bungalow på nogle pæle lige ovenover det klare vand, og en stor tereasse med en hængekøje – så er der dømt afslapning;-) Bungalowen er dog meget basic, med en seng og et myggenet. Udenfor er der et toilet (hul i jorden) og et ”mandi” uden dør i(et badeværelse bestående af et kar med vand og en spand, så man kan hælde vandet ud over sig)! Første dag på Pulau Weh, lavede vi stort set ingenting;-) Sov, spiste og slappede af! Til morgen vågnede vi til lyden af bølgerne og solens stråler skinnende ind i værelset, skønt. Efter et par pandekager på terassen til morgenmad, er vi nu ved at gøre os klar til dykning senere på dagen. Det er egentlig ”grunden” til vores besøg her på Pulau Weh, da det skulle være et af de bedste steder i Asien at dykke – så vi er spændte på eftermiddagens begivenheder;-)

25 års fødselsdag på en tropisk ø i Indonesien;-)

2010-06-21T14:01:00.007+02:00

Idag sov vi længe - det var jo min fødselsdag;-) Efter at have fået morgenmad på "sengen"/terassen lagde vi os ud i solen. Ja 35 grader og høj solskin - man skulle tro jeg var født i Indonesien;-) Hen ad formiddagen bookede vi en båd til at sejle os til en anden strand på øen, Mushroom Beach, hvor vi snorklede og solbadede det meste af dagen, total afslapning. Vandet var utroligt klart trods de mange både, der sejlede forsyninger til øen, plus et par turister på en dagstur til øen. Kl. 16.00 blev vi sejlet retur til vores bungalow, hvor vi fik et bad og gjorde os klar til middag. Mens jeg var ved at smække lidt fødselsdags make-up i hovedet, kom personalet syngende ind med en lagkage, som Michael havde fået arrangeret. Da Nusa Lembongan er en rimelig "øde" ø med hensyn til forsyning, havde Michael fået fragtet kagen med speedbåd fra Denpensar (hovedstaden på Bali), sødt;-) Så efter et stykke kage, gjorde vi os færdige og bestilte en stor pizza til aftensmad, hvorefter vi fortsatte på lagkagen:-) Vi kunne dog ikke spise hele kagen, så resten fik køkkenpersonalet, som taknemmelige stoppede kagen i sig, hehe! Så ja jeg havde en ganske skøn fødselsdag, klager ikke;-)

Imorgen tager vi tilbage til Bali, hvorfra vi i overmorgen flyver til Sumatra. Planen er at at tage til Bukit Lawang og se orangutanger og derefter til en ø på Indonesiens nordligste punkt, Pula Weh, som skulle være et af verdens bedste dykkersteder!

Ubud

2010-06-20T12:11:00.007+02:00

Om morgenen, fjerde nat på båden, blev vi vækket af 1000 moskeer (eller sådan lød det i hvert fald), efterfulgt at omkring 20-30 indonesere der stod og pissede i vandet fra de omkring liggende både i havnen, lækkert! Vi skulle af båden kl. 7.00, da besætningen skulle rengøre den, så vi tog tidligt til lufthavnen, hvorfra vores fly tilbage til Bali lettede kl. 10.45! Da vi ankom til lufthavnen var jeg nærmest i choktilstand. Det er den mindste lufthavn jeg nogensinde har set. Et lillebitte hus, som skulle udgøre terminalen og en grusvej, der var landingsbanen! Der var én check-in counter og en sal, hvor både ankomne gæster og passagerer på vej ud af byen skulle igennem. Vi fik lov at tage vand, sodavand og alt muligt andet flydende med i håndbagagen, hvilket ikke ligefrem gjorde situationen mere tryg. Så ret nervøs dopede jeg mig selv med beroligende piller, da jeg så det lille bitte fly vi skulle af sted med;-) Turen var dog ikke særlig slem og varede kun 50 min., så det var ikke så slemt som forventet. Da vi ankom til Bali, delte vi en taxi med et andet par til Ubud, en by i central Bali, hvor vi ankom kl. 14.00. Efter at have fundet et skønt værelse med dejlig balkon og pool til 60 kr inkl morgenmad, smuttede vi ud og fik middagsmad. Da vi kom retur til værelset, var jeg fuldstændig færdig pga. min geniale ide med at fylde mig med beroligende piller, at jeg faldt om på sengen kl 16.00 og sov de næste 15 timer uden afbrydelser!!! Michael underholdte sig selv i mellemtiden med fodbold på en nærliggende cafe.
Næste morgen vågnede jeg frisk og udhvilet;-) Efter the og pandekager på altanen, tog vi ned i ”Monkey Forest”, som er en regnskov fyldt med aber og templer. Her brugte vi et par timer på at gå rundt og drille de cheeky abekatte;-) Derefter lejede vi en scooter og fandt en lille ”Warung” (bod med billigt lokal mad) hvor vi fik den hidtil mest spicy kylling på vores tur. Det var sådan at Michael fik sved på panden og det skulle vise sig at jeg fik ondt i maven næste dag! Dog smagte det forrygende;-) Efter middagsmaden kørte vi forbi det lokale marked og derefter udenfor byen, for at se de flotte grønne rismarker. Hen ad eftermiddagen vendte vi snuden mod Ubud igen, hvor vi besluttede at få massage og en ansigtsbehandling for mit vedkommende, dejligt! Afslappet og tilfredse tog vi hjem og skiftede, inden vi tog på en italiensk resturant, hvor vi fik den bedste pizza og så Holland banke Japan i fodbold. Vi kunne dog ikke holde os vågne til Danmark-Camaruon, som skulle spille 2.30 lokal tid, da vi skulle op kl. 5.00 næste morgen for at tage færgen til Nusa Lembongan.

Søndag morgen blev vi hentet af vores bookede chauffør kl. 6.30 og kørte mod Sanur Beach, hvor vi skulle med færgen til Nusa. Vi tog som sædvanlig den billigste=dårligste transport, i dette tilfælde den offentlige færge, hvor vi i bunden af træbåden delte plads med vandmeloner, grønsager og andre varer der skulle transporteres til øen. Da vi ankom efter 1,5 times sejlads (der er kun 18 km ud til øen) fandt vi et hyggeligt lille hotel med en skøn udsigt, hvor vi skal fejre min fødselsdag imorgen;-)

4 dages bådtur til Komodo Island!

2010-06-17T12:04:00.008+02:00

Mandag morgen startede vores tur til Komodo. Vi havde først en 3 timers bustur til havnen, hvor vi på vejen gjorde flere stop for at samle mad op til turen – ved et stop hentede vi ananas, et andet sted ris og et tredje sted levende høns (som viste sig at skulle være spændt fast i et bur på enden af båden, inden mandskabet på tredjedagen dræbte vores ”kæledyr” til aftensmaden). Da vi kom til havnen, boardede vi vores nydelige lille træbåd med 15 andre passagerer. Det skal siges at det ikke var med min helt gode vilje, at vi tog på denne tur – da jeg netop havde læst om en båd, der kæntrede og druknede tre turister og jeg er jo i forvejen lidt af en pivskid, når det kommer til transport, gyngende både og turbulente fly – ikke lige min kop the! Men nå vi gik ombord klar til et 4 dages eventyr. Båden var ret primitiv – ingen bad og toilettet var bogstaveligt talt et hul i båden. Vores sovepladser på dækket af båden var overdækket med presenning og gav derfor kun en meters højde til ”taget”.

Første dag gik hurtigt og ved en 18 tiden stoppede båden, hvor vi skulle sove. Næste morgen blev vi vækket kl 6.00, klar til dagens første snorkeltur og derefter i land på Moyo Island, hvor vi gik til et vandfald. Vandfaldet var vores eneste chance for at få os skyllet og vasket hår i ferskvand på hele turen. Dog skulle vi svømme tilbage til båden fra øen bagefter, så badet gav ikke særlig meget mening ;-) Efter vandfaldet sejlede vi videre til endnu et snorkel sted ved Santonda Island, hvor vi så en masse farverige fisk og derefter gik i land på øen, for at se saltvandssøen i midten af den. Efter at bådens besætning havde fodret os, var vi alle trætte på vej i seng omkring kl 19.30! Det skulle vise sig at blive den værste nat i lang tid! Båden gyngede så meget, at jeg følte jeg var med i ”the perfect storm”! Så panikslagen satte jeg mig midt i båden og tudede lidt. Jeg fik ikke meget søvn den nat, da jeg var mildest talt panikslagen. Efter kl. 2.00 blev havet endeligt lidt mere stille og jeg fik lidt søvn, inden vi igen blev vækket tidligt til dagens program. Dagen startede med en hiking tur på Lava island, hvor vi havde en fantastisk udsigt over Komodo Island. Senere på dagens sejlede vi videre til Red Beach for at snorkle endnu en gang. Stranden er kaldt sådan pågrund af de røde sandkorn, som kommer fra de farvede koraller. Desværre var sightbarheden ikke så god, men det var dejligt med en afkølende dukkert! Efter snorklingen gik vi i land på Komodo Island for at spotte dragerne. Vi så en enkel komodo drage på øen, men i morgen er vi garanteret en masse på Rinca! Dragerne kan konsumere ét måltid på 80% af dens egen kropsvægt og de kan blive op til 3,5 meter lange og 120 kg tunge! De bider deres bytte og jager det i op til flere dage og dræber dyr så store som buffalos! Ja det er ikke for småbørn siger jeg jer;-) Sidste stop på dagens sejltur var i en lille bay, hvor vi gudskelov skulle overnatte på en ikke-sejlende båd! Hen af eftermiddagen så vi både delfiner i massevis, skilpadder og flying foxes flyve i store grupper (en slags flavremus) hen over båden. Om aftenen fik vi alle sammen en øl og nød hinandens selskab inden vi smuttede til køjs og nød en lang nats søvn, uden gyngen og motorstøj;-)

Sidste dag på vores bådtur startede med endnu en tidlig vækning kl 6.00, for at se solopgangen og det flotte landskab på vej til Rinca. Omkring kl 9.00 gik vi i land på Rinca Island, hvor vi tog en to timers trekking tur for at spotte flere komodo dragons! Da vi gik i land så vi allerede den første komodo, så vi var alle rigtig spændte på trekkingen. Vi nåede kun til den lille landsby, hvor rangerne sover, inden vi så de næste 6 komodoer!! På selve trekkingen så vi udover et par komodoer mere, buffalos, hjorte, vilde svin og aber + flot flot landskab – så alt i alt et rigtigt godt trek;-) Efter vores trek vendte vi tilbage til båden og sejlede til vores sidste snorkling spot, inden vi hen ad eftermiddagen gik i land i Luban Banjo havn. Vi har endnu en nat på båden, men mens den ligger i havnen, inden vi i morgen tidlig tager et fly retur til Bali. Hele bådturen var en super oplevelse (bortset fra den nat vi sejlede gennem ”verdens højeste” bølger). Dog havde Michael og jeg en lille træls oplevelse inden vi gik i land, da vi opdagede at nogle på båden havde nakket 600.000 Rupiah fra os (400 kr) – ret nederen! I aften skal vi spise med resten af bådens passagerer og måske se en fodboldkamp – vi så jo ikke Danmark tabe i mandags, eftersom vi var på båden!

Gili Islands

2010-06-17T11:14:00.007+02:00

Efter et par dage på Bali, Kuta Beach, tog vi endnu en lang bus/båd tur til Gili Islands – og den skulle vise sig at blive endnu længere end forventet. Vi skulle først med minibus til havnen kl. 6.00, hvorfra vi tog den offentlige færge (langsomme færge) til Lombok og herfra med minibus til en anden havn hvor vi skulle med en båd det sidste stykke vej. Turen gik fint, indtil vi nåede den sidste havn og kunne se over til øen – her skulle vi med en mindre båd de sidste 30 min ud til øen. Buschaufføren satte os af ved en cafe på havnen, hvor vi skulle have konfirmeret billetterne og så med båden. Men da båden gik, ville de der havde taget vores billetter ikke give os dem tilbage! Det var en gruppe på 5-7 lokale drenge og deres attitude var så provokerende. Mens vi diskuterede med dem sejlede færgen af sted og da vi forlangte at få vores billetter begyndte de at true med tæsk. Situationen blev noget ubehagelig og vi(en gruppe på 7, der alle var ankommet i samme bus) besluttede at gå hen og købe nogle nye billetter i stedet for at tilspidse situationen. Men da vi gik hen til billetlugen kom en af dem med vores billetter – dog ikke på nogen pæn måde, nej de var stadig truende og en af fyrene vi rejste med fik ikke sin billet tilbage, men fik bare en truende knytnæve viftet i hovedet! Det hele blev ikke bedre af, at vi skulle vente på at den næste båd blev fyldt, før vi kunne komme af sted – og alt imens at de skide fjolser blev ved med at komme med provokerende kommentarer og trusler! Så først 2,5 time senere kom vi med en båd og ankom til øen kl. 19.00 – så en lang og ubehagelig rejse. På vej til øen med båden, faldt vi i snak med en franskmand, som boede på øen og han var så venlig at ringe og arrangere bolig til os ved hans udlejer – så da vi kom frem, skulle vi i det mindste ikke til at lede efter bolig;-) Ejeren af bungalowen, serverede the og chokolade kage da vi ankom, så vi sad på vores terasse og fik en lille snak, inden vi trætte gik i seng!

Næste morgen kunne vi endelig se øen og bekræfte at det var den lange tur værd;-) Lange sandstrande og turkisblåt vand. Vi gik halvvejs rundt om øen inden vi lagde os på stranden og lavede ingenting resten af dagen – andet end at bade i det klare vand;-) Om aftenen fik vi os et billigt måltid mad ved en lokal gadestander og derefter smuttede vi hjem og så dvd film. Ja vi har dvd på værelset og havde netop købt tre film i Kuta, perfekt;-)

Dag 2 på Gili Trawangan lignede meget den forrige – dog lejede vi snorkeludstyr, hvilket var helt fantastisk. Vi brugte dagen på at snorkle med store havskilpadder, som vi svømmede helt op på siden af;-) Det var super fedt og sightbarheden i vandet var omkring 40 meter hvis ikke mere. Der var også en masse andre farverige fisk –deriblandt puffy fisk (dem der puster sig op . ved ikke hvad de hedder;-)), barracudas, trigger fisk og store stimer af turkisblå fisk. Så de 2 dollars per snorkel vi betalte for at leje dem en hel dag, var godt givet ud;-)

Efter 2 dage på Gili Trawangang tog vi indtil fastlandet igen – nærmere bestemt Singigi. Vi fulgtes med et canadisk/engelsk par, vi havde mødt et par gange på Gili. Da vi ankom til Singigi besluttede vi at finde et billigt sted at sove og lejede derefter 2 scootere og tog på stranden. Senere tog Michael og jeg ud og shoppede efter en Komodo tur. Det endte med at vi købte 2 pladser på en 4 dages/4 nætters bådtur til Komodo, som afgår mandag. Komodoer er kæmper drager, som kun findes to steder i hele verden – her på Komodo og Rinca øerne og så på Galapagos øerne. Turen er lidt af en rejse, men på vejen gør vi stop ved diverse snorkel sites og øer. Efter at have arrangeret turen mødtes vi igen med Monica og Jeremy til aftensmad og tog derefter tilbage til hotellet og spillede kort. I morgen går vi så ombord på båden til Komodo Island.

Surfing på Bali

2010-06-09T12:36:00.005+02:00

Sent om aftnene ankom vi til Bali, Kuta og skulle finde et sted at sove, hvilket skulle vise sig at være et helved. Godt trætte efter at have været oppe i 20 timer og kørt i minibus de 12 af dem, vandrede vi rundt fra sted til sted for at finde et sted at sove - men enten var der fuldt eller også var priserne skyhøje. Til sidst fandt vi et lidt pebret sted, hvor vi tjekkede ud fra næste dag og fandt et mere budget venligt sted;-) Den første dag i Kuta lavede vi ikke meget. Havde en masse problemer med at få penge fra banken - så måtte vente til vi kunne ringe til Nykredit for at høre hvad der var galt, for derefter at få at vide at der ikke var noget galt. Til sidst lykkedes det Michael at hæve lidt kontanter til en høj rente:-( Men vi var efterhånden så sultne og kunne ikke spise før vi fik lidt moneter! Så kl 14.30 fik vi morgenmad (og vi havde også skippet aftensmaden aftenen forinden, så meget tiltrængt). Efter en træls dag, tog vi på stranden og slappede af tre timer indtil solen gik ned. Om aftenen fik vi booket nogle surfer timer til næste dag;-)

Surfing i Bali er pærelet;-) hehe, arrh måske ikke. Men gik ret godt, kom op at stå på brættet hver anden gang. Allerførste forsøg var det bedste;-) Men det hele foregik nu ikke uden skræmmer! Jeg fik en ordentlig bule på underarmen og nogle blå mærker på benet. Michael slap uden skræmmer men ødelagde til gengæld brættet;-)Men vi er super gode til at surfe (synes vi i hvert fald selv) og det var skide skægt;-) Senere på eftermiddagen havde vi brættet for os selv (uden instruktør) men bølgerne var blevet meget større og strømmen stærkere, så denne gang fik jeg brækket en af finnerne af brættet, ups! Heldigvis kostede det kun 3 dollars i reparation. Men en skide sjov dag på sufbræt;-) Nok ikke sidste gang vi skal prøve det;-)

Vulkaner i Java

2010-06-09T12:04:00.007+02:00

Sidste dag i Yogukarta startede vi dagen med den vidunderlige inkluderede morgenmad – ananaspandekager med c hokolade og mixed fruit shakes;-) Efter morgenmaden gik vi til byens Kraton (paladset hvor sultanen bor) og så ”shadow puppet show”. Paladset var ikke specielt imponerende og varmen gjorde ikke ligefrem turen mere spændende, især ikke når man skulle have tildækket ben og skuldre! Efter en varm formiddag lejede vi en scooter og kørte til Prabanan – Indonesiens største hindu tempel. Meningen var at vi skulle bruge hele eftermiddagen her, da vi havde købt billetter til Royal Ballet herude, som først startede kl. 19.30! Men efter et par timer havde vi set det der var værd at se, så vi satte os ved en lille gadebod og slog tiden ihjel med en kold cola og en omgang AyMian (nudler og kylling). Her i Indonesien har vi endnu ikke lært de sædvanlige ord som hej og tak (eller vi kan ikke huske dem, når de skal bruges) – til gengæld kan vi en lang række ord som findes på menukortet, hehe! Det er vel også vigtigst at kunne bestille sig et ordentligt måltid;-) Efter vi havde fået lidt mad, var der endnu et par timer til showet begyndte, så vi kørte lidt rundt omkring i området og så flotte rismarker og små landsbyer. Da vi kom retur til Prabanan fandt vi os nogle pladser til Royal Ballet, som var et rigtigt flot show. Scenen var bygget foran Prabanan templet, som stod oplyst i baggrunden. Turen på scooter på vej hjem var lidt nervepirrende, men vi kom helskindet retur.
Søndag morgen blev vi hentet kl. 8.00 af vore buschauffør, som skulle køre os den lange vej til Bromo vulkanen i Central Java! Vi blev proppet i en minibus med 6 andre og kørte så de næste 12 timer til Laweng, hvor vi ankom kl. 20.00! Det var en super lang og udmattende tur, men det skulle vise sig at være det hele værd, da vi skulle se Bromo næste morgen. Vi skulle op kl. 2.45, da vi ville blive hentet kl. 3.00 af en Jeep, som ville køre os op på toppen af et bjerg med den bedste udsigt over Bromo og den nærliggende vulkan. Vi ventede dog en time på vores chauffør og kom først af sted kl. 4.00, men nåede det til solopgang – og hvilken udsigt der ventede os. Sceneriet er nok noget af det flotteste jeg nogensinde har set, så det var den lange køretur værd hertil! Efter at have set solopgangen og nydt udsigten en time, kørte vores chauffør os ned til enden af Bromo, hvorfra vi kunne gå op til kanten af krateret. Selvom den 1,5 km tur derop var lidt stejl og svovlen lugtede knap så godt, fik vi endnu et vidunderligt flot syn til den nærtliggende vulkan og ned i krateret, hvorfra der kom en smule røg op af. Bjergene omkring og enden af vulkanerne var dækket i skyer, som dannede en flot tågelignende dyne. Kl. 8.00 vente vi tilbage til hotellet vi overnattede på og fik et hurtigt bad og den ringeste morgenmad nogensinde, inden vi igen skulle med bus til Bali! Vi havde fået at vide at den 9 timers tur til Bali, ville være med en stor aircon bus, men i stedet blev vi og 8 andre drenge proppet i endnu en minibus! Turen var endnu værre end den forrige, da airconen ikke virkede, vi havde været oppe siden kl. 2.45 (og kunne på ingen måde sove i bussen) og Michael og jeg havde fået de heldige pladser lige ved motoren, så der var omkring 50 grader ved vores fødder! Det var en ulidelig tur og da vi endelig ankom (forsinket) kl. 10.00 i Kuta, var vi begge så smadret. Så med vores rygsække på vandrede vi af sted for at finde et sted at sove! Her blev vi igen skuffet, da alt var optaget pånære de dyre steder – så efter at have vandret rundt i en time (med 20 kg på ryggen) og spurgt efter ledige værelser, loggede vi til sidst ind på et lidt pebret værelse og faldt ”døde” om og sov til kl. 10.00 næste morgen!

Ankomst til Indonesien - Jakarta og Yogukarta

2010-06-05T02:53:00.009+02:00

Onsdag aften ankom vi til Jakarta efter en turbulent flyvetur:-( Inden vi kunne komme ind i landet, skulle vi købe et visa i lufthavnen, kontant – hvilket vi ikke lige havde tjekket op på. Vi havde egentlig slet ikke tjekket indrejseomstændighederne og det skulle vise sig at vi var ret heldige, at vi overhovedet kom ind i landet. Man skulle som sagt betale kontant, men vi havde sørget for at bruge hver eneste seddel og mønt vi havde og kunne derfor kun betale med kreditkort, hvilket ikke var en mulighed! Vi fik at vide, at der kun var en ATM på den anden side af security tjekket (som man kun kunne komme igennem med et visa) og at de sjældent ville lade nogen komme igennem for at hæve. Altså var den eneste mulighed at flyve retur igen! Vi var dog heldige at få hjælp af en ung gut, som fik overtalt sercurity til at lade Michael komme igennem og hæve, pyha! Næste problem var så, at da vi endelig havde fået vores visa og skulle igennem tjekket, skulle vi fremvise en flybillet ud af landet igen. Og vi havde jo egentlig tænkt os at tage færgen fra Sumatra til Kuala Lumpur hvor vi flyver hjem fra, så her kunne vi heller ikke imødekomme de strenge betjentes ønske. Michael og jeg stod i hver sin kø og mens Michaels betjent ikke var tilfreds med vores forklaring, fik jeg overbevist min betjent og vi kom endelig ind i landet! Normalt vil de have, at man skal købe en udrejsebillet på stedet, hvis man ikke har en. De er ret strenge med det visa halløj her i landet – måske er det fordi vi er fra Danmark (mohamed tegningen, hehe). Vi har ikke oplevet noget lignende før! Der var også store skrivelser om, at hvis man overtrådte de 30 dages tilladte ophold i landet, kunne man risikere fængsel – ikke som i Thailand, Malaysia osv, hvor man bare betaler en bøde – så vi må hellere komme ud til tiden;-) Vi fik prejet en taxa og tog mod backpackerkvarteret, hvor vi efter at have tjekket en 4-5 hosteller, endelig fandt et, der havde et ledigt værelse. Dog var det ikke det mest indbydende rum, med blod på væggene fra myg og en fugtig trekvartseng skubbet ind i rummet, så der var mindre en 1 kvadratmeter frit gulv. V var heldigvis så trætte at det ikke betød så meget ( vi er vist ved at være ret hærdet backpackere – no way jeg ville have accepteret det værelse for et halvt år siden). Næste morgen fik vi pandekager på en restaurant rundt om hjørnet. Michael fik en med æg i og jeg fik noget speciel en af slagsen – en højt kræmmerhus med sukker i ;-) Efter den sunde morgenmad, var vi fyldt med energi og trodsede de 40 graders varme og 90 % luftfugtighed og gik ud og så os omkring i byen. Den var egentlig ikke så slem som forventet – men meget charme har den nu heller ikk, Jakarta! Dog har de de sjoveste tuk tuks, hvor bagenden af den tre hjulede minibil er løftet 40 cm over jorden, så det ligner den er ved at vælte forover! Vi fik ikke lavet det helt store andet end at se noget af byen til fods, købt malariapiller, solcreme og myggespray, inden vi vendte tilbage til den samme restaurant vi spiste morgenmad på, for at spise middagsmad. Da vi kom tilbage på hostellet for at hente vores tasker, mødte vi to engelske piger, som også skulle videre til Yogukarta, som os, så vi fulgtes til togstationen. Her fik vi købt nogle ret pebret billetter til nattoget! Toget var overraskende lækkert og vi fik sovet det meste af vejen inden vi kom til vores destination kl 4.30 om morgenen. Her fandt Michael og jeg et hostel, som først havde et ledigt værelse kl 9.30, så de tilbød os at sove oppe deres terrasse, til værelset var ledigt, hvilket vi takkede ja til ;-)

Kl. 7.30 vågnede vi under åben himmel på terrassen ved hostellet og gik nedenunder og fik morgenmad, hvorefter vi fik lov at bruge deres private bad indtil vores værelse var klart. Så kl. 9.30 fik vi skubbet vores ting ind på værelset og var klar til at gå ud i byen. Vi besluttede at tage den lokale transport til Borodur templet en 30-40 km udenfor Yogukarta. Da vi ankom til bustermilnalen, havde bussen dog intet bagdæk – men smilende guidede chauføren os ind i bussen og lovede os at der ville komme et dæk på og at vi ville være af sted inden 10 min. Som lovet forlod vi stationen mod Borodur ti minutter senere og efter 1,5 times bustur, sammen med en masse svedende lokale, ankom vi til templet, som var kæmpe stort. Borodur er et buddistisk tempel bygget af mere end to millioner sten og har ikke mindre en 432 budha statuer i sig. Vi så ikke mange hvide turister ved templet, mest indonesere fra andre steder i landet. Vi blev op til flere gange spurgt, om vi ville få taget et billede sammen med nogle af de indonesiske turister, hvilket var ret mærkeligt – men godhjertet som vi er, stod vi model og fik os da også en lille snak med nogle af dem. Vi har inden vi kom til Indonesien snakket om, at vi nok ikke skulle reklamere alt for meget om at vi var fra Danmark, hehe – men der er nu ikke nogen sårede følelser fra de lokale, so far! Alle indoneserne er faktisk overflinke. De råber til en fra den anden side af gaden, bare for at sige hej og ønske en en god dag. Nå efter at have brugt et par timer ved Borodur templet tog vi bussen, den samme vej tilbage. Michael fik sågar en ældre dame siddende på låret af sig. Hun satte sig bare uden at spørge og synes det var noget så morsomt. Dog stod hun af kort efter;-) Ved ankomst til vores hyggelige lille hostel, fik vi os en omgang kopnudler til aftensmad og ellers var energien opbrugt og vi smuttede i seng! I morgen har vi endnu en dag med sightseeing i Yogukarta og derefter går turen videre til Bali med et stop ved Bromo (en kæmpe vulkan i vest Java)!

Singapore

2010-06-05T02:41:00.006+02:00

De sidste par dage i Cairns slappede vi af på stranden og fik ordnet lidt praktiske ting - men ikke det helt store. Australien har været en stor oplevelse med en masse flot natur både under og over vandets overflade. Da vi afleverede campercvanen ved Apollo, havde vi kørt ikke mindre end 4450 km fra vi startede turen i Sydney. Det var nu en meget praktisk måde at opleve Australien på, da busser og offentlig transport nok ville have kostet nogenlunde det samme og med campervanen havde vi jo frihed til selv at bestemme, hvor og hvornår vi ville videre. Vi sparede også en masse penge i logi, ved at sove på restepladserne og "snyde" os ind på campingpladser, hehe. Vi brugte kun 350 kr per mand på logi hele den måned, vi kørte i campervanen og det er jo ret billigt når man tænker på at vi minimum ville have givet 20-30 dollars per mand i et 8 personers værelse per nat. Ja omkring 150 kr per mand i et 8 personers værelse - det er komplet sindssygt! ;-) Efter at have afleveret campervanen, endte vi en lille diskussion med personalet, eftersom de havde hævet 75 dollars (knap 400 kr ) på vores kreditkort for at betale en toldafgift på 4,5 dollars! Vi synes det var noget urimeligt, da Apollo ikke havde informeret os om disse toldveje – og vi derfor ikke vidste vi skulle betale en sølle afgift på 20 kr. Det foregår sådan, at hvis man ikke har sin nummerplade indregistreret i et online system, hvor man kan betale, så skal man ringe til et bestemt nummer, inden man kører af vejen og betale via sin telefon. Men alt det var vi ikke klar over, så de smarte videokameraer på toldvejen havde taget et billede af nummerpladen, set i systemet vi ikke var registreret til at køre på vejen og sendt en bøde på 4,50 dollars (omkring 20 kr) til Apollo – som så tog knap 400 kr i administrationsgebyr for at betale den! Det er fandme da bondefangeri! Men vi kunne intet gøre, så lidt mugne tog vi til lufthavnen, hvorfra vi skulle til Darwin i transfer og derfra videre til Singapore. I Darwin (lille skodlufthavn) skulle vi vente i godt 5 timer (det var billigere end at rejse direkte videre med et tidligere fly til Singapore ;-)) men da vi ankom blev vi tilbudt at komme med det næste fly , som afgik kun en halv time efter vi var landet, så det var fedt nok. Da vi ankom til Singapore, havde vi besluttet at sove i lufthavnen, på de meget "bløde" gulvtæpper, hmm! Grunden til denne knap så gode beslutning, var at de fleste hosteller var udsolgte eller priserne steget til godt det 4 dobbelte, eftersom det var lørdag! Vi vågnede derfor tidligt søndag morgen i lufthavnen, ved at folk begyndte at stille sig i kø til check in lige omkring hvor vi lå, godt spredt ud med vores soveposer trukket op over hovedet;-) Så lidt trætte ”stod vi op” og tog vi metroen ud til hostellet vi havde booket de næste tre nætter og fik tjekket ind i et 5 personers værelse. Til min store glæde havde vi fået 3 kinesere (mit yndlingsfolkefærd) til værelseskammerater, skønt! Det var nu ikke så slemt, som det lyder og de tjekkede da også ud dagen efter. I stedet fik den mærkeligste svensker ind på værelset - og jeg mener virkelig mærkelig (muligvis psykisk syg). Han råbte hele tiden, når han snakkede og skræmte livet af de fleste, der boede på hostellet. Dertil kom at han rendte rundt i sin Mickey mouse pyjamas hele dagen lang og han har mindst været sidst i 40'erne. Han havde rejst de sidste 9 år, men kunne intet fortælle om, hvor han havde fået pengene fra til at rejse – kun at det var der sørget for! Og han virkede som om, at han var konstant på stoffer - virkelig sær mand, hehe! Vores dage i Singapore brugte vi mest på at lave ingenting! Vi sov længe og hver nat (godt 10-11 timer), men fik dog set lidt af byen mens vi var her – blandt andet det nye kæmpe byggeri, med hotel, casino og mall i et kompleks, hvor der på taget er en park med pool og palmer (cirka 80 etager oppe). Singapore er dog lidt skuffende med hensyn til udseende. Jeg havde forventet en noget renere by, eftersom man har hørt at der gives bøder for at smide skrald, tygge tyggegummi osv. Men jeg så da op til flere stykker skrald i buskene, hmm! Dertil skal dog siges at indei midtbyen og på vej ud til lufthavnen var der rigtigt smukt, med masser af grønt og tror ikke jeg så noget skrald;-) Shopping er byens største ”attraktion” og den har en masse kæmpe malls. Jeg var så heldige at få en flyer i hånden med et supert åbningstilbud hos en frisør – så der slog jeg til;-) Det var i det mest fancy mall og ejeren (en ekstrem homo) havde sågar klippet selveste Nicole Kidman, så jeg var i gode hænder – og slap kun med 250 kr for klipning + lyse striber;-) Efter et par afslappende dage i Singapore tog vi til Changi lufthavn (Som vi efterhånden kender ud og ind) og steg på vores fly mod Indonesien.

Great Barrier Reaf !!!

2010-05-27T10:16:00.013+02:00

I morges (den 26. maj) ringede vækkeuret kl. meget tidligt og vi smuttede ubemærket ud fra vores ”gratis” campingplads, som vi benyttede os af igen i nat;-) Kl. 6.50 blev vi hentet og kørte mod Port Douglas, hvorfra vores dykkerbåd, Poseidon, afgik kl. 8.30 mod Great Barrier Reaf! Vi havde booket 3 dyk og forventningerne var høje! Great Barrier Reaf er jo højdepunktet på vores Australien tur – og det skulle vise sig at forventningerne bestemt blev imødekommet;-) Da vi ankom til vores første dykkersted, kunne vi se revet stikke op over vandoverfladen nogle steder, hvilket var ret specielt på denne årstid. Vi var fantastisk heldige med vejret (endnu en gang) og der var helt vindstille og en sigtbarhed på 25-30 meter, awesome;-) Vores første dyk var noget af det klareste vand jeg har dykket i. Vi nåede ned på 28 meter, hvilket overraskede mig, da det føltes som en meter under overfladen, på grund af den gode sigtbarhed. Farverne var helt fantastiske og der var mange mange farverige fisk – men ikke noget stort! Det kom så til gengæld på vores andet dyk, hvor vi så vores første haj, en Great Reaf Shark! Koralerne var også fantastiske – store vægge fyldt med liv, som går fra bunden af havet og helt op til overfladen. Men vores tredje dyk var helt klart det bedste. Vi skulle lave en negativ entry, hvilket vil sige at vi hopper i vandet fra båden, mens motoren stadig er tændt og svømmer hurtigt væk og ned med det samme. Det var lidt udfordrende, men gik fint. Vores sidste dyk var et ”drift dive” hvor vi flyder med strømmen det meste af turen, men af og til skal vi svømme lidt tilbage mod strømmen, som var ret stærk! Dykket var helt fantastisk, vi så blandt andet nemo hjem i massevis (Klovnefisk i anemoner), 5 hajer (både white tip og Great Reef), en havskilpadde (juhuu) og barracudaer. Den første haj lå i inde i en lille grotte og vores dykkerguide tog mig i hånden og fik mig helt ned til den – 20 cm fra dens (i mine øjne) enorme mund;-) Jeg holdt lige vejret 3-4 sek., før jeg kom i tanke om at jeg skulle trække vejret igen;-) Havskilpadden var det andet højdepunkt – de er bare for seje;-) Ellers så vi en masse små farverige fisk og en masse Schools (stimer af fisk). Vores guide viste os en masse ting og gav os f.eks. en kæmpe musling (en af de der perlemuslinger, hvor der ligger én perle i) i hånden på skift, så vi kunne se hvor meget den vejede, hvilket var en del (jeg sank lige et par meter;-)). Korallerne var også vildt smukke med masser af ”blomster” på og fyldt med farver fra solen på den skyfri himmel over os. Efter vores tredje dyk, havde vi halvanden time ind til havnen, hvor vi fik kigget billeder, spist en snack og fik et kort stop ved ”Low Isle” – en idyllisk lille ø med et fyrtårn! Så vores dag på Great Barrier Reaf var helt sikkert pengene værd og en oplevelsesrig tur – et must for enhver dykker;-) Nu har vi jo også bestilt billetter til Indonesien, som også skulle være helt fantastisk, så mon ikke vi skal have et dyk mere inden vi vender snuden mod DK;-)

Idag (d. 27 maj) tog vi på stranden og senere i botanisk have og slappede af;-) Imorgen skal vi lige have ordnet lidt praktisk, som at have printet flybilletter og repareret et stenslag i ruden, inden vi flyver til singapore den 29. maj. Vi har tre dage i Singapore og så går turen til Indonesien. Egentlig ikke fordi vi ville blive i Singapore, men hvis vi venter med at flyve til Indonesien, koster billetterne 200 kr mod 1600,- Så det er jo værd at tage med:-)

Cape Tribulation

2010-05-27T09:44:00.006+02:00

Efter et par dage lidt inde i landet, kørte vi videre nordpå til Moosman Gorge – en fantastisk smuk del af Daintree regnskov, som starter deromkring og strejker sig helt op til Cape Tribulation. Inden vi nåede Mossman gjorde vi et holdt ved Palm Cove Beach, hvor vi smurte os et par madder, som vi tog med ned på den lange palmebefængte strand;-) Derefter gik turen videre til Mossman, hvor vi gik ind til et smukt vandfald omgivet af store sten i det grønne klare vand. På vej videre til Port Douglas fra Mossman, så vi nogle rigtige aboriginals, der var på vej hjem med deres store knive i hånden, uhhh! Jeg synes virkelig ikke om det folkefærd. De ser absolut ikke særlige venlige ud! Måske er det også fordi, at vi ikke har hørt noget godt om dem fra lokale, vi har mødt på vores vej. De fortæller kun historier om hvor kriminelle og farlige de er – så ja det er vel klart jeg sys, at de ser lidt skræmmende ud. Har nu heller ikke set en eneste aboriginal smile! Nå men en times tid nord for Mossman ankom vi til Port Douglas, hvor vi kiggede lidt omkring i den meget afslappende ferieby. Det virker som om byen er et sted, hvor pensionister med mange penge køber ferieboliger og slapper af. Der sker ikke så meget, men hyggelig lille by. Efter at have kigget os lidt omkring smuttede vi ned på Four Mile Beach og lagde os en lille time, inden vi besluttede os for at køre op mod Cape Tribulation. Vejen op til Cape Tribulation, Captain Cook Highway, er en af de smukkeste strækninger vi har kørt på. Man kører langs den ene flotte strand efter den anden gennem en snorende bjergvej, der ligger et par meter over vandkanten! Da vi ankom til Cape Tribulation, var det ved at blive mørkt, så vi fandt en resteplads, som vi havde tænkt os at overnatte på – men det skulle vise sig at bliver til et par steder inden vi fik en god nats søvn. Efter et par timer det første sted, blev bilen så varm, da den ikke havde kunnet komme af med den varme luft fra turen i bjergene, så vi kørte en lille tur med alle vinduerne åbne til en campingplads, hvor man godt nok ikke måtte parkere uden tilladelse. Det gjorde vi nu alligevel, men omkring kl 2.00 begyndte det at styrtregne, hvilket er utroligt højlydt på bliktaget af vores campervan, når man holder under en masse træer. Så endnu en gang kørte vi et lille stykke, indtil vi fandt en åben plads ved en cafe tilhørende et kæmpe ressort på den anden side af gaden. Eftersom kl var 2.00 om natten, var parkeringspladsen fri og vi parkerede midt ude på den, for at undgå de store dråber fra træerne. Her sov vi så til kl 7.00, hvor de første gæster fra resortet begyndte at komme, og vi fandt det nødvendigt at smutte stille og roligt derfra;-) Eftersom vi havde kørt et par gange i løbet af natten var der nu kun 4 km til Cape Tribulation Beach, hvor vi holdte bilen og gik ned på den smukke smukke strand, hvor regnskoven går helt ned til sandet og det blå hav. Cape Tribulation er en helt fantastisk regnskov – rigtig eventyr agtig, som man ser dem på film. Og stranden og regnskoven som møder hinanden er vildt flot! Vi gik en tur langs stranden og for enden kom vi til et lidt tættere terræn, hvor det vrimlede med farverige sommerfugle i de grønne omgivelser. Efter at have krydset det lille stykke regnskov kom vi til endnu en lang strand magen til Cape Tribulation, men uden mennesker! Her brugte vi lidt tid inden vi gik den smukke vej tilbage igen. Vi sluttede dagen af med en hjemmelavet is fra Daintree isfabrik og satte kursen sydpå igen mod Cairns, turens sidste stop!

Da vi ankom til Cairns hen af ved aftensmadstid, gik vi ned og fik en ordentlig steak til 10 dollars! Det trængte vi begge til og trods prisen, var den faktisk udmærket. Efter at have kværnet steaken, kiggede vi os om efter et øde sted hvor vi kunne parkere bilen og sove – men det var lettere sagt en gjort. Alle de steder vi fandt, var ret skumle og jeg havde spottet nok aboriginals til at jeg gerne ville betale for et campsite! Så da vi ved 22 tiden kørte ind på et campsite, blev vi gladelig overraskede, da receptionen havde lukket og campingpladsen var uden port/hegn ved indgangen. Så vi trillede vores lille ”diskrete” campervan ind på en tom plads og lagde os til at sove, vågnede 8 timer efter, tog et bad og kørte lige så diskret ud igen;-) Derefter kørte vi ind på en MC D, fik vores cornflakes på P pladsen og smuttede ind og brugte internettet, hvor vi fik booket billetter til Indonesien! Jep, vi tager lige en lille sommerferie i Indonesien ovenpå jordomrejsen;-) Efter morgenens praktiske gøren, gik vi ned i byen og fik booket dykkertur til i morgen. Vi har booket et cruise med 3 dyk hver ude på det yderste af Great Barrier Reaf, hvilket skulle være noget af det bedste – så i morgen er det turtletid;-) Og måske hajtid!

Bullriding og smuk natur i Atheron

2010-05-22T11:14:00.009+02:00

Fredag kørte vi til Townsville. Dagen gik med en gåtur langs promenaden og lidt shopping i et kæmpe mall. Om aftenen havde vi købt billetter til Bullriding, som heldigt nok blev afholdt denne weekend;-) Townsville er en rigtig "cowboyby", med western attitude helt ud til fingerspidserne - ja selv størrelsen på indbyggerne i byen er væsentligt større end i de andre chikke surferbyer! Man føler næsten man er i Texas, USA;-) Og det gjorde det ikke mindre cowboy agtigt til aftenens event. Alle kom i Wrangler Jeans med skjorten stukket godt ned i bukserne og cowboyhat;-) Showet var utrolig underholdene - de unge fyre (ned til 21 år) som red de store tyre var nu ret modige. I starten var det lidt nervepirrende at se på, men god underholdning var det helt sikkert. Da bullriding showet var færdigt omkring kl halv elleve, kørte vi uden for byen og fandt en resteplads hvor vi overnattede.

Da vi vågnede idag, kørte vi videre til Atheron Tableland - lidt inde i landet i det der kaldes highlands. Køreturen var helt fantastisk med den grønneste natur omgivet i bjerge og regnskov. Vi gjorde stop ved Milla Milla vandfaldet, som var 10-12 meter højt. Vi overvejede at tage en dukkert, men ombestemte os efter at have dyppet fødderne i det kølige vandfald;-) Derefter kørte vi videre til Etheron Lake, hvor jeg havde læst, der skulle være rigtig mange skilpadder. Søen var smuk, men desværre spottede vi ingen skilpadder:-( Efter dagens sightseeing kørte vi til byen Atheron, hvor vi fandt en lækker campingplads og slappede af resten af dagen.

Whitsundays øerne

2010-05-21T08:18:00.016+02:00

Onsdag morgen strålede solen fra en skyfri himmel, perfekt til en 2 dages sejltur gennem de 74 øer, der danner Whitsundays øerne;-) Vi fik pakket vores bil sammen og kørte mod Abel point – marinaen hvorfra vores sejlbåd, Siska, lå og ventede på os. Det var en cool båd – en rigtig sejlbåd – så vi hjalp alle til med at hejse sejlene, så vinden kunne tage os ud til de mange øer. Man skulle lige vende sig til den næsten lodrette position båden var i, når der kom rigtig meget vind - lidt panikslagen i starten! Vores første stop på turen var ved den største ø, Whitsunday, som er kendt for sin smukke smukke strand Whitheaven Beach. Da vi lagde anker uden for øen, kom der et 2-3 kæmpe havskilpadder op til overfladen for at trække luft lige omkring båden, cool dude;-) Vi blev sejlet i en gummibåd de sidste par meter ind til øen, hvor vi gik op til et lookout, som havde den smukkeste udsigt over Whitheaven Beach. Stranden og området omkring er kendetegnet ved sine hvide og blå farver bølgende henover hinanden, pga. det helt hvide sand som ligger sig som bakker i det turkisblå vand – ualmindeligt flot;-) Efter at have nydt udsigten, gik vi ned på stranden og dyppede fusserne i det klare vand. Efter at have nydt stranden i et par timer, var det tid til at sejle videre. Resten af eftermiddagen sejlede vi mod en bugt, hvor vi skulle overnatte, og nød udsigten og solen på dækket. Vi var også så heldige, at en delfin kom helt op på siden af båden og svømmede ved siden af os i et par minutter;-) Da vi ankom til bugten ved Hook Island, var solen ligeså stille begyndt at gå ned og dannede den perfekte solnedgang til et ægte Titanic moment ude ved stævnen;-) Da solen var gået helt ned, blev solens orange skær skiftet ud med den klareste stjernehimmel, så vi lå alle sammen på dækket det meste af natten og kiggede efter stjerneskud!

Næste morgen vågnede vi alle sammen mere eller mindre omkring kl 8.00 og fik lidt morgenmad og nød en kop the på dækket i morgensolens varme og til lyden af Jack Johnson i højtalerne – perfekt morgen;-) Om formiddagen fik vi udleveret snorkeludstyr – inklusiv en våddragt til beskyttelse mod de livsfarlige gobler! Korallerne omkring Hook Island var fuld af liv og vi plaskede rundt og så på fisk i en times tiækketrd, inden vi lagde os op på dækket og blev tørret af solen. Hen af formiddagen satte vi gang i sejlene igen og satte kursen mod endnu en ø, hvor vi lagde os på stranden en times tid inden middagsmaden var klar. Maden ombord var ikke helt tosset med tærter, pasta, sandwhiches og Nachos;-) Efter vores sidste stop, sejlede vi mod Arlie Beach igen, hvor vi ankom sen eftermiddag, efter 2 fantastiske dage til havs. Da vi kom tilbage til Arlie, fandt Michael og jeg Hippie vanen og kørte hen til en campingplads, hvor vi sneg os ind og tog et bad. Derefter fik vi hentet vores bagage og begyndte at køre nordpå mod Townsville og Magnetic Island. Vi var dog begge super trætte, så besluttede os for at holde ind efter 100 km, hvor vi fik en god 12 timers nattesøvn;-)

Vi er idag ankommet til Townswille, hvor vi i aften har billetter til Bullriding;-) Så skal cowboyhatten på igen;-)

Fra Harvey Bay til Arlie Beach

2010-05-21T07:42:00.006+02:00

Efter Fraiser Island tog vi nordpå mod Arlie Beach. Vi tog et par stop på vejen, da vi først skal sejle fra Arlie på onsdag. Første stop var i Bundaberg, hvor vi havde håbet på vi kunne se skildpadderne udklække på stranden og se de små babyer løbe ned til vandet, men desværre var sæsonen ovre:-( Så vi kørte videre til Rockhampton – the steak capital of Australia – for at få en god bøf til aftensmad og derefter overnatte på en resteplads. Det blev dog til en pizza i stedet og en overnatning på Mc Donalds parkeringsplads, hehe! Der var happy hour på Dominos og ingen steder vi kunne sove i byen (i hvert fald ikke gratis). Næste morgen tog vi videre nordpå og stoppede ved en by, der hedder Mckay, hvor vi tjekkede lagoonen ud. Desværre begyndte det at regne, så vi nøjedes med at bruge brusebadene;-) Derefter kørte vi til Cape Hillsborough National Park hvor vi ville overnatte. Stedet er kendt for sine mange kænguruer nede på stranden omkring solnedgang og opgang. Så da vi ankom tæt ved solnedgang, smuttede vi ned på stranden for at spotte de hoppende plysdyr – men de var alle sammen blevet hjemme (hvor end det så var) for der var ikke en eneste kænguru! Stranden var dog smuk, med store sten ude i vandet og ind ad stranden. Om morgenen vågnede vi til lyden af de største regndråber – og det skulle vise sig at fortsætte hele dagen! Vi kørte de sidste par timer op til Arlie Beach, hvorfra vi på onsdag skal ud på en 2 dages sejltur til Whitsundays. Da vi ankom til Arlie, kiggede vi os omkring i byen, fik hentet vores boardingkort til båden og slappede af. Vi besluttede os for at betale for en overnatning på campingplads, hvor vi lavede et rigtigt måltid mad – kylling med salat og kartoffelmos – ikke dårligt;-) Næste dag begyndte det at klare lidt op og vi smuttede derfor af sted til et nærtliggende vandfald. Efter vandfaldet gik vi en tur op i bjergene – et 2,5 km’s trek til et look out over whitsunday øerne - men enten gik vi forkert eller også var der meget længere end som så, så efter en times trek, rimeligt stejlt opad, vendte vi om. Og netop som vi var vendt om, gik mine flip floppere i stykker! (så Michael lånte mig sin ene sko, og vandrede ned med en bar fod og en flip flop, hvilken gentleman). Trekket var nu meget smuk med regnskov højt og udsigt ud over vandet. Da vi kom retur smuttede vi ned i byen og fik vores bagage opbevaret, så nu er vi klar til sejltur i morgen. Vejrudsigten siger sol i morgen og overmorgen, efter 3 dage med regn her i området, så vi er ret heldige;-) Hvis altså vejrguderne holder deres ord;-)

Fraser Island

2010-05-15T09:56:00.016+02:00

Da vi ankom til Harvey tjekkede vi ind på et skønt lille campsite, hvor vi fik et dobbeltværelse gratis i 2 nætter inklusiv i den Fraser tur vi havde booket. Turen til Fraser startede onsdag, hvor vi mødtes med de to andre par på campsiten, som vi havde booket turen med. Vi fik hentet vores store 4 hjuls trækker med campingudstyr og mad og kom godt ombord på færgen med Michael som chauffør. Vi havde inden turen planlagt en nogenlunde rute, som vi ville følge og startede dagen med en tur til Lake Wabby – en stor sø omringet af sandpyramider. Efter at have kørt så tæt på som muligt med bilen, gik vi en halv times tid gennem den smukke regnskov, inden vi ankom til sandpyramiderne og den grønne sø, hvor vi fik os en forfriskende dukkert. Vandet i søen var helt klart, men ser meget grønt ud på afstand, hvilket er på grund af bladende på bunden, som giver det grønne skær. Efter en god times solbadning ved søen, gik vi tilbage gennem de smukke omgivelser med rigt dyreliv og fik frokost, da vi kom retur til bilen. Efter frokost kørte vi op langs Frasers østkyst, hvor vi stoppede ved et vrag og nød den tidlige solnedgang, inden tidevandet blev så højt, at vi måtte køre mod en nærliggende campsite. Her fik vi slået vores telte op og indenfor cirka 5 min. fik vi alle sammen omkring 80 myggestik hver! Så kløende, fik vi hurtigt skiftet til lange bukser og trøjer og fik startet grillen og fandt øllerne frem. De to andre par, faldt vi godt i sving med fra først vi mødtes – det ene et australsk/tysk par og de andre et tysk ”par” (eller det vil sige at vi fandt ud af på sigt, at de bare var venner, da han var homo) ;-). Vi fik grillet nogle bøffer og australske pølser og sluttede aftenen af med at grille skumfiduser på rigtig campingmanér, mens Luke (den australske fyr) fortalte en masse historier om Australiens farlige dyr (de har åbenbart en top 5-10 giftigste dyr indenfor de fleste arter) og aboriginals! Det var næsten ligeså uhyggeligt som gyserhistorier, hehe;-)

Efter morgenmaden næste morgen, vendte vi snuden mod nord og kørte op til ”Indian Head”. Fraser Island er omkring 130 km lang og 30 km bred og det hele er sand, så det er ikke bare lige at køre 80 km/t op af strandbreden;-) Efter lidt over en times kørsel, kom vi frem og gik op til Indian Head, en kæmpe klippespids ud i vandet, hvor vi havde et smukt udsyn fra. Her spottede vi efter de tigerhajer, som omringer havene omkring øen, men så ingen – til gengæld så vi en masse mantarays oppe fra klippen ned gennem det klare vand. Tigerhajerne er så mange omkring Fraser, at der er omkring 70% chance for at møde en, hvis man bader ved stranden – så derfor badede vi selvfølgelig ikke, selvom det var fristende - og så sjovt nok heller ikke andre i vandet! Efter den fantastiske udsigt fra Indian Head, gik vi langs den smukkeste strand til ”Champagne pools”. Champagne pølene var helt fantastiske. Det er små pools formede i klipperne, hvor man kan bade i det klar havvand. Bølgerne sprøjter ind fra havet op over klipperne og fylder de små pools med skummende havvand, super cool;-) Efter at have badet og solbadet ved champagne pølene, smuttede vi sydpå igen, og passerede ”Eli Creek”, en lille klar å, der løber igennem den grønneste regnskov. Her flød vi gennem den lavvande å ud til stranden, hvor vi holdte picninc med hjemmelavede sandwiches. Derefter cruisede vi omkring på øen og spottede et par dingoer – de knap så venlige vilde hunde og gjorde et stop ved ”The pinnacles”, et par røde sandpyramider ved stranden. Om aftenen grillede vi igen under stjernene;-) På fulde maver smuttede vi til køjs og om natten faldt temperaturen drastisk, hvilket resulterede i en ret kold nat med knap så megen søvn!

Næste morgen stod vi tidligt op, fik pakket vores grej sammen og kørte mod ”Lake Birrabean”, hvor vi ankom kl 8.00. Søen var helt fantastisk – ligesom berømte Lake McKenzie, har den det klareste blå vand omringet af den hvideste sandstrand, totalt postkort perfekt. Her besluttede vi at bruge resten af dagen, inden vi skulle med færgen tilbage kl 14.00. Vi slappede af og badede i den utrolige klare sø og omkring middagstid pakkede vi sammen for at nå kl. 14 færgen, som vi havde billet til. Efter en lille times kørsel, fandt vi ud af vi var kørt forkert, så Michael måtte køre som en gal gennem Frasers knap så gode terræn, så vi lige akkurat nåede færgen tilbage til Hervey Bay! De tre dage på Fraser var helt fantastisk og naturen noget af det smukkeste jeg har oplevet. Man kunne sagtens bruge flere uger på at udforske øens mange forskellige terænner, natur og dyreliv, men vi har jo også en masse andet på programmet;-) Da vi kom tilbage til Hervey Bay fik vi udvekslet kontaktoplysninger med vores nye venner og derefter smuttede jeg i seng (kl. 16.00) – ja alt den friske luft havde tæret godt på mine kræfter og jeg sov til kl. 6.30 næste morgen;-)

Idag kørte vi så fra Harvey Bay og nordpå. Vi skal være i Arlie Beach tirsdag eftermiddag, hvorfra vi tager på en 2 dages sejltur til Whitsundays om onsdagen. Der er godt 800 km derop, så vi gør stop oppe ved Keppel Island, hvor vi regner med at bruge en dag, og så køre stille og roligt videre op til Arlie Beach.

Saa er billedalbumet ogsaa opdateret!

Brisbane - kænguruer og koalaer!

2010-05-11T10:30:00.012+02:00

Efter en særdeles god nat på en af de mange servicestationer, vi kalder vores hjem, kørte vi videre ind til Brisbane, hvor vi gjorde vores første stop ved et koala sanctuary, Lone Pine. Med hensyn til servicestationerne, så får vi faktisk flere faciliteter end ved at ”købe” et stykke græsplæne på en campingplads. På servicestationerne er der oftest McDonalds = lig med trådløs internet i campervanen, hvis vi parkerer foran, handicaptoiletter med de reneste brusebade (noget bedre end de fleste campingpladser), mad i lange baner fra diverse udbydere, wraps, burgers, steaks osv, og sidst men ikke mindst fred og ro om natten. Mere kan vi vidst ikke bede om – nååh ja og vigtigst af alt, det hele er gratis;-) hehe… Nå men som sagt så kørte vi direkte til Lone Pine, en lille zoo, mest kendt for sine mange koalaer – i alt 150 styks;-) De var noget så nuttet, især dem i ”kindie” = børnehaven;-) Vi skulle da også prøve at holde en af dem (til ”sølle” 16 dollars!!!) ;-) Da det blev min tur, protesterede koalaen dog noget og fik sine kløer frem. Så efter dyrepasseren havde prøvet at give mig den et par gange, endte det med at de hentede en anden. Ved ikke om det var mig personligt den ikke kunne lide, eller om den bare var træt;-) Den ”nye” koala var dog mere samarbejdsvillig og rigtig nuttet, trods sine mange kilo. Ja let var den ikke, så 6 billeder senere, var det ”heldigvis” Michaels tur;-) Efter at have krammet lidt med de nuttede koalaer, købte vi noget kængurufoder og gik ind i det åbne område, hvor de hoppede omkring, og håndfodrede dem. Det var vildt sjovt og jeg rendte hele tiden hen til kiosken for at købe mere mad, hehe;-) De er helt ved søde og rigtig bløde at røre ved. Ellers gik vi rundt i parken det meste af formiddagen og lidt af eftermiddagen og så på alle dyrene og nød det gode vejr. Ved en tre tiden kørte vi indtil South Bank i Brisbane og nød den skønne skønne lagune nede ved floden. De har bygget en rigtig strand, det ligner seriøst den skønneste tropestrand, med rigtigt sand på bunden af lagunen og vandet er en blanding af saltvand og klor, så man fik stadig strandfornemmelsen, men det var noget rarere end det stærke saltvand fra havet – genial ide;-) Her brugte vi det sidste af eftermiddagen på ”stranden” og dyppede os i vandet med udsigt over til Brisbanes bymidte og skyline, perfekt;-) Da solen var begyndt at gå ned (hvilket den desværre gør ret tidligt 17.30) kørte vi lidt udenfor byen igen og sov på en af servicestationerne;-)

Da vi vågnede næste morgen, kørte vi ind på en campingplads og pladserede bilen, for at tage bussen ind til centrum, da vi ikke synes vi gad køre rundt derinde + betale en formue i parkering. Så vi tog bussen ind til centrum hvor vi gik op ad ”Queens St.” (strøget) og kiggede lidt i butikker og nød vejret og atmosfæren;-) På torvet satte vi os og hørte en ”gadesanger” synge og spille, mens vi konsumerede et subway flute. Det endte faktisk med at vi købte musikerens plade, som vi spurget om vi måtte få signeret af ham, hvilket han glædelig gjorde;-) Hen ad eftermiddagen gik vi over Victoria Bridge og vendte snuden mod South Bank igen – ja den var altså for lækker den strand, til at man kun skulle smide sin dovne krop på den en gang;-) Efter et par timer på Street Beach, som den hed, smuttede vi ned og fik en ordentlig burger, inden vi vendte snuden mod campingpladsen. Trængte vi efterhånden til efter at have levet på boller med nutella og spaghetthi, stort set siden vi ankom til Australien!

Næste dag besluttede vi at køre i Australien Zoo (da de havde lovet dårligt vejr dagen efter), hvor vi brugte det meste af dagen i strålende solskinsvejr. Vi så igen de skønne koalaer og fodrede kænguruerne, så tigershows, elefanter og selvfølgelig krokodilleshow i Steve Irwins berømte krokoseum;-) Igen var kænguruerne favoritten;-) Koalaerne er nu også meget kære, men de er bare så dovne, at der ikke er meget sjov ved dem, særlig lang tid af gangen, eftersom de sover 19 timer i døgnet (hmmm, har jeg mon været en koala i mit tidligere liv?);-) Tigerne var også fascinerede, og man kunne købe sig adgang til at få taget et billede med dem, mens man agede de store flotte dyr. Var jeg egentlig ret hooked på indtil jeg fandt ud af de tog 500 dollars for det (altså knap 3000 kr)! Og så synes vi det var dyrt i Thailand, hvor det kostede 200 kr, hehe;-) Vi var egentlig tæt på at tage til tigertemplet i Thailand, men droppede det, da vi hørte en masse omkring doping af dyrerne osv. Efter en hel dag i Stewe Irwins spirit kørte vi nordpå mod ”sunshine coast” og Noosa.

Om morgenen vågnede vi allerede kl 6.00 og kiggede lige udenfor, hvor solen var ved at stå op og tågen lå nede mellem træerne, smukt syn. Men efter 5 min kravlede vi tilbage i soverposerne og sov et par timer mere. Da vi vågende igen, fik vi vores billige cornflakes (og Michael vil jo helst have frosties, da der er sukker på – så jeg har stjålet en hel pose med sukker fra Mc D, så vi kan nøjes med det billige, hehe) og småsnakkede med nabocamperen – en ældre herre, der endte med at give os både national geographic omkring Australiens østkyst og et super godt kort med restepladser indtegnet;-) Efter morgenmaden pakkede vi vores grej sammen og kørte til Harvey Bay.

Surfers Paradise

2010-05-11T10:22:00.002+02:00

Da vi ankom til Guldkysten gjorde vi stop ved Surfers Paradise, hvor vi parkerede bilen og gik en tur ned på den kilometer lange sandstrand. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men det blæste godt, så vi lagde os ikke og solbadede, men gik i stedet langs vandet og nød solen. Derefter smuttede vi op i byen og kiggede og tog selvfølgelig et billede af ”surfer” indgangen til stranden;-) Hen ad ved middagstid gik vi tilbage til vores hippie van og fik lidt madder inden vi vendte snuden mod et kæmpe mall her i surfers. Det var seriøst stort og var lavet som en lille by, hvor alle butikkerne lå udendørs – ret hyggeligt. Ja ellers lavede vi ikke så meget andet i Surfers Paradise – heller ingen surfing, da priserne var skyhøje, så det bliver længere nordpå. Men prøves skal det i hvert fald;-) Surfers Paradise mindede egentlig meget om Miami, både den brede sandstrand med skyhøje bygninger i baggrunden og så har de også alle fastfoodkæderne, inkl Hooters (Lige noget for dig, svigerfar) ;-)

Ny e-mail adresse

2010-05-06T00:41:00.001+02:00

Til info, så er min gamle mail i stykker - eller det vil sige at jeg af en eller anden grund ikke kan modtage mails! Jeg tror den er ramt af noget virus. Så har oprettet en ny e-mail adresse som er michelle_b_andersen@hotmail.com. Skriv til den fremover. Og send gerne en e-mail så jeg har jeres, da alle mine kontaktpersoner er væk:-(

Lovely Bayron Bay

2010-05-05T11:34:00.015+02:00

Onsdag vågnede vi op i Bayron Bay til den klareste solskinshimmel;-) Skøøøønt vejr. Vi skyndte os at få gjort os klar, med et bad, en omgang cornflakes og en hurtig pakning af camperen, inden vi kørte mod Bayron Bays berømte fyrtårn. Vi parkerede lidt nede af bjerget, da det var gratis, og gik den smukke vej op til fyrtårnet. Udsigten heroppe fra var helt fantastisk og fyrtårnet var ret charmerende. Derefter gik vi videre omkring fyrtårnet og ud til Australiens østligste punkt, hvor vi kunne se bølgerne fra det klare vand sprøjte op over klipperne. Vi fulgte stien videre ned til en lille stenet strand, hvor vi sad lidt og kiggede på surferne. Vi har snakket om at tage et par surfer timer i Bayron Bay, men tror vi venter til Surfers Paradise i stedet. Jeg ville ønske jeg bare kunne leje et surfbræt og hoppe ud i bølgerne, det ser så fedt ud (og for de fleste også pærelet ud). Men hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg at der skal flere ugers træning til, før jeg kan få rejst min krop op at stå på et af de der surfbræt;-) Jeg tror til gengæld også at hvis man kan finde ud at det, bare lidt, så bliver man bidt af det, første gang man prøver det - så måske lidt farligt at kaste sig ud i (en ret dyr hoppy at skulle flyve til Australien hver gang man vil surfe på nogle af de bedste bølger i verden)! Bayron Bay er nu en hyggelig lille strand/surfer by, med en meget laid back atmosfære og en masse backpackere i campervans;-) Det er lige før, at der er flere campervans, end der er almindelige biler, hehe;-) Men det er nu forståeligt at vi unge bliver tiltrukket af den hyggelige by, med den meget afslappede atmosfære:-) Efter vores lille morgentur, fandt vi en stille og rolig, men vidunderlig smuk strand, hvor vi slog os ned et par timer – igen gik tiden med at kigge på de chikke unge med deres surfbræt under armen og vi fik da også selv dyppet os i de store klare bølger, som krævede lidt kræfter at holde sig stående i;-) Strandende her i Australien (indtil videre) er så smukke, med deres klare blå bølger med et strejf af grønt - ja man får lyst til at hoppe i hver gang man passerer en! Efter en skøn og solskinsrig dag på stranden, smuttede vi op i byen og kiggede os lidt omkring i det små butikker, inden vi satte kursen mod Guldkysten. Lidt udenfor Byron Bay kørte vi forbi den mest smukke solnedgang, hvor en masse træer ude i en sø spejlede sig i solnedgangens stråler. Vi holdte ind og nød den sidste sol og klippsede et par gange med kameraet. En lokal fortalte os, at det faktisk ikke var en sø, som ført antaget, men en kontrolleret oversvømmelse, for at gro græs til videresalg - smukt var det nu alligevel! Derefter kørte vi videre mod en resteplads længere nordpå. I nat står den nemlig på gratis overnatning, inden vi i morgentidlig kører de sidste par kilometer ind i Queensland til Surfers Paradise, hvor vi har planlagt at overnatte et par dage;-)

Port Stephens

2010-05-05T11:25:00.003+02:00

Det tog lidt længere tid end forventet at komme til Port Stephens og vi ankom først hen ad eftermiddagen, hvor vi efter et hurtigt kig på havnen, smuttede i supermarkedet og handlede, så vi kunne grille til aftensmad. Efter vi havde handlet fandt vi en campingsplads, hvor vi betalte for en enkel overnatning. Egentlig mest pga af badefaciliteterne. Da vi havde fundet vores plads, startede vi barbequen, men den var så langsom, at vi fandt vores eget grej frem og ”grillede” kyllingevingerne på en pande over et gasblus;-) Om morgenen fik vi et dejligt og langt tiltrængt bad og da vi kom tilbage til camperen var der tusindvis af farverige papegøjer! Nå. Men vi fik pakket hippie vanen sammen og kørte ud til Fringe Bay, hvor vi spadserede langs stranden i morgensolen og nød den smukke udsigt. Derefter vendte vi campervanen mod Bayron Bay, godt 700 km nordpå. På vejen overnattede vi på en hvileplads for langtidschauffører, hvor vi om morgenen brugte ”deres” badefaciliteter – en udmærket gratis nats søvn;-) Om morgenen kørte vi ind til Bayron Bay, men det begyndte at pisse ned inden vi nåede byen, og det blev desværre ved:-) Da vi ankom kørte vi en del rundt for at finde et sted at placere camperen. Desværre er det ulovligt at parkere og overnatte i byområderne, så vi måtte tjekke ind på en campingplads (og de er lidt pebret her i området). Nå men vi kan jo altid anvende faciliteterne, nu vi har betalt for dem, pool, køkken og bad!

Living the camper Life - Blue Mountains

2010-05-05T10:31:00.010+02:00

Vores sidste dag i Sydney, regnede det som vejrudsigten havde forudsagt, så vi fik ordnet en masse praktiske ting, så som at kigge på vejkort, planlægge afhenting af bil og undskylde til vores værelseskammarat for nattens episode, hehe. Nej det er ikke som i tror! ;-) Men vores ene værelseskammerat Patrick (et rigtig pothoved, som ryger flere gange om dagen ude på toilettet) kom som sædvanlig hjem midt om natten. De andre nætter har jeg slet ikke hørt ham, men det gjorde jeg i nat, da han sad foran køleskabet og åbnede den ene mimimars efter den anden, hvilket larmede ret meget. Jeg troede det var Michael, i min halvt sovende, halvt vågne tilstand, og begyndte at råbe at han larmede;-) Da jeg hørte papiret af endnu en marsbar, råbte jeg at han ikke skulle stjæle de andres mars og at han godt kunne svare mig! Jeg ved ikke om Patrick forstod lidt af hvad jeg sagde, da han er tysker, men han løb i hvert fald ud af værelset. Så nu var jeg faktisk ret irriteret (jeg troede stadig det var Michael) og ventede et par minutter på han skulle komme tilbage, men så tænkte jeg at det kunne være han gik i søvne, så jeg stod ud af sengen, men så til min store overraskelse at Michael lå i sin seng, hehe. Og så gik det op for mig at det var Patrick og ikke Michael jeg lige havde givet en skideballe. To timers tid senere kom Patrick igen hjem (nu var kl. 6.00 om morgenen) og jeg prøvede at forklare ham hvad det var sket, men sov vist lidt samtidig, for han fik forklaringen på dansk, og jeg sov inden samtalen var ovre tror jeg. Så næste dag fik jeg endelig forklaret ham det, og han sagde bare, at han troede jeg snakkede i søvne, hehe. Nå men om aftenen tog vi en tur i Imax i Sydney, som har verdens største biografskærm, og så Ironman 2:-) Egentlig mest Michael, der ville, men filmen var faktisk overraskende god, og skærmen og surond sound’en var også en meget sjov oplevelse. Vores sidste nat i Sydney, blev den værste. Vi kom ret sent hjem fra biffen (omkring midnat) i forhold til at vi skulle have pakket og skulle op kl. 6.00! Og da vi endelig kom i seng kunne vi ikke rigtig sove. Kl. 1.00, da vi halvblundede, kom Patrick hjem for at hente sit pot, men opdagede at hans bærbare var stjålet! Så vi (som var de eneste i værelset) blev selvfølgelig vækket. Han troede godt han vidste hvem det var, en af hans venner (også pothead) som han havde inviteret ind på værelset tidligere på aftenen! Men det tog næsten to timer før der var ro igen og da, vi endelig var faldet i søvn, kom to andre fra værelset hjem fra byen! Så det blev kun knap 2 timers søvn inden vækkeuret ringede og vi skulle op! Vi var godt trætte, men fik bilen afhentet ude ved lufthavnen kl. 8.00 lørdag morgen, hvorefter vi kørte mod Blue Mountains. Her ankom vi omkring kl. 12.00, men vi var så trætte at vi startede med at køre ind til siden ved en vej og ligge os om bag i bilen og tog en 1,5 times lur:-) Den bedste lur i lang tid;-) Derefter var vi som født på ny, og brugte resten af dagen i/omkring Blue Mountains. Området er super smukt med de flotteste view points ud over det bølgende landskab omringet af klipper. Da solen gik ned, kørte vi hen til et campsite og parkerede, smuttede ind bag i bilen, smurte et par madder og gik til køjs og sov 12 timer!!! Da vi vågende 7.30 stod vi op og opdagede vi havde den flotteste udsigt (vi kunne ikke se det dagen forinden, da solen var gået ned, da vi ankom). Skyerne var cirka 50 meter under os nede mellem de høje bjerge og solen var stadig glødende fra solopgangen – sådan en udsigt ville jeg gerne stå op til hver dag;-) Efter morgenmaden, pakkede vi sammen, og kørte mod Port Stephens, vores 2. stop på ruten. Bonus infor: Hvis i ser godt efter så kan i måske finde Michael på det andet billede i dette indlæg fra toppen;-)

Sydney

2010-04-29T10:03:00.015+02:00

Så gik det galt igen – eller tæt på som de andre gange med hensyn til flytransport! Da vi ankom til Melbourne købte vi en retur transfer til lufthavnen. Altså skulle vi bare ringe, den dag vi skulle retur til lufthavnen, hvorefter vi ville blive hentet, hvilket vi så havde forudbetalt (stadig den billigste transport fra/til lufthavnen). Så lørdag da vi skulle af sted mod Sydney, havde vi booket pick up ved hostellet kl. 16.00, eftersom vi skulle checke in kl. 17.00 i lufthavnen. Men transportselskabet havde glemt os! Så vi måtte kvart i fem tage en taxa til lufthavnen i stedet! Så efter vi havde tjekket ind (ved den sødeste ansatte ved Tigerair, som gav os førsterække sæderne med ekstra benplads:-)) gik vi hen til transportselskabet for at få vores penge retur for taxaen, vi var blevet nødt til at tage (til 50 dollars)! Men den havde de sørme ikke i sinde at refundere, selvom de indrømmede de havde glemt os! Utroligt! Nå men flyturen gik fint og vi havde som sagt fået de bedste pladser i flyet – på række 1;-) Ved ankomst til Sydney, blev vi kørt til Kings Cross, hvor vi havde booket hostel! Lidt af et kulturchok, hehe – Kings Cross er fyldt med pimps, prostituerede og skizofrene hjemløse – både dag og nat! Men der er heldigvis også en masse backpackere, så det virker knap så skummelt! Egentlig føler vi os ret trygge her, eftersom der altid er masser af mennesker på gaden. Vi frygtede lidt standarden og typerne på hostellet, da det ligger i Sydneys red light district, men var heldige og dele værelse med 4 andre, stille og rolige typer. En irer og tysker, som begge arbejder her og senere et andet par som tjekkede ind dagen efter os. Eugeen, ireren, faldt vi ret godt i snak med – sjov fyr, med så meget accent at vi af og til havde nogle sjove misforståelser;-) Han havde en masse gode historier og en god humor;-)

Første dag i Sydney lavede vi ikke så meget andet end at snakke med Eugeen, da vejret var lidt trist udenfor. Om aftenen tog vi med Eugeen i byen – det var Ancez day (mindedag for nogle australske soldater, så alle havde fri dagen efter) så byen var proppet med mennesker. Efter en masse Carlton Beers tog vi tilbage til hostellet og fik en god nats søvn. Dagen efter vågnede jeg kl. 10.00 og solen skinnede fra en skyfri himmel, så perfekt vejr til sightseeing. Vi gjorde os klar og gik ned mod operahuset og Sidney Habour. Vi gik gennem botanisk have på vejen med skønne omgivelser og kom frem til Operahuset og havnen, hvor vi fyrede et par hundrede billeder af;-) Derefter tog vi færgen til Manly Beach, hvor vi lagde os i menneskevrimlen, solbadede og kiggede på alle surferne;-) På vejen hjem med færgen så vi solen gå ned bagved Operahuset og Sydney Habour Bridge – perfekt slutning på en rigtig god dag;-)
Dag 3 tog vi Downtown og lurede lidt (lidt svært at lade være at bruge penge, når man efter så lang tid, pludselig har den ene tøjbutik efter den anden, med de bedste/dyreste mærker) og derefter gik vi en tur over Sydney Habour Bridge. Vi havde snakkede om at tage en klatretur op af stålvejerne på broen, men det kostede knap 1000 kr, så det slog vi hurtig ud af hovedet igen. I stedet gik vi ”bare” over broen og nød udsigten over havnen og operahuset.

Fjerde dag i Sydney skinnede solen fra en skyfrihimmel, hvilket var perfekt, da vi havde planlagt en strandtur til Bondi Beach. Efter lidt bøvl med at finde busstoppestedet, kom vi endelig af sted og ankom til den berømte Bondi Beach omkring middagstid! Her brugte vi det meste af dagen på surferne ride på de blå bølger af det helt gennemsigtige vand, lure lidt efter de verdenskendte Bondi livreddere og deres blå strandbiler og nyde solen og det hvide sand. Både Manly og Bondi er to fantastiske strande – og kun 2 af de mange, der omringer Sydney. Jeg må indrømme at jeg er faldet lidt for byen- den har jo alt. Grønne parker med den smukkeste udsigt over havnen, hvide sandstrande og krystalklart vand og ikke mindst storbyens mange goder = shopping;-) Ikke udelukket at dette kunne blive min hjemby et års tid – dog er Michael ikke helt så hooked på ideen som jeg er! Nå efter en solrig dag på Bondi og et par billeder af det famøse livredderhus vendte vi snuden hjemad til Kings Cross.

Femte dag i Sydney skinnede solen sørme igen, skønt;-) Så vi lagde os ned i Botanisk have og fandt en plet på græsset med udsigt over operahuset og Habour Bridge i baggrunden, hvor vi bredte vores picnic tæppe (også kaldet Durian) ud på græsset – navnet Durian kommer af en mindre skøn lugt min sarong fik i Asien efter ikke at have været vasket i et par uger, så derefter har vi kaldt den Durian = den frugt i asien som lugter så grimt når man åbner den;-) Det meste af dagen gik med at planlægge vores rute op ad kysten, som jo starter i overmorgen. Der er så mange ting vi gerne vil se, at det er lige før en måned ikke er nok. Vi fik lagt en nogenlunde plan over de steder vi vil se og spredt dem ud på nogle datoer, så vi har noget at gå efter. Hen ad eftermiddagen gik vi op til Darling Habour og nød vejret og den idylliske havn. Eneste minus er alle de skide måger der er overalt her i Sydney – man er jo et omvandrende nervevrag, fordi man kan blive skidt i nakken hvert eneste minut! ;-)

Imorgen skulle vejret blive knap så godt, så muligvis vi skulle få ordnet lidt praktiske ting, inden vi henter bilen i overmorgen og drager til 1. stop på ruten = Blue Mountins! Vi glæder os til at komme afsted;-)

Down Under - Melbourne

2010-04-24T07:07:00.011+02:00

Turen til Australien gik godt med hensyn til flyskrækken, men udover det var vi ret så uheldige. Som nævnt havde vi i alt fire flyvninger over 2 døgn mod Australien. Første fly var fra Danang (midt i Vietnam) ned til Ho Chi Minh City igen (da det var billigere at flyve via den lufthavn). Da vi i god tid (som jeg jo helst altid skal være, af og til lidt for god tid) kom til lufthavnen – nærmere præcist kl. 6.20 – fik vi at vide at vores fly var forsinket og først afgik kl. 11.20! Og Danang lufthavn er ikke ligefrem en super spændende en af slagsen, træls! Da vi ankom til HCMC checkede vi os ind på det hotel vi tidligere havde boet på i byen og havde så en eftermiddag til rådighed, inden vi næste morgen skulle med fly nummer to til Singapore kl. 8.40. Vi havde informeret personalet, om at vi var tidligt oppe og ville chekke ud kl. 6.00 næste morgen, hvilket de var helt indforstået med - men da vi stod op var vi låst inde! Porten til hotellet var låst og lyset i receptionen slukket! Efter at have banket og småråbt lidt, kom en meget søvnig ejer ud fra baglokalet og låste os ud! Så ti min forsinket var vi på vej mod lufthavnen;-) Da vi ankom til Ho Chi Minh Lufthavn, var det første vi så at vores fly var en lille time forsinket. Vi satte vi os derfor og fik lidt morgenmad og mens vi sad der fløj mine tanker hen mod opladeren til vores bærbare computer (af hvilke grunde ved jeg ikke, men heldigt var det, for vi havde nemlig glemt det på hotelværelset). Så Michael smuttede i en taxa tilbage til hotellet, hvilket kun to 15-20 min max herud, så det regnede vi ud, at vi sagtens kunne nå. Straks efter Michael var smuttet ud af lufthavnen, begyndte vores flyselskab at åbne for check-in, men Michael havde passene på sig, så jeg kunne ikke tjekke bagagen ind. Heldigvis var køen lang, så jeg var ikke så bekymret. Men efter en time, og stadig ingen Michael, havde jeg efterhånden godt ondt i maven. Køen til Check-in blev kortere og kortere og da der kun var et par stykker tilbage, kom Michael løbende ind i lufthavnen, spørg mig om jeg var lettet! Det viste sig at trafikken havde drillet og taxa chaufføren, som han kørte med ind til byen, var en rigtig klovn, der kørte små omveje. Så da Michael havde bedt ham vente, mens han hentede opladeren, stak han af fra regningen og fandt en anden taxa tilbage til lufthavnen, hehe! Nå men lige som vi nåede check-in skulle vi efterfølgende igennem paskontrollen, hvor vi blev stoppet og tjekket, da det vidste sig at den vietnameser, der havde stemplet vores pas på vej ind i landet, havde stemplet os til at måtte være i landet til og med den 1. April i stedet for at stemple at vi var kommet ind i landet den 1. April! Vi kom dog igennem og kunne gå direkte til gaten og boarde eftersom boardingen var startet! Da vi landede i Singapore, skulle vi ud og hente vores bagage og så tjekke ind igen (eftersom vi havde booket via forskellige selskaber = billigere ;-)) Heldigvis kunne vi tjekke tidligt ind (kl. 14.00) trods vores fly først gik kl. 21.00! Singapore lufthavn var nu ikke den værste lufthavn at vente i. Der var så mange ting at tage sig til, gratis city tour (vi kunne dog ikke komme på den, da vi havde været ude af lufthavnen – hvilket man ikke måtte – man skulle være i transfer, træls), biograf, sportsbar, gratis internet, Xbox osv. Så tiden fløj af sted;-) Da vi besluttede os for at gå mod gaten og vente opdagede Michael, at han havde mistet hans solbriller i terminal 2 (vi var i terminal 1), så han tog skytrain tilbage til terminalen for at lede efter dem, mens jeg ventede. Det Michael bare ikke havde tænkt over, var at der på billetten stod borading 19.55 – hvilket han troede var der boarding startede, men det var altså sidste chance for boarding i stedet! Så 19.45 var jeg igen ret nervøs for at misse et fly og fandt en af computerne, så jeg kunne sende en sms til ham (min egen tlf. virker ikke, da jeg har smidt opladeren væk)! Efter 5 min dukkede han op – uden solbriller – og vi løb hen til gaten, hvor vi endnu engang nåede det i sidste sekund! Efter ventetid, flyrejser og mine beroligende piller var jeg så træt at jeg sov hele vejen til Darwin, trods en rimelig kraftig turbulens, heldivis;-) Så sidste flyvetur var der ingen problemer eller uheldige episoder, og vi landede i Melbourne ved middagstid den 21. April efter en lang rejse!

Efter at være ankommet til Melbourne, tog vi en transfer til hostellet vi havde booket – og så meget kan jeg fortælle jer, at billigt er det ikke at bo Down Under – i hvert fald ikke som rejsende. Vi betaler 150 kr. per mand for at bo i et værelse med 6 andre! Vores budget i østen lød på max 30 kr. per mand for privat værelse, med tv og internet;-) Vi har kun 3 overnatninger i Melbourne og så tager vi videre til Sydney (med fly) hvor vi har 7 nætter inden vi henter vores minivan og kører op ad kysten i en måneds tid;-) Første dag i Melbourne tog vi hen og kiggede os omkring ved Victoria Market, hvor vi købte en masse billig frugt;-) Derefter vandrede vi lidt rundt i byen, som har en hyggelig atmosfære. Da vi havde 28 grader, tog vi videre til Royal Botanisk Have, hvor vi nød solen og de smukke omgivelser.

Anden dag i Melbourne havde vi lejet en bil, og planen var at køre langs ”Grat Ocean Road”- som skulle have en af de mest fantastiske udsigter langs kysten i Australien. Da vi nåede ned til begyndelsen af den flere hundrede kilometer lange strækning, begyndte skyerne at se lidt mørke ud og efter de første 30 km stod det ned i stænger, hvilket det fortsatte med resten af dagen. Ret øv! Sceneriet var nu meget flot, men vi ærgrede os over, hvor smukt det ville have været i solskinsvejr, og vi komme ikke rigtig ud at tage billeder pga regnen:-) Vi nåede egentlig ikke helt frem til vores destination, da vi ikke synes, det var meget værd at køre den lange tur, når vejret var så dårligt. Så vi kørte ind på en resteplads, hvor vi i en hurtig vending ramte en stor sten og lavede en pæn bule i den lejede bil (uden forsikring)! Så nu kunne dagen ikke blive meget bedre. På vej hjem stoppede vi ved de små byer, for at se om vi kunne finde en mekaniker, men først tredje by, fandt vi en lille biks – og til vores held med verdens flinkeste fyr! Han rettede bulen ud for os for et par øl! Pyyyha! Efter en lille times tid og en god snak med australiens flinkeste mekaniker, kørte vi hen til en golfbane i nærheden. Mekanikeren, som lavede bilen, havde tegnet et lille kort til os, hvor vi ville kunne se en masse kænguruer nær en golfbane – og sørme ja, mindst 50 kænguruer græssede inde på de enorme marker;-) Så lidt sigtseeing blev det til alligevel;-) Da vi nærmede os Melbourne igen, kunne vi selvfølgelig ikke finde ud af hvilken af de hundrede vejbaner vi skulle ind på, så det tog godt 1,5 time at komme retur til vores hostel!

Sidste dag i Melbourne, skinnede solen selvfølgelig igen – ikke at jeg vil klage over det, men satme træls det ikke var igår – så vi gik rundt i byen og fik også shoppet lidt;-) Derefter smuttede vi tilbage til hostellet, og lavede lidt spaghetti og kødsovs, hvilket var overraskende godt, efter tre dage med toastbrød og nutella;-) Hehe. Vi sparer på madsiden her, da logi er så dyrt, så det bliver ikke til så meget kød, hvilket nager Michael en smule! Kl. 16.00 bliver vi hentet på hostellet og kørt til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Sydney (en god times flyvetur).

Sidste dage i Vietnam - Danang og HCMC

2010-04-20T20:42:00.006+02:00

Efter vores Easy Riders havde smidt os af ved et udmærket hotel i Danang, var vi godt smadret og brugte egentlig resten af aftenen med tv og internet! Dagen efter tog vi en tur til Cao Dai templet i byen. Det er Vietnams andet største tempel inden for "sekten"/religionen. Det er en mixed religion, som blander både kristendom, buddishme, islam og katolisme og vist også nogle andre! De tror på at der er en gud, om så det er allah, jesus eller buddha, så går det ud på et. Lidt mystisk. Vi ankom ved middagtid for at overvære deres ceromoni, som egentlig forekom mig en smule sær. Alle tilbederne var klædt i hvidt og kvinderne var holdt i venstre side og mændende i højre. Efter et par slag på en kæmpe gong gong begyndte de at synge stille - det lød nærmest som en lille børnehave, lidt mærkeligt. Efter at have overværet ceromonien, tog vi tilbage til hotellet og skiftede til badetøj og hyrede en stakkels afmagret mand til at cykle os til China Beach (en 3 km cykeltur) hehe. Her brugte vi resten af dagen i skyggen med en bog (eller det vil sige Michael læste jeg sov det meste af tiden. China Beach har en rigtig flot udsigt med bjerge og en stor jomfru marie statue nederst ved en af bjergenes fod i det fjerne - flot syn. Efter en afslappende eftermiddag drog vi tilbage og fandt lidt spise og så pakkede vi ellers til den første af 4 flyveture mod Australien. Imorgen går turen til Ho CHi Minh City, hvor vi har en overnatning og så videre til Singapore og derfra til Darwin og til sidst Melbourne! Laaang tur forude...

Vi stod tidligt op (5.00) for at være i lufthavnen kl 6.15 i Danang, mod HCMC. Men da vi kom, var vores fly 4,5 timer forsinket, hvilket de påstod de havde sendt mail om. Jeg tjekkede den straks og der var intet (jeg fik den dog da vi var nået frem til HCMC om aftenen - altså 8 timer efter vi var taget afsted fra Danang)! hmmm.... tog bussen ud til det hotel vi havde boet på sidst vi var i HCMC, hvilket var dejligt nemt. Resten af dagen gik vi en lille tur og så os lidt omkring i den bydel vi ikke var i sidst vi var i byen. Derefter var det tidligt hjem, da vi skal med et fly igen imorgen tidlig til Singapore!

På chopper gennem Vietnam

2010-04-17T13:53:00.014+02:00

Fredag morgen kom Easy riders aka Bao og Throng og hentede os på hver deres kværn. Vores tur startede i Hoi An og gik op gennem central highlands for at ende i Danang lørdag. Og det var FANTASTISK! Uden tvivl highlighten på vores tur her i Vietnam. Ja hvordan skal jeg beskrive det – at sidde bagpå en kværn med 60-80 km i timen omringet af de smukkeste bjerge – lokale børn der vinker ivrigt til en når man passerer – kæmpe buffalos, som vi nænsomt svinger uden om i farten – smukke vandfald som afkøler os i de små pauser - smilende lokale farmere på vej hjem fra markedet med slagteklare grise bundet bag på scooteren – de lokale farmere som høster rismarkerne og en vietnamseisk herre der tørre farvestrålende chili i solens varme. Det var virkelig ”at leve” når man sad der bagpå og nød vindens afkølende effekt, mens man sad og indtog alle indtrykkene på vores vej. Vores guider, Throng (som kørte mig) og Bao (som kørte Michael) var to erfarne easy riders med 19 og 16 års motorcykelkørsel bag sig – og jeg kunne ikke føle mig mere sikker end bagpå Throngs kværn. Jeg har efterhånden troet jeg skulle dø både med bil, bus og minivan gennem bjergene her i asien, men jeg følte mig 100% sikker bagpå motorcyklen. Vi startede vores tur op i bjergene fredag morgen og på vejen stoppede vi flere gange og stak hovedet indenfor hos lokale familier for at se deres levevis. Først stoppede vi ved rismarkerne, hvor vi hjalp de lokale (dog kun 5 minutter, hehe) med at høste markerne. Derefter kørte vi igennem de smukke gul-grønne markeder, der spredte sig flere kilometer ud i horisonten – så smukt. På turen stoppede vi også ved en masse familier og så hvad de ”levede af” – nogle lavede lerpotter, nogle koste og vi så også hvordan de lokale lavede rispapir. Hen af ved middagstid stoppede vi ved ”My Son”, Vitenams svar på Angkor Wat, hvor vi så ruinerne omringet af grønne bjerge og regnskov i baggrunden. Efter ”My Son” forsatte vi op i bjergene, hvor vi på vejen stoppede ved en ananasplantage og fik nogle af de søde søde ananas, som de har her i Vietnam. Familien der boede i et beskedent hus ved ananasplantagerne havde også grise, hvilket vi egentlig så i mange af de små hjem. Throng fortalte os at de blandede deres foder med en masse risvin, så grisene blev fulde og faldt i søvn – så det eneste de lavede var at spise og sove, indtil de skulle slagtes. Hele eftermiddagen kørte vi oppe i de smukke bjerge! Vidunderligt landskab omringede os på alle sider og det var virkelig noget at det flotteste natur jeg har set. Senere gjorde vi stop ved en minoritetslandsby, hvor børnene synes vi var noget så interessante. De var så kære og blev ellevilde da jeg gav dem lov at tage billeder med vores kamera. En tur rundt i landsbyen viste hvordan kvinderne arbejde, mens mændende ikke lavede andet en at fede den og drikke. Throng fortalte os at det er kvinderne i landsbyen, der er det stærke køn og det er dem der bestemte det hele, men også dem der lavede alt arbejdet. Kvinderne i denne minoritetslandsby gifter sig allerede i en alder af 13-16 år og har nemt 5 børn inden de er 25 år. Det er også derfor de ser så hærget ud, ifølge Throng! I landsbyen havde de kranier fra dyr hængene udenfor døren, for at holde onde ånder væk. De havde også den sødste lille babyabe, og Throng fortalte os at de spiser de små aber og at når de koger dem, ligner det små børn, makabert!!! Inden vi kørte videre, hilste vi på landbyens ældste kvinde på 109 år –og utroligt nok sad hun og arbejdede, ved at kværne sorte bønner. Så 109 år og stadig arbejdsdygtig, ret imponerende. Hen på eftermiddagen stoppede vi ved et vandfald, hvor vi dyppede fødderne for at blive afkølet;-) Det sidste stykke vej, inden vi kom til den by vi skulle overnatte i, kørte vi langs ”guldfloden” hvor vi så en masse guldgravere lede efter det kostbare metal. Da vi ankom til landbyen efter godt 8,5 timers kørsel, fik vi et hurtigt bad og mødtes med Bao og Throng til aftensmad. Vores guider fortalte at ham, der ejede resturanten, førhen var en meget fattig mand, men at han havde en dag havde fundet 170 kg guld på en gang, lucky guy! Vi nød en traditionel vienamesisk middag med de to herlige fyre og skålede i øl og risvin (sidstnævnte ikke det bedste jeg har smagt…). Dag 2 startede men en lille gåtur ned til en tidligere amerikansk base, hvor de havde deres landingsbane. Bagefter gik vi op og så på det lokale marked, hvor der kunne købes kød og grønt. Og her bruger de hver eneste del af dyret der slagtes – så alt var fremstillet på de små borde – både grisens hoved, føder, hale, hjerte, hjerne og indvolde, mums! Efter markedet satte vi os til rette på vores choppers og fortsatte vores oplevelsesrige tur i central highlands! Vi kørte længere op i bjergene og nød det grønneste landskab, som blev smukkere og smukkere jo længere vi kørte. På vejen stoppede vi ved en klar flod, hvor vi soppede med en kæmpe buffalo i det kølende vand. Senere gjorde vi stop for at se hvordan en lokal familie producerede risvin og kanel. Kanelen kommer fra stilken af bladende på kaneltræerne som vi smagte på. Herefter begyndte turen så småt ned af bjergene igen og efter en lang strækning på et par timer stoppede vi og fik ”flat noodles” til middagsmad – en vietnamesisk specielaitet, som vi faktisk så hvordan blev produceret dagen i forvejen. Derefter gik turen videre gennem den traffikeret highway, hvor vi fortsatte mod ”Marble Mountings” (=marmor bjergene). Bjergene havde ikke mindre end 127 skridt til det første niveau og yderlige et par hundred op til toppen. Men udsigten var fantastisk oppefra toppen af bjerget, hvor man kunne nyde synet af den 6 km lange ”China Beach” langs kysten. Der var også flere grotter og templer oppe i bjergene. Da vi kom ned igen havde vi kun en 10 km’s køretur tilbage med Easy Riders:-( Vi endte vores fantastiske tur i Danang efter 2 oplevelsesrige dage. Vi fik set Vietnam fra en helt anden vinkel og så steder, hvor der ikke normalt kommer turister rendende, hvilket var rigtig interessant. Ærgeligt at vi ikke havde mere tid, for så ville vi helt sikkert have brugt et par dage på at køre nordpå med Easy Riders;-)

Loving Vietnam - Hoi An (den 14.-16. April)

2010-04-17T13:38:00.006+02:00

Hoi An er en lille by, kendt for sine gamle bygninger i Old Town og sine mange skræddere. Du kan få syet et ægte kashmir jakkesæt, kopieret fra modeller som f.eks. Hugo Boss og tilpasset lige til dig for omkring 60 dollars! Men heldigvis (havde jeg nær sagt) har vi ikke plads til skidtet i vores backpacks. Desuden var vores Easy Riders tur også lidt pebret, men jeg er sikker på det er alle pengene værd! Har i hvert fald kun hørt godt om dem – så det glæder vi os rigtig meget til;-) Efter vores Easy riders venner efterlod os på hotellet, fik vi os en lille lur. Jeg var stadig lidt sløj, men havde det ti gange bedre end i går – så forhåbentlig i bedring! Da vi vågende hen af ved middagstid gik vi en tur ned til Old Town i Hoi An. Der er den hyggeligste atmosfære i gaderne mellem de 150 år gamle bygninger og cyklister (der må ikke køre motorkøretøjer i denne del af byen). På vejen smuttede vi ind i en boghandel, hvor vi fik byttet (plus betalte lidt ekstra) os til nogle nye krimier af Jo Nesbø og det forsvundne symbol. Kvinden som ekspederede os, talte ikke så godt engelsk, men var den mest smilende dame, jeg har mødt. Hun synes vi havde en god humor og at vi var noget så smukke - godt salgstrick;-)

For hver dag vi er i Vietnam, forelsker jeg mig mere og mere i landet. Mit indtryk af vietnameserne fra første indlæg har vendt 110% - det er det venligste folkefærd og de mest smilende mennesker, vi har mødt indtil videre på vores rejse. Same Same med Hoi An, synes byen er endnu mere fantastisk end i går. Alle de lokale er så søde, hjælpsomme og snaksalige – som f.eks. her til aften smuttede vi over på den anden side af gaden for at spise på en resturant uden kunder. Vi blev vel modtaget og der blev serveret gratis the og sat romantisk musik på for vores skyld;-) Den ældre dame, som ekspederede os, var så sød og tilbød os at vise os rundt uden for byen i morgen eftermiddag, i hendes fritid mellem kl. 15.00 og 18.00. Desværre kunne vi ikke da vi jo skal af sted med Easy Riders i morgen tidlig! Så efter vi havde spist, kom hun tilbage med et deltaljeret håndtegnet kort over området, så vi selv kunne tage rundt hvis vi kom tilbage til Hoi An – det havde hun lige brugt 20 minutter på at tegne over i hjørnet mens vi spiste færdig, sødt… I dag har vi brugt det meste af dagen på to lejede cykler til 4 kr. per cykel;-) Vi startede med at cykle ud til stranden, 5 km fra Hoi An, hvor vi brugte det meste af formiddagen. Også her oplevede vi en helt anden mentalitet hos de lokale sælgere end vi oplevede i starten af vores tur i Vietnam – de var egentlig ligeså meget ude efter en god snak og blev ikke sure når man efter 10 minutter endte med at takke nej til varerne. F.eks. var der den her unge pige, som fortalte os om hvilket år vi var født i og hvad det betød. Hun fortalte os også om hendes og de andres arbejdsgang på stranden og om hvordan de skiftes til at have et bestemt område af stranden hver dag, da de ikke ville skændes om kunderne. Og til sidst spurgte hun om vi ville se hendes ting og hvis vi ikke ville købe noget, så var det helt fint. Så ingen sure miner og ret interessant at høre om de dejlige menneskers liv, som de faktisk gerne vil have lov at fortælle om. Senere kom den samme pige hen til os for at hilse på og ønske os god dagen – uden at prøve på at sælge noget. Efter en afslappende formiddag på stranden, tog vi cyklerne og kørte rundt lidt uden for Hoi An, hvor der var et smukt syn af rismarker. Skyerne begyndte dog at se lidt truende ud – men det var stadig stegende varmt, så vi kørte hjemad og lagde os ved poolen. Hen af eftermiddagen cyklede vi ned til kanalen og nød udsigten. På vej hjem købte Michael sig et par ”Billabong” shorts til 3 dollars;-) Vi er begge to virkelig faldet for landet og hvis det ikke var fordi vi havde købt billetten til Australien, var vi blevet et par uger mere. Men hvem ved, måske vi kommer tilbage efter Australien og NZ og ser os omkring i resten af landet!? ;-)

Nha Trang (den 10.-13. april)

2010-04-17T12:41:00.012+02:00

Efter 2 nætter i Mui Ne, havde vi bestilt en busbillet videre til Nha Trang om lørdagen, med pick up kl. 13.30. Da vi skulle tjekke ud kl. 11.30, fik vi lidt middagsmad i resturanten inden afhentning. Klokken lidt over 13 kom der så en bus, men det var åbenbart ikke os, der skulle med men ”room 14”, som tilsyneladende ikke var klar endnu – og det havde buschaufføren ikke tid til at vente mere end 2 min på, så den kørte uden de to passagerer. De to fyre, som skulle have været med bussen dukkede op 5 min senere og havde fået at vide at bussen kørte kl. 13.30 af personalet, som de havde booket ved på hotellet – men det var de tilsyneladende ret ligeglade med, så de to fyre måtte finde en taxa, som kunne indhente bussen! Så da vores bus endnu ikke var kommet 13.30 var jeg efterhånden ret nervøs. Vi blev dog hentet omkring 13.40 af en ”sleeper” bus, så vi kunne ligge ned på den 5 timers køretur (eller jeg kunne, Michael kunne ikke helt) ;-) Køreturen til Nha Trang var vildt flot, med den smukkeste natur, de grønneste rismarker med imponerende bjergkæder i baggrunden. Da vi ankom til Nha Trang kørte bussen os selvfølgelig ”langt” væk fra backpacker stedet! Jeg er lidt træt af de små fidusser, med at de skal køre turisterne hen til en masse ”moto’s” (motorcykler med chauffører) så de kan tjene på at køre os tilbage til backpackerstedet (som vi lige har passeret 1-2 km tidligere med bussen). Så i trods nægter jeg altid at tage en moto (til 5-10 kr) og vil hellere slæbe den tunge backpack hele vejen tilbage;-) Vi fik checket ind på et udmærket hotel med en super udsigt over stranden. Derefter gik vi ud og fik pizza, uhmmm – og derefter hjem og nød aircon i værelset (lang tid siden vi har haft den luksus, hehe).

Søndag startede vi vores dag med en tur til stranden og en dukkert i havet;-) Der var ikke så forfærdelig mange på den ellers udmærkede strand, trods det var søndag – tror det er fordi vi er her i lavsæsonen, for vi har egentlig ikke oplevet særlig mange turister nogle af stederne i Vietnam. Dog var der andre på stranden, heriblandt nogle lokale, der badede med styrthjelm på, haha! Nha Trang strand er skøn, da den er meget bred – minder lidt (kun lidt) om Miami beach. Nha Trang har de seneste år fået en større make-over, som har resulteret i en super flot promenade langs den 6 km lange strand. Ved middagstid tog vi i vandland, som næsten vra placeret på stranden, hvor vi legede i en times tid – rutsjede i den vildeste rutsjebane, hvor man sidder i gummiringe og får sindsygt meget fart på og hang i en slags svævebane ud over en pool, hvor man får enden blev kastet af, FUN FUN;-) Efter vandland rumlede Michaels mave, så vi fandt et lille sted, hvor vi fik middagsmad. Derefter smuttede vi på stranden igen. Hen på eftermiddagen blev vi enige om at det var nok sol for i dag, så vi tog tilbage på hotellet (hvilket er lig med at gå over gaden, omkring 100 m) og fik et bad, inden vi gik på sightseeing i byen. Vi startede med at gå hen til Nha Trang Chatedral, hvor der tilfældigvis var gudstjeneste, så vi ”deltog” – lang tiden siden vi har været i søndagskirke! Det var faktisk ret smukt – der var så mange samlet, både unge og gamle, som sang sammen, og man fornemte fællesskabet. Efter salmerne, begyndte prædiken og eftersom vi ikke forstod meget smuttede vi videre til togstationen, for at købe billetter til nattoget til Danang i overmorgen. Sidste stop på vejen hjem var det mest inspirerende galleri jeg har besøgt. Fotografen bag billederne i galleriet er Long Thanh, Vietnams største fotograf, og verdenskendt (havde dog ikke hørt om ham før, men hans imponerende samling af priser for sine værker, viste hvor berømt denne herre er, og ikke uden grund). Han tager sort/hvid billeder af hverdagssituationer i Vietnam og er fandens god til. Virkelig flotte billeder. Tjek dette link for at se nogle af hans billeder: http://www.elephantguide.com/longthanh/galleries/index.htm. På vejen gik vi forbi en resturant og bestilte to fruit shakes to go! Mens vi ventede på dem, kom en ældre vietnameser hen til os for at sælge bøger – første tanke var ignorer ham, da der er så mange, der vil sælge deres souvenirs – men da han fik at vide vi var fra Danmark, viste han os en lille samling af billeder af den royale familie, som han vidste mere om end vi gjorde. Han vidste hvornår Dronningen sidst havde været ude at rejse, navnet på prins Henriks forældre, hvem der var gift med hvem osv. Ret imponerende! Det viste sig at han arbejdede på et bibliotek og om aftenen kørte han så rundt for at sælge postkort mm. for at tjene penge til sin familie – så vi fik lidt medlidenhed og købte for 30.000 dong (10 kr) grimme postkort af ham. Men en helt utrolig viden den fyr havde, ikke bare om den danske kongefamile, men han havde en ret god paratviden!

Anden dag i Nha Trang tog vi på en 4 island bådtur. Første stop var ved det mest kedelige Aqarium (bortset fra havskilpadderne). Derefter tog vi videre til Mot Island hvor vi snorklede lidt. Det var dog ikke noget sammenlignet med Thailand! Derefter var der frokost på bådens øverste dæk – vietnamesisk måltid, som ikke var så ringe endda og derefter blev vi tilbudt gratis lokal rødvin i den flydende bar;-) Sidste stop havde vi et par timer på en ø til fri disposition. Hele turen var i det hele taget lidt skuffende. Sys ikke rigtig det var hvad vi havde fået beskrevet, men vi havde trods alt en god dag. Efter et måltid mad på fastlandet gik vi tidligt i seng, da vi begge var lidt sløje – om natten vågnede vi også begge og havde det rigtig skidt, med feber og hovedpine. Om morgenen havde Michael fået det lidt bedre, men jeg havde tværtimod fået det noget værre. Vi havde egentlig planlagt det bedste sightseeing i Nha Trang til sidst, men jeg var så afkræftet og syg at vi måtte droppe det. Vi skulle først med nattoget til Danang (og derfra med bus til Hoi An) kl 19.00 og vi skulle tjekke ud kl. 12.00 på vores nuværende hotel! Men personalet ved det hotel vi boede var så søde at rydde sofaen i lobbyen til mig, så jeg kunne ligge der og være syg efter vi havde chekcet ud! Michael brugte det meste af dagen på internettet (også gratis på hotellet, trods vi var tjekket ud) og så fik han ud og fik lidt middagsmad. Eller lavede vi ingenting. Jeg kunne knap nok pakke min backpack og havde egentlig kun kræfter til at ligge ned. Kl. 18.30 tog vi en taxa ned til toget, som vi faktisk havde set frem til – da vi kun havde hørt godt om kvaliteten af togene. Men der blev vi pænt skuffet – vi havde som i Kina taget de billigste billetter – Hard Sleeper – og her var det bogstaveligt talt hard sleeper = ingen madras! Så da vi ankom til Danang kl 7.00 om morgenen, var vi ret kvæstet og lidt ømme i kroppen, efter at have sovet på en jernseng med et lagen på. Vi fik dog sovet lidt og delte kabine med tre ældre vietnameser, som var rigtig flinke. Det var kun den ene, der snakkede lidt engelsk og han og Michael blev rigtig gode venner:-) Da de skulle til at spise tilbød de os at spise med, men vi havde lige spist og takkede pænt nej (plus det så lidt specielt ud det de kokkerede inde i kabinen, noget med nogle mærkværdige æg og noget mystisk kød i en baguette). Nå da vi ankom til Danang, gik vi mod busstationen, hvor der skulle være en bus, som kører til Hoi An (vores destination). Da vi havde gået lidt, kom to vietnameser op til os på motorcykler og tilbød os at køre os dertil for 5 dollars hver (=100.000 dong, for cirka en 40 minutters køretur dertil mod en time i bus til 10.000 dong). De kom fra Easy Riders, som vi havde læst godt om og da det sparede os 3 timer (grundet ventetiden på bussen) og vi fik dem priet ned i halv pris, slog vi til. Så med backpacken spændt bagpå satte vi os op på hver sin ”kæmpe” motorcykel og kørte mod Hoi An. Overraskende behagelig tur og lidt sjovt at folk gloede efter de store cykler på vejen. Da vi kom til Hoi An, kørte Easy Riderne os hen til vores ønskede hotel, men det var lidt for dyrt, så de kørte os videre til et billigere hotel de kendte – hvor vi fik et stort værelse med pool til 10 dollars – så her bor vi så nu. Det endte også med at vi bestilte en tur med de to flinke Easy Riders, så efter to dage i Hoi An, kommer de og henter os på motorcykler og så skal vi ellers ud at se ”rigtige” vietnam. Vi skal en tur ud på landet og se rismarkerne, op igennem bjergene og se vandfald og besøge nogle af minoritetslandsbyerne, og se deres levevis. I alt skal vi sidde bag på motorcyklerne i 2 dage – så en enkel overnatning og to dages kørsel – før vores Easy Riders kører os til Danang, hvorfra vi flyver til Ho Chi minh og videre til Australien.

Mui Ne

2010-04-10T04:08:00.008+02:00

Torsdag ankom vi til Mui Ne - en lille by langs kysten, som er kendt for sine gode dykkerspots samt sin "ørkenener". Da vi ankom til Mui Ne fandt vi et lille hotel, som havde et par billige værelser tilbage - selve hotellet er skønt, med en dejlig stor pool lige ned til stranden, ikke så ringe endda. "Stranden" har dog næsten ingen sand og meget store bølger, så vi er godt tilfredse med at vi fandt et sted med pool.

Fredag lejede vi en jeep med chauffør til at køre os ud til "ørkenen" kl 4.30 om morgenen, så vi kunne se solopgangen! Efter en lille times kørsel ankom vi til de store hvide sandbakker, men desværre var der ikke meget solopgang pga skyerne. Det var dog utroligt flot alligevel. Efter at have nydt sceneriet, var det tid til at "kælke" ned af bakkerne. Vi havde nogle små plastikslæder med, som vi kælkede ned af sandbakkerne på - ret sjovt, hvis man ser bort fra alt det sand man havde overalt bagefter;-) Efter lidt leg gik turen videre til de røde sandbakker, hvor tre lokale piger fulgte efter os. De ville først leje deres slæder ud til os, men da vi ikke var interesseret, ville de vist bare holde os med selskab - så de blev og udspurgte os på perfekt engelsk om hvor vi kom fra osv. Ja de små pigebørn på 7 og to på 11 år, skubbede os sågar op af bakkerne, hehe;-) Efter at have fundet et spot, hvor vi kunne nyde udsigten, ville pigerne vise os en leg, hvor man skulle ramme hinanden med en lille bold, mens de øvrige deltager skulle løbe/kaste sig ned af sandbakkerne. Det var meget underholdende at se pigerne gøre deres bedste for at imponere os. Efter en halv time sagde vi farvel til vores nye venner og drog videre til en lille fiskelandsby, som ligger i udkanten af Mui Ne. Her var der en masse både i land, og de lokale kvinder sad på stranden og sorterede morgenens fangst. Sidste stop på vores tur var "Fairy Stream" - et lille vandfald som løb gennem en blandning af røde sandbakker og meget frodige områder med grønne planter. Det fik mig til at tænke på tegnefilmen "Landet for længe siden" :-) Kl. 9.00 var vores sightseeing tur slut og vi blev sat af ved hotellet, hvor vi fik morgenmad og smuttede i seng (Ja normalt er det omvendt, men vi vidste dagen ikke ville blive til meget uden en lur) ;-) Da vi vågnede igen lagde vi os ud til poolen og nød vejret resten af dagen.

Honda’s Dream - Ho Chi Minh City

2010-04-07T15:31:00.007+02:00

Ho Chi Minh city må være Hondas drøm, eftersom der er mindst 4 millioner scootere på gaderne I byen – heraf er det mest solgte mærke Honda, og sjovt nok den mest solgte model “Honda Dream”! Der er også mange scootere i Can Tho, hvor vi kom fra, men her i byen er der latterligt mange, og de kører som de har lyst til – ikke underligt at vi flere gange dagligt ser en ambulance med udrykning. At krydse en vej her er en udfordring i sig selv. Man skal egentlig bare lukke øjnene og gå, så undgår motorcyklerne dig når du krydser vejen! Byen i sig selv kan vi begge to ret godt lide – trods størrelsen (knap 8 mio. indbyggere) er byen pæn velholdt og den har alt hvad der er at byde på. Første hele dag i HCMC gik vi rundt på egen hånd. 1. stop var War Remnants museet, som var ligeså interessant og barsk som Khmer rouge fængslet i Phnom Penh. Museet bestod af en masse billeder fra krigen og informativ tekst samt udstillinger. Første del var noget barsk, med billeder af amerikanske soldater der holder et halvt lig (sprængt i stykker) frem med et kæmpe smil på læben og billeder af døde Vietcons i massevis! Det mest rørende var dog den del af museet omhandlende Orange people, de mennesker, der blev berørt af den gift, som de amerikanske soldater kastede ud fra fly over store dele af landet – og billeder, der viser, hvordan det har påvirket børn født af mødre, som blev ramt af giften dengang. Der hang billeder af deforme børn og der var også udstillet et rigtigt misfoster i glas, ret creapy! Museet udstillede også en masse propaganda materiale og anti-war posters fra krigens tid og udenfor var der udstilinger af militære transportmidler, tanks og fly. Sidste del af museet omhandlede torturmetoderne af Vietcon fangere – heriblandt ”tiger cages”, hvor 3-4 mennesker var indespærret i umenneskelig små bure lavet af pigtråde. Under denne udstilling var der også celler med små låger ind i døren, som man kender dem fra film, hvor fangevogterne sætter mad ind til dem gennem hullet – jeg gik hen og åbnede lågen og kiggede forsigtigt ind i det mørke rum, hvor jeg i hjørnet fik øje på en ret realistisk dukke, hvilket gav mig sådan et chok at jeg skreg og mit hjerte hamrede af sted i flere minutter bagefter – såå klamt! Efter et barsk, men lærerig og veldokumenteret museumsbesøg, fandt vi en vietnamesisk resturant, hvor de havde buffet for 10 kr per næse inkl drikkevarer og dessert;-) Mætte og tilfredse gik vi videre for at se Reunification Palace (Independence palace), hvor den sydvietnamisiske president Diem, under sit embede i 60’erne blev dræbt af sit eget folk, pga sin upopularitet. Næste stop på vores byvandring var ”Ben Tanh” markedet, hvor vi fik en forfriskning og kiggede lidt, dog uden at bruge en øre;-) Om aftenen fandt vi en frisørsalon, hvor Michael fik en studsning for 10 kr! Derefter fik vi os et billigt måltid mad, bestående af en durum til Michael og en portion kopnudler til mig – men desserten var til gengæld god, frozen youghurt med toppings bestående af vingummi, chokolade, jordbær og melon, mums! Mens vi nød desserten fulgte vi med i de mange scooters liv ude på gaden. Onsdag tog vi en dagstur til Chu Chi tunnellerne, hvor vietconerne gemte sig og levede, under bombardamenterne af amerikanerne i krigen. Efter at have set en dokumentar, omkring hvordan de levede flere meter under jorden, i de 250 km lange tunneler, fik vi selv lov til at kravle ned i nogle af dem. De var ret snævre, trods at de faktisk var blevet forstørret en del, så turister fra vesten også kunne være i dem. I tunnelernes oprindelige størrelser, var nogle af indgange fra jordens overflade, ikke større end et A4 ark! Efter 80 meters kravlen under jorden, kom vi svedende op til overfladen igen! I morgen går turen så videre til Mui Ne, en kystby, små 200 km nord for Ho Chi Minh.

Det flydende marked på Mekong River - Can Tho

2010-04-05T17:05:00.004+02:00

Imorges/nat ringede vækkeuret kl. 4.50! Efter et hurtigt bad, gik vi ned til vandet, hvor vores bådchauffør ventede på os som aftalt. Der var ufattelig mange mennesker oppe tidspunktet taget i betragtning – de var allerede i gang med dagens gøren, handlen og nogle var stået op for at løbe en tur inden solens bagende varme ville dukke op. Efter 30 minutters sejlen så vi solopgangen – en helt ildrød kugle, som spejlede sig i vandet, smukt. Vores bådchauffør var en meget smilende dame, der ikke snakkede engelsk, men vi ville ikke have ønsket os nogen anden. Hun var rigtig sød, skar ananas til os til morgenmad, flettede en blomst ud af palmeblade til os og hjalp os med at handle lidt frugt på det flydende marked. Det første marked, Cai Rhang, var det største (men ingen turister). Her kunne vi følge med i hvordan folk byttede sig til varer de ikke havde i forvejen mellem deres både. For at kunne se på afstand hvad de enkelte handlede/byttede med, havde de alle sammen en lang bambus pind stående i forenden af deres båd, med den frugt/grønsag de nu kunne tilbyde (f.eks. vandmelon) – egentlig ret smart, selvom ideen var såre enkel! Efter det første marked sejlede vi videre op af Mekong river til Pong Dieng markedet, som også var et flydende marked, men her foregik handlen i mindre både – ligesom den vi kom sejlende i;-) Mellem de to markeder kunne vi følge med i ”livet på floden” – bogstaveligt talt. De familier som bor nede ved floden bruger den til alt i deres dagligdag – børnene leger i den, mødrene vasker tøj i den, hele familien bader i den og trods dens betydning for de mange mennesker, bruger de desværre også floden som affaldsspand!

Udover at floden hjælper til med dagens praktiske gøremål, anvendes "the migthy mekong" selvfølgelig også til logistik, og der er kæmpe skibe læsset med alt fra supermarked varer til asfalt og træstammer!

Turen til Vietnam - Phu Quoc

2010-04-05T16:56:00.002+02:00

Efter en noget bumbede vej til grænsen mellem Cambodia og Vietnam, krydsede vi den meget simple grænseovergang uden problemer, for derefter at tage færgen til Phu Quoc, en ø i det sydvestlige Vietnam ud til den Thilandske golf. Der var meget fredeligt på øen og næsten ingen turister (i forhold til turisthelved på nogen af de thailandske øer) så her slappede vi af på stranden hele den næste dag og tog videre til Can Tho i mekong Delta dagen efter. Første indtryk af vietnameserne er knap så positivt, eftersom de prøver at røvrende en ved hver chance de får. Første gang vi oplevede det var ved hotellet på Phu Quoc, hvor vi havde fået et værelse til 10 dollars. Eftersom mange backpackere ikke ved hvor længe de vil have værelset, betaler man først når man cheker ud, hvilket ikke har været noget problem førhen. Men da vi skulle til at betale ville ejeren pludselig have 15 per overnatning – vi endte dog med at betale 10 dollars som først aftalt! Vi havde ligeledes bestilt en minibus til færgen væk fra øen, som vi også havde betalt på hotellet inden afgang, men da vi havde kørt 10 min ville chauførren have betaling igen – og sådan kunne de blive ved. Så man skal konstant diskutere med dem, hvilket er lidt anstrengende og man kan ikke lade være med at være enormt mistroisk. Det skal dog siges at de hjælpsomme vietnamesser også findes. Vi mødte en lokal kvinde på båden til Rach Gia, hvorfra vi skulle med bus til Can Tho (som vi ikke havde bestilt endnu). Damen var så sød at hjælpe os med det, da vi kom i land og brugte cirka 2 timer af sin eftermiddag på at få os med en billig bus + hun købte ice tea til os på en cafe, mens vi ventede på at bussen kom. Og hun ville ikke have en krone for besværet. Hun fortalte også hvordan hun hadede sit eget folk, for at være så griske og snyde turisterne konstant – så hende kunne vi lide;-) Efter en 3 timers bustur ankom vi til Can Tho, hvor vi fra busstation tog en moto (her sidder man bag på en lokal’s motorcykel med sin backpack) til et lille hotel vi havde læst om. Da vi kom frem prøvede chaufførerne selvfølgelig at snyde os for lidt penge, trods en aftalt pris på 40.000 på forhånd. Da vi gav dem en 50.000 seddel smilede de bare og gjorde sig klar til at køre– men efter 5 minutters smådiskussion og efter vi begyndte at tage sedlen fra ham igen, kunne han pludselig godt finde en 10.000 seddel i byttepenge! Ja valutaen er sindssyg latterlige med millioner af dong i forhold til kronen. Så i morgen tager vi lige ned i banken og hæver 17 millioner dong – så har man også prøvet at være millionær (det latterlige er at man i deres hæveautomater, maks kan hæve, hvad der svarer til 600 kr. og vi betaler jo 70-80 kr til banken derhjemme for hver hævning, så vi bliver nødt til at smutte i banken for at hæve et større beløb!) Vi planlagt 2 overnatninger i Can Tho, som ligger i Mekong Delta. Byen er blandt andet kendt for det største flydende marked i regionen, som vi skal ud og se i morgen tidlig! Vi har hyret en lokal bådfører, som ikke kan et ord engelsk, men som ved hvor vi skal hen (forhåbentlig). Så vi skal tidligt op i morgen, da det er om morgenen alt actionen sker;-) 5.30 bliver vi hentet af vores bådfører!

Jungletrekking i Bokor Hills

2010-03-31T15:33:00.007+02:00

Efter 3 nætter i Sihaunkoville tog vi videre til Kampot. Første dag kiggede vi rundt i den lille by, som har små franske huse og en hyggelig promenade ned til floden. På vej hjem til vore s guesthouse bookede vi en trekking tur op til Bokor Hill næste dag. Bokor hills er en spøgelsesby oppe på toppen af et bjerg. Byen husede i 1920'erne et kæmpe casino, en kirke, et palads, en station samt et par små huse, men efter borgerkrigen blev det hele forladt og byen blev aldrig beboet igen! Nu er der så desværre et stort cambodiansk firma, der har købt grunden og har startet et millioærbyggeri, hvor der skal være plads til 20.000 turister i 2020 - og dermed river de spøgelsesbyen ned + fælder en fandens masse regnsskov. De er startet med at sprænge sten og fælde træer til vejen op til toppen af bjerget - dette gør også at nuværende tusister interesseret i bokor hill ikke kan komme op via en vej længere, men må trekke gennem junglen. Og med jungle mener jeg rigtig jungle! Vi startede trekkingen kl 8.00 sammen med to andre og vores guide. Vores guide var bevæbnet med en stor kniv, som han hukkede sig vej gennem junglen med - der var ingen sti eller markeret vej og vi for vild et par gange. Midtvejs begyndte det at styrtregne, hvilket gjorde vores vej endnu mere udfordrende med en masse mudder. Efter 3 timer kom vi op af bjergets tætte jungle til Bokor Hills, hvor vi så de forladte bygninger i skyernes dis. Vi kunne se skyerne svæve hen over bygningerne og bjerget og det gjorde spøgelsesbyen lidt uhyggelig;-) Turen gik samme vej ned, eller det vil sige vi startede vores tur nedad, fra der vi kom op, men vi for vild og kom ud et helt andet sted nær vejen! Her blev vi mixet med en anden trekking gruppe og vi blev allesammen blev guided op i en 4x4 med lad - alt i alt 23 mand i en 4 personers bil!!! Da vi kom tilbage til Kampot tog vi en bådtur, hvor vi så de lokale fiskere komme retur med dagens fangst i deres små træbåde. På vej tilbage nød vi solnedgangen og da vi kom i land gik turen tilbage til vores guesthouse. Da jeg kom op på værelset, fandt jeg til min store væmmelse, en masse blod ned af mit ben og på ballen, da jeg smed bukserne. Det blødte rigtig meget og det var selvfølgelig en igles værk, adr! Jeg kaldte panisk på Michael, men vi fandt aldrig iglen! Efter en udmattende dag og et langt bad delte vi en pizza og nu er vi så klar til at gå til køjs! Imorgen (torsdag) går turen til Vietnam, hvor vi krydser grænsen med båd til en ø kaldet Phu Quoc.

Sihounkoville

2010-03-29T17:44:00.006+02:00

Efter et par ”busy sightseeing days ” siden vi kom til Cambodia, så vi frem til at komme til Sihounkoville i sydcambodia – med strand, sol og afslapning. Vi tog bussen sammen med Arren og Lauren og fandt ved ankomsten et rimeligt guesthouse, som vi tjekkede ind på – men lidt senere, mens vi tjekkede den lille by ud, fandt Michael og jeg et super godt hotel til kun 4 dollars mere per nat, så det ”tillod” vi at booke os ind på i stedet (jeg trængte til et lidt pænere sted efter min bedbucks oplevelse i Phnom Penh, adr!) Så nu har vi tv, wifi og et rigtig pænt/rent værelse + bad, så lækkert! Dagene i Sihounkoville gik primært med afslapning på stranden. Stedet er ikke overrendt af turister, tværtimod er ”vi” en minoritet på stranden;-) Der er rigtig mange lokale (nok også på grund af weekenden) som bader og griller rejer, mens de nyder solen på Serendipity beach. Stranden er god, men vandet er ikke ligeså klart som i sydthailand – vi kan dog stadig godt se vores egne tæer når vi bader. Der er en masse piger der render rundt og tilbyder hårfjerning på arme og ben, lakering af negle og salg af diverse soveniers, mens man ligger og soler sig under parasolen;-) 2. aften i Sihounkoville mødtes vi med Lauren og Arren til barbeque ved en resturant bestyret af den sødeste lokale familie (det blev vores faste spisested). Vejret har været meget skiftende mens vi har været i Sihounkoville, med et par byger af og til – men heldigvis også med skyfri himmel;-) Sidste aften mødtes vi igen til ”afskedsmiddag” med Lauren og Arren, som vi nu har rejst med i 9 dage! Hen på aftenen kom DJ 007, en lokal mand, som kører rundt med sin lille dessertbod (en kasse sat på en scooter hvorfra han sælger små desserter) mens han ghettoblaster spiller rapmusik og han selv af og til kommer med lidt ”yo yo” og laver håndtegn – totalt morsomt! De lokale børn synes også det er sjovt og laver lidt break dance foran boden, kært;-) I morgen tager vi bussen videre til Kampot, hvor vi har 2 overnatninger og så drager vi til Vietnam den 1. April (på søs fødselsdag – TILLYKKE søsser).

Phnom Penh

2010-03-27T12:23:00.005+01:00

Første dag i Phnom Penh startede med en tur til den vietnamesiske embassade for at få lavet visa, eftersom man ikke kan få det ved grænsen, som de øvrige asiasiske lande vi har krydset. Efter at have afleveret vores pas tog vi ind og så Royal Palace og Silver Pagoda, som var utroligt smukt. Efter en lang og varm dag fik vi hentet vores pas på embassaden og smuttede tilbage vores guesthouse, som i øvrigt viste sig at have bedbugs (so ulækkert - jeg fik omkring 50 bid af de lorte insekter og det klør som en i helved!). Dagen efter stod det ned i stænger da vi stod op! Dagens program var lidt mere deprimerende end de andre dages sightseeing, med en tur til Tuol Sleng museet og Killing Fields - så man skulle næsten tro vejret havde tilpasset sig vores program. Først tog vi til Museet, som var både uhyggeligt og interessant på samme tid. Tuol Sleng er et tidligere fængsel styret af Khmer Rouge, hvor indsatte blev tortureret til døde under Pol Pots regime mellem 1975 til 1979! I de fire år hvor Khmer Rouge kontrollerede Cambodia blev i alt 3 mio. dræbt, heraf var mindst 17.000 af dem indsat i Tuol Sleng, hvor de blev totureret til døde eller sendt til Killing Fields for at blive henrettet! Efter museet tog vi ud og så killing fields, som var ligeså uhyggelig som fængslet. Som minde til de døde, var alle kraniene som indtil idag er fundet i massegravene, udstillet i et kæmpe gladmontre. Khmer Rouges metoder var så barbariske og uhyggelige, at det er svært at tro disse forbrydelse har fundet sted. De toturede folk og slog babyer ihjel ved at slå dem ind i et stort træ for at spare kugler! Efter en hård, men lærerig dag tog vi ind og fik et slag pool og en drink inden vi gik til køjs. Idag tog vi så videre til Sihakounville, sydpå! Efter 5 timers bustur ankom vi og fandt et super nice hotel til 12 dollars, så forhåbentlig ingen bedbugs i nat!

Cambodia, Siem Riep & Angkor Wat

2010-03-25T11:11:00.014+01:00

Efter de sidste par dages sightseeingsprogram her i Siem Riep, har mit overskudniveau til at blogge ikke været på sit højeste, så her kommer et forsinket indlæg for vores ophold i Siem Riep og vores tur til Phnom Penh;-)

Den 20. Marts krydsede vi grænsen mellem Thailand og Cambodia. Vi havde bestilt vores visa online, så vi var fri for bøvlet ved grænsen – med alle svindlerne, som prøver at få dobbeltpris for ens visa, tager en til en ”falsk” grænse osv. Turen gik smertefrit og vi blev oven i købet ”fulgt” over grænsen af turistbureauet vi havde booket igennem – de havde dog ikke helt rent mel i posen, da dem som ikke i forvejen havde visa, skulle betale 1300 Baht imod de ”normale” 600 Baht for deres visa (vi havde heldigvis vores, så ingen ekstra omkostninger der). Da vi kom over på Cambodiasiden delte vi en taxi med et canadisk/engelsk par, som vi faldt i snak med og faktisk endte at se hele Angkor sammen med de kommende tre dage. Efter at have tjekket ind på et billigt og fint guesthouse i Siem Riep (7 dollars per nat), smuttede vi ned i byen for at se på mulighederne for transport til Angkor Wat – vi endte med at leje en tuk tuk chaufør for 3 dage til 30 US dollars og aftalte at blive hentet næste dag kl. 6.00! I Cambodia bruger de både dollars og Riel (deres egen valuta) når der handles. Så nogen gange får man f.eks. byttepenge i både dollars og real, ret forvirrende! 4000 real er 1 US dollars, så hvis man køber noget til 1,5 dollars og afleverer 5 dollars for man som regel 3 dollars og 2000 real tilbage, hvilket lige tog en dags tid at komme ind i. Tuk tukkene i Cambodia er lidt anderledes end i Thailand, hvor de i i Thailand er mere en trehjulede motorcykel og i Cambodia er det en motorcykel med en trailer bagpå, hvori passagerne sidder – så lidt mere vakkelvårn, men et okay transportmiddel;-) Vores primære grund til at gøre stop i Siem Riep er selvfølgelige Angkor Wat og de andre templer, som ligger tæt på byen. Vi købte et 3 dages pas til templerne, da der er i alt 52, hvor vi ville have god tid til at se de største af dem. Vi startede dag 1 med at se de lidt mindre, men stadig populære templer først – heriblandt Ta Phrom (Tomb raider temblet), som var super fedt, med enorme trærødder som snoede sig rundt om templet og dets indgange. Vi havde valgt en rute, hvor vi startede med de mindre templer og så arbejde os op ad og dermed endte med de mest imponerende til sidst, heriblandt Angor Wat. Ved alle templerne, små som store, rendte der en million børn rundt for at sælge postkort og andre soveneirs. De ville ikke lade en være i fred og blev ret belastende i længden med alt den råben ”Hey Lady, you wanna buy…” – Men deres engelsk var imponerende godt. Børn helt ned til 4-5 års alderen snakkede flydende engelsk og de havde lært sig selv de fleste hovedstader og præsidenter/statsminister fra hvert land for at imponere turisterne, så de købte mere – og nogle brugte det som væddemål overfor turisterne, så de ville sige; ”hvis jeg kan hovedstaden fra dit land, You buy?” – Smarte børn de cambodians. Efter en interessant 1. dag i Angkor, tog vi tilbage til vores guesthouse kl. 14.00 og fik middagsmad. Efter middagsmaden fik vi en lille lur og tog derefter ud og spiste samt så traditionel khmer dans. Dag 2 stod vi igen tidligt op og blev hentet af vores tuk tuk chauffør kl. 6.00. Grunden til at vi slæbte os selv ud af sengen så tidligt, var for at undgå den ulidelige hede, der er ved middagstid + eftermiddagstid. Vi er gået ind i den tørre periode i Cambodia og det er virkelig virkelig varmt! Dagens program bestod kun af 4 templer, sammenlignet med gårdagens 10, så vi var tilbage omkring middagstid og tog en god lang lur;-) Om aftenen mødtes vi med Aren og Lauren til en noget speciel aftensmad, som bestod af krokodille, slange, struds og kænguru, serveret på khmer manér. Vi fik kødet serveret rå i små stykker og så stegte vi det selv på en slags fondue. Favoritten var krokodille og dernæst slange, som smager lidt som kylling, bare lidt mere sejt. Kænguru var ikke lige sagen – lidt for sødt, mens struds smagte ret godt, lidt lige som steak. Nå ja og foretten/snacken var deep fried kyllinge skind, som smagte af flæskesværd;-) Dag 3 stod vi endnu tidligere op end de tidligere dage – kl. 5.30 blev vi hentet fra vores guesthouse, da vi havde planlagt at se Angkor Wat ved solopgang. Angkor Wat er helt klart det vi havde set mest frem til og solopgangen var super flot over det imponerende tempel. Det var enormt stort og så smukt med en masse masse detaljer. Dernæst tog vi til Bayon, hvor der er 152 gigant hoveder udskåret i tårnene af det betagende tempel. Efter Bayon brugte vi et par timer ved Angkor tomb, og derefter havde vi efterhånden dækket det meste af templerne i Angkor, som virkelig har været en uforglemmelig oplevelse. Da vi kom tilbage til vores guesthouse hoppede vi i badetøjet og lånte naboens pool resten af eftermiddagen. Skønt med en dukkert efter at havde vadet rundt i støvet i 40 graders varme en halv dag;-) I morgen tager vi videre til Phnom Penh, hvor vi bliver et par dage, og blandt andet skal se ”Killing Fields” og have lavet vores Vietnam Visum (som man ikke kan få ved grænsen, desværre). Ellers er planen at tage syd på og om en god uges tid, går turen videre til Vietnam!

Onsdag sov vi ”længe” (eller det vil sige Michael sov til kl 7.00, jeg vågnede kl. 6.00!). Efter en god morgenmad, tog vi bussen til Phnom Penh kl. 9.30. Da bussen gjorde et lille ”snack” stop, havde nogle af de lokale købte noget, der lignede bambusstænger og da den ældre dame så jeg kiggede på det, tilbød hun mig at prøve en. Selve bambussen var fyldt med sticky rice og kokos, og smagte overraskende godt. Vi havde pludselig fået hele bussens opmærksomhed og hun insisterede på at Michael også tog en bambus snack. Derefter faldt vi i snak med hendes kommende svigerdatter, som kunne lidt engelsk, med resten af bussen som tilskuere;-) Det vidste sig at de var på vej til Phnom Penh for at gifte sig, hende og hendes kommende mand, og efter 5 minutters samtale, var vi inviteret til Bryllup den 28. marts;-) Så vi fik telefonnummer og e-mail og de regnede med at se os – så hvis vi er i Phnom Penh om 4 dage, vil vi helt sikkert tage derop (det er en times kørsel fra Phnom Penh). De var enormt søde og ville rigtig gerne have vi kom, hehe. Hende der skulle giftes synes Michael lignede Beckham, så fra nu af hedder Michael bare David;-) Efter 6 timers kørsel ankom vi til Phnom Penh, hvor Lauren og Arren kom og hentede os ved busstationen (de havde taget bussen 1,5 time tidligere end os). De havde allerede fundet et godt guesthouse og havde booket et værelse for os, så det var dejlig nemt;-)

Ayuthaya

2010-03-19T13:39:00.008+01:00

Idag stod vi tidligt op og lejede et par cykler, så vi kunne tage ud og se byens mange templer/ruiner på egen hånd. Vi fik set en del og endte med at cykle næsten 20 km inden dagen var omme på de utrolige behagelige jernheste (ironi på højeste plan)! ;-) Men vi fik set en masse smukke steder idag. Auythaya er Thailands gamle hovedstad og var en af de mest betydningsfulde byer i Asien i mellem 1300 og 1800 tallet - men efter Burma plyndrede byen herskede der ustabilitet i en periode, hvilket resulterede i at hovedstaden blev flyttet til Bangkok. Vi startede vores cykeltur med at se det største tempel fra stortiden "Wat Phra Si Sanphet" som er kendetegnet ved de tre "stupaer" (spidse tårne). Derefter gik turen videre til Wiihaan Mongkhon Bophit som har en 17 meter høj guldbudda stående inde i templet. Næste stop var udenfor øen - Ayuathaya er omkredset af en flod, som man kan krydse via flere broer. Her gjorde vi stop ved Wattanaram, som egentlig mindede meget om vores første stop, og ligeså imponerende. Efter et stop ved vores gæstehus, for at smøre solcreme i bøtten, cyklede vi videre til et af de flotteste templer på vores rute, Wat Yai Chai Mongkhon. Templet bestod af en stor Stupa i midten omringet af en væg af buddaer klædt i gult klæde. Templet havde også en kæmoe liggende buddha, også viklet ind i et gult stykke stof. Den gule kontrast til de gamle ruiner, synes jeg personligt, er virkelig smukt. Efter det flotte syn, var det igen op på jernhestene, som efterhånden havde givet en smule ømhed i bagen! Turen gik tilbage til øen og ind til Wat Phra Mahatat, hvis største "attraktion" er et buddhahoved som sidder inde mellem trærødderne på et stort træ. Selve tempelruinerne var ligeså imponerende som de forrige og eftersom solen så smådt begyndte at sænke sig på himlen, faldt der et rødligt skær henover pladsen. Sidste stop inden vores numser sagde stop, var 3 km uden for byen ved Phu Khao Thong, et burmesisk bygget tempel med 79 trappetrin op til toppen. Nu er vi så smuttet tilbage til vores værelse, for at pakke og gøre os klar til at blive hentet kl 4.00 i nat - så går turen til Cambodia - afsted til nye eventur;-)

Se flere billeder her

Trekking in Chaing Mai

2010-03-18T15:51:00.009+01:00

Tirsdag morgen blev vi hentet på vores hotel kl. 8.30 på vej på vores trekking tur. Vi startede med at hente resten af vores trekking hold, som udover os bestod af et tysk par og en japaner. Så et meget lille hold, hvilket vi var lidt skuffet over, især fordi vi ikke rigtig ”bondede” med vores gruppe. Første stop på turen var forbi en slangefarm, hvor vi skulle se et af de ”populære” slangeshows. Egentlig viste vi ikke det var en del af turen, da det ikke stod i den beskrivelse vi havde fået i forbindelse med bookingen. Slangetæmmerne var nogle værre spasmagere og fandt det utrolig morsomt at skræmme pigerne, ved at kaste de små harmløse slanger efter dem – hvilket faktisk var ret morsomt, så længe det ikke var mig det gik ud over. Efter at have kigget lidt til slangerne, startede showet, som var lidt bizart. Slangetæmmerne ”legede” med kobraer og fik dem til at bide efter sig. Og selvom slanger ikke lige er min kop the, så var det ret synd for de stakkels dyr. Efter showet kørte vi videre op i bjergene, hvor vi fik middagsmad inden dagens trek. Trekkingturen var ret hård, da vi kun skulle gå op ad et bjerg hele dagen – og omkring kl 16.00 ankom vi til den stammelandsby, vi skulle overnatte hos, 1400 meter over havets overflade. Efter et hurtigt og primitivt bad, lurede vi lidt på egen hånd blandt beboerne i ”Kuun kap”, som landbyen hed. Børnene løb rundt og legede med et dæk, en punkterede cykel og nød hinandens selskab. En af de lidt ældre drenge, synes det var enormt sjovt at sige ”hello” og række hånden frem til os, og så når vi rak ud efter den, trække den tilbage og føre den gennem håret;-) Så det gjorde han et par gange inden han løb væk:-) Vi gik også op for at se hvordan en af landsbyens kvinder lavede mel – en langvarig proces så det ud til. De små piger ville gerne vise sig lidt foran os og hjalp derfor til, kært. Efter en lille tur rundt i landsbyen var det tid til aftensmaden, som vores guide havde tilberedt i mellemtiden. Ris og karry samt frugt – ikke så ringe endda! Da mørket faldt på blev der tændt bål inde i vores træhytte! Der sad vi så og nød en ”Chang” mens vores guide spillede nogle thailandske sange på guitar for os. Efter en udmattende dag smuttede vi alle sammen til køjs kl. 22.00!

Kl. 6.00 blev vi vækket af hanernes galen samt hundenes gøen!! Vi blundede dog videre til kl 8.00 vor vores guide kom ind og vækkede os. Da vi stod op var der morgenmad klar til os, scramble æg, toast og frisk frugt, skønt! Da vi alle havde fået pakket vores grej sammen, gik dagens trek i gang – denne gang nedad;-) Det viste sig dog at være hårdede end det lød, da det var stejlt nedad. Dog noget rarere end dagen før. Efter en times trek, holdte vi en pause ved et vandfald, og derefter gik vi resten af turen ned af bjerget. For enden af bjerget ventede elefanterne på os, som vi red på op af et mindre bjerg. Vi var ikke så meget for det, da vi ved elefant rehabiliteringen i Kanchanaburi, havde fået at vide at elefanterne ikke kan holde til at bære mere end en person på ryggen – hvorimod de kan bære en hel del mere vægt på nakken, hvor de er meget stærkere (det er bare knap så behageligt for turisterne at sidde der, så derfor spænder mange en stol/sofa på ryggen af elefanterne). Så i stedet for vi begge sad på ryggen af elefanten, satte jeg mig op på nakken af den (hvor de er meget stærkere) mens Michael satte sig i ”stolen” bundet fast til ryggen. Efter 5 minutters gang, kom vi til en lille bananbod, hvilket vores elefant udmærket godt viste;-) Her købte vi to bundter bananer og efter 1 meters yderlige gang, stoppede elefanten og rakte snablen bagud til os, efter en banan;-) Sådan fortsatte turen indtil vi ikke havde flere bananer;-) Men vores snu ven, fandt hurtigt ud af at passagerne på elefanten længere fremme stadig havde bananer, så den fik pludselig fart på og prøvede at stjæle dem med snablen, da den nåede helt op til den anden elefant, klogt dyr! Efter en times ridning, var det tid til middagsmad og så river rafting. Desværre var floden knap så vild, da den tørre periode i Chiang Mai starter i Marts, så vi sad fast mellem de store sten et par gange. Der var ingen af os, der forstod vores rafting guide, hvilket resulterede i total kaos, haha! Han kunne knap engelsk og i stedet for at råbe højre eller venstre side, nøjes han bare med at råbe ”side, side” – hvilket vi synes var utroligt morsomt. Nogle gange gik det dog lidt vildt for sig, da han jagede os alle sammen over i den ene side af båden for at få os fri fra stenen. En af gangene gik det så stærkt at jeg smækkede min paddel lige ind i panden på Michael – så nu har han en lille bule over højre øje, ups! Efter en times river rafting, skiftede vi gummibåden ud med en bambus raft, hvilket ikke gik meget bedre. Raften blev ved med at synke 10-15 cm under vandet, hehe. Så efter en tur ned langs floden var vi alle gennemblødte:-) Eller det vil sige alle på nær den tyske pige, som nægtede at sætte sig ned, hvilket gjorde det endnu sværere at styre den i forvejen synkende raft. Hun var i det hele taget ret irriterende – lidt små mobset hele tiden! Især hvis vi ikke ventede på hende, fordi hun gik sååå langsomt! Efter river rafting gik turen tilbage til Chaing Mai, hvor vi ankom til vores hotel ved en 18 tiden. Trekking turen var rigtig god og en super oplevelse, som vi ikke ville have været foruden. I morgen går turen så videre til Ayuathaya – en 10 timers togtur – hvor vi vil være omkring kl. 19 i morgen aften.

Chiang Mai

2010-03-15T12:38:00.010+01:00

Efter et bad og lidt tv, var vi ovenpå igen efter den lange rejse til Chiang Mai og smuttede ud for at få lidt mad og derefter videre til det omtalte Sunday Street Market. Maden blev en pizza - ja vi flottede os rigtig, da vi jo havde sprunget middagsmaden over! Derefter smuttede vi forbi en second hand boghandel, hvor jeg fandt en bog (det er også den første, eller har jeg nøjes med Lonely Planet bøgerne – hvorimod Michael har læst 4 bøger). Det er super smart med de her små second hand boghandlere, hvor man kan bytte sin brugte/læste bog til en ny en. Og af og til har de et ret stort udvalg af danske bøger også. Efter bogshopping var det tid til at opleve ”Sunday Street Market”. Hver søndag lukker de hovedgaden samt nogle tilstødende sidegader af, for at gøre plads til det kæmpe marked. Atmosfæren er rigtig hyggelig og der er ikke nogen der river i for at sælge deres ting. Det er mere som en hobby for sælgerne, hvor mange af dem, udover deres normale job, har en lille bod om søndagen, hvor de nyder selskabet og aktiviteterne ligeså meget som køberne. Man kunne købe alt fra fruit shakes til små hjemmelavet nips, så som kort, nøgleringe og malerier! Indimellem de små boder var der forskellige små optrædener, hvor studerende sang, blinde spillede på instrumenter og små piger dansede for at tjene en lille skilling eller to. Vi tog også et kig ind til nogle af de mange templer langs gaden. Ofte er templerne flottere i mørke, når de bliver lyst op i nattens mørke. Efter en små 3 timer, smuttede vi hjemad igen - dog uden at have noget hele markedet rundt!

Dag 2: Efter en god nats søvn (i aircon) tog vi hen for at leje en scooter til dagens begivenheder. Først skulle vi have ordnet lidt praktiske ting - på posthuset og på togstationen for at købe billetter til Auyathaya på torsdag. Derefter blev det tid til sightseeing. Først tog vi hen til et lidt mindre tempel i den gamle by og derefter til det største og mest besøgte tempel "Wat Chedi Luang", hvor en 20-30 munke gjorde sig klar til bøn. Bag templet var nogle gamle ruiner fra et 700 år gammelt tempel, som var delvist ødelagt af et jordskælv der fandt sted 400 år tilbage. Efter at have set templerne fik vi os en lille snak med en munk. Hver dag sidder nogle af de unge munke ved templet for at snakke med turisterne, så de kan øve deres engelsk, og svarer gerne på spørgsmål omkring deres livstil mm. Jeg holdte mig dog lidt på afstand i min forholdsvis lette påklædning;-) Efter templerne gik turen til et kæmpe mall lige uden for den gamle by, hvor vi fik lidt spise (4 kr per mand for et måltid). Chiang Mai er en sjov blanding af gamle og traditionelle bygninger og nye moderne malls samt Starbuchs og Mc D. Den har det hele! Mætte, kørte vi videre til endnu et tempel - et skov tempel - Wat U Mong. Templet ligger (sjovt nok) inde i skoven og har undergrundstunneller med små altere for enden, hvor buddisterne kan bede. Omgivelserne var meget idylliske og rolige. Efter en masse templer tog vi tilbage til den gamle by for at besøge kvindefængslet - eller nærmere kvindefængsels"shoppen". Vi havde hørt at de indsatte, som har 6 måneder eller mindre tilbage af deres fængselstid, laver forskellige ting for at tjene lidt penge til når de kommer ud. Det primære formål er dog at specialisere sig indenfor et fag, så de har bedre chancher for at få et job, når de bliver løsladt, f.eks. som massør, bager eller syerske. Man kan så støtte dem ved at købe deres kager eller få en omgang massage. Da vi kom frem var der dog ikke rigtig andet end massage, så vi kiggede os bare lidt omkring, inden vi kørte videre. Efter en lang dag smuttede vi forbi Subway på vej hjem til vores elskede hotelværelse med satelittv;-) hehe... Imorgen har vi bestilt en 2 dages trekking tur, med overnatning i en landsby - bliver spændende!

Sidste dage på Ko Tao + Ankomst til Chiang Mai

2010-03-14T09:18:00.003+01:00

I torsdags var vejret ikke meget ved. Uvejret om natten var åbenbart ikke helt gået sin vej, selvom det så sådan ud om morgenen. Men hen af ved middagstid kom regnskyerne atter frem. Så vi brugte det meste af dagen med computeren og slappe af. Senere på dagen ville vi se efter en billet til Bangkok i morgen, men vi var åbenbart for sent ude, så alt var udsolgt! Så nu må vi tilbringe en nat mere på Ko Tao;-) Om aftenen var det tidligt i seng for mit vedkommende, da jeg igen bøvler med maven. Den er ikke meget for at undvære alt det sukker, tror det er det der skal til for at kurere den! ;-) Fredag morgen vågnede jeg tidligt, eftersom jeg gik i seng kl. 20.00 og smuttede ud på altanen for at sidde og nyde morgensolen. Da jeg åbnede døren blev jeg mødt af en stor baskende høne midt på bordet, hvilket resulterede i et skrig og en vækket Michael;-) Så da vi begge var vågne besluttede vi at tage ”vandreslipperne” på for at drage mod en anden strand syd på øen ”Jansom Bay”. Efter at have gået en 45 minutters tid i bagende varme ankom vi til stranden, som desværre var lidt crowded. Ligesom vi kom, forsvandt solen også, så vi besluttede for at vandre hele vejen tilbage igen! Da vi kom tilbage til vores egen strand, Sariee beach, kom solen atter frem og vi smuttede ned og fandt ”vores” plads i solen. Det er simpelthen så skønt på Ko Tao aka Turtle Island. Vi bor de 4-5 meter ned til stranden og kan ligge og solbade eller sidde ude i det totalt klare vand og læse en bog eller bare slappe af. Vandet er så lavt at man kan sidde derude og sandet er helt hvidt og blødt! Uhh ja der er ikke noget at sige til vi har forelsket os i denne ø;-)

Lørdag gik turen mod Chiang Mai. Først med morgenfærgen og 7 timers bustur til Bangkok, hvorfra vi skulle med nattoget kl 22.00 til Chiang Mai (en 14 timers togtur). Vi havde bestilt 2nd class fan sleeper, da vi jo havde prøvet 2. klasses tog i Kina, hvilket var supert! Men togene i Thailand og Kina kan ikke helt sammenlignes fandt vi ud af, hehe. Da vi kom ind, mindede det mest af alt om et gammelt transportmiddel fra 2. verdenskrig. Vi lå alle sammen i samme vogn – altså det var ikke delt op i kupeer – men vi kunne dog rulle for vores seng, med hvert vores gardin;-) Vi var lidt trætte så kunne godt se det sjove i det, og Michael blev ved at referere til togkontrollørerne som fangevogter;-) Der var heller ikke nogen døre for enden af vognene, så der var åbent ud til naturen, hvilket resulterede i en anelse larm om natten. Men trods de knap så luksuriøse forhold, fik vi en okay nats søvn. Kl. 13 ankom vi så til Chiang Mai og tog en Tuk Tuk til et hotel vores canadiske venner, Riley og Rochelle, havde anbefalet. Det er et super billigt og fint hotel – ret luksus i forhold til de ”hytter” vi er vant til. Vi har tv, Wifi, Aircon, Hot Water, Køleskab og morgenmad inkl. for kun 50kr per nat for os begge:-) Så nu har vi netop tændt tv’et og aircon og lagt os tilrette efter en laaaang rejse hertil. Så resten af dagen skal vi slappe af, så vi er klar til det famøse ”Sunday Market” i aften. Og så skal der bestilles trekking tur med overnatning til i morgen eller overmorgen. Men nu er det zzzzzzzzzzz tid!

(billede 1: fantastisk solnedgang på Ko Tao, billede 2: toget til Chiang Mai)

Back in Thailand

2010-03-11T08:41:00.004+01:00

Efter en lang tur på knap 24 timer ankom vi til Ko Tao i Thailand igen:-) Vi tog natfærgen herover, hvilket var overraskende behageligt (+ man sparer en overnatning, we like). Da vi ankom kl. 7.00 om morgenen gik vi målrettet hen mod S.B. Cabana bungalow, vores tidligere ”hjem” sidst vi var her. Men desværre var der ikke nogen der chekede ud, så vi måtte ”nøjes” med naboens bungalows. Derefter smuttede vi på stranden og dasede! Efter et par timer der, gik jeg hjem for at få en morfar, men vores bungalow havde så mange små fluer, at jeg måtte opgive!!! Heldigvis forsvandt de ved sengetid, så vi fik vores nattesøvn. Første ting på dagsordenen næste dag, var at tjekke S.B. Cabana for check outs, og sørme om vi ikke var heldige;-) Så nu er vi flyttet ned på stranden igen, i vores gamle hytte;-) Derefter tog vi en long tail boat ud til Ko Nang Yuan. Vidunderligt sted. Det tager cirka 15 min med long tail ud til de fantastiske øer, hvor vi brugte hele dagen med at snorkle og solbade. Efter en dejlig dag tog vi tilbage til Ko Tao kl. 16 og smuttede i bad, inden vi skulle ud og spise aftensmad. Vi tog hen til Seashell, som hver aften holder barbecue og viser blockbusters – så det blev kyllingespyd, burger og filmen 2012. Efter et times tid ved Seashell begyndte det at stå ned i stænger og det fortsatte hele natten med det værste torden og lyn vejr. Det ene lyn erstattede det andet med kun 1-2 sekunders mellemrum – det rene lysshow! Her til morgen var regnen heldigvis stoppet igen og havet ved stranden er så højvandet at der ikke er noget sand endnu, hvilket vi ikke har oplevet før! Så ingen solbadning før om et par timer!

Imorgen går turen videre til Chiang Mai i Nordthailand, muligvis med en nat i Bangkok, da turen derop er ret lang!

Sidste dage i Malysia

2010-03-08T07:48:00.005+01:00

Den sidste dag i Cameron Highlands gik med afslapning og et lille trek til Robinson Waterfall. Vi nød den afslappende atmosfære i byen og fik set en masse film i fællesstuen;-) Derudover var temperaturen tip top med en max temperatur på omkring de 25-30 grader, nice! Efter Cameron Highlands gik turen til Penang, en ø der ligger nordvest i Malaysia, hvor vi havde planlagt at bruge en 3 dages tid. Vi havde egentlig overvejet Pehentian Islands på østkysten, men det var et værre bøvl at komme derover, lidt dyrt og det afgørende var at den østlige grænse til Thailand er meget urolig at krydse, så vi besluttede at tage til Penang istedet. Det endte dog kun med at vi blev der en nat, da byen ikke lige tiltalte os. Så efter en enkel overnatning i Penang, tog vi op i Thailand igen, hvor vi nu sidder og venter i Hat Yai på en bus videre til Ko Tao;-) Ja vi vil tilbage og nyde et par dage mere på den skønne lille ø:-) Derefter tager vi til Ayathaia (den gamle hovedstad i Bangkok) og så måske et par dages trekking i Chiang Mai, inden vi tager til Cambodia, hvor vi senest skal være d. 22 marts, da vores thai visa udløber!

PS: Alle dem der har fået skat tilbage derhjemme, skriver bare og får oplyst vores kontonummer, så de kan overføre en lille skilling :D

Cameron highlands - i de højere luftlag!

2010-03-05T09:28:00.006+01:00

Næste tur gik fra KL til Cameron Highlands oppe i de malaysiske bjerge. Turen var lang, da de snoede veje gennem bjergene ikke lige var noget for vores gamle bus uden støddæmpere. Men så længe man kører med de lokale busser - og ikke tourbusserne - er man sikker. De kører meget bedre og tilpasser farten til svingene. Tourbusserne kører så hurtigt som muligt og bruger ikke bremsen, trods et 45 graders sving! Da vi ankom til Cameron Highlands, havde vi allerede udvalgt et guest house, som vi havde læst om, "Fathers guesthouse", hvor vi tog direkte op og fik et billigt værelse i en lille "bunker". Det er et totalt idyllisk sted, med fælles bad og vaskefaciliteter mm., men med eget værelse dog. Det er lidt som at være på camping;-) Byen er rigtig behagelig med lavere temperaturer og human luftfugtighed og så er det super flot - grønt overalt. Det minder lidt om Sweiz/jungle (selvom jeg aldrig har været i Sweiz, hehe - og kan vist heller ikke stave til det). Cameron highlands er mest kendt for sine the plantager i bjergerne, som vi selvfølgelig skulle ud at se. Vi lejede derfor en scooter og kørte afsted på egen hånd, op til Boh Tea Plantage. Det var så smukt - man blev helt rørt. Efter en smuk tur i Cameron Highland, tog vi tilbage til vores skønne guesthouse og smuttede direkte ind i tv rummet (ja de har tv rum, hvor de viser de nyeste blockbusters) ;-) Vi bliver nok et par dage endnu, til dels pga af den behagelige temperatur, men også pågrund den idylliske og afslappende atmosfære. Ja det kan skam godt være lidt stressende at rejse rundt fra sted til sted, med max 3 overnatninger samme sted, planlægning og ikke mindst at skulle pakke den skide "lillebitte" backpack, hehe - så rart bare at slappe af. Imorgen tror jeg vi vil tage en af jungle trekkene og ellers bare ligge og flade ud på græsplænen og lave absolut ingenting.

(Øverste billede; vores lille bunker til højre i billedet - de to andre billeder er oppe ved "Boh tea plantagerne")

Taman Negara - Trekking i regnskoven

2010-03-03T11:08:00.006+01:00

Den 2. marts tog vi bussen fra KL til Taman Negara – verdens ældste regnskov! Vi tog bussen fra KL kl. 11.00 og ankom til Jeranut, hvor vi skulle skifte bus og derefter med båd. Da vi ankom til Jeranut, vidste det sig dog at den sidste båd var sejlet, så vores alternativ var at tage en bus hele vejen op til Taman Negara, gennem bjergerne, til en lidt højere pris! Da Jeranut ikke var en særlig interssant by, valgte vi at tage bussen over bjergerne, hvilket var en livsbekræftende oplevelse. Jeg var sikker på jeg ”endnu” engang ikke ville overleve, hehe! Vil skyde på vores chauffør kørte 60-70 km rundt i de skarpeste sving i vores bus uden støddæmpere – seriøst sindsygt! Efter 1,5 times dødskørsel nåede vi frem og fandt en lille hytte hvor vi smuttede til køjs. Dagen efter var det tid til trekking inde i junglen. Vi tog af sted på egen hånd og havde et par stop, som vi ville gøre inde i junglen. Det var super fedt da vi kom et par hundred meter ind i regnskoven/junglen, hvor vi var helt alene (eller der var sikkert andre, bare ikke på vores vej), og man kunne høre alle lydene fra diverse insekter og fugle. Første stop var Canopy Walkway, verdens længste hængebro! Efter dette stop, var næste plan at trekke op til et bjerg, men efter 1,5 times hård hård trekkking opad, mødte vi en svedende kineser på vej ned, som sagde at vi kun var halvvejs, så vi besluttede at gå videre til næste stop, da kl. var begyndt at blive mange. Så i stedet tog vi videre af en anden rute, som førte os til en lille flod/sø, hvor vi fik et hvil, inden vi vendte snuden hjemad inden mørket faldt på. Super cool regnskov med en lang dags trekking. Næste dag var planen at tage til Cameron Highlands, men det gik galt helt fra morgenstunden. Vi stod tidligt op da vi ville med den første lokale bus kl 7.15! Der kører to slags busser rundt i det meste af Malaysia, de lokale og tourbusserne, som kører samme ruter men til to forskellige priser. Vi ville selvfølgelig med den billige lokale bus fremfor tourbussen, som skulle bookes forud og først gik senere. Så vi drog til busstoppestedet og ventede sammen med en 8 andre cirka. Men bussen kom ikke, istedet kom tourbussen meget belejligt og fortalte os at den lokale bus ikke kom idag før kl 10.00, men at vi kunne tage med hans bus for 3 gange den lokale bus billetpris! Ret træls. Men sådan fungerer det desværre hernede. Hvis de ved der er mange, der venter på bussen, betaler de den lokale buschauffør for at blive væk, for så at "stjæle" kunderne. Men vi skulle heldigvis skifte bus til KL i Jeranut, så vores transfer bus gik hver time, hvilket gjorde at vi bare kunne vente på den næste lokale bus. For dem der f.eks. skulle til Perentian Islands var der kun en tranferbus i Jeranut om dagen, hvilket gjorde de blev nødt til at tage den "dyre" bus eller tage en overnatning eller toget i Jeranut. Den lokale bus kom dog også tidligere end kl 10.00, så kl 9.00 kom vi afsted til Jeranut. I Jeranut var der tilgengælg ingen ventetid og vi steg direkte over på KL bussen. Buschaufføren i denne lokale bus var mega sjov - han hørte allemulige amerikanske klassikere og fyrrede totalt op for musikken, så vi hørte YMCA og Ice Ice baby for fuld skrue det meste af turen til KL;-) I KL skulle vi så videre med bus til Cameron Highlands, men igen samme problem. De påstod den sidste lokale bus ikke gik, da der ikke var nok passagerer (hvilket de åbenbart vidste 1,5 time inden bussen gik) - eller det var i hvert fald første version. Så vi fik besked på at tage en af tourbusserne til dobbelt pris, men den hoppede vi ikke på. Faktisk var vi så træt af dem, at vi gik på Mc D for lige at få lidt mad og rasse lidt ned, inden vi skulle til at diskutere med dem. Da vi kom tilbage til stationen, gik vi hen til en anden billetluge, hvor vi fik købt og betalt 2 billetter til lokal pris, men efter at damen havde snakket i Headset med en anden billetdame, var den pludselig fuld og hun nærmest rev billetten ud af hånden på os og gav os pengene tilbage, hvorefter hun henviste os til tourbusserne! Der havde jeg fået nok og så fik hun lige en lektie omkring vi godt vidste hvorden systemet virkede osv! Så vi gik igen tilbage til den første billetluge, hvor damen nu påstod at bussen var fuld (altså den bus, som for en halv time ikke kørte, da der ikke var nok passagerer). Vi var begge på det tidspunkt så trætte af dem (og bussen var efterhånden kørt), at vi bare bestilte en billet til imorgen og fandt et sted at sove i KL istedet. Så nu er vi på Dragon Hostel, hvilket egentligt er meget rart. Michael har smidt sig ned i sofaen i lobbyen og ser "Starsky and Huks" med et par andre fyre og jeg tjekker internettet;-) Så egentlig rart nok lige at slappe lidt af og så tager vi bussen imorgen kl. 10.30 til Cameron Highland (en 4 timers bustur).

Sightseeing i Kuala Lumpur

2010-03-03T10:14:00.007+01:00

Vores 2. dag i Kuala Lumpur startede med en tur til Batu Caves lidt nord for byen. Det er et hindu tempel inde i en kæmpe limestone grotte, med 272 strappetrin op til indgangen (deres gud må virkelig føle sig "meget" værd, at udsætte sine troene for 272 trappetrin hver gang de skal bede - og så i 40 graders varme)! Da vi ankom med bussen var der sort af mennesker - et kæmpe kødmarked! Det viste sig, at det var en eller anden hindu helligdag, så alle var taget hen til Batu Caves for at bede. Og da vi ankom var den første ceremoni lige slut, så alle var på vej ud fra tempel området. Det gik nu meget smertefrit trods kødranden og der var ingen sure miner blandt folk - alle smilede og var venlige trods de lidt stressende omstændigheder;-) Så istedet for en træls oplevelse, var det en sjov og anderledes oplevelse. Batu Caves var super flot og da vi "endelig" var kommer op af trapperne og kom ind i grotten kunne man se lysstrålerne komme ind gennem små huler i "loftet". Hinduerne var også meget sjove. Der var en hindu familie på 4 damer, der var kommet for at se grotten for første gang og de ville rigtig gerne have taget et billede af mig og dem sammen, hehe. Så jeg blev lige fotograferet med dem en efter en og så til sidst både med Michael og mig - og de kunne ikke et ord engelsk. Så det var bare hej og så blev jeg nærmest revet hen til dem og blitzet et par gange og så sagde de tak og gik igen, hehe. Jeg fik også et billede med 3 af dem med vores kamera. Det er nemlig dårlig karma, hvis man er et ullige tal på billedet, så mig og de 4 damer på samme billede gik ikke! Efter en sjov tur til Badu Caves, tog vi tilbage til KL og hen til Masjid Jaket (en af de flotteste moskeer i KL), hvor jeg fik slør og lang kjole uden på mit i forvejen sveddige outfit - så jeg havde det ret varmt;-) Derefter var det en hurtig tur på Mc D og så med toget ud til Patronas Towers (tvillingetårnene). Da vi kom til Patronas tower, begyndte det at styrtregne, så det var meget belejligt, at der lige lå et kæmpe mall samme sted;-) Et par timer i mall'et gav mig et lille shopping fix, så nu kan jeg klare en måned mere uden tøjbutikker;-) Eftersom vi begge to savner film og tv som noget af det meste, var biograffen et selvskrevet sightseeing stop for vores vedkommende. Desværre var filmen vi valgte (Book of Eli) bare ikke særlig god. Efter biffen var det blevet mørkt, så vi kunne tage en masse billeder af de imponerende Patronas Towers, så flot! Efter en lang dag gik turen hjem til vores "nye" og billigere hotel (ikke det på billedet i forrige indlæg dog, hehe). Hotellet var okay, men vi fandt senere ud af at det var et luder hotel, hvor der på 2. sal blev indlogeret kunder. Vi boede heldigvis på 5. sal og hørte ikke en lyd! Det var heldigvis kun en overnatning!

Malaysia - KL

2010-02-27T15:32:00.009+01:00

Efter endnu en lang bustur ankom vi til Kuala Lumpur, efter knap 20 timers rejse. Vi ankom dog meget før tid, kl. 4.00 om morgenen, hvilket resulterede i lidt bøvl mht at finde et sted at sove. Vi var uden Lonely Planet denne gang, og havde ikke rigtig nogen ide om hvor vi var, eller hvor vi skulle bevæge os hen. Så vi gik igennem China Town (som vi havde hørt skulle have en masse guest houses) og prøvede lykken. Desværre var der mange der ikke havde åbent endnu, så efter en times tid endte det med et "dyrere" hotel til 160 kr per nat! Vi fik så dog den første nat til halv pris hvis vi bookede to nætter - ellers var det fuld pris for den første nat (som egentlig kun var 6 timer til chek out). Efter lidt bøvl med at flytte værelse, da vi havde fået et værelse med vindue ud til gaden (= larm, hvilket ikke passede damen) fik vi endelig lidt søvn.

Idag sov vi længe og derefter ordnede vi en masse praktiske ting, så som at stjæle en brugt Malaysia Lonely Planet fra lobbyen, booke billetter og nyt billigt hotel til imorgen (se billede til højre, hvor Michael står uden for vores nye hotel!!!). Ellers er dagen gået med reseach på Malaysia og vores rute op til Thailand igen, spise på MC Donalds for Michals vedkommende 2 gange og en gåtur gennem China Town og op til KL Tower.

Ko Lanta 23-26/2

2010-02-25T06:45:00.003+01:00

Tirsdag tog vi videre til Ko Lanta. Rochelle og Riley tog med, så det skal nok blive hyggeligt. Vi tog færgen om formiddagen og ankom til Ko Lanta lidt over middag, hvorefter vi tjekkede nogle hytter ud. Hytterne var ret ulækre, med myrelort og insekter, så da vi blev tilbudt et familierum for 15 kr. mere per næse, men med aircon, tv og ”luksusforhold” slog vi til. Så nu bor vi alle 4 sammen de næste 3 dage;-) Dagen efter vi ankom til Ko Lanta, tog vi en 4 island tour, med snorkling og et par stop ved stranden. Vi stoppede blandt andet også ved ”Emerald Cave” hvor man skulle svømme ind igennem en 80 meter lang tunnel, hvor det halvdelen af vejen var totalt mørkt – lidt scary! Efter at have svømmet igennem tunnelen, kom vi ind i midten af øen – det var nærmest som at stå inde i en vulkan af høje limestone klipper - super fedt.

I dag er det så sidste dag på Ko Lanta og i Thailand inden vi tager videre til Malaysia i morgen. Så den står bare på afslapning og måske et hop i poolen (ja vi har pool;-))

Phi Phi øerne

2010-02-25T06:31:00.005+01:00

Turen til Phi Phi Don var endnu engang i følgeskab med halvdelen af Kinas befolkning – og af en eller anden grund, så skal de råbe til hinanden, når de taler sammen! Turen gik dog smertefrit og vi ankom til Phi Phi 10.30. Der er ingen biler på Phi Phi og vores bookede værelse lå en anelse væk fra havnen, men heldigvis var der en 30 kg tung thai, der skubbede vores bagage op til hotellet;-) Efter at have smidt vores tasker , smuttede vi ned til Tonsai Beach og nød solen i et par timer. Derefter gik vi om på den anden side af øen til en ligeså lækker strand. Phi Phi Don er nærmest to øer, som er samlet på midten af en forholdsvis smal stykke jord/sand (omkring 200 m bred vil jeg skyde på). Tsunamien ramte derfor stedet rigtig hårdt i 2004, men de har fået bygget det meste op igen.

Lørdag stod vi op og tjekkede ud af vores værelse, til fordel for et billigere sted lidt længere nede af vejen. Så vi afleverede nøglen og spurgte efter vores vasketøj, som vi havde afleveret dagen inden. Desværre fik vi ikke rent tøj tilbage, men ødelagt! Det hvide tøj var helt gult og det sorte var fedtede (men det sorte kan da heldigvis vaskes) – Det hvide tøj kan ikke vaskes rent, så det er lige til skraldespanden. Det eneste de kunne gøre var at give os ”vasken” gratis, ihh tak!!! De sagde det var deres vand og at de havde prøvet at få den ren igen, men det kunne de ikke, så den var i stykker. Så vi fik vores tøj ødelagt gratis, tusind tak! Nå efter en ret træls episode, tog vi ud for at se lidt på øen. Først gik turen til Phi Phi view point, hvor man kan se de to øer samles med strand på hver sin side – rigtig rigtig flot. Efter en relativ hård tur opad, gik vi videre til Long Beach, som nås ved at gå via stenene langs kysten, som deler de forskellige strande – endnu en tur med sved på panden! Men stranden var skøn og vi brugte resten af eftermiddagen der. I morgen har vi booket en tur til Phi Phi Leh, hvor vi blandt andet skal snorke fra Maya Beach aka ”The Beach”.

Vores dagstur til Phi Phi Leh og Maya Beach samt nogle andre stop, var super god. Først gjorde vi stop ved Bamboo Island, som var en forholdsvis lille ø midt i det turkisblå hav. Derefter var det Monkey Bay, hvor der af og til løber små aber nede på stranden, vi så en enkel. Under turen havde vi en masse snorkling stop, hvor det flotteste var ved Phi Phi Leh, nær Maya Beach. Det var så flot – alle fiskene svømmede hen til en, og af og til ramte man dem, fordi der var så mange. Vandet var krystalklart – jeg vil skyde på man kunne se minimum 30-40 meter, selvom vi lå i overfladen. Rigtig flot. Derefter var det Maya Beach, som er kendt fra filmen ”The Beach”. Super lækker strand med det hvideste bløde sand, næsten som mel, og det mest lyseblå vand. Så ja det er rigtigt, når man siger at strandende ved Phi Phi er blandt de flotteste i verden. På turen mødte vi et canadisk par, Riley and Rochelle, som vi faldt rigtig godt i snak med. Efter snorkelturen besluttede vi at tage ud at spise sammen alle 4, hvilket resulterede i en rigtig sjov og hyggelig aften. Vi nød faktisk hinandens selskab så meget, at vi besluttede at blive en nat mere på Phi Phi og tage et dyk med dem i morgen og så kan vi følges til Ko Lanta sammen i overmorgen.

Mandag var det tidligt op og ud at dykke ved Phi Phi. Vandet og sigtbarheden var så god og vi så en masse fiskeliv, helt fantastisk. Efter 2 gode dyk, tog vi hjem og fik en lille morfar og skal nu mødes med Riley og Rochelle til aftensmad, hyggeligt;-) Efter aftensmad smuttede vi tilbage til Rochelle og Rileys værelse og spillede kort og fik den mest afskyelige risvin (som vi troede var øl, da vi købte dem) ;-)

Phuket 16-19/2

2010-02-25T06:26:00.003+01:00

Så blev det Phuket. Vi fandt en bungalow ved Kata Beach – eller det var ikke ved stranden, men nær stranden – faktisk lidt oppe af et bjerg. Da vi ankom hen af eftermiddagen var vi begge så smadret, at vi trodsede varmen og faldt i søvn i vores fan room (hvilket er lig med en sauna, hvor varm luft bliver blæst rundt) ahhh! Efter en god lur gik vi ud og fik lidt aftensmad og det var hvad det kunne blive til i dag;-)
Onsdag var ”Phuket rundt på Scooter”. Bogstaveligt talt. Først kørte vi rundt i ring og var på jagt efter den længste strand på Phuket, som ikke er særlig nem at finde, trods størrelsen! Det skulle være en lækker strand, men da vi fandt den, sys vi ikke den var særlig imponerende, så vi kørte videre nordpå til et Gibbon projekt, hvor de hjælper tidligere ”tigger” gibbons og mishandlede/tilfangetagne gibboner. Efter et kig til projektet kørte vi sydpå igen, og stoppede på den lækreste strand på vej hjem. Stranden var ikke særlig stor, men vandet var fantastisk – helt klart og fyldt med farverige fisk. Så her fik vi lidt mad, en dukkert og en lur i skyggen;-) Da kl blev omkring 17.00 kørte vi videre til Big Budda, som ligger på det højeste bjerg på Phuket og giver den mest fantastiske udsigt over øen. Vi nåede derop inden solen gik ned, og på vej ned gjorde vi et holdt, nød solnedgangen og en cola;-)
Torsdag havde vi booket en tur til James Bond Island. Vi var så heldige at have booket den samme tur som en hel flok kinesere, ja da;-) Først gjorde vi stop ved Monkey Cave, hvor vi så ”Reclining Buddha” og en masse aber. Aberne blev fodret af alle turisterne, så de var en anelse aggressive – jeg skulle i hvert fald ikke for tæt på! Derefter gik turen til James Bond Island, som var fyldt med turister!!! Men man skulle jo se den;-) Da vi kom hjem gik vi ud og spiste og fik den bedste pizza, uuhm… I morgen går turen så til Phi Phi Don, hvor vi skal tilbringe de næste par dage.

Khao Lak og mantaer på Ko Bon

2010-02-15T12:32:00.004+01:00

Efter en lang tur – først 1 time med minibus, 2 timer med færge, 1,5 time med bus, 30 min med tuk tuk og til sidst 4 timer med bus – ankom vi til Khao Lak omkring kl 17.30 i forgårs. Vi havde som sædvanlig ikke booket forud og gik derfor en times tid før vi fandt alle tiders sted. Grunden til at vi ikke booker forud er oftest at de billige steder, ikke har hjemmeside eller aftaler med bookingsider, og derfor ikke kan bookes forud. Nå men som sagt fandt vi et sted, der hedder ”Walkers inn”, hvor vi fik et rigtig lækkert og stort værelse med air con, balkon og varmt vand til 85,- per overnatning. Efter at have smidt vores ting, gik vi ned i restauranten og deltog i aftenens barbecue, som var noget at det bedste føde vi har fået hernede:D Så godt. Så mætte og tilfredse smuttede to trætte opdagelsesrejsende i seng og sov 12 timer!

I går lejede vi en scooter og kørte op til en af øens nordlige strande – ”white sand beach” – hvor vi havde det meste af stranden for os selv. Efter en dukkert slappede vi af i skyggen og drog tilbage til vores nye hjem til sen middagsmad. Resten af dagen prøvede vi at booke en live-a-board dykkertur (tre dages bådtur med overnatning), men desværre var alt booket, i hvert fald dem til gode priser. Så i stedet tager vi en dagstur til Ko Bon ved Similian, hvor der er mange Manta Rays, så forhåbentlig ser vi et par stykker. Desværre udløber vores visa snart og vi bliver derfor nødt til at tage over grænsen senest den 26. feb., hvilket giver os lidt stress i forhold til at se Andanaman kysten. Nu må vi se hvad vi når, eller må vi tage det efter Malaysia.

Idag var vi ude at dykke ved Ko Bon - og så 5-7 meter store mantaer. Det var så fantastisk. De kom rigtig tæt på og lavede nærmest et "show" foran os, hvor de svømmede helt tæt på og så vendte om og kom tilbage. De var super flotte og så store. Virkelig det bedste dyk jeg har haft til dags dato. Udover mantaerne var der en million farverige fisk, en blæksprutte og en masse muræner. Det var to super gode dyk idag, hvor vi så en masse, men mantaerne var det vildeste. Vi så tre forskellige, en kæmpe store på omkring 7 meter, en baby på 2 meter og en mellem på 3-4 meter. Mantaerne kommer til Ko Bon, som er et rensningsanlæg for dem, hvor de små fisk kommer hen om renser dem. Vi fik taget et par billeder, men desværre viser kameraet ikke billederne i de samme farver om vi ser fiskene i! Det er så flot dernede.

Ko Samui

2010-02-12T16:18:00.005+01:00

Så blev næste stop Samui. Vi har nu været her i 2 nætter og tager videre imorgen til Khao Lak ved Andaman kysten. Vi ankom til Samui hen ad eftermiddagen i forgårs, hvilket viste sig at være en dum ide, da vi ikke havde booket hostel inden ankomst. Ikke at det var svært at få et værelse, det var bare kun de dyre værelser der var tilbage! Ko Samui er spækket med 5 stjernede hotteller og spa resorts, hvilket ikke lige passer til vores budget. Efter en lille times gåtur med en meget tung taske (sys den bliver tungere og tungere, forstår det virkelig ikke) fandt vi et billigt værselse til 56 kr per nat, med varmt vand og tv. Vi sys det var lidt mistænkeligt og tog derfor alle vores værdier med os, da jeg var sikker på de ville røve os eller noget. Kl. 23.30, da vi kom hjem til værelset, godt smadret, fandt vi ud af hvorfor. Vores værelse uden rude i (altså kun myggenet og jernrammer) lå lige ud til et skønt lille Cabaret Show!!! Lad os bare sige at fjernsynet kunne have været ligemeget, hvis vi skruede op på max, kunne vi ikke høre lyden alligevel! Så det var en laaang nat. Næste morgen stod vi tidligt op og for at finde et andet sovested og sørme og det ikke gav pote første sted - så i nat har vi sovet på "Lucky Mother" som er et bungalow resort ned til stranden til knap 70,- per nat, skønt! Igår nød vi så stranden og tog ud og kiggede på marked om aftenen. Vi bor på Chaweng strand, som er utrolig smuk, med klart vand og hvidt sand - we like;-)

Idag har vi været i Angthong National Marine Park, som består af 42 øer. Det var ubeskirveligt flot. Vi startede dagen med en tur ind til øen "mother" hvor vi så den grønneste sø, som var inde i midten af øen. Den var omringet af sten og vandet kom ind fra havet under øen og op i søen. Super flot. Derefter sejlede vi i kayak fra stranden indimellem øerne. Efter frokost tog vi til øen "doven ko" hvor Michael og jeg tog den hårdeste trek so fare. Vi skulle op til et view point "kun" 500 meter oppe - Men der var hverken trapper eller veje derop, kun sten og det gik meget stejlt op! Da vi kom op til toppen havde vi den flotteste udsigt udover nationalparkens 42 øer. Efter 1,5 time var vi nede igen og tog en hurtig snorkeltur i vandet inden vi skulle md båden hjem til Ko Samui igen. En virkelig god tur idag, med den flotteste natur. Bogen "the Beach" er skrevet her på øerne, men filmen er fra Ko Phi Phi. Egentlig ville de have filmet den her i national parken, men fik ikke tilladelse.

Imorgen går turen så videre til næste stop - Khao Lak, hvorfra vi vil tage en tur ud til Similan og dykke (creme d'la creme indenfor dykning).

Alle billederne i dette indlæg er fra Angthong National park

Ko Pahngan

2010-02-10T11:08:00.005+01:00

Efter nogle fantastiske dage på Ko Tao, tog vi videre til Ko Pahgnan, hvor vi havde booket et værelse oppe på den nordlige halvdel af øen ved en strand, der hedder Had Salad. Det var et meget fredeligt sted og knap så turistet. Da vi ankom tog vi ned på stranden og fik en dukkert. Dagen efter tog vi en gåtur om til stranden ved siden af. Vi kunne ikke gå via kysten, da strandene på øen er delt af en masse sten, der går langt ud i vandet. Men 3 km kunne vi da sagtens klare! Det viste sig så bare at det var 1,5 km stejlt opad og 1,5 stejlt ned af igen!!! Da vi var på vej derom, var der en australier, der fik ondt af os og samlede os op på halvvejen, hvilket resulterede i et lift på en lille km;-) Da vi kom om til stranden, Had Mae, ventede der os et smukt syn. Stranden var forbundet med en lille ø, via en lille smal strandsti, der hedder Ko Ma (se billede). Her gik vi en lille tur ud og derefter lagde vi os ind i skyggen og dasede, inden den hårde trekking tur hjem igen!

Idag tog vi så ned på sydsiden af Ko Pahngan, til det berømte Had Rin. Denne siden af øen er her hvor de berømte Full Moon Party finder sted hver måned. Vi havde egentlig tænkt os at blive en nat, men besluttede os for at droppe det. Stranden var fyldt med dikoteker og byen var beskidt og ikke særlig chamerende. Man kunne godt se den bar præg af de mange fester hver nat. Så istedet tog vi færgen til Ko Samui, hvor vi endelig har fundet et sted at sove i nat. Vi havde ikke booket noget og øen har mange dyre resorts, så de billige er væk tidligt på formiddagen! Men vi fandt et lille værelse på et knap så chamerende hotel, hvor vi overnatter i nat - og så vil vi se om vi kan få en af hytterne nede ved stranden imorgen;-) Ellers er planen at tage lidt rundt på øen de næste par dage og så derefter tage over til Andanam kysten til Kao Lak, Ko Similian, Phuket, Ko phi phi og Krabi!

Ko Tao's vidunderlige dykkerliv

2010-02-07T12:06:00.005+01:00

Så har vi været på Ko Tao i 3 dage og tager videre til Ko Pahngan imorgen. Igår lå vi ved stranden hele dagen og badede i det klare vand. Det var så dejligt og vi trængte også til lidt afslapning;-) Vores hytte ligger helt ned til vandet og vi har den bedste udsigt (ja billedet i forrige indslag taler for sig selv). Efter en dejlg afslappende dag ved vandet, gik vi en tur ned og kiggede i byen og tog købte et par øl, som vi tog med hjem på terassen og nød, samen ved vores "hund" - der er en masse herreløse hunde på øen, som render rundt omkring, de helt rolige og meget søde (omkring 1000 hunde og 5000 indbyggere her på Ko Tao). Vi Idag tog vi ud for at dykke - vi opgraderede vores certifikat med Deep Dive og Navigation, så vi nu kan dykke ned til 30 meter. Vores Dive Site hed Chumpon Pinnacle, som er kendt for Whalesharks, men vi så desværre ikke nogen. Til gengæld så vi det mest flotte koralrev og tusindvis af farvefulde neonfisk, "Nemo", Blåprikket stringray og en masse andre flotte fisk. Korallerne var fantastiske og man følte lidt man var med i "Find Nemo" - helt sikkert det bedste dyk jeg har haft indtil videre. Når vi kommer til Similan, om en uges tid, skal vi ud at dykke der også. Det er et af verdens bedste dive sites og meget bedre end vores dyk idag, har vi fået at vide - hvilket lyder utroligt! Vores andet dyk i dag var på White Rock, som havde et ligeså flot koralrev. Nu sidder vi lige og nyder solnedgangen, mens vi får lidt mad og planlægger de næste par dages rejsen;-) Ø livet her er fantastisk og vi nyder det i fulde drag. (PS albumet inde i Ko Tao mappen under "billeder" er opdateret med nye billeder)

Paradis!

2010-02-05T12:43:00.005+01:00

Så er vi ankommet til Ko Tao, efter en meget lang tur med bus/båd! Vi kørte først til Bangkok fra Kanchanaburi kl. 13.30, derefter tog vi med endnu en bus kl 18.00, som kørte os til Chumpon, hvor vi ankom kl. 2.00! Det havde vi ikke fået noget at vide om (vi havde bare fået at vide at vi skiftede til båd, som tog os til øen kl. 7.00) så vi blev bare sat af og skulle så vente 5 timer på båden! Derefter med båden i 3 timer og så var vi endelig fremme. Heldigvis var det så smukt da vi kom frem at vi glemte den dårlige tur og tog os en dukkert! Vi fandt en lille bungalow helt nede på stranden, som vi har lejet - så nice! Ja billederne taler for sig selv. Imorgen vil vi bare slappe af og bade foran hytten og så tager vi ud og dykker i overmorgen. Hvis nogen er i tvivl så nyder vi det her på paradis. Vi bliver et par dage endnu, før vi tager videre til næste paradisø:) That's life!

Living the simple life in Kanchanaburi

2010-02-04T05:16:00.010+01:00

Mandag morgen tog vi en minibus til Kanchanaburi, 160 km vest for Bangkok. Busturen tog 2,5 time og da vi ankom, gik vi rundt for at finde et guesthouse/hostel i 35 graders varme - heldigvis fik vi en bungalow allerede andet sted vi spurgte. Vi har privat bungalow, men uden varmt vand og aircon, da vi så kun bor til 30 kr per nat for os begge;-) Første dag lejede vi nogle cykler rundt om hjørnet og tog rundt i området. Kanchanaburi er en af de provinser i Thailand, der er mindst udviklet, da de blev sat langt tilbage under anden verdenskrig. Derfor er der også en smuk smuk natur her i området og på cyklerne kunne vi rigtig udforske naturen på egen hånd. Vi tog op til Dead railway bridge, som kostede mange fanger livet ved opførelsen under anden verdenskrig. Derefter parkede vi cyklerne og gik ned til vandet lidt. Da vi kom tilbage var Michaels cykel punkteret, både foran og bagpå - så vi måtte trække hjem. Eller Michael trak hjem og jeg cyklede ved siden af;-) Efter vi kom tilbage til byen og fik byttet cyklen med en ny, tog vi en tur i den anden retning, hvor vi fandt en hyggelig resturant ned til vandet. På vej hjem stoppede vi ved et buddistisk tempel, hvor vi hilste på munkene, der gik og fejede blade sammen.

Efter en god nats søvn (Michael havde lidt svært ved at sove pga af varmen - vi havde kun en blæser på væreslet og ingen air con) mødtes vi med en canadisk pige, Phyllis, som vi havde snakket med dagen forinden. Vi havde aftalt at tage med hende og 3 andre ud til et elefant reservat 35 km uden for byen. Vi mødtes kl. 11.30 med de andre, Kati (en anden canadisk pige), Dave (en lokal guide) og hans ven Tom (lokal fyr). Dave og Michael rendte ned og lejede en scooter til os og derefter tog vi alle 6 (to og to, på hver sin scooter) afsted mod elefant world. På vejen stoppede vi og købte en masse bananer til de store dyr. Elefant World er et reservat i det fri, hvor sårede elefanter kommer til og bliver passet. Det er en lokal doktor, der har startet stedet, som til daglig drives at et holandsk par, Agnes og Jan. Da vi ankom gik vi ned og fodrede en af elefanterne, som var gravid. Det var så mærkeligt at kunne se babyelefanten i maven på det store dyr. Man kunne rigtig se hvordan den bevægede sig. Elefanterne dette sted har alle haft et hårdt liv, som tiggerelefanter eller er blevet slået og mishandlet af deres Maput (ejer). Nogle af de elefanter der er her, er kommet ind fordi politiet har arresteret ejeren, hvis han har brugt elefanten til foreksempel tigge på gaderne i bangkok, eller hvis politiet har mistanke om at dyrene bliver mishandlet. Straffen er så at de skal overvåges af Agnes og Jan i en måned, hvor de skal passe og tage sig af dem. Egentlig ikke meget straf kan man sige - men i det mindste bliver der gjort noget! En af dyrene havde ingen tænder og kunne ikke spise andet en bløde bananer og ris og den så så tynd ud - en anden havde et meget betændt sår i panden og en tredje havde været i et biluheld i Bangkok, og havde en defekt bagende. Det var meget rørende at se disse store dyr, som alle havde en tragisk baggrund. Efter et kort kig til elefanterne, tog vi med de lokale frivillige ud og huggede bananplanter til elefanterne. Vi kørte på ladet af en traktor i en lille time, inde vi kom frem og så var det ellers hårdt arbejde! Men sjovt at være med til istedet for at tage på en tursittur med en af bureauerne, hvor man bare sidder i en aircon bus og kun ser elefanterne. Efter en masse sved (dog ingen tårer) og et halvt fyldt lad, tog vi tilbage til de sultne elefanter, og fodrede dem med bananplanterne. Efter et sundt måltid mad, var det tid til at bade dyrerne. Det var den mest utrolige oplevelse! Vi svømmede ud til elefanterne og satte os på nakken af dem sammen med en Maput (elefantens ejer) som fik dem til at dykke under vandet så de blev vasket. Det var så utroligt og elefanterne elskede det. Det var en helt vild oplevelse og så spændende at være med til - og det fedeste var næsten at der ikke var andre turister en os dette sted. Agnes fortalte os at der var et andet elefant sted i nærheden, hvor mange turister tog op for at ridde på elefanterne - og selvom det var sunde elefanter, der var dette sted, var det meget synd for dem i hendes øjne, da de hver dage skulle bære rundt på turister og blev brugt som pengemaskine! Efter en uforglemmelig dag, tog vi scooterne tilbage gennem det smukkeste landskab og med solnedgangen i baggrunden. Da vi kom retur til Kanchanaburi tog vi et bad og mødtes med de andre igen, for at gå på natmarkedet og spise. Her var der en masse boder med forskelligt mad, hvor man valgte lidt hist og her og så satte sig hen til et bord og spiste. Rigtig godt og billigt! 16 kr for både Michael og jeg inkl sodavand og øl! Derefter tog vi videre og fandt en gadebar, hvor vi fik whiskey og cola for 1,5 kr per glas.

Vækkeuret ringede kl 8.00, men vi havde lidt svært ved at komme op! Vi havde planlagt at tage til et vandfald 65 km uden for Kanchanaburi - Erawan seven steps waterfall. Kl. blev 10.30 før vi kom på bussen mod Erawan og ankom efter 1,5 time. Vandfaldet har 7 vandfald på forskellige niveuaer, hvor man kan bade i allesammen. Det var så flot og dejlig forfriskende at hoppe i det kalre vand. Fiskene i vandet kom hen til en så snart man trådte i og suttede på ens tæer - lidt ubehageligt;-) Der kom måske et lille skrig eller to fra mig! Efter at have taget et duk i vandfald nr to, trekkede vi lidt op til nr. 3-4 og 5! Det var ret stejlt, men heldigvis kunne man tage en afkølende dukkert hvert sted. Kl. 16.00 tog vi den sidste bus tilbage til Kanchanburi, hvor vi mødtes med Phyllis, Kati og Dave. Dave lavede aftemad til os og efter maden fik vi sagt farvel til dem og tog tilbage til vores guesthouse.

Idag stod vi tidligt op og gik ned for at booke en plads på Ko tao bussen sydpå. Vi bliver hentet kl 13.30 og skal så med en bus hele natten og derefter færgen, hvorefter vi ankommer til Ko Tao kl. 9.45 imorgen. Ja planen blev at tage sydpå først (og bruge resten af vores thailandske visa, hvor vi har omkring 20 dage tilbage, på øerne) og derefter over grænsen til Malaysia, hvor vi efter to ugers tid vil tage op til Thailand igen og dermed få 15 dages visa mere i Thailand. Så vil vi gøre nogle stop og til nordthailand og trekke i Chiang Mai, hvorefter turen går til cambodia og Vietnam. Det er i hvert fald planen so fare! Så de næste tre uger bliver hvide sandstrande, sol og dykning. Vi har planer om at tage til Ko Tao, Ko Pagnan, Ko Samui, Similian øerne, Ko phi phi og Krabi. Nu må vi se hvor meget vi når inden vores visa udløber.

Flight of the Gibbon

2010-01-31T12:03:00.005+01:00

Idag har vi været i regnskoven. Vi kørte 2 timer udenfor Bangkok til en fredet naturpark, som er en del af regnskoven. Vi skulle hentes kl 6.00 - så op kl 5.00! En smule morgensur! Vi gik 20m hen til stedet, hvor vi skulle samles op. Alle butikkerne havde lukket, men der stod en thai mand og ventede. Han spurgte os hvor vi ville hen, og da vi sagde "flight of the Gibbon" sagde han vi bare skulle komme med ham, hans bil holdte lige om hjørnet! Men vi stoler ikke på nogen thai'er her i området, så vi nægtede og sagde vi skulle hentes kl 6.00! Og kl var kun 5.45 (ja, altid i god tid;-)) Da kl blev 6.00, sagde han så at nu kunne vi godt følge med ham, men Michael fandt en rengøringskone indenfor, som var ved at åbne butikken og spurgte om det var den rigtige gut vi skulle med. Og det var det, haha! Lidt pinligt! Nå men vi kom afsted og ankom kl cirka 8.00 til regnskoven, hvor vi var på den fedeste oplevelse. Vi skulle igennem junglen, med i alt 24 stop/platforms, som lå mellem 10 og 50 meter oppe i træerne. For at komme fra sted til sted, blev vi wired fast til en line og svævede hen over en efter en mellem de høje træer. Den længste line var 300 meter og lå i 50 meters højde, fedt! Vi startede 7 på vores hold, men to af pigerne sprang fra efter første tur! Så det var kun den hårde kerne, der gennemførte. Vi kom i snak med et par fra Singapore. Pigen var dog en af de piger der hoppede fra, men manden snakkede vi meget med under hele turen (også ham der er på halvdelen af billederne, da han ligesom ikke havde en partner, der kunne tage dem). Han var meget interesseret i vores levevis i Danmark og vi havde en god snak under turen. Efter 4 timer i junglen, var vi tilbage på landjorden og kørte ned til en stor sø og fik middagsmad. Derefter kørte vores chauffør os gennem den fredede Zoo, hvor vi blandt andet fik et kig til den rigtige Gibbon (aben som turen er opkaldt efter). Det var en super fed oplevelse:-) Imorgen tager vi så bussen til Kanchanaburi, hvor vi har planer om at blive en 3 nætter og blandt andet tage til Kwai National Park og se vandfald og til tigertemplet! Vi kan også trekke der, så vi overvejer at droppe turen nordpå og tage sydpå efter Kanchanaburi - men so fare ingen faste planer endnu;-)

De første dage i Bangkok

2010-01-30T11:50:00.008+01:00

Efter en træls flyvetur til Bangkok og en times buskørsel ankom vi til New Joes GuestHouse. Super hyggeligt lille sted. Meget basic rooms, men vi mangler intet - har både eget bad og aircon til 75 kr per overnatning for os begge. Efter en lille lur, gik vi ud og så os lidt omkring i Kao Sahn, hvor vi bor. Det er her alle backpackerne holder til og hovedgaden er fyldt med små boder, barer og tuk tuk chauffører! Efter en kort tur i byen tog vi hjem og smuttede til køjs.

Igår tog vi så den helt store rundtur på egen hånd. Først gik vi mod Wat Phra Kaew og Grand Palace templet, hvor vi på vejen blev stoppet adskillige gange af nogle lokale, som sagde at det havde lukket og vi istedet skulle tage til alle mulige andre steder og at de kunne køre os næsten gratis rundt. Meeen det kan godt være vi var to meget blege turister, men trods de manglende dage i Thailand og dermed kuløren, var vi jo ikke helt dumme! Det vidste sig da også at templet havde åbent og vi kom sørme også ind - dog skulle vi lige leje lange busker og kjoler. Det var et imponerende smukt syn der ventede os indenfor! Imponerende bygninger og selvom vi ikke kunne tage billeder af bygningerne indvendig, så taler billederne vi har taget for sig selv. Derefter havde vi egentlig planlagt at tage til China Town og kigge lidt (ja vi savner det allerede, not! hehe) men efter vi havde frokost, stod det ned i stænger. Vi besluttede istedet at tage hjem til hytten og få massage. En times massage for knap 30 kr;-) De små thai tøser kravlede praktisk talt rundt på os. Nogle gange var det en anelse hårdt, men efter en times massage, føltes vi som født på ny;-) Efter massagen stoppede regnen og vi tog til China town, via en af vandtaxierne. Det var en dejlig luftig tur;-) Derefter gik vi bare kort tur igennem China Town og derefter tog vi Metroen til Lumpini, hvor vi tog ind og så Thai Boxning. Det var en meget sjov oplevelse. Mange af de lokale tager ind og gambler på kampene og der er en helt speciel stemning derinde. Den første kamp blev bokset af to knægte på max 15 år. Det så helt sygt ud at de to drenge sparkede og slog på hinanden. Som aften skred hen, blev boxerne lidt tungere i vægtklasse og aftenens Main Fight, var da også en med en masse slag og spark og endte med et knock out!!! Det var lidt vildt. Ham knægten blev båret ud på en bårre helt livløs - gad vide om han overlevede! Efter en lang dag, var det tid til at vende snuden hjemad.

Idag har vi så været på Weekend Market nordpå. Vi tog et tuk tuk ind til SkyTrain stationen og derfra videre til markedet. Markedet var kæmpe stort og man kunne købe alt fra hundehvalpe til kopivarer. Vi kiggede dog kun og efter en halvanden times tid med sved og massen tog vi tilbage til Joes, hvor vi nu er ved at planlægge de næste par dage. Vi bliver nok en dag mere i Bangkok og så tager vi nordpå til Chiang Mai og trekker - muligvis med en overnatning i Katchanburi, hvor tigertemplet ligger. Derefter tager vi den lange tur sydpå til øparadiset! Ruten er ikke helt fastlagt endnu.

Sidste dag i Hong Kong (den 27. januar)

2010-01-30T11:44:00.003+01:00

Den 27. januar

Sidste dag i Hong Kong er gået med at kigge lidt rundt på de lokale markeder, grøntsagsmarked, antikmarked, almindelig kinesisk skrammel marked og Dried Seafood Market (som vi dog har gået op af hver dag). Efter 5 dage i Hong Kong vil jeg beskrive byen med følgende ord; sjove smalle sporvogne, Dried Seafood, fantastisk night view og chicken Curry! Byen er en sjov blanding af små lokale og traditionstro markeder, som ligger op og ned af butikker som Prada, Gucci osv. Vi boede i Vestsiden af Hong Kong øen op og ned af ”Dried Seafood Street”, hvilket ikke altid var en fordel rent sansemæssigt. Gaden bød på alt fra mast andeskind/Grisseskind til alt godt tørret fra havet; fisk, blæksprutte, søstjerner osv. Meeen lugten var ikke lige sagen! Trods alle delikatesserne var jeg nu mest til kylling i karry, som jeg fik 3 ud af de 5 dage. Michael var mere til Omeletter og burgere;-) Byens mange skyskrabere oplyste nattens mulm og mørke med sin mange neonlys og det var et rigtig smukt syn. Og nu er tiden så kommet til at sige farvel til Hong Kong og Hello til Bangkok.

I Bangkok efter en lorte flyvetur

2010-01-28T10:48:00.002+01:00

Saa er vi ankommet til Bangkok og her er saa varmt, nice:) Flyveturen var forfaerdelig. Troede ikke jeg overlevede, men det gjorde jeg soerme. Mine flypiller havde jeg forvekslet med soesygepillerne, som jeg saa havde spist to af istedet - men de hjalp ikke meget :-( Efter en traels flytur gik resten som smurt. Kom fint igennem, selvom vi ikke havde visa hjemmefra og bagagen kom soerme ogsaa. Saa gik vi ud af lufthavnen, hvorfra bussen gik lige som vi steg p[ (saa ingen ventetid) og ved sidste stop laa vores lille guest house kun 100 meter fra stoppestedet. Et rigtig hyggeligt sted. Meget enkelt vaerelse, men her er den hyggeligste atmosfaerre. Vi chekede ind paa vaerelset og fik lidt mad (kylling og ris til mig, burger til Michael, plus sodavand=25 danske kr)! Nu tror jeg vi skal have en lille lur og saa maaske en omgang massage ( 1 time for 30 kr) inden vi skal ud og se lidt paa nattelivet. PS billeder og sidste opdatering fra Hong Kong kommer senere:-) Der er nemlig ikke traadloes internet, men internetcafe her! Mys mys saa laenge!

Hong Kong

2010-01-27T06:57:00.005+01:00

Den 24. januar
I dag stod vi tidligt op og tog på starbucks og fik lidt morgenmad, mens vi tjekkede nettet for seværdigheder. Vi besluttede at tage undergrunden ud til den anden ende af byen, hvor vi gik i Victoria Park. Vi ved ikke helt hvad der foregik der, men der var fyldt med Indere, som var taget på picnic. Senere på dagen så vi dem også slå sig ned på andre offentlige steder i byen – men vi fandt aldrig ud af hvad det gik ud på. Efter en kort tur i parken tog vi ned på havnen for at se ”Hong Kong Exibition center” som Michael siger minder lidt om operahuset i Sidney. Derefter gik vi down town og kiggede os lidt omkring. Luftfugtigheden er frygtelig høj her i Hong Kong og desværre var vejret meget overskyet. Hen på eftermiddagen besluttede vi at tage tilbage til hotellet og få en lille lur, inden vi i aften tager over på Kowloon halvøen.

Efter en hurtig aftensmad – som i øvrigt ikke var nogen success (vi fik nudler med ”beef” , men det kød har aldrig været i nærheden af oksekød og tror ikke jeg vil vide hvad det egentlig var) – tog vi undergrunden over til Kowloon halvøen. Her gik vi på promenaden ”avenue of stars”, som er noget lignende Hollywood stjernerne, bare med kendte kinesiske skuespillere. Fra promenaden kunne vi se over på skylinen på Hong Kong øen – smukt syn. Kl 20.00 kom der er lysshow ”symphony of lights” på Hong Kong’s skyskrabere, hvor neonlys slukkede og tændte i takt til musikken! Efter lysshowet tog vi ind på et marked kaldet ”temple street market”, hvor du kunne købe alt fra fake Iphones til plastikskrammel og fake gucci bags. Det var en meget smal gade boderne var placeret på, så det var lidt crowded.

Den 25. januar
I dag sov vi længe kl. 10.00 ca. og kom derfor rimelig sent af sted, først kl. 12 var vi ude og lede efter et sted at spise morgenmad:) Vi fandt en pret a manger ved et stor indkøbscenter hvor vi også kunne komme på nettet og booke de første 3 dage på et lille fint hostel i Bangkok. Morgenmaden blev hurtigt slugt! Herefter gik turen igennem byen og op til et tog, som kørte op til et udsigts punkt (the Peak) på toppen af bjerget lige bagved Hongkong, hvor der var en flot udsigt udover bugten, som deler Hongkong i 2 bydele! Der var en fantastisk udsigt, som vi nød mens indtog vores frokost og fyrede 100 billeder af… Toget der transporterede os kørte meget langsomt for flere gange var det omkring 45 gr. opad, så det var ligesom en kedelig rutsjetur!!
Så blev det eftermiddag og besluttede os at tage over til Kowloon halvøen og kigge lidt mere på deres butikker og hvad de ellers har at tilbyde. Op og ned af neonoplyste gader og lidt flere markeder og basarer med kopier af alt hvad man kunne tænke sig. Ved 19 tiden begyndte vi at lede efter noget aftensmad, vi havde tidligere spist på en ”diner” BLACK & WHITE og besluttede vi at finde sådan en igen.

Da Michelle ikke havde fået noget at spise i flere timer, begyndte hun at blive lidt mobset, hendes mave knurrede og hun kunne ikke tænkte på andet end hvor den nærmeste dountnut shop var;-( Vi overlevede da vi tog subway’en til vores halvø og fandt det lokale spisested tæt på vores hotel. På vejen hjem til hotellet gik vi langs havnen, der så vi et par 30 cm store rotter, som løb ind og ud af nogle skraldespande, der lå ved en byggeplads, klamt!! Nu er vi kommet hjem og hopper tidligt i seng, så vi er friske på en tur til det sydlige af Hongkong øen i morgen… ses! (skrevet af Michael)

Den 27. januar

Igår lavede vi ikke så meget. Vi kom ikke til den sydlige del af Hong Kong, da vejret var lidt dårligt. Istedet tog jeg ind i byen og fik postet en pakke + sendt forsikringspapirerne hjem til DK. Michael var ved frisøren imens.

Idag er så sidste dag i Hong Kong og så går turen til Bangkok imorgen tidlig!

Ankomst til Hong Kong

2010-01-23T14:23:00.002+01:00

Den 23 januar
Så er vi ankommet til Hong Kong efter 24 timers togtur. Turen var egentlig okay - jeg ville i hvert fald til hver en tid fortrække en 24 timers togtur istedet for en 15 timers flyvetur! Da vi ankom til Kowloon halvøen, prejede vi en taxi, som kørte os til hotellet. Vi har tilladt os lidt luksus og lejet et "over middel" værelse i 5 dage på Hong Kong halvøen (omkring 50 dollars per nat). Vi bor på 22. sal, og har halv udsigt mod vandet. Efter et dejligt langt bad og en lille lur, gik vi ud og så os lidt omkring. Vi fandt en lille resturant, hvor vi fik kylling i karry - og trods den var ok, var det ikke som mors hjemmelavet! Hong Kong halvøen er meget flot, især her om aftenen, med skyskrabere og lys alle vegne. Det er som om det ikke rigtig er kinesisk, og så alligevel! Det er en gammel engelsk koloni, hvilket man kan se på stik, kørsel i venstre side mm. Nu sidder vi så på en lille cafe, på en altan, og benytter os af den gratise WiFi. Dejligt endelig at kunne komme i kontakt med omverdenen. I Beijing har staten lukket de fleste internet sider, inkl blogspot, facebook, Twitter osv! Ja de er sgu lidt småtosset der nordpå. Indtil videre har vi fået et rigtig godt indtryk af Hong Kong - good wibes so fare. Kiss Kiss

Beijing

2010-01-23T13:54:00.009+01:00

Den 15 januar - I Beijing uden bagage

Flyveturen fra NY til Shanghai gik ok. Der var næsten ingen turbulens under alle 15 timer, dog var der 2 unger bagved som skreg de 7 ud af de 15 timer! Men da vi så ankom til Shanghai begyndte maridtet. Vi havde 5 timer efter landing til at vi skulle lette fra den anden lufthavn i Shanghai. Da vi ankom til Shanghai，skulle vi hente vores baggage，som vi saa skulle have med over til den anden lufthavn og tjekke ind igen. Efter to timer ved bagagebaandet og med kun 3 kuffterter tilbage paa det, opgav vi haabet om at Michaels taske skulle dukke op. Vi gik derfor hen til personalet fra Eastern China Airlines, som var en meget nervoes mand, der ikke forstod meget engelsk. Vi skulle med transfer bussen til den anden lufthavn kl 7.00 (og det var den ved at vaere) saa vi havde ret travlt. Den nervoese kineser fik udfyldt formen, men anede ikke hvornaar den ville dukke op, eller om den ville dukke op overhovedet! Da vi saa spurgte ham om vi ikke kunne faa noget komepensation for forsinket baggage, stak han Michael 300 Yang fra hans egen lomme! Vi anede ikke hvad det svarede til, men fandt ud af det var cirka 200 kr. – jamen det kan vi da sagtens klare os for aandsvage kineser! Naa men det vaerste var jo at vi skulle videre til Beijing, hvilket var lidt forvirrende for manden I Shanghai – saa hvis de finder den er spoergsmaalet om de overhovedet kan finde ud af at den skal til Beijing. Og ja vi har jo egentlig kun 4 dage her, men saa maa vi jo blive, hvis de ikke kan finde den!

Naa naeste problem var saa at finde en bus til den anden lufthavn. Naar vi spurgte nogle I den “internationale” lufthavn, fattede de ikke en brik af hvad vi sagde. Saa vi tog chanchen og fulgte en hel flok kineser, som ogsaa skulle ud til lufthavnen. De var snotforvirret og andte ikke hvilken retning de skulle gaa i. Men soerme om vi ikke kom ud til en bus. Vi tog chancen og haabede ombord med dem. Det ville cirka tage en time fra den ene lufthavn til den anden, havde vi faaet at vide, saa vi frygtede lidt trafikken, for det var ved at vaerre sidste udkald. Da vi havde koert I 5 min, kom der 3-4 taxaer koerende I den forkerte retning imod os! Og lidt laengere henne var der saa koe. Heldigvis gik der ikke mere end 10 min. foer vi kom ud af den. DEt vidste sig der lige var sket et uheld. Da vi kom frem til ulykkesstedet, var der rigtig meget politi, men ikke henne ved denne doede mand, som laa frit fremme ude paa gaden – uden noget lagen over eller noget! Folk koerte naesten over ham for at komme forbi, der var ingen afspaerring! Det var lige en tand for meget for mig, efter at have rejst snart 20 timer og mistet bagagen!

Endelig kom vi til den anden lufthavn I Shanghai, hvorfra vi skulle til Beijing. Og vi naaede ogsaa flyet! Fuck en lorte tur! Da vi kom til Beijing, fattede de endnu mindre engelsk og alle skilte er paa kinesisk, saa vi blev noedt til at tage en taxa ud til hotellet. Hotellet er nu heller ikke noget at raabe hurra for! Vi har sovet med en sovepose og tre dyner I nat, fordi det er saa pisse koldt. Personalet har vinterjakker paa indenfor! Hehe. Vi sidder nu og venter paa at kunne ringe til Shanghai lufthavn for at hoere om de ved mere omkring tasken. Men goer de sikkert ikke! Saa planen er, at vi I dag skal ud at koebe lidt toej til Michael. Vores oplader til computer, kamera mm ligger ogsaa I hans taske, saa det er lidt noget pis! Men vi haaber den dukker op inden laenge.

Skide kinesere! Saa kom jeg vidst af med alt min vrede :) Vi holder hovedet hoejt og maa tage det som det kommer!

Den 16 januar
Igår faldt vi tidligt I soevn efter en udmattende rejse til Beijing! Efter en lang nats soevn tog vi saa ind for at shoppe lidt til Michael, eftersom vi ikke vidste hvornår, eller om, hans taske ville dukke op igen. Efter at have fundet lidt tøj til ham tog vi ind og kiggede paa et lille kinesisk marked, hvor de solgte diverse delikatesser som skorpioner, søstjerner og andehoveder, mums! Ellers gik dagen med at kontakte forsikringsselskabet og ringe til Shanghai Airport flere gange, for at høre om de havde fundet tasken, men uden held. De er ikke for smarte herover de kinesere!

Den 17 januar
Imorges ringede de fra Shanghai lufthavn. De ville informere os om, at vi kunne hente tasken i Beijing lufthavn!!! Jeg diskuterede noget med ham, da jeg ikke synes det kunne være rigtig, eftersom det var dem, der havde smidt tasken væk – så må de også bringe den ud til hotellet efter vores mening. Den anden ting der lå i det, er at vi bor i centrum, godt 50 minutter fra lufthavnen i taxi og endnu længere med bus. Men det kunne han ikke gøre noget ved. Vi ville dog ikke droppe alle dagens planer for at hente tasken, så vi tog ind og så den forbudte by, inden vi drog mod lufthavnen. Da vi endelig kom ud til lufthavnen, var jeg ved at være godt træt af Eastern China Airlines og det gav jeg også udtryk for. Jeg mente de skulle betale en taxa hjem til hotellet igen, som det mindste. Men så skulle de have en kvittering, inden de kunne udbetale pengene. Så vi kunne tage taxaen og så komme tilbage med kvitteringen – komplet idioter! Så efter at have ringet til Shanghai lufthavn, som åbenbart var ansvarlige for det hele, og diskuteret med personalet i en halv time, opgav vi! Jeg spurgte om de ikke bare kunne overføre pengene, men de kan kun overføre penge til kinesiske kontoer, påstod China Eastern. Og mens jeg diskuterede med dem, hentede de en engelsk ordbog, fordi de ikke fattede en skid. De er ikke det smarteste folkefærd på denne jord, vil jeg vove at påstå! Nå men nu er kl. også ved at være 16.00, så dagen er efterhånden brugt op. Vi er på vej tilbage til hotellet nu – med bus!!! De næste par dage har vi planlagt at se det olympiske stadion, den kinesiske mur, lama templet, og Temple of Heaven. Vi ved ikke helt endnu hvor mange dage vi bliver, før vi drager mod Hong Kong – nu har vi jo brugt en del tid på China Eastern Airlines aka ”tumperne”!

Den 18 januar – Lama Temple og Olympisk stadium
I dag tog vi på sightseeing på egen hånd. Vi startede dagen med at tage ud til Beijing West Station, for at købe togbilletter til på fredag til Hong Kong. Endnu engang tog tingene lidt længere tid end beregnet! Efter at have taget undergrunden, som i øvrigt er okay nem at finde rundt i, og tilmed ren og tempereret, skulle vi gå et lille stykke vej ned til stationen. Vi droppede de små cykeltaxaer, så vi var sikre på at kunne finde vej på fredag. Vi tog ellers en cykeltaxa hjem, det sidste stykke vej i går, da vi havde hentet Michaels taske. Ikke den helt store success. Chaufføren ville have 50 Yuan, men vi sagde vi kun ville give 20 (15 kr), hvilket han gik med til. Men da han så satte os af, var vi ikke helt fremme – og da vi kom fra den ”forkerte” side, eller i hvert fald ikke den side vi var vandt til – vidste vi ikke rigtig hvor vi var. Så vi diskuterede lidt med ham, om at vi ikke var det rigtige sted og til sidst gav vi ham pengene alligevel. Men så ville gutten sørme have 20 per mand! Men nej nej den gik ikke lille gut – så han var ikke helt tilfreds, hehe. Nå men da vi i dag kom til stationen, for at købe togbilletter til Hong Kong, kunne vi kun betale kontant – så vi måtte hen og hæve. Desværre vidste det sig at alle hæveautomaterne var defekte, og da vi så gik hen til billetdamen igen for at høre, om hun kunne reservere dem, var hun da lige gået til en times frokostpause (og det var den eneste luge hvorfra man kunne købe Hong Kong billetter). Det skal lige siges at West Station er ret så stor og der er sindsygt mange kinesere, som rejser her i Januar pga kinesisk nytår – så alle skal hjem på ferie – et stort kaos! Vi besluttede os for at tage tilbage og så se om hotellet ikke kunne booke billetterne for os per telefon, men da vi kom tilbage til undergrunden, var der en hæveautomat som virkede! Så vi hævede pengene og vandrede endnu engang til West Station, hvor billetdamen var tilbage. Nu var der dog udsolgt af ”mellemklasse” billetterne, så vi har købt to billetter til ”Hard Sleeper”! Så nu må vi se hvordan det går, hehe. Men de var billige, hvilket nok ikke er et godt tegn, hmmm.

Efter endelig at have togbilletterne til Hong Kong købt, tog vi undergrunden til Lama Templet – et buddhistisk tempel. Vi måtte desværre ikke tage billeder af de mange hellige buddaer. En af statuerne var 18 meter høj, ret imponerende. Stemningen var meget speciel, med røgelse og en dejlig rolig atmosfære, trods storbyens støj lige udenfor templets vægge. Bagefter tog vi ud til det Olympiske statidum – fuglereden. Michael var mest begejstret! Indenfor holdte de ”snefestival” – hmm ja hvorfor ikke bruge et olympisk stadium til at lege bobslæde i – ”kloge” kinesere! Efter endnu en lang dag, gik turen tilbage til hostellet, hvor vi gik i seng omkring kl 20.00!

Den 19. januar – Muren og Ming Tombs
I går bookede vi en tur fra hotellet til Den kinesiske mur, som vi så skulle på i dag. Vi startede turen med at tage til en Jade fabrik. Jade er verdens anden hårdeste sten (efter diamanten). Efter et hurtigt kig indenfor, kørte vi op til Ming Tombs. Vores guide snakkede udmærkede engelsk og vi var kun 3 gæster (inkl mig og Michael), så det var meget hyggeligt. Ming Tombs er en grav for de gamle kejsere i Ming dynastiet. Der er i alt 13 kejsere begravet der. Inden vi skulle ind til graven, gik vi igennem porten til de dødes verden, hvilket skulle gøres med højre fod først for kvinderne og venstre for mændene. Da vi forlod graven igen, måtte vi ikke kigge os tilbage, før vi var kommet tilbage gennem porten til de levendes verden. Dette skulle gøres med to klap og tre tramp, ellers ville spøgelserne ikke forlade vores sjæl, uhhh!

Efter Ming Tombs gik turen til den kinesiske mur. Desværre var vejret meget tåget i dag, hvilket gjorde sigtbarheden ret dårlig. Vi var på den stejle del af den kinesiske mur, og tro mig dagens motion var klaret efter den tur! Michael og vores nye ”ven” tog 6 tårne, jeg tog kun 4, hehe! Men det var et imponerende syn og utrolig smukt. Efter vi havde ”besteget” muren, kan vi nu kalde os helte, informerede guiden os om, cool! Nu var det så tid til middagsmad, som bestod af traditionel kinesisk middag indtaget med spisepinde – great så sulter jeg igen! Ej det gik nogenlunde og maden var rigtig lækker. Compow Chicken og noget kartoffelværk og ris, mums! Næstsidste stop på vores tur var ved en lokal the ceremoni, hvor vi smagte 4 forskellige slags the med hver sin virkning. Den første var for halsbetændelse, den anden var for et godt helbred, tredje the var for fordøjelsen og et slankemiddel for kvinderne (pure black the) og den sidste the var god for hukommelsen (Jasmin the blandet med rose). Jeg købte lidt af den sorte the, da jeg desværre har fået forstoppelse – håber det kan hjælpe lidt, ellers må jeg på apoteket, æv (den skjulte dagsorden var selvfølgelig at tabe mig 20 kg, blive world famous super model og tjene kassen, hehe). Nå ja og så fik vi en lille gave – ”pi pi boy”, som er en lille drengefigur, som tisser når thevandet er varmt nok til at brygge på, smart;-) En hver husmor må eje en sådan lille pi pi boy, hehe. Sidste stop på turen var en kendt silkefabrik, hvor vi så hvordan de lavede silke og derefter vendte vi snuden hjemad. Endnu en oplevelsesrig dag. I morgen har vi planlagt at gå hen til ”Temple of heaven” og så vil vi ud og have den famøse Peking and til aftensmad. Torsdag regner vi med at tage ud til sommerpaladset og fredag går turen så til Hong Kong.

Den 20 januar – Peking and
I dag sov vi længe og da vi endelig kom op, tog vi ind for at se, om vi kunne få et turistvisum til Thailand på ambassaden. Da vi endelig fandt den thailandske ambassade, viste det sig at de ikke havde noget med visum at gøre! Så vi har besluttet os for bare at rejse ind i Thailand på det 30 dages gratis visum, som man har ret til som dansk statsborger, og så må vi bruge tid på at forlænge det med de 10 dage, som er muligt, når vi er i landet. Efter at have brugt en del timer på at finde ambassaden og kørt rundt i metroen frem og tilbage, tog vi tilbage på hostellet og slappede lidt af. Til aften tog vi så ind til Quenman Street, som har den hyggeligste gågade, i gammel kinesisk stil. På gaden findes også den berømte Quanjude restaurant, som serverer den famøse ret Peking And. Og der skulle vi selvfølgelig ind. Restauranten har haft mange kendte besøgende, blandt andet Bush og Castro, og er kåret til den restaurant i verden, der serverer den bedste Peking And. Restauranten var også noget fin. Vi bestilte selvfølgelig and. Efter at have fået alle mulige små skåle med grønt og sojasovs stillet på bordet, kom der to kokke ud med en hel and, som de skar ud foran os. Vi fik også et kort af vores servitrice, som dokumenterede hvilken nr and vi fik og hvor lang tid den var stegt osv. Først fik vi skindet, som vi skulle dyppe i soja og spise - hmmm, lidt fed, men kunne godt spises. Derefter blev anden serveret i små stykker, som man så skulle rulle ind i en pandekage med diverse grøntsager og sojasovs – overraskende nok, smagte det faktisk ret godt. Til sidst fik vi en suppe serveret, brygget på anden. Det var så lige lidt for meget – det smagte bare af fedt! Så and kan altså godt serveres på andre måder end med brun sovs og kartofler, hehe. Det bedste af det hele, var at hele herligheden kun kostede 100 kr per mand - ikke dårligt. Det var i hvert fald en sjov og anderledes oplevelse. Efter at have spist, kiggede vi lidt i den smukke gågade og derefter tog vi undergrunden hjem til en varm dyne:)

Den 22 januar - Going to Hong Kong
I går skinnede solen fra en høj himmel, perfekt vejr til muren, men det var jo ikke til at vide. Vi tog vi ind for at se ”Temple of Heaven”. Det var rigtig flot. Derefter tog vi på en kinesisk resturant og bestilte lidt mad. Hvis man er heldig og bestiller det rigtige, så smager det også rigtig godt. Michael plejer dog at supplere med to cheeseburgere fra McDonalds inden sengetid;-) Aftenen gik mest med at pakke lidt og jeg faldt i søvn omkring kl. 19!

I dag er så store rejsedag. Vi skulle med toget kl 13.08 fra stationen, så vi stod op i god tid, og gik ned for at få morgenmad på hostellet. Der mødte vi tre danske fyre, som netop var tjekket ind. De have været i Kina et stykke tid i forbindelse med studie og skulle nu rejse rundt i Asien. Lidt ærgerligt vi ikke havde mødt dem før, da de helt sikkert havde et tip eller to. Efter morgenmaden ville vi bestille en taxa til 10.30. Men det vidste sig så at taxi’erne havde meget travlt netop i dag, så vi kunne ikke få nogen. Typisk vores held, når man tænker på at hver anden bil i Beijing er en taxi! Nå men vi begyndte at gå (med 2x20 kg på ryggen) og fik heldigvis en taxa lidt længere nede af gaden. Så lidt forsinket kørte vi mod togstationen. Ved ankomst var det første vi hørte en højtaler, der informerede om at toget til Hong Kong snart kørte, så alle passagerer blev bedt om at tjekke ind hurtigst muligt – det stressede selvfølgelig mig lidt. Vi viste en ansat togbilletten for at finde ud af hvor vi skulle gå hen ad, da alle skilte står på kinesisk. Han pegede så over mod et skilt der stod T97 på, vores tognummer. Så vi gik derover, hvor folk var begyndt at stille sig i kø til toget. Vi synes nu det virkede lidt mærkeligt at ingen var begyndt at komme ind og følte ikke det var helt rigtigt. Vi spurgte en gut bag os, som vidste sig at være fra Mongoliet og han snakkede perfekt engelsk. Men trods hans gode sprogkundskaber, var han ligeså ”lost in translation” som os. Jeg løb ud, for at se om jeg kunne finde en, der kunne engelsk og det vidste sig så, at vi ikke var det rigtige sted. Det var en kø til dem, som skulle af før Hong Kong – som altså ikke skulle med sleeper train. Der var kun en time til toget kørte, så vi løb nedenunder på stationen til immigration kontrollen. Da vi kom, var der lang kø! Så nu begyndte jeg først at stresse. Vores nye rejsebody fortalte at han missede det første tog, så derfor havde han ventet i 2 dage for at komme med et nyt! Ikke ligefrem beroligende. Nå men køen rykkede sig langsomt og sørme om vi ikke nåede det:D Vi skal sove 6 mand i hver kabine. Vores nye ven fra Mongoliet, Demda, byttede sin billet så han kom i kabine med os. Så nu er vi så på vej – og om 24 timer skulle vi ankomme til Hong Kong. Så ingen bekymringer i 24 timer;-)

Bye bye N.Y.

2010-01-14T05:34:00.003+01:00

Igår tog vi ind til byen for at få billetter til David Letterman show. Det foregik som et lotteri, hvor man skulle skrives op til billetterne, hvorefter man skulle ringe til et nummer og høre om man var nogle af de heldige. Og det var vi;-) Så om efter middagen kom vi ind og se showet. Det var meget sjovt. Showet var blandt andet gæstet af Woopie Goldberg og så en eller andet kendt sportsmand! Så vi var i amerikansk tv igår.

Idag tog vi igen ind til byen og gik lidt rundt og nød de sidste timer i N.Y. Derefter gik vi en tur i Central park og så var det ellers hjem og pakke! Og ja det bliver ikke lettere at pakke efter 3. gang - tværtimod! Nu sidder vi så i JFK lufthavn! Alle butikkerne har lukket, kedeligt! Vi lander i Shanghai efter en 15 timers flyvetur, hvorefter vi skal til Beijing. Vi har netop fundet ud af at vi faktisk skal til en anden lufthavn i Shanghai for at komme med flyet til Beijing! Vi troede det var samme lufthavn, så det er lidt træls - men godt vi fandt ud af det nu kan man sige. Så vi ikke sad og ventede i den forkerte lufthavn, hmmm! Vi lander kl 5.00 og skal lette igen kl. 10.00, så nu må vi håbe vi kan nå det;-) Ej det skal vi nok, det er trods alt det samme rejseselskab vi har booket billetterne igennem, så de må have kalkuleret med at man kan nå det. Vi tager det bare som endnu en oplevelse/udfordring! Der er utrolig mange kinesere her i N.Y. airport - ja vi er faktisk de eneste der ikke er, så vi føler faktisk vi allerede er i Kina! Nå nok for nu. Skrives ved i China!

New York og de kendte;-)

2010-01-11T23:57:00.005+01:00

Igår kom vi aldrig til Harlem og høre Gospel - det viser sig at de sørme holder gudstjeneste søndag formiddag, så vi var lidt for sent oppe :-S Vi besluttede os egentlig bare for at slappe lidt af istedet- ja det er sgu hårdt at være turister! ;-)

Idag tog vi så ind til Grand Central og derefter tog vi i Maddame Tussauds, hvilket var super sjovt. Det er jo ikke hver dag man for lov at sidde hånd i hånd med ham George Clooney der - eller tage presidentens plads;-) Vi har dog ikke stødt på nogle kendte in real life - eller jeg har ikke, Michael påstår han set Dolf Lundgren!

På vej hjem gik vi forbi den lækreste Cup cake butik - og så måtte vi jo lige have en enkelt med hjem. Ellers er dagene så småt ved at være ovre her N.Y. I overmorgen tager vi til Beijing, og selvom vi sys det er pisse koldt her, så bliver det værre i Kina. Dog er vi kun nordpå i en lille uges tid regner vi med, og så er det afsted til varmere himmelstrøg, aaahhhh! N.Y. har været fedt indtil videre - men tror nu nok byen er lidt for stor til os ved længere ophold! Imorgen vil vi ind og se om vi kan få billetter til David Letterman og onsdag aften tager vi så til JFK.

Flere oplevelser i N.Y.

2010-01-10T17:33:00.004+01:00

Den 8. jan
I dag sov vi længe! Da vi endelig kom op tog vi metroen ned Downtown New York, hvor vi så Ground Zero, gik en tur over Broklyn Bridge, tog på Wall Street og til sidst så Frihedsgudinden. Det var superkoldt i dag, så efter at have gået rundt i 4 timers tid, sys vi det var på tide at vende snuden hjemad! Vi har stadig en masse oplevelser til gode her i N.Y. og vil blandt andet gerne ind til Grand Central Station, høre gospel i Harlem, på en færgetur til Long Island, ind og se David Letterman og så en tur i Central Park.

Den 9 jan
I dag tog vi ind forbi Central park og derefter ned af 5th avenue, som er fyldt med luksus butikker; Chanel, Prada, Gucci osv. Og der brugte vi godt 30.000,- så vi regner med at lande i Kbh i næste uge. Ej pjat;-) Vi holdt os på måtten og kiggede kun:) Derefter tog vi ind til Times Square og fik aftensmad og så The New York Jets spiller på storskærm (American Football). New yorkerne var lidt oppe at køre over det, da det var en ret vigtig kamp, med mulighed for finaleplads i 3 år. Og ”vi” vandt!

Den 10 jan
Efter en god morgenmad (pandekager til mig og Omelet til Michael) ringede vi lige hjem til Moar! Nu er vi så ved at finde ud af, om vi kan finde et sted i Harlem, hvor vi kan høre gospel. Kunne være meget sjovt! Ellers tror jeg vi tager ind og ser Central Station og muligvis Hell’s Kitchen! Have a good one folks’

Første dag i New York

2010-01-08T16:17:00.007+01:00

I går var vi rigtig turister. Vi bor helt oppe på upper Manhattan og gik hele vejen ned til Times square mm. Først var vi forbi Rockefeller Center – enormt høje bygninger. Man føler sig i det hele taget lidt lille, når man går rundt inde mellem alle de skyskrabere. Derefter tog vi en tur i Empire State Building, hvor vi kunne se ud over hele øen – smukt syn. Efter en tur i Empire State Building gik vi byen tynd for at finde en PizzaHut, hvilket lykkedes til sidst;-) Da vi var mætte var det på tide at komme hjem ad, da vi jo skulle ind og se Knicks vs. Bobcats til aften. Vi tog metroen ind og det var super let. Vi kom ikke engang udenfor, før vi var inde på stadionet. Kampen var rigtig spændende og man kan ikke lade være at blive revet med af stemningen, trods interessen for basketball ikke er super stor til hverdag! Men til kampen var vi vaskeægte Knicks fans. De vandt lige i sidste minut, så det var godt;-) Da kampen var færdig gik vi op til Times Square, for at se alle lysene i mørke. Det var akurat som man havde set det på diverse postkort mm. – så det var lidt som om man havde været der før! Efter en rigtig sightseeing dag, tog vi hjem og smuttede på hovedet i seng!

Nu er jeg så lige vågnet. Vi havde besluttet os for at sove til vi vågnede i dag – og det gør Michael så stadig :-) Jeg ligger og venter på fælles badet bliver ledigt! Kom ikke og sig vi ikke er rigtige backpackere;-) Har lige kigget ud af vinduet, og der er sørme faldet sne i nat - gudskelov for banmsestøvlerne;-) I dag tror jeg vi tager helt ned på lower Manhattan og ser Frihedsgudinden. Og måske lidt shopping – bare lidt! Ellers har vi planer om at stille os i kø til David Lettermans ”the late show” på mandag. De optager fra mandag til torsdag. Vi gik tilfældigvis forbi i går, hvor vi blev tilbudt at komme ind og se showet, men det blev lidt presset med Knicks kampen også. Så det må blive i næste uge.

Ankomst til New York!

2010-01-07T01:12:00.003+01:00

Vækkeuret ringede alt for tidligt kl. 6.00 - eller rettere sagt så var det wake-up call. Jeg tog røret og sagde mit navn op til flere gange, indtil jeg fandt ud af at wake-up call altså ikke er et opkald fra en person;-) Nå men vi kom op og blev færdige til tiden og så var det ellers med bus shuttle til lufthavnen. Det gik meget smertefrit i lufthavnen, trods den ekstra sikkerhed de havde sat op. Flyveturen var ok - jeg var dog lidt nervøs, da jeg synes der var en mistænksom mand med flyet, som jeg holdte et godt øje med. Men da han faldt i søvn, var jeg mere rolig! Efter en lidt turbulent landing, skulle vi så med offentlig transport til Manhattan, hvilket vi frygtede lidt. Men det gik også helt smertefrit. Vi gik ud af lufthavnen, over gaden, ventede på bussen i 30 sek. som så kørte næsten direkte til hotellet på omkring 3 kvarter. Så det var super nemt. Hotellet eller hostellet frygtede vi også lidt, men det er nu ok. Vi har eget værelse, men fælles bad! Da vi ankom til hotellet faldt vi i søvn og sov middagslur i 3 timer! Nu er vi så lige kommet retur fra en middag på den lokale diner;-) I aften slapper vi bare af og så er det ellers sightseeing imorgen og ikke mindst baksetkamp på Madison Square Garden - Knicks på hjemmebane, yehaaa!

De sidste dage i Orlando

2010-01-06T01:15:00.005+01:00

Den 2. januar tog vi afsked med Michaels familie, efter en rigtig god ferie sammen. Kæmpe tak til Henning og Nina for en flot invitation herover, alt inklusiv. Det har været en fantastisk oplevelse, specielt med luksus cruise, TAK;-) Efter at have sagt farvel, kørte Michael og jeg i Florida Mall og osede lidt.

Den 3. januar var Michael blevet lidt syg, så der slappede vi bare af. Det meste af tiden gik med at se TV på værelset - Desperate Housewives, Yeah! Kl 15.00 blev det så tid til morgenmad på Cicis pizzabuffet! Hmm ja og det var så den dag.

Igår tog vi Downton Orlando og gik lidt rundt. Vi overvejede en helicopter tur, men jeg tror nu ikke, det ville have været så fedt for hverken Michael eller jeg, hvis jeg satte mig op i den!!! Så det droppede vi igen. Om aftenen havde vi besluttet os for at prøve at få fat på nogle "used tickets" til Disney Hollywood Studios til om onsdagen. Efter at have kørt rundt en time og fået forskellige tilbud, slog vi til og prøvede lykken og købte to billetter (I Seaworld gik den jo ikke). Disse "used tickets" er nogle brugte billetter med en dag tilbage på, som så florer på det "grå" marked. Den eneste nitte er at de er tilknyttet et fingerprint, så man bliver afvist ved indgangen. Her gælder det så om at lyve på bedste hvis, og så kan man være heldig at blive lukket ind anyway. Løgnen går ud på at overbevise kontrolløren om der også var problemer med fingeraftrykket sidste gang osv!!! Men nå vi købte to billetter til 1/2 pris og idag kom vi så ind med dem:-) Så det meste af dagen er gået med forlystelser og andet sjov i Disney Hollywood Studio:D Vi prøvede blandt andet "Hollywood Hotel", som var lige så vild som jeg huskede den fra L.A.!!!! Efter en lang dag var det så tid til at aflevere bilen i lufthavnen. Og nu er vi så cheket ind på et lufthavnshotel, og skal videre til New York imorgen tidlig. Der har vi så 8 dage og har blandt andet netop købt Knicks billetter til i overmorgen (basket ball). Fik dem til en god pris på Ebay;-) Nå men vi vil nyde et par hamburgere og så smutte til køjs. Vækkeuret ringer kl 6.00 imorgen!!!

Back in Orlando

2010-01-03T16:58:00.002+01:00

Den 1. januar kørte vi tilbage til Orlando via vestkysten, hvor vi tog over Sunshine Skyline broen ved Skt. Petersburg - super flot syn med solnedgangen i baggrunden. Da vi kom retur til Orlando ved 19.00 tiden, tjekkede vi ind på hotellet og Michael og jeg fik vasket lidt tøj! Og ellers var det på hovedet i seng. Idag (2. december) har vi taget afsked med Michaels familie efter en middag på Hooters! Da vi havde fået sagt farvel tog vi i Florida Mall - et kæmpe storcenter;-) Vi var dog fornuftige og osede kun. Imorgen er planen vist at slappe af og sove længe og så muligvis i en park i overmorgen.

Nytårsaften

2010-01-02T03:13:00.004+01:00

Nytårsaften! Efter en dejlig afslappende og solskinsrig dag gjorde vi os smækre til nytårsaften. Henning og Nina gav nytårsmiddagen på en af restauranterne ved stranden. Efter middagen tog vi op på hotellet og skålte i champagne inden vi gik ned på stranden for at se fyrværkeri. Der var sindsygt mange på gaden og fejre nytår og der var rigtig gang i den. Alle dansede og var i godt humør – Fed stemning! De andre smuttede hjem efter fyrværkeriet, mens Michael og jeg deltog i festlighederne på gaden. Det var rigtig hyggeligt og vi mødte også nogle andre danske unge! Så vi kom godt ind i det nye år;-) Håber vi også alle i derhjemme gjorde.

I dag stod vi tidligt op. Lidt smadrede fandt vi et

sted at få morgenmad og derefter gik turen mod Everglades, hvor vi stoppede for at tage en Airboat i sumpområdet. Vi så en masse alligatorer og skilpadder. Dagens videre forløb er en køretur tilbage til Orlando, op langs vestkysten ud til golfen. I morgen tager fam. Pedersen så retur til DK, mens Michael og mins rejse først er begyndt! Vi bliver i Orlando til d. 6 januar, hvorfra vi tager til New York!

Miami Beach

2009-12-31T19:59:00.005+01:00

Den 30 dec
I dag tog vi bilen til Miami – en 4 timers lang køretur og så kunne vi se Miami’s skyline! Vi bor i Miami Beach, kun 2 blokke fra stranden og 3 blokke fra Miami Ink (cool nok) :) Vi var lige nede og smugkigge lidt og hilste på Ami – Så en kendt på min liste so, far! Til aften gik vi lidt rundt og tjekkede gaderne ud. Det er en super fed by tror jeg – men virker også lidt falsk (store bryster og enorme overarme, hmmm!). Man er også super hip hvis man render rundt med en lille hund - ren Paris Hilton stil - ja selv fyrene render rundt med en lille hund!

Den 31 dec.
Nytårsdag:) Michael og jeg startede dagen med brunch på en lille cafe sammen med 4 uniformerede betjente! Derefter smuttede vi på stranden. Lækker lækker strand og dejligt varmt vejr – det er da sådan man skal fejre nytår:) Strandene er akurat som på film, laaange hvide sandstrande med livredderhuse og rimelig crowded! Efter et par timer i solen, smuttede vi op til hotellet, hvor vi nu ligger ved poolen. I aften skal vi ud at spise nytårsmiddag alle sammen ved en af strandresturanterne.Derefter tror jeg der bliver rimelig gang i den. Vi bor lige i Art Deco Kvarteret hvor de unge og hippe holder til – så her passer vi jo godt ind:D GODT NYTÅR til jer alle sammen – i kommer jo ind i det nye år 6 timer før os! PS: Det er fantastisk lækkert med de små hilsner i gæstebogen;-)

Universal - Island of adventure

2009-12-30T02:02:00.004+01:00

Idag (d. 29 dec) har legebørnene været i Uneriversal's Island of Adventure, som hovedsagligt var store og vilde rutsjebaner! Blev en smule kvalm efter et par af stykkerne, men overlevede. Parken var en temapark med emner som Marvel (spiderman, Hulk mm), Jurrasic Park, Cartoon (Betty Boob og Skiber skræk) og mange flere. De var også ved at udvide parken med en kæmpe Harry Potter afdeling, som desværre ikke åbner før foråret 2010 (Line du ville have været så vild, hvis du så det;-) Jeg siger dig det var Hogwarts in real life). Efter endnu en hel dag i en af Orlandos mange parker er vi efterhånden ved at være godt smadret! Imorgen går turen så til Miami, hvor vi bliver og fejrer nytår! Vi ønsker jer alle en god nytårsaften. Vi snakkes ved i det nye år;-)

SeaWorld

2009-12-29T02:00:00.009+01:00

Idag (28 dec) har vi været i SeaWorld. Drengene havde købt nogle used tickets, hvor der stadig var lidt restdage på, men da vi kom til SeaWorld viste det sig, at de ikke kunne bruges! Selvom vi godt havde på fornemmelsen, der var lidt fusk bag de billige billetter, lod vi som om vi ikke anede det! Først ville billetdamen ikke lukke os ind og beholdte original billetterne - hvilket betød vi ikke kunne tage dem med tilbage, til hvor vi havde købt dem, for at få vores penge retur! Men Nina og jeg spurgte efter manageren, som troede vi bare var nogle dumme turister, der virkelig ikke var klar over, at vi havde købt nogle reused tickets! Så vi fik en 2 dags billet til 30$ (værdig 85$) + et fast pass gratis, så vi kunne springe alle køerne over i forlystelserne (værdi 25$), så det var jo okay! Hehe...

Det var super fedt i SeaWorld - parken var rigtig flot og så var der de vildeste forlystelser. Og da vi havde fast pass, ja så ventede vi gennemsnit 5 min på en forlystelse, hvor der normalt er op til 95 min. kø!!! ;-) Shamu (den store spækhugger) og Delfinshowet var rigtig gode. Imponerende dyr. Efter en hel dag fra 9.00 - 19.30 er vi nu tilbage på hotellet og godt smadret! Men vi har lige endnu en opgave idag - vi skal ned til ham der solgte os de "falske" billetter og forhåbentlig have nogle penge tilbage!

Så er vi lige vendt tilbage og jo sørme om vi ikke fik de 55 dollars retur for de "falske" billetter. Så vi har egentlig tjent 25 dollars og er kommet gratis i SeaWorld! Sådan;-) Kunne være man skulle starte en lille forretning! Nå jeg vil smutte til køjs. Drengene er taget ud og få en øl - nat nat!

Back in Orlando - Kennedy Space Center

2009-12-27T22:39:00.004+01:00

Den 27. december

Imorges kl. 5.30 ringede vækkeuret!!! Efter en hurtig morgenmad gik vi på land fra cruise skibet! Det gik dejligt smertefrit, da vi havde valgt selv at slæbe bagagen over bord, hvilket resulterede i nul kører samt nul venten, skønt. Amerikanerne skulle jo nødig selv bære deres kufferter i land, så hellere vente et par timer:)

Efter vi kom i land tog vi en taxa ud til biludlejningsfirmaet, hvor der ventede 2 stk. Jeep til os. Og så gik turen til Kennedy Space Center, hvor vi brugte 5 timer cirka. Nu er vi så kommet tilbage til det hotel, vi overnattede på vores første nat i Orlando. Jeg er så smadret! Drengene er taget ud for at købe billetter til SeaWorld og Universal studios til de 2 næste dage - og så er planen at vi den 30. dec kører sydpå til Miami for at fejre nytår!

Cruise - del 2

2009-12-27T22:24:00.010+01:00

Den 24. december

Efter en dagtur på St. Thomas tog vi tilbage på skibet, hvor vi efter et hurtigt bad, mødtes i ”the main dinning room” til aftensmad. Derefter holdte vi ”juleaften” på Nina og Hennings værelse, men champagne og chokolade. Michael og jeg havde dog ingen gaver med til hinanden! Efter juleaften tog vi til aftenens show, som var med Drew Thomas – tidligere deltager i ”America gots talent”! Han lavede et imponerende trylleshow, hvor han skar en dame over i to, fløj og forsvandt for derefter at dukke op blandt publikum. Ja jeg kunne i hvert fald ikke helt regne den ud!

Den 25. december

I dag har vi været til søs hele dagen. Om formiddagen var stort set alle 4300 gæster på dækket, da solen viste sit sande jeg! Ja også vi småfede blege danskere vovede os ud i solens stråler:) Og det var nu heldigt nok, for ved middagstid blev det overskyet med regn! Kl. 17.00 havde vi fået billetter til Ice Show i skøjtehallen ombord, hvilket var imponerende flot! Efter showet var det igen tid til at spise – jeg synes ikke vi laver andet (and I like it:) )Eftersom den 25. jo er juleaften herovre, stod menuen på Julekalkun og Tournedos for Hennin-g og mits vedkommende! Man går aldrig fejl af en god bøf;-) Da vi kom retur til kahytten havde Hamilton lavet en Roasted Turkey af vores håndklæder – han har humor den fyr. Nat nat herfra Caribien!

Den 26. december

Sidste dag ombord inden vi stiger i land imorgen tidlig. Idag har vi cruiset lidt rundt på skibet og Michael var på klatrevæggen. Til aften var ví nede og se Farewell show og derefter skulle der pakkes. Vi fik også sagt pænt farvel til vores jamaikanske ven, Hamilton, "Jaa Man" :) Alletiders gut:) Men ja så er ugen med ren luksus ved at være ovre! Det gik alt for hurtigt - men så er det godt der venter en masse nye oplevelser. Stor tak til Nina og Henning for den flotte invitation hertil´. Vi glæder os til en uge mere i Orlando/Miami:)

Det er skam rigtig nok, klatrevæggen der er ombord på skibet!

Cruise i Caribien

2009-12-24T21:14:00.010+01:00

Den 20. december

The queen has entered the ship! Ellers sådan føltes det I hvert fald. Første skridt ind på skibet mødtes vi af 4 tjenere der stod klar med champagne, nice ;-) Jeg måtte dog bevise dem om, at jeg var over 21 inden jeg fik et glas, hmm! Derefter strøg vi direkte op i en af buffet’erne, hvor der var så meget mad, at det var helt overdrevet. Jeg er sikker på, jeg allerede tog på efter de første 2 timer på skibet!!!. Nå men så må jeg jo i fitnesscenteret om bord (ja right!).

Vores Kahyt ligger på 2. deck, men imodsætning til Leonardo har vi både fladskærm og room service. Der er 15 deck i alt, hvor nogle af de fineste kahytter ligger på en pris op til 100.000,- Kan godt være de har mere luksus, men vi ved jo alle at det er på de nederste decks, man holder de bedste fester;-) i har vores egen personlige kahyttjener Hamilton, som afhjælper hvis vi har problemer og gør vores værelser rene. Og så har vi sørme også vores egen tjener oppe i ”Main Dinning Room”, Camal, så man føler sig lige lidt fornem;-)

I morgen ligger vi til ved Bahamas, hvor Michael, hans bror og jeg starter dagen med en dykkertur. Derefter er resten af dagen til fri disposition på øen – og mon ikke det bliver en tur på stranden. I morgen aften er der ”formel dinner” på skibet, hvor vi skal være fine i tøjet. Menuen står blandt andet på hummer – fornemme sager!
Nå men billederne taler for sig selv. Vi har endnu ikke set hele båden og dens faciliteter, men det kommer i løbet af ugen. Tanker herfra the Caribien.

Den 21. december

I dag stod Michael, Carsten og jeg tidligt op for at dykke ved cococay bay. Desværre var det lidt overskyet, men vi så alligevel en masse stingrays og en gammel flydel, der var styrtet i havet. Efter en morgendykkertur tog vi tilbage på skibet og fik et bad og så var det tid til buffet;-) Derefter tog vi tilbage til Bahamas og slappede af ved det blå vand og de hvide sandstrande (og det er vist noget med der har været -19 grader i DK – Vi tænker på jer:))

I aften er der formel middag, hvor vi skal have gallatøjet frem! Men vi kan lige nå en morfar inden.

Den 22. december

I går aftes var der formel middag, hvor vi var fint klædt på. Der var nogen der gik mere op i det end andre, med store gallakjoler! Der er hver aften 3 retters menu på programmet og i aftes var der blandt andet hummer, det møreste kød i pebersovs og sufflét til dessert – ikke dårligt. Til aften var Michael og jeg lidt trætte, så vi smuttede til køjs. Og nu er jeg så vågen (kl 6.00)! Jeg ved ikke hvad der sker for mit ellers så gode sovehjerte? 8 timers søvn og pling jeg er frisk – det er kun sket sjældne gange i mit liv, hehe.

d. 23 december

I går var vi på havet hele dagen. Vi slappede af om dagen og om aftenen tog vi til ”The Platters” koncert på skibet (de spiller old timers). Efter koncerten var der 70’s parade i gågaden ombord, hvor der var total gang i den med WMCA og the village people! Efter paraden smuttede vi til køjs, men der var så store bølger at jeg var sikker på, at jeg ikke ville overleve natten. Så jeg holdte mig vågen, så jeg var klar til evakuering, mens Michael lagde sig til at sove! Kl. cirka 2.30 kunne jeg ikke holde mig vågen mere og måtte opgive min overlevelsesplan til fordel for lidt søvn!

I dag lagde vi så til ved St. Thomas – en tidligere dansk ø! Der var en super hyggelig stemning på øen, lidt jamaicansk stemning med Bob Marley musik og små sidegader med caféer. Den mindede ikke meget om Danmark på nær de danske gadenavne, som Nørregade og Strandvejen;-) Efter at have oset lidt, tog vi skyriden (svævebane) op til Paradise Point, hvor der var den mest fantastiske udsigt! Og nu er vi så tilbage i kahytten – og er totalt kvæstet. Nat nat herfra Caribien.

Den 24. december

Glædelig jul allesammen herfra Caribien. Idag har vi lagt til ved St. Maartin, hvor Michael og jeg først tog en taxi til den franske side af øen, nærmere bestemt Orient Beach. Coralblåt hav og hvide strande, nice! Derefter tog vi tilbage til den hollandske side af øen og gik en tur langs stranden og nu sidder vi så og får en cola i 30 graders varme.

Internetforbindelsen er lidt dårlig om bord og her på internetcafeen er det langsomt, så vi uploader billeder efter cruiset!

Cruise

2009-12-22T02:23:00.002+01:00

Lige en kort melding fra Caribien. Vi lever som konger paa Freedom of the Seas. Der er lidt problemer med nettet fra vores egen computer her ude paa havet, saa billeder og indlaeg kommer paa bloggen naar vi gaar i land!

Ankomst til Florida, Orlando

2009-12-20T03:11:00.002+01:00

Så er vi ankommet efter en laaaang rejse. Først en times flyvning til Amsterdam, derefter 5 timer i lufthavnen, og så videre med direkte fly, i 10 timer til Orlando. Vi landede i Orlando kl 18.09 lokal tid, altså 00.09 dansk tid. Jeg tror jeg sov de 9 ud af de 10 timer, men er stadig smadret, så nu er det ved at være sengetid.

Vi er netop ankommet til vores hotel, hvor vi har en overnatning, inden vi skal med "kutteren" (cruise skibet) imorgen. Bliver spændende at se det i virkeligheden. Det er lige så højt som et 17 etagers højhus og har skøjtebane, casino, flere pools, biograf mm. See you tomorrow "Freedom of the sees" - Godnat til jer alle derhjemme - over and out! ZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzz

//Michelle

Skype os!

2009-11-23T19:57:00.009+01:00

Ja så er de sidste småting ved at være på plads. De første flybilletter er købt, forsikringen er på plads, adresseændring foretaget osv. Og juleaften fik vi fejret igår, så nu er vi klar til at tage afsted :-) Vi mangler stort set bare at flytte og male lejligheden. Så sig endelig til hvis i ikke ved hvad i skal give jer til de første par weekender i December! Nå men ville egentlig smide et indlæg omkring Skype. Tilføj os endelig så vi kan sludre sammen. I kan fange os via følgende skypebruger/kontaktnavn: michellebandersen

Så blev det officielt!

2009-11-03T18:42:00.001+01:00

Så er der efterhånden kun lidt over 1 mdr til vi tager på jordomrejse! Vi glæder os sindsygt meget til at opleve en masse, men er også lidt småstresset over alt det der skal nås inden... Mon ikk vi når det hele;-)

I kan følge med her på bloggen.

Øverst på siden under Rute kan i se den foreløbige planlagte tur!

Os

2009-11-03T18:35:00.005+01:00

Ja så er beslutningen taget om at cutte alle forbindelserne til DK og tage ud i den store verden. Vi glæder os rigtig meget til de mange indtryk, oplevelser og ikke mindst erfaringer som vores livs rejse vil medføre.

I kan følge os her på bloggen, men ellers fang os på mailen:

Michelle: mbaberntsen@hotmail.com
Michael: michaelhp56@hotmail.com

Skriv til os!

2009-11-03T18:20:00.010+01:00

Rute

2009-11-03T18:10:00.011+01:00

Foreløbige rute:

Hamburg - Orlando - Bahamas (cruise) - St. Thomas (cruise) - St. Maarten (cruise) - Miami - New York - Beijing - Hong Kong - Thailand (Nord+syd) - Cambodia - Vietnam - Malaysia - Australien - New Zealand - København