5. juli 2010

Back in DK

(Skrevet d. 3. juli )Så er vi ved at være hjemme igen. P.T sidder vi i Stansted Lufthavn og afventer vores RyanAir fly, som afgår i morgen tidlig med check in kl 4.00! Vi landede fra KL i morges kl 4.30, så vi har næsten 24 timer at slå ihjel her i lufthavnen. Vi overvejede lidt en smuttur ind til centrum og powershoppe, men så slog fornuften ind og Michael er desværre heller ikke helt frisk. Dagen inden vi skulle flyve fra KL fik han høj feber, så I KL lå han bare på sofaen hele dagen og svedte uden at kunne lave særlig meget. Heller ingen appetit havde manden, så jeg gik ned på markedet og købte en masse masse frugt, så han kunne få lidt væske i sig. Så Michael spiste mere frugt end han har gjort hele sit liv tror jeg;-) Vi var dog lidt nervøse for dengue fever og malaria, så vi tog til lægen for at få taget en test. Han kunne dog ikke give os svaret inden vi skulle flyve ud af landet, men efter at have kigget på de malariapiller vi havde taget, mente han ikke der skulle være fare for Malaria. Så det blev til lidt aspirin samt en forbinding til mig. Brændte mig på udstødningen på en motorbike for en uge siden og der var begyndt at gå lidt infektion i det, så fik det renset og forbundet. Sikke nogle sølle nogen vi er;-) Nå men nu sidder vi altså i Stnsted lufthavn og fordriver tiden – blandt andet med en evakuering fra lufthavnen pga en brandalarm, som senere viste sig at være falsk! Egentlig ville jeg gerne have været inde i centrum, men at skulle have vores bagage opbevaret + togbilletter derind ville vi minimum skulle slippe med en plovmand – og ærligt talt, så kan man bo 1 måned i thailand for de penge:-D hehe…
Ja så nu er der gået knap syv måneder siden vi forlod kolde DK, for at tage på vores eventyr, der nu er nået ved vejs ende. Det føles ikke som mange dage siden vi tog af sted – tiden er fløjet af sted. Vi har på vores 185 dage lange rejse brugt 54500,- per mand inklusiv alt - dvs. kost og logi, transport, fornøjelser, ture mm. – ja alt inklusiv fra vi forlod DK den 18. dec 2009! Vi har brugt godt halvdelen på transport og logi og den anden halvdel på mad, dykkerture, entre til diverse seværdigher mm. Efter at have rejst ”jorden” rundt har vi i alt fløjet på 16 forskellige fly, der tilsammen giver en flyvetur på 81 timer (knap 3 døgn) – er rimeligt stolt af mig selv! Derudover har vi brugt ikke mindre end 275 timer på transport mellem vores destinationer udover fly, altså med båd, tog og bus! Det er altså knap 12 døgn (og det er uden vores campervantur i Australien, hvor vi tilbagelagde ikke mindre end 4450 km! Vanvittigt! Men det var hele værd. Vi har haft ret mange sjove samt knap så sjove oplevelser på de her lokale transportmidler. Lige fra togvogne der mere mindede om fangetransporter, asiaske buschauffører der skruede op for fuld skrue til MC Hammer, bryllupsinvitationer til lokale bryllupper, bådture der resulterede i en båd fyldt med opkast og knap så sjove trusler et par få gange! Selvom turene af og til har været lange, så har nogle af dem også været utrolig indsigtsrige i landets kultur. Både med hensyn til de mennesker man møder og den natur man ser udenfor ”byerne”.
Men det er så dejligt at komme hjem og se venner og familie igen;-) Søs havde lavet flæskesteg og fødselsdagskage, mums;-)

Og ja så kommer det store spørgsmål – hvad var vores favorit! Der er ingen af destinationerne, der skuffede og det er helt sikkert svært at komme med en favorit. Men her er vores ”hitliste” (mere eller mindre):

Favorit destination: Den er ret svær men vi var især positivt overraskede over Vietnam!
Favorit ø: Ko Tao (turtle island) i Thailand
Favorit båd: Den var ikke så svær – Freedom of the seas (Cruise i Caribien)
Favorit køkken: Det må være Thailands lækre mad + den skønne eksotiske frugt som findes i alle de asiasiske lande
Favorit oplevelse: Der er mange her, men vi synes at vores tur med Easy Riders i Vietnam var helt fantastisk
Favorit shoppeby: Hong Kong fordi det er super billigt – og så selvfølgelig New York
Favorit dyk: Similians i Thailand, hvor vi så masse Manta Rays + Great Barrier Reaf i Australien Favorit strand: Den smukkeste må være Whitsundays i Australien
Favorit natur/sceneri: Solopgangen over vulkanen Bromo i Indonesien var ubeskrivelig smuk
Favorit tempel: Vi har set så mange på vores tur, men templerne i Angkor overgår selvfølgelig de andre