M&M på jordomrejse

Onsdag aften ankom vi til Jakarta efter en turbulent flyvetur:-( Inden vi kunne komme ind i landet, skulle vi købe et visa i lufthavnen, kontant – hvilket vi ikke lige havde tjekket op på. Vi havde egentlig slet ikke tjekket indrejseomstændighederne og det skulle vise sig at vi var ret heldige, at vi overhovedet kom ind i landet. Man skulle som sagt betale kontant, men vi havde sørget for at bruge hver eneste seddel og mønt vi havde og kunne derfor kun betale med kreditkort, hvilket ikke var en mulighed! Vi fik at vide, at der kun var en ATM på den anden side af security tjekket (som man kun kunne komme igennem med et visa) og at de sjældent ville lade nogen komme igennem for at hæve. Altså var den eneste mulighed at flyve retur igen! Vi var dog heldige at få hjælp af en ung gut, som fik overtalt sercurity til at lade Michael komme igennem og hæve, pyha! Næste problem var så, at da vi endelig havde fået vores visa og skulle igennem tjekket, skulle vi fremvise en flybillet ud af landet igen. Og vi havde jo egentlig tænkt os at tage færgen fra Sumatra til Kuala Lumpur hvor vi flyver hjem fra, så her kunne vi heller ikke imødekomme de strenge betjentes ønske. Michael og jeg stod i hver sin kø og mens Michaels betjent ikke var tilfreds med vores forklaring, fik jeg overbevist min betjent og vi kom endelig ind i landet! Normalt vil de have, at man skal købe en udrejsebillet på stedet, hvis man ikke har en. De er ret strenge med det visa halløj her i landet – måske er det fordi vi er fra Danmark (mohamed tegningen, hehe). Vi har ikke oplevet noget lignende før! Der var også store skrivelser om, at hvis man overtrådte de 30 dages tilladte ophold i landet, kunne man risikere fængsel – ikke som i Thailand, Malaysia osv, hvor man bare betaler en bøde – så vi må hellere komme ud til tiden;-) Vi fik prejet en taxa og tog mod backpackerkvarteret, hvor vi efter at have tjekket en 4-5 hosteller, endelig fandt et, der havde et ledigt værelse. Dog var det ikke det mest indbydende rum, med blod på væggene fra myg og en fugtig trekvartseng skubbet ind i rummet, så der var mindre en 1 kvadratmeter frit gulv. V var heldigvis så trætte at det ikke betød så meget ( vi er vist ved at være ret hærdet backpackere – no way jeg ville have accepteret det værelse for et halvt år siden). Næste morgen fik vi pandekager på en restaurant rundt om hjørnet. Michael fik en med æg i og jeg fik noget speciel en af slagsen – en højt kræmmerhus med sukker i ;-) Efter den sunde morgenmad, var vi fyldt med energi og trodsede de 40 graders varme og 90 % luftfugtighed og gik ud og så os omkring i byen. Den var egentlig ikke så slem som forventet – men meget charme har den nu heller ikk, Jakarta! Dog har de de sjoveste tuk tuks, hvor bagenden af den tre hjulede minibil er løftet 40 cm over jorden, så det ligner den er ved at vælte forover! Vi fik ikke lavet det helt store andet end at se noget af byen til fods, købt malariapiller, solcreme og myggespray, inden vi vendte tilbage til den samme restaurant vi spiste morgenmad på, for at spise middagsmad. Da vi kom tilbage på hostellet for at hente vores tasker, mødte vi to engelske piger, som også skulle videre til Yogukarta, som os, så vi fulgtes til togstationen. Her fik vi købt nogle ret pebret billetter til nattoget! Toget var overraskende lækkert og vi fik sovet det meste af vejen inden vi kom til vores destination kl 4.30 om morgenen. Her fandt Michael og jeg et hostel, som først havde et ledigt værelse kl 9.30, så de tilbød os at sove oppe deres terrasse, til værelset var ledigt, hvilket vi takkede ja til ;-)

Kl. 7.30 vågnede vi under åben himmel på terrassen ved hostellet og gik nedenunder og fik morgenmad, hvorefter vi fik lov at bruge deres private bad indtil vores værelse var klart. Så kl. 9.30 fik vi skubbet vores ting ind på værelset og var klar til at gå ud i byen. Vi besluttede at tage den lokale transport til Borodur templet en 30-40 km udenfor Yogukarta. Da vi ankom til bustermilnalen, havde bussen dog intet bagdæk – men smilende guidede chauføren os ind i bussen og lovede os at der ville komme et dæk på og at vi ville være af sted inden 10 min. Som lovet forlod vi stationen mod Borodur ti minutter senere og efter 1,5 times bustur, sammen med en masse svedende lokale, ankom vi til templet, som var kæmpe stort. Borodur er et buddistisk tempel bygget af mere end to millioner sten og har ikke mindre en 432 budha statuer i sig. Vi så ikke mange hvide turister ved templet, mest indonesere fra andre steder i landet. Vi blev op til flere gange spurgt, om vi ville få taget et billede sammen med nogle af de indonesiske turister, hvilket var ret mærkeligt – men godhjertet som vi er, stod vi model og fik os da også en lille snak med nogle af dem. Vi har inden vi kom til Indonesien snakket om, at vi nok ikke skulle reklamere alt for meget om at vi var fra Danmark, hehe – men der er nu ikke nogen sårede følelser fra de lokale, so far! Alle indoneserne er faktisk overflinke. De råber til en fra den anden side af gaden, bare for at sige hej og ønske en en god dag. Nå efter at have brugt et par timer ved Borodur templet tog vi bussen, den samme vej tilbage. Michael fik sågar en ældre dame siddende på låret af sig. Hun satte sig bare uden at spørge og synes det var noget så morsomt. Dog stod hun af kort efter;-) Ved ankomst til vores hyggelige lille hostel, fik vi os en omgang kopnudler til aftensmad og ellers var energien opbrugt og vi smuttede i seng! I morgen har vi endnu en dag med sightseeing i Yogukarta og derefter går turen videre til Bali med et stop ved Bromo (en kæmpe vulkan i vest Java)!