Pulau Weh

Første dyk på Pulau Weh var super godt. Vandet var rigtig klart, masser af koraller og tusindvis af fisk. Og det bedste af det hele – jeg så min første hvalhaj ;-) Og det var endda super heldigt, eftersom der sidst er spottet hvalhajer i området for 2 år siden!!! Vores dykkerinstruktør, som dykker stort set hver dag, havde ikke set en siden tsunamien, så det var ret vildt;-) Den var cirka 4-5 meter lang (så kun en baby) og den svømmede godt 10 meter over os. Michael så den desværre ikke, da han var lidt bagved mig og dykkerinstruktøren, så han ærgrede sig meget. Vi så også en masse andre fisk, kæmpe tunafisk, blæksprutter, millioner af moray eals (de var overalt), lion fisk og dragefisk + mange andre. Vores andet dyk var lige så godt, med en masse små ting (dog ingen hvalhaj, æv)! Resten af dagen lavede vi ikke det helt store – slappede af og nød den skønne lille afslappende ø! Tempoet her er virkelig skruet i bund, hvilket er en dejlig afslutning på syv måneders (til tider stressende) rejsen. Så udover dykning har vi egentlig bare fedet den, læst en god bog i hængekøjen og nydt det klare vand og de skønne omgivelser! Der er ikke det store udvalg af resturanter på øen, så vi skiftede mellem det sted vi sov og en restuarant, der hedder Mama’s! Hende der kørte stedet, hvor vi sov, var rigtig sød og meget snaksalig. Hun havde en masse historier og fortalte også om hendes oplevelse af tsunamien for 6 år siden! Pulau Weh blev ikke så hårdt ramt, som Banda Aceh – havnebyen på fastlandet, hvorfra vi sejlede til Pulau Weh! Banda Aceh var det omårde der blev hårdest ramt af tsunamien i hele Asien, med over 200.000 døde! Vores vært, fortalte at vandet mellem øen her og den nærtliggende ø overfor forsvandt fuldstændig, så man kunne gå over på den anden side – og efter 8 minutter kom bølgen så og skyllede en af hendes nederste bungalows væk! Det var lidt uhyggeligt at sidde og høre hendes ”live” version af tsunamien. Om natten vågnede vi ved en ret voldsomt stormvejr, hvor regnen hamrede ned på vores bungalow og vi kunne høre bølgerne smække hårdt ind mod stenene ved vandkanten lige under os, lidt scary! Vi faldt dog i søvn igen efter en times tid, da vejret begyndte at klare op!

I dag tager vi så fra Pulau Weh igen til Banda Aceh, hvor vi har en overnatning! Vi har været tre nætter her på øen, men kunne sagtens have brugt mange flere. Skøn lille ø – og dejligt billigt, der hvor vi boede. Vores bungalow kostede os 30 kr. per nat og hele opholdet inkl. morgenmad og 2 gange aftensmad og drikke blev knap 200 kr. for os begge for 4 dage! Bungalowen var selvfølgelig ret basic, men vi havde det vi skulle bruge, en seng, en blæser, et stik og udenfor toilet og bad! Vi har valgt at tage den sidste overnatning i Banda Aceh, da vi skal flyve kl 10.30 til Kuala Lumpur i morgen og ikke vil risikere at misse det pga. af den noget utilregnelige færge. For det første skal færgen gå til tiden, for at vi kan nå flyet, hvilket er højst usandsynligt og for det andet skal vi kunne forudsige vejret, da færgen ikke sejler hvis det blæser alt for meget op! Så vi har valgt at tage færgen her til eftermiddag og finde et sted i Banda Aceh i nat. Der er nu også et par ting, vi gerne vil se i Banda, blandt andet det skib, som blev skyllet flere kilometer ind i land og landede på toppen af et hus og så den imponerende Moske Raya, som vi lige fik et kort glimt af, da vi var på vej til Pulau Weh. Men ja ellers er vi på vej hjemad. Vi har lige et par dage i Kuala lumpur inden vi flyver den lange vej til DK, via London! Sidste indlæg kommer inden længe...

Orangutanger på Sumatra

Efter 2 afslappende dage på Nusa Lembongan satte vi kursen mod Kuta, Bali igen – hvilket betød en 1,5 times tur tilbage med den offentlige båd (billige valg)! Efter 5 min i båden fortrød jeg meget at have sparret de 35 kr. ekstra en speedbåd ville have kostet, da havet var rigtig uroligt denne morgen. Det var ikke så meget søsyge, men mere nervøsitet over at kæntre! Jeg havde taget en søsygepille, men det var der mange der ikke havde, og alle omkring os kastede op på stribe! Så hele bunden af båden (inkl mine sko) var fyldt med bræk inden vi nåede i land, skønt! Da vi komi land i god behold, bookede vi en minibus til Kuta, hvor vi tjekkede ind på det samme hotel som sidst! Efter en lille lur tog vi ned og fik middagsmad, på vores sædvanlige resturant (det eneste sted vi spiste, både aftensmad, middagsmad og morgenmad alle de dage vi var i Kuta). Vi havde kun en overnatning i Kuta, før vi tog videre mod Sumatra. Onsdag aften fløj vi fra Kuta mod Jakarta, hvor vi skulle skifte fly til Medan, Sumatra. Vi havde booket begge flyvninger med AirAsia, som hver eneste gang er forsinket! Så vi ventede 1,5 time ekstra på at komme af sted og en ekstra halv time i flyet på at få lov at lette. Flyveturen var lidt turbulent, og Michael og jeg havde fået pladser på to forskellige rækker, så jeg sad og rystede ved siden af en 5 årig pige der sov hele vejen og hendes mor, som hele tiden rettede på pigen, så hun ikke kom til at røre mig. Ved ikke om hun troede jeg havde en sygdom, eftersom jeg sad og rokkede frem og tilbage! (et lille trick, når der er turbulens, så man ikke så godt kan mærke det). Efter 1,5 times flyvning landede vi i Jarkata, hvor vi igen fik lov at vente en lille times tid på vores bagage og da vi endelig kom ud af lufthavnen, var kl 2.00 om natten. Vores næste fly gik kl. 17.o0, men alt i lufthavnen havde lukket og ariconnen var så kraftig at vi ikke kunne sove derinde, så vi lagde os på nogle bænke udenfor lufthavnen, hvor vi sov et par timer, inden vi kl 7.00 tjekkede ind igen. Heldigvis kunne vi tjekke ind tidligt og komme af med vores bagage og derefter smutte ind i en Lounge i afgangsområdet. 18 kr. per mand kostede det inkl. internet og fri mini buffet;-) Så vi benyttede os af muligheden for gratis morgen, middag og aftensmad og fik oven i købet sovet et par timer mere. Personalet havde vist ikke regnet med at vi ville blive så længe og kom i løbet af middagen hen og spurgte Michael om hvornår vi skulle af sted, hehe! Så da vi endelig smuttede omkring kl 16, smilede de over hele femøren. Som sædvanlig med AirAsia, blev vores fly forsinket en lille time og da vi endelig skulle lette, havde vi den værste opstigning nogensinde. Jeg panikkede fuldstændig og skreg på vej op, mens flyet rystede helt vild og hoppede op og ned. Jeg tror bestemt ikke jeg var den eneste, der var bange og det var den værste flyvetur jeg nogensinde har været på. Da vi endelig kom op var der ret meget turbulens hele vejen – 2,5 time – til Medan i Sumatra! Da vi landede havde jeg det stadig dårligt og var gennemblødt af sved! Vi fik prejet en taxa og fandt et værelse, hvor der var tv, så vi kunne se Danmark spille. Jeg havde det dog så dårligt efter flyturen at jeg lagde mig til at sove, men vågnede igen da kampen begyndte kl halv to om natten. Ikke at det var det værd, at se Danmark blive banket af Japan, æv! Dagen efter tjekkede vi ud af hotellet. Medan er en ret kedelig og grå by, så hvis vi var ankommet om dagen med flyet, havde vi helt droppet en overnatning. Nå men vi tog en indonesisk tuk-tuk de 13 km ud til busstationen, hvor vi fik at vide at den lokale bus til Bukit Lawang ikke kørte, så vi var nødt til at tage den lidt dyere minibus. De vidste bare ikke at vi havde rejst i Asien i 6 mdr og ikke købte deres løgnhistore – så vi ventede i godt en time, før den lokale bus til Bukit Lawang mindsanten dukkede op;-) Bukit Lawang er en lille landsby omringet af jungle og kendt for deres mange orangutanger! Da vi ankom fandt vi et meget basic hotel, hvor vi tjekkede ind og satte os i resturanten med nogle af de lokale og tre tyskere, som spillede guitar og sang;-) Resten af dagen slappede vi af og om aftenen gik jeg ud som et lys kl 20.00, mens Michael satte sig ned i restuaranten og så fodbold med de lokale;-) Fredag morgen havde vi booket en et en dags trek. Vi startede trekket ved fodringsstationen ved indgangen til natinalparken. Egentlig havde vi ikke store forventninger, da de lokale havde fortalt, at der ikke havde været orangutanger ved stationen i mange dage, pga. frugtsæsonen. Men vi var heldige og så 6 orangutanger der, heraf to mødre med deres babyer. Den ene var den noget frygtede, men mest elskede orangutang, Mina. Mina er en 26 år gammel hunorangutang, som åbenbart er meget aggressiv og har overfaldet flere af rangerne i parken. Hun har et stort ar i panden fra en tidligere episode med en ranger og har overfaldet mere en 64 mennesker, så da hun kom, trædte alle lige et par skridt tilbage. Det var helt fantastisk at se de røde kæmper så tæt på og de små babyer var så nuttede. Efter fodringen gik vi videre på vores trek, hvor vi spottede en masse andre abearter, blandt andet ”thomas” aben, som er kendtegnet ved dens coole frisure, en hvif og grå hanekam. Da vores trek næsten var færdigt, sagde vores guide at han kunne lugte orangutangerne, men vi var nu ikke helt overbeviste, før han 2 min senere spottede en mor og dens baby. Han sagde det var en venlig en og at vi godt måtte give den en banan, hvis vi havde lyst. Så han kaldte den ned tilsig, med sin viftende banan, mens babyen hang 2 meter længere oppe i ”sikkerhed” og så gav vi den søde mutti bananen stykke efter stykke i hånden. Så ret fedt at stå der i junglen og fodre en vild orangutang;-)

Efter vores succesfulde trekking, fik vi et hurtigt bad og forlod Bukit Lawang igen, på vej mod Pulau Weh, en ø på det mest nordlige punkt i Sumatra. Vi tog en minibus til Banjai, hvorfra vi skulle sættes af på busstationen og derfra tage en stor natbus til Banda Aceh, hvor havnen lå. Da vi ankom til Banjai, ville vores chauffør dog ikke køre os til busstationen, så vi ventede midt ud på en vej, uden nogen anelse om hvad han havde gang i. Efter 10 min kom der en stor bus, som han i hast og jag smed os ind i og sagde kørte til Banda Aceh, alt imens de lokale tog vores tasker ind i bussen. I løbet af 5 sek. stod vi midt i en bus fyldt med lokale og én ledig siddeplads. Det skal lige siges at busturen til Banda Aceh er en 12 timers tur, hvor vi havde planer om at sove, så vi sagde de godt kunne sætte os af igen. Men så fjernede den ene af fyrene bare en af de lokale og sagde vi skulle sætte os ned. Vi var dog meget utrygge ved hele situationen og med god grund. Da vi spurgte til prisen, ville de have 300.000 per mand, hvilket er mere en det dobbelte og vi sagde vi ville af bussen igen. Så noget højlydte og med alles øjne rettede mod os, diskuterede vi med 2-3 fyre, som ikke ville lade os komme af bussen. Efter godt 20 minutters kørsel, hvor vi de sidste 15 havde råbt at de skulle sætte os af og truet med politiet, stoppede de bussen og smed vores taske og os af. Ret frustrede og uden at vide hvor vi var, kom to lokale hen og hjalp os med at preje en ”tuk-tuk”, som ville have en vældig overpris for at køre os tilbage til Banjai til busstationen. Vi betalte dog gladeligt de 40 kr for at komme tilbage, pyha! Da vi kom retur fik vi købt to billetter til en ”rigtig” bus og kom af sted kl 19.00 om aftenen. Da vi kom på bussen, var vi endnu en gang blevet røvrendt, da vi havde købt billetter til ”executive bussen” men kom med en alm. bus i stedet! Og for at det ikke skulle være løgn, så spillede de højt (og jeg mener rigtig højt, sådan at Michael og jeg måtte småråbe, for at snakke med hinanden) musik hele natten. I en f….g natbus! Utroligt. Så vi fik ikke lukket et øje hele vejen. Vi ankom dog lidt før tid, kl. 5.00 om morgenen til Banda Aceh, hvor vi skulle med færgen. Det var dog ikke nogen fordel, da vi fandt ud af at færgen først gik kl 9.30! Så da vi langt om længe ankom til vores bestemmelsessted på øen Pulau Weh, kl. 12.00, havde vi ikke sovet i 29 timer! Pulau Weh var dog alt andet en skuffende. Vi blev mødt af en ø dækket til med palmer og med det klareste blå vand, hvor vi fandt en lille bungalow på nogle pæle lige ovenover det klare vand, og en stor tereasse med en hængekøje – så er der dømt afslapning;-) Bungalowen er dog meget basic, med en seng og et myggenet. Udenfor er der et toilet (hul i jorden) og et ”mandi” uden dør i(et badeværelse bestående af et kar med vand og en spand, så man kan hælde vandet ud over sig)! Første dag på Pulau Weh, lavede vi stort set ingenting;-) Sov, spiste og slappede af! Til morgen vågnede vi til lyden af bølgerne og solens stråler skinnende ind i værelset, skønt. Efter et par pandekager på terassen til morgenmad, er vi nu ved at gøre os klar til dykning senere på dagen. Det er egentlig ”grunden” til vores besøg her på Pulau Weh, da det skulle være et af de bedste steder i Asien at dykke – så vi er spændte på eftermiddagens begivenheder;-)

25 års fødselsdag på en tropisk ø i Indonesien;-)

Idag sov vi længe - det var jo min fødselsdag;-) Efter at have fået morgenmad på "sengen"/terassen lagde vi os ud i solen. Ja 35 grader og høj solskin - man skulle tro jeg var født i Indonesien;-) Hen ad formiddagen bookede vi en båd til at sejle os til en anden strand på øen, Mushroom Beach, hvor vi snorklede og solbadede det meste af dagen, total afslapning. Vandet var utroligt klart trods de mange både, der sejlede forsyninger til øen, plus et par turister på en dagstur til øen. Kl. 16.00 blev vi sejlet retur til vores bungalow, hvor vi fik et bad og gjorde os klar til middag. Mens jeg var ved at smække lidt fødselsdags make-up i hovedet, kom personalet syngende ind med en lagkage, som Michael havde fået arrangeret. Da Nusa Lembongan er en rimelig "øde" ø med hensyn til forsyning, havde Michael fået fragtet kagen med speedbåd fra Denpensar (hovedstaden på Bali), sødt;-) Så efter et stykke kage, gjorde vi os færdige og bestilte en stor pizza til aftensmad, hvorefter vi fortsatte på lagkagen:-) Vi kunne dog ikke spise hele kagen, så resten fik køkkenpersonalet, som taknemmelige stoppede kagen i sig, hehe! Så ja jeg havde en ganske skøn fødselsdag, klager ikke;-)



Imorgen tager vi tilbage til Bali, hvorfra vi i overmorgen flyver til Sumatra. Planen er at at tage til Bukit Lawang og se orangutanger og derefter til en ø på Indonesiens nordligste punkt, Pula Weh, som skulle være et af verdens bedste dykkersteder!

Ubud

Om morgenen, fjerde nat på båden, blev vi vækket af 1000 moskeer (eller sådan lød det i hvert fald), efterfulgt at omkring 20-30 indonesere der stod og pissede i vandet fra de omkring liggende både i havnen, lækkert! Vi skulle af båden kl. 7.00, da besætningen skulle rengøre den, så vi tog tidligt til lufthavnen, hvorfra vores fly tilbage til Bali lettede kl. 10.45! Da vi ankom til lufthavnen var jeg nærmest i choktilstand. Det er den mindste lufthavn jeg nogensinde har set. Et lillebitte hus, som skulle udgøre terminalen og en grusvej, der var landingsbanen! Der var én check-in counter og en sal, hvor både ankomne gæster og passagerer på vej ud af byen skulle igennem. Vi fik lov at tage vand, sodavand og alt muligt andet flydende med i håndbagagen, hvilket ikke ligefrem gjorde situationen mere tryg. Så ret nervøs dopede jeg mig selv med beroligende piller, da jeg så det lille bitte fly vi skulle af sted med;-) Turen var dog ikke særlig slem og varede kun 50 min., så det var ikke så slemt som forventet. Da vi ankom til Bali, delte vi en taxi med et andet par til Ubud, en by i central Bali, hvor vi ankom kl. 14.00. Efter at have fundet et skønt værelse med dejlig balkon og pool til 60 kr inkl morgenmad, smuttede vi ud og fik middagsmad. Da vi kom retur til værelset, var jeg fuldstændig færdig pga. min geniale ide med at fylde mig med beroligende piller, at jeg faldt om på sengen kl 16.00 og sov de næste 15 timer uden afbrydelser!!! Michael underholdte sig selv i mellemtiden med fodbold på en nærliggende cafe.
Næste morgen vågnede jeg frisk og udhvilet;-) Efter the og pandekager på altanen, tog vi ned i ”Monkey Forest”, som er en regnskov fyldt med aber og templer. Her brugte vi et par timer på at gå rundt og drille de cheeky abekatte;-) Derefter lejede vi en scooter og fandt en lille ”Warung” (bod med billigt lokal mad) hvor vi fik den hidtil mest spicy kylling på vores tur. Det var sådan at Michael fik sved på panden og det skulle vise sig at jeg fik ondt i maven næste dag! Dog smagte det forrygende;-) Efter middagsmaden kørte vi forbi det lokale marked og derefter udenfor byen, for at se de flotte grønne rismarker. Hen ad eftermiddagen vendte vi snuden mod Ubud igen, hvor vi besluttede at få massage og en ansigtsbehandling for mit vedkommende, dejligt! Afslappet og tilfredse tog vi hjem og skiftede, inden vi tog på en italiensk resturant, hvor vi fik den bedste pizza og så Holland banke Japan i fodbold. Vi kunne dog ikke holde os vågne til Danmark-Camaruon, som skulle spille 2.30 lokal tid, da vi skulle op kl. 5.00 næste morgen for at tage færgen til Nusa Lembongan.

Søndag morgen blev vi hentet af vores bookede chauffør kl. 6.30 og kørte mod Sanur Beach, hvor vi skulle med færgen til Nusa. Vi tog som sædvanlig den billigste=dårligste transport, i dette tilfælde den offentlige færge, hvor vi i bunden af træbåden delte plads med vandmeloner, grønsager og andre varer der skulle transporteres til øen. Da vi ankom efter 1,5 times sejlads (der er kun 18 km ud til øen) fandt vi et hyggeligt lille hotel med en skøn udsigt, hvor vi skal fejre min fødselsdag imorgen;-)

4 dages bådtur til Komodo Island!

Mandag morgen startede vores tur til Komodo. Vi havde først en 3 timers bustur til havnen, hvor vi på vejen gjorde flere stop for at samle mad op til turen – ved et stop hentede vi ananas, et andet sted ris og et tredje sted levende høns (som viste sig at skulle være spændt fast i et bur på enden af båden, inden mandskabet på tredjedagen dræbte vores ”kæledyr” til aftensmaden). Da vi kom til havnen, boardede vi vores nydelige lille træbåd med 15 andre passagerer. Det skal siges at det ikke var med min helt gode vilje, at vi tog på denne tur – da jeg netop havde læst om en båd, der kæntrede og druknede tre turister og jeg er jo i forvejen lidt af en pivskid, når det kommer til transport, gyngende både og turbulente fly – ikke lige min kop the! Men nå vi gik ombord klar til et 4 dages eventyr. Båden var ret primitiv – ingen bad og toilettet var bogstaveligt talt et hul i båden. Vores sovepladser på dækket af båden var overdækket med presenning og gav derfor kun en meters højde til ”taget”.

Første dag gik hurtigt og ved en 18 tiden stoppede båden, hvor vi skulle sove. Næste morgen blev vi vækket kl 6.00, klar til dagens første snorkeltur og derefter i land på Moyo Island, hvor vi gik til et vandfald. Vandfaldet var vores eneste chance for at få os skyllet og vasket hår i ferskvand på hele turen. Dog skulle vi svømme tilbage til båden fra øen bagefter, så badet gav ikke særlig meget mening ;-) Efter vandfaldet sejlede vi videre til endnu et snorkel sted ved Santonda Island, hvor vi så en masse farverige fisk og derefter gik i land på øen, for at se saltvandssøen i midten af den. Efter at bådens besætning havde fodret os, var vi alle trætte på vej i seng omkring kl 19.30! Det skulle vise sig at blive den værste nat i lang tid! Båden gyngede så meget, at jeg følte jeg var med i ”the perfect storm”! Så panikslagen satte jeg mig midt i båden og tudede lidt. Jeg fik ikke meget søvn den nat, da jeg var mildest talt panikslagen. Efter kl. 2.00 blev havet endeligt lidt mere stille og jeg fik lidt søvn, inden vi igen blev vækket tidligt til dagens program. Dagen startede med en hiking tur på Lava island, hvor vi havde en fantastisk udsigt over Komodo Island. Senere på dagens sejlede vi videre til Red Beach for at snorkle endnu en gang. Stranden er kaldt sådan pågrund af de røde sandkorn, som kommer fra de farvede koraller. Desværre var sightbarheden ikke så god, men det var dejligt med en afkølende dukkert! Efter snorklingen gik vi i land på Komodo Island for at spotte dragerne. Vi så en enkel komodo drage på øen, men i morgen er vi garanteret en masse på Rinca! Dragerne kan konsumere ét måltid på 80% af dens egen kropsvægt og de kan blive op til 3,5 meter lange og 120 kg tunge! De bider deres bytte og jager det i op til flere dage og dræber dyr så store som buffalos! Ja det er ikke for småbørn siger jeg jer;-) Sidste stop på dagens sejltur var i en lille bay, hvor vi gudskelov skulle overnatte på en ikke-sejlende båd! Hen af eftermiddagen så vi både delfiner i massevis, skilpadder og flying foxes flyve i store grupper (en slags flavremus) hen over båden. Om aftenen fik vi alle sammen en øl og nød hinandens selskab inden vi smuttede til køjs og nød en lang nats søvn, uden gyngen og motorstøj;-)

Sidste dag på vores bådtur startede med endnu en tidlig vækning kl 6.00, for at se solopgangen og det flotte landskab på vej til Rinca. Omkring kl 9.00 gik vi i land på Rinca Island, hvor vi tog en to timers trekking tur for at spotte flere komodo dragons! Da vi gik i land så vi allerede den første komodo, så vi var alle rigtig spændte på trekkingen. Vi nåede kun til den lille landsby, hvor rangerne sover, inden vi så de næste 6 komodoer!! På selve trekkingen så vi udover et par komodoer mere, buffalos, hjorte, vilde svin og aber + flot flot landskab – så alt i alt et rigtigt godt trek;-) Efter vores trek vendte vi tilbage til båden og sejlede til vores sidste snorkling spot, inden vi hen ad eftermiddagen gik i land i Luban Banjo havn. Vi har endnu en nat på båden, men mens den ligger i havnen, inden vi i morgen tidlig tager et fly retur til Bali. Hele bådturen var en super oplevelse (bortset fra den nat vi sejlede gennem ”verdens højeste” bølger). Dog havde Michael og jeg en lille træls oplevelse inden vi gik i land, da vi opdagede at nogle på båden havde nakket 600.000 Rupiah fra os (400 kr) – ret nederen! I aften skal vi spise med resten af bådens passagerer og måske se en fodboldkamp – vi så jo ikke Danmark tabe i mandags, eftersom vi var på båden!

Gili Islands

Efter et par dage på Bali, Kuta Beach, tog vi endnu en lang bus/båd tur til Gili Islands – og den skulle vise sig at blive endnu længere end forventet. Vi skulle først med minibus til havnen kl. 6.00, hvorfra vi tog den offentlige færge (langsomme færge) til Lombok og herfra med minibus til en anden havn hvor vi skulle med en båd det sidste stykke vej. Turen gik fint, indtil vi nåede den sidste havn og kunne se over til øen – her skulle vi med en mindre båd de sidste 30 min ud til øen. Buschaufføren satte os af ved en cafe på havnen, hvor vi skulle have konfirmeret billetterne og så med båden. Men da båden gik, ville de der havde taget vores billetter ikke give os dem tilbage! Det var en gruppe på 5-7 lokale drenge og deres attitude var så provokerende. Mens vi diskuterede med dem sejlede færgen af sted og da vi forlangte at få vores billetter begyndte de at true med tæsk. Situationen blev noget ubehagelig og vi(en gruppe på 7, der alle var ankommet i samme bus) besluttede at gå hen og købe nogle nye billetter i stedet for at tilspidse situationen. Men da vi gik hen til billetlugen kom en af dem med vores billetter – dog ikke på nogen pæn måde, nej de var stadig truende og en af fyrene vi rejste med fik ikke sin billet tilbage, men fik bare en truende knytnæve viftet i hovedet! Det hele blev ikke bedre af, at vi skulle vente på at den næste båd blev fyldt, før vi kunne komme af sted – og alt imens at de skide fjolser blev ved med at komme med provokerende kommentarer og trusler! Så først 2,5 time senere kom vi med en båd og ankom til øen kl. 19.00 – så en lang og ubehagelig rejse. På vej til øen med båden, faldt vi i snak med en franskmand, som boede på øen og han var så venlig at ringe og arrangere bolig til os ved hans udlejer – så da vi kom frem, skulle vi i det mindste ikke til at lede efter bolig;-) Ejeren af bungalowen, serverede the og chokolade kage da vi ankom, så vi sad på vores terasse og fik en lille snak, inden vi trætte gik i seng!

Næste morgen kunne vi endelig se øen og bekræfte at det var den lange tur værd;-) Lange sandstrande og turkisblåt vand. Vi gik halvvejs rundt om øen inden vi lagde os på stranden og lavede ingenting resten af dagen – andet end at bade i det klare vand;-) Om aftenen fik vi os et billigt måltid mad ved en lokal gadestander og derefter smuttede vi hjem og så dvd film. Ja vi har dvd på værelset og havde netop købt tre film i Kuta, perfekt;-)

Dag 2 på Gili Trawangan lignede meget den forrige – dog lejede vi snorkeludstyr, hvilket var helt fantastisk. Vi brugte dagen på at snorkle med store havskilpadder, som vi svømmede helt op på siden af;-) Det var super fedt og sightbarheden i vandet var omkring 40 meter hvis ikke mere. Der var også en masse andre farverige fisk –deriblandt puffy fisk (dem der puster sig op . ved ikke hvad de hedder;-)), barracudas, trigger fisk og store stimer af turkisblå fisk. Så de 2 dollars per snorkel vi betalte for at leje dem en hel dag, var godt givet ud;-)

Efter 2 dage på Gili Trawangang tog vi indtil fastlandet igen – nærmere bestemt Singigi. Vi fulgtes med et canadisk/engelsk par, vi havde mødt et par gange på Gili. Da vi ankom til Singigi besluttede vi at finde et billigt sted at sove og lejede derefter 2 scootere og tog på stranden. Senere tog Michael og jeg ud og shoppede efter en Komodo tur. Det endte med at vi købte 2 pladser på en 4 dages/4 nætters bådtur til Komodo, som afgår mandag. Komodoer er kæmper drager, som kun findes to steder i hele verden – her på Komodo og Rinca øerne og så på Galapagos øerne. Turen er lidt af en rejse, men på vejen gør vi stop ved diverse snorkel sites og øer. Efter at have arrangeret turen mødtes vi igen med Monica og Jeremy til aftensmad og tog derefter tilbage til hotellet og spillede kort. I morgen går vi så ombord på båden til Komodo Island.

Surfing på Bali

Sent om aftnene ankom vi til Bali, Kuta og skulle finde et sted at sove, hvilket skulle vise sig at være et helved. Godt trætte efter at have været oppe i 20 timer og kørt i minibus de 12 af dem, vandrede vi rundt fra sted til sted for at finde et sted at sove - men enten var der fuldt eller også var priserne skyhøje. Til sidst fandt vi et lidt pebret sted, hvor vi tjekkede ud fra næste dag og fandt et mere budget venligt sted;-) Den første dag i Kuta lavede vi ikke meget. Havde en masse problemer med at få penge fra banken - så måtte vente til vi kunne ringe til Nykredit for at høre hvad der var galt, for derefter at få at vide at der ikke var noget galt. Til sidst lykkedes det Michael at hæve lidt kontanter til en høj rente:-( Men vi var efterhånden så sultne og kunne ikke spise før vi fik lidt moneter! Så kl 14.30 fik vi morgenmad (og vi havde også skippet aftensmaden aftenen forinden, så meget tiltrængt). Efter en træls dag, tog vi på stranden og slappede af tre timer indtil solen gik ned. Om aftenen fik vi booket nogle surfer timer til næste dag;-)

Surfing i Bali er pærelet;-) hehe, arrh måske ikke. Men gik ret godt, kom op at stå på brættet hver anden gang. Allerførste forsøg var det bedste;-) Men det hele foregik nu ikke uden skræmmer! Jeg fik en ordentlig bule på underarmen og nogle blå mærker på benet. Michael slap uden skræmmer men ødelagde til gengæld brættet;-)Men vi er super gode til at surfe (synes vi i hvert fald selv) og det var skide skægt;-) Senere på eftermiddagen havde vi brættet for os selv (uden instruktør) men bølgerne var blevet meget større og strømmen stærkere, så denne gang fik jeg brækket en af finnerne af brættet, ups! Heldigvis kostede det kun 3 dollars i reparation. Men en skide sjov dag på sufbræt;-) Nok ikke sidste gang vi skal prøve det;-)

Vulkaner i Java

Sidste dag i Yogukarta startede vi dagen med den vidunderlige inkluderede morgenmad – ananaspandekager med c hokolade og mixed fruit shakes;-) Efter morgenmaden gik vi til byens Kraton (paladset hvor sultanen bor) og så ”shadow puppet show”. Paladset var ikke specielt imponerende og varmen gjorde ikke ligefrem turen mere spændende, især ikke når man skulle have tildækket ben og skuldre! Efter en varm formiddag lejede vi en scooter og kørte til Prabanan – Indonesiens største hindu tempel. Meningen var at vi skulle bruge hele eftermiddagen her, da vi havde købt billetter til Royal Ballet herude, som først startede kl. 19.30! Men efter et par timer havde vi set det der var værd at se, så vi satte os ved en lille gadebod og slog tiden ihjel med en kold cola og en omgang AyMian (nudler og kylling). Her i Indonesien har vi endnu ikke lært de sædvanlige ord som hej og tak (eller vi kan ikke huske dem, når de skal bruges) – til gengæld kan vi en lang række ord som findes på menukortet, hehe! Det er vel også vigtigst at kunne bestille sig et ordentligt måltid;-) Efter vi havde fået lidt mad, var der endnu et par timer til showet begyndte, så vi kørte lidt rundt omkring i området og så flotte rismarker og små landsbyer. Da vi kom retur til Prabanan fandt vi os nogle pladser til Royal Ballet, som var et rigtigt flot show. Scenen var bygget foran Prabanan templet, som stod oplyst i baggrunden. Turen på scooter på vej hjem var lidt nervepirrende, men vi kom helskindet retur.
Søndag morgen blev vi hentet kl. 8.00 af vore buschauffør, som skulle køre os den lange vej til Bromo vulkanen i Central Java! Vi blev proppet i en minibus med 6 andre og kørte så de næste 12 timer til Laweng, hvor vi ankom kl. 20.00! Det var en super lang og udmattende tur, men det skulle vise sig at være det hele værd, da vi skulle se Bromo næste morgen. Vi skulle op kl. 2.45, da vi ville blive hentet kl. 3.00 af en Jeep, som ville køre os op på toppen af et bjerg med den bedste udsigt over Bromo og den nærliggende vulkan. Vi ventede dog en time på vores chauffør og kom først af sted kl. 4.00, men nåede det til solopgang – og hvilken udsigt der ventede os. Sceneriet er nok noget af det flotteste jeg nogensinde har set, så det var den lange køretur værd hertil! Efter at have set solopgangen og nydt udsigten en time, kørte vores chauffør os ned til enden af Bromo, hvorfra vi kunne gå op til kanten af krateret. Selvom den 1,5 km tur derop var lidt stejl og svovlen lugtede knap så godt, fik vi endnu et vidunderligt flot syn til den nærtliggende vulkan og ned i krateret, hvorfra der kom en smule røg op af. Bjergene omkring og enden af vulkanerne var dækket i skyer, som dannede en flot tågelignende dyne. Kl. 8.00 vente vi tilbage til hotellet vi overnattede på og fik et hurtigt bad og den ringeste morgenmad nogensinde, inden vi igen skulle med bus til Bali! Vi havde fået at vide at den 9 timers tur til Bali, ville være med en stor aircon bus, men i stedet blev vi og 8 andre drenge proppet i endnu en minibus! Turen var endnu værre end den forrige, da airconen ikke virkede, vi havde været oppe siden kl. 2.45 (og kunne på ingen måde sove i bussen) og Michael og jeg havde fået de heldige pladser lige ved motoren, så der var omkring 50 grader ved vores fødder! Det var en ulidelig tur og da vi endelig ankom (forsinket) kl. 10.00 i Kuta, var vi begge så smadret. Så med vores rygsække på vandrede vi af sted for at finde et sted at sove! Her blev vi igen skuffet, da alt var optaget pånære de dyre steder – så efter at have vandret rundt i en time (med 20 kg på ryggen) og spurgt efter ledige værelser, loggede vi til sidst ind på et lidt pebret værelse og faldt ”døde” om og sov til kl. 10.00 næste morgen!

Ankomst til Indonesien - Jakarta og Yogukarta

Onsdag aften ankom vi til Jakarta efter en turbulent flyvetur:-( Inden vi kunne komme ind i landet, skulle vi købe et visa i lufthavnen, kontant – hvilket vi ikke lige havde tjekket op på. Vi havde egentlig slet ikke tjekket indrejseomstændighederne og det skulle vise sig at vi var ret heldige, at vi overhovedet kom ind i landet. Man skulle som sagt betale kontant, men vi havde sørget for at bruge hver eneste seddel og mønt vi havde og kunne derfor kun betale med kreditkort, hvilket ikke var en mulighed! Vi fik at vide, at der kun var en ATM på den anden side af security tjekket (som man kun kunne komme igennem med et visa) og at de sjældent ville lade nogen komme igennem for at hæve. Altså var den eneste mulighed at flyve retur igen! Vi var dog heldige at få hjælp af en ung gut, som fik overtalt sercurity til at lade Michael komme igennem og hæve, pyha! Næste problem var så, at da vi endelig havde fået vores visa og skulle igennem tjekket, skulle vi fremvise en flybillet ud af landet igen. Og vi havde jo egentlig tænkt os at tage færgen fra Sumatra til Kuala Lumpur hvor vi flyver hjem fra, så her kunne vi heller ikke imødekomme de strenge betjentes ønske. Michael og jeg stod i hver sin kø og mens Michaels betjent ikke var tilfreds med vores forklaring, fik jeg overbevist min betjent og vi kom endelig ind i landet! Normalt vil de have, at man skal købe en udrejsebillet på stedet, hvis man ikke har en. De er ret strenge med det visa halløj her i landet – måske er det fordi vi er fra Danmark (mohamed tegningen, hehe). Vi har ikke oplevet noget lignende før! Der var også store skrivelser om, at hvis man overtrådte de 30 dages tilladte ophold i landet, kunne man risikere fængsel – ikke som i Thailand, Malaysia osv, hvor man bare betaler en bøde – så vi må hellere komme ud til tiden;-) Vi fik prejet en taxa og tog mod backpackerkvarteret, hvor vi efter at have tjekket en 4-5 hosteller, endelig fandt et, der havde et ledigt værelse. Dog var det ikke det mest indbydende rum, med blod på væggene fra myg og en fugtig trekvartseng skubbet ind i rummet, så der var mindre en 1 kvadratmeter frit gulv. V var heldigvis så trætte at det ikke betød så meget ( vi er vist ved at være ret hærdet backpackere – no way jeg ville have accepteret det værelse for et halvt år siden). Næste morgen fik vi pandekager på en restaurant rundt om hjørnet. Michael fik en med æg i og jeg fik noget speciel en af slagsen – en højt kræmmerhus med sukker i ;-) Efter den sunde morgenmad, var vi fyldt med energi og trodsede de 40 graders varme og 90 % luftfugtighed og gik ud og så os omkring i byen. Den var egentlig ikke så slem som forventet – men meget charme har den nu heller ikk, Jakarta! Dog har de de sjoveste tuk tuks, hvor bagenden af den tre hjulede minibil er løftet 40 cm over jorden, så det ligner den er ved at vælte forover! Vi fik ikke lavet det helt store andet end at se noget af byen til fods, købt malariapiller, solcreme og myggespray, inden vi vendte tilbage til den samme restaurant vi spiste morgenmad på, for at spise middagsmad. Da vi kom tilbage på hostellet for at hente vores tasker, mødte vi to engelske piger, som også skulle videre til Yogukarta, som os, så vi fulgtes til togstationen. Her fik vi købt nogle ret pebret billetter til nattoget! Toget var overraskende lækkert og vi fik sovet det meste af vejen inden vi kom til vores destination kl 4.30 om morgenen. Her fandt Michael og jeg et hostel, som først havde et ledigt værelse kl 9.30, så de tilbød os at sove oppe deres terrasse, til værelset var ledigt, hvilket vi takkede ja til ;-)

Kl. 7.30 vågnede vi under åben himmel på terrassen ved hostellet og gik nedenunder og fik morgenmad, hvorefter vi fik lov at bruge deres private bad indtil vores værelse var klart. Så kl. 9.30 fik vi skubbet vores ting ind på værelset og var klar til at gå ud i byen. Vi besluttede at tage den lokale transport til Borodur templet en 30-40 km udenfor Yogukarta. Da vi ankom til bustermilnalen, havde bussen dog intet bagdæk – men smilende guidede chauføren os ind i bussen og lovede os at der ville komme et dæk på og at vi ville være af sted inden 10 min. Som lovet forlod vi stationen mod Borodur ti minutter senere og efter 1,5 times bustur, sammen med en masse svedende lokale, ankom vi til templet, som var kæmpe stort. Borodur er et buddistisk tempel bygget af mere end to millioner sten og har ikke mindre en 432 budha statuer i sig. Vi så ikke mange hvide turister ved templet, mest indonesere fra andre steder i landet. Vi blev op til flere gange spurgt, om vi ville få taget et billede sammen med nogle af de indonesiske turister, hvilket var ret mærkeligt – men godhjertet som vi er, stod vi model og fik os da også en lille snak med nogle af dem. Vi har inden vi kom til Indonesien snakket om, at vi nok ikke skulle reklamere alt for meget om at vi var fra Danmark, hehe – men der er nu ikke nogen sårede følelser fra de lokale, so far! Alle indoneserne er faktisk overflinke. De råber til en fra den anden side af gaden, bare for at sige hej og ønske en en god dag. Nå efter at have brugt et par timer ved Borodur templet tog vi bussen, den samme vej tilbage. Michael fik sågar en ældre dame siddende på låret af sig. Hun satte sig bare uden at spørge og synes det var noget så morsomt. Dog stod hun af kort efter;-) Ved ankomst til vores hyggelige lille hostel, fik vi os en omgang kopnudler til aftensmad og ellers var energien opbrugt og vi smuttede i seng! I morgen har vi endnu en dag med sightseeing i Yogukarta og derefter går turen videre til Bali med et stop ved Bromo (en kæmpe vulkan i vest Java)!

Singapore

De sidste par dage i Cairns slappede vi af på stranden og fik ordnet lidt praktiske ting - men ikke det helt store. Australien har været en stor oplevelse med en masse flot natur både under og over vandets overflade. Da vi afleverede campercvanen ved Apollo, havde vi kørt ikke mindre end 4450 km fra vi startede turen i Sydney. Det var nu en meget praktisk måde at opleve Australien på, da busser og offentlig transport nok ville have kostet nogenlunde det samme og med campervanen havde vi jo frihed til selv at bestemme, hvor og hvornår vi ville videre. Vi sparede også en masse penge i logi, ved at sove på restepladserne og "snyde" os ind på campingpladser, hehe. Vi brugte kun 350 kr per mand på logi hele den måned, vi kørte i campervanen og det er jo ret billigt når man tænker på at vi minimum ville have givet 20-30 dollars per mand i et 8 personers værelse per nat. Ja omkring 150 kr per mand i et 8 personers værelse - det er komplet sindssygt! ;-) Efter at have afleveret campervanen, endte vi en lille diskussion med personalet, eftersom de havde hævet 75 dollars (knap 400 kr ) på vores kreditkort for at betale en toldafgift på 4,5 dollars! Vi synes det var noget urimeligt, da Apollo ikke havde informeret os om disse toldveje – og vi derfor ikke vidste vi skulle betale en sølle afgift på 20 kr. Det foregår sådan, at hvis man ikke har sin nummerplade indregistreret i et online system, hvor man kan betale, så skal man ringe til et bestemt nummer, inden man kører af vejen og betale via sin telefon. Men alt det var vi ikke klar over, så de smarte videokameraer på toldvejen havde taget et billede af nummerpladen, set i systemet vi ikke var registreret til at køre på vejen og sendt en bøde på 4,50 dollars (omkring 20 kr) til Apollo – som så tog knap 400 kr i administrationsgebyr for at betale den! Det er fandme da bondefangeri! Men vi kunne intet gøre, så lidt mugne tog vi til lufthavnen, hvorfra vi skulle til Darwin i transfer og derfra videre til Singapore. I Darwin (lille skodlufthavn) skulle vi vente i godt 5 timer (det var billigere end at rejse direkte videre med et tidligere fly til Singapore ;-)) men da vi ankom blev vi tilbudt at komme med det næste fly , som afgik kun en halv time efter vi var landet, så det var fedt nok. Da vi ankom til Singapore, havde vi besluttet at sove i lufthavnen, på de meget "bløde" gulvtæpper, hmm! Grunden til denne knap så gode beslutning, var at de fleste hosteller var udsolgte eller priserne steget til godt det 4 dobbelte, eftersom det var lørdag! Vi vågnede derfor tidligt søndag morgen i lufthavnen, ved at folk begyndte at stille sig i kø til check in lige omkring hvor vi lå, godt spredt ud med vores soveposer trukket op over hovedet;-) Så lidt trætte ”stod vi op” og tog vi metroen ud til hostellet vi havde booket de næste tre nætter og fik tjekket ind i et 5 personers værelse. Til min store glæde havde vi fået 3 kinesere (mit yndlingsfolkefærd) til værelseskammerater, skønt! Det var nu ikke så slemt, som det lyder og de tjekkede da også ud dagen efter. I stedet fik den mærkeligste svensker ind på værelset - og jeg mener virkelig mærkelig (muligvis psykisk syg). Han råbte hele tiden, når han snakkede og skræmte livet af de fleste, der boede på hostellet. Dertil kom at han rendte rundt i sin Mickey mouse pyjamas hele dagen lang og han har mindst været sidst i 40'erne. Han havde rejst de sidste 9 år, men kunne intet fortælle om, hvor han havde fået pengene fra til at rejse – kun at det var der sørget for! Og han virkede som om, at han var konstant på stoffer - virkelig sær mand, hehe! Vores dage i Singapore brugte vi mest på at lave ingenting! Vi sov længe og hver nat (godt 10-11 timer), men fik dog set lidt af byen mens vi var her – blandt andet det nye kæmpe byggeri, med hotel, casino og mall i et kompleks, hvor der på taget er en park med pool og palmer (cirka 80 etager oppe). Singapore er dog lidt skuffende med hensyn til udseende. Jeg havde forventet en noget renere by, eftersom man har hørt at der gives bøder for at smide skrald, tygge tyggegummi osv. Men jeg så da op til flere stykker skrald i buskene, hmm! Dertil skal dog siges at indei midtbyen og på vej ud til lufthavnen var der rigtigt smukt, med masser af grønt og tror ikke jeg så noget skrald;-) Shopping er byens største ”attraktion” og den har en masse kæmpe malls. Jeg var så heldige at få en flyer i hånden med et supert åbningstilbud hos en frisør – så der slog jeg til;-) Det var i det mest fancy mall og ejeren (en ekstrem homo) havde sågar klippet selveste Nicole Kidman, så jeg var i gode hænder – og slap kun med 250 kr for klipning + lyse striber;-) Efter et par afslappende dage i Singapore tog vi til Changi lufthavn (Som vi efterhånden kender ud og ind) og steg på vores fly mod Indonesien.