Vores sidste dag i Sydney, regnede det som vejrudsigten havde forudsagt, så vi fik ordnet en masse praktiske ting, så som at kigge på vejkort, planlægge afhenting af bil og undskylde til vores værelseskammarat for nattens episode, hehe. Nej det er ikke som i tror! ;-) Men vores ene værelseskammerat Patrick (et rigtig pothoved, som ryger flere gange om dagen ude på toilettet) kom som sædvanlig hjem midt om natten. De andre nætter har jeg slet ikke hørt ham, men det gjorde jeg i nat, da han sad foran køleskabet og åbnede den ene mimimars efter den anden, hvilket larmede ret meget. Jeg troede det var Michael, i min halvt sovende, halvt vågne tilstand, og begyndte at råbe at han larmede
;-) Da jeg hørte papiret af endnu en marsbar, råbte jeg at han ikke skulle stjæle de andres mars og at han godt kunne svare mig! Jeg ved ikke om Patrick forstod lidt af hvad jeg sagde, da han er tysker, men han løb i hvert fald ud af værelset. Så nu var jeg faktisk ret irriteret (jeg troede stadig det var Michael) og ventede et par minutter på han skulle komme tilbage, men så tænkte jeg at det kunne være han gik i søvne, så jeg stod ud af sengen, men så til min store overraskelse at Michael lå i sin seng, hehe. Og så gik det op for mig at det var Patrick og ikke Michael jeg lige havde givet en skideballe. To timers tid senere kom Patrick igen hjem (nu var kl. 6.00 om
morgenen) og jeg prøvede at forklare ham hvad det var sket, men sov vist lidt samtidig, for han fik forklaringen på dansk, og jeg sov inden samtalen var ovre tror jeg. Så næste dag fik jeg endelig forklaret ham det, og han sagde bare, at han troede jeg snakkede i søvne, hehe. Nå men om aftenen tog vi en tur i Imax i Sydney, som har verdens største biografskærm, og så Ironman 2:-) Egentlig mest Michael, der ville, men filmen var faktisk overraskende god, og skærmen og surond sound’en var også en meget sjov oplevelse. Vores sidste nat i Sydney, blev den værste. Vi kom ret sent hjem fra biffen (omkring midnat) i forhold til at vi skulle have pakket og skulle op kl. 6.00! Og da vi endelig kom i seng kunne vi ikke rigtig sove. Kl. 1.00, da vi halvblundede, ko
m Patrick hjem for at hente sit pot, men opdagede at hans bærbare var stjålet! Så vi (som var de eneste i værelset) blev selvfølgelig vækket. Han troede godt han vidste hvem det var, en af hans venner (også pothead) som han havde inviteret ind på værelset tidligere på aftenen! Men det tog næsten to timer før der var ro igen og da, vi endelig var faldet i søvn, kom to andre fra værelset hjem fra byen! Så det blev kun knap 2 timers søvn inden vækkeuret ringede og vi skulle op! Vi var godt trætte, men fik bilen afhentet ude ved lufthavnen kl. 8.00 lørdag morgen, hvorefter vi kørte mod Blue Mountains. Her ankom vi omkring kl. 12.00, men vi var så trætte at vi startede med at køre ind til siden ved en vej og ligge os om bag i bilen og tog en 1,5 times lur:-) Den bedste lur i lang tid;-) Derefter var vi som født på ny, og brugte resten af dagen i/omkring Blue Mountains. Området er
super smukt med de flotteste view points ud over det bølgende landskab omringet af klipper. Da solen gik ned, kørte vi hen til et campsite og parkerede, smuttede ind bag i bilen, smurte et par madder og gik til køjs og sov 12 timer!!! Da vi vågende 7.30 stod vi op og opdagede vi havde den flotteste udsigt (vi kunne ikke se det dagen forinden, da solen var gået ned, da vi ankom). Skyerne var cirka 50 meter under os nede mellem de høje bjerge og solen var stadig glødende fra solopgangen – sådan en udsigt ville jeg gerne stå op til hver dag;-) Efter morgenmaden, pakkede vi sammen, og kørte mod Port Stephens, vores 2. stop på ruten.
Bonus infor: Hvis i ser godt efter så kan i måske finde Michael på det andet billede i dette indlæg fra toppen;-)
Vores sidste dag i Sydney, regnede det som vejrudsigten havde forudsagt, så vi fik ordnet en masse praktiske ting, så som at kigge på vejkort, planlægge afhenting af bil og undskylde til vores værelseskammarat for nattens episode, hehe. Nej det er ikke som i tror! ;-) Men vores ene værelseskammerat Patrick (et rigtig pothoved, som ryger flere gange om dagen ude på toilettet) kom som sædvanlig hjem midt om natten. De andre nætter har jeg slet ikke hørt ham, men det gjorde jeg i nat, da han sad foran køleskabet og åbnede den ene mimimars efter den anden, hvilket larmede ret meget. Jeg troede det var Michael, i min halvt sovende, halvt vågne tilstand, og begyndte at råbe at han larmede
;-) Da jeg hørte papiret af endnu en marsbar, råbte jeg at han ikke skulle stjæle de andres mars og at han godt kunne svare mig! Jeg ved ikke om Patrick forstod lidt af hvad jeg sagde, da han er tysker, men han løb i hvert fald ud af værelset. Så nu var jeg faktisk ret irriteret (jeg troede stadig det var Michael) og ventede et par minutter på han skulle komme tilbage, men så tænkte jeg at det kunne være han gik i søvne, så jeg stod ud af sengen, men så til min store overraskelse at Michael lå i sin seng, hehe. Og så gik det op for mig at det var Patrick og ikke Michael jeg lige havde givet en skideballe. To timers tid senere kom Patrick igen hjem (nu var kl. 6.00 om 
morgenen) og jeg prøvede at forklare ham hvad det var sket, men sov vist lidt samtidig, for han fik forklaringen på dansk, og jeg sov inden samtalen var ovre tror jeg. Så næste dag fik jeg endelig forklaret ham det, og han sagde bare, at han troede jeg snakkede i søvne, hehe. Nå men om aftenen tog vi en tur i Imax i Sydney, som har verdens største biografskærm, og så Ironman 2:-) Egentlig mest Michael, der ville, men filmen var faktisk overraskende god, og skærmen og surond sound’en var også en meget sjov oplevelse. Vores sidste nat i Sydney, blev den værste. Vi kom ret sent hjem fra biffen (omkring midnat) i forhold til at vi skulle have pakket og skulle op kl. 6.00! Og da vi endelig kom i seng kunne vi ikke rigtig sove. Kl. 1.00, da vi halvblundede, ko
m Patrick hjem for at hente sit pot, men opdagede at hans bærbare var stjålet! Så vi (som var de eneste i værelset) blev selvfølgelig vækket. Han troede godt han vidste hvem det var, en af hans venner (også pothead) som han havde inviteret ind på værelset tidligere på aftenen! Men det tog næsten to timer før der var ro igen og da, vi endelig var faldet i søvn, kom to andre fra værelset hjem fra byen! Så det blev kun knap 2 timers søvn inden vækkeuret ringede og vi skulle op! Vi var godt trætte, men fik bilen afhentet ude ved lufthavnen kl. 8.00 lørdag morgen, hvorefter vi kørte mod Blue Mountains. Her ankom vi omkring kl. 12.00, men vi var så trætte at vi startede med at køre ind til siden ved en vej og ligge os om bag i bilen og tog en 1,5 times lur:-) Den bedste lur i lang tid;-) Derefter var vi som født på ny, og brugte resten af dagen i/omkring Blue Mountains. Området er
super smukt med de flotteste view points ud over det bølgende landskab omringet af klipper. Da solen gik ned, kørte vi hen til et campsite og parkerede, smuttede ind bag i bilen, smurte et par madder og gik til køjs og sov 12 timer!!! Da vi vågende 7.30 stod vi op og opdagede vi havde den flotteste udsigt (vi kunne ikke se det dagen forinden, da solen var gået ned, da vi ankom). Skyerne var cirka 50 meter under os nede mellem de høje bjerge og solen var stadig glødende fra solopgangen – sådan en udsigt ville jeg gerne stå op til hver dag;-) Efter morgenmaden, pakkede vi sammen, og kørte mod Port Stephens, vores 2. stop på ruten. Bonus infor: Hvis i ser godt efter så kan i måske finde Michael på det andet billede i dette indlæg fra toppen;-)
1 kommentarer:
Hahahaha gad godt se du skældte ham gutten ud!! Kunne lige se det hele for mig hahahahaha
Rigtig flot udsigt! Man kan da lige ane Michael på billedet hehe
Kys Nulli
Send en kommentar