Great Barrier Reaf !!!

I morges (den 26. maj) ringede vækkeuret kl. meget tidligt og vi smuttede ubemærket ud fra vores ”gratis” campingplads, som vi benyttede os af igen i nat;-) Kl. 6.50 blev vi hentet og kørte mod Port Douglas, hvorfra vores dykkerbåd, Poseidon, afgik kl. 8.30 mod Great Barrier Reaf! Vi havde booket 3 dyk og forventningerne var høje! Great Barrier Reaf er jo højdepunktet på vores Australien tur – og det skulle vise sig at forventningerne bestemt blev imødekommet;-) Da vi ankom til vores første dykkersted, kunne vi se revet stikke op over vandoverfladen nogle steder, hvilket var ret specielt på denne årstid. Vi var fantastisk heldige med vejret (endnu en gang) og der var helt vindstille og en sigtbarhed på 25-30 meter, awesome;-) Vores første dyk var noget af det klareste vand jeg har dykket i. Vi nåede ned på 28 meter, hvilket overraskede mig, da det føltes som en meter under overfladen, på grund af den gode sigtbarhed. Farverne var helt fantastiske og der var mange mange farverige fisk – men ikke noget stort! Det kom så til gengæld på vores andet dyk, hvor vi så vores første haj, en Great Reaf Shark! Koralerne var også fantastiske – store vægge fyldt med liv, som går fra bunden af havet og helt op til overfladen. Men vores tredje dyk var helt klart det bedste. Vi skulle lave en negativ entry, hvilket vil sige at vi hopper i vandet fra båden, mens motoren stadig er tændt og svømmer hurtigt væk og ned med det samme. Det var lidt udfordrende, men gik fint. Vores sidste dyk var et ”drift dive” hvor vi flyder med strømmen det meste af turen, men af og til skal vi svømme lidt tilbage mod strømmen, som var ret stærk! Dykket var helt fantastisk, vi så blandt andet nemo hjem i massevis (Klovnefisk i anemoner), 5 hajer (både white tip og Great Reef), en havskilpadde (juhuu) og barracudaer. Den første haj lå i inde i en lille grotte og vores dykkerguide tog mig i hånden og fik mig helt ned til den – 20 cm fra dens (i mine øjne) enorme mund;-) Jeg holdt lige vejret 3-4 sek., før jeg kom i tanke om at jeg skulle trække vejret igen;-) Havskilpadden var det andet højdepunkt – de er bare for seje;-) Ellers så vi en masse små farverige fisk og en masse Schools (stimer af fisk). Vores guide viste os en masse ting og gav os f.eks. en kæmpe musling (en af de der perlemuslinger, hvor der ligger én perle i) i hånden på skift, så vi kunne se hvor meget den vejede, hvilket var en del (jeg sank lige et par meter;-)). Korallerne var også vildt smukke med masser af ”blomster” på og fyldt med farver fra solen på den skyfri himmel over os. Efter vores tredje dyk, havde vi halvanden time ind til havnen, hvor vi fik kigget billeder, spist en snack og fik et kort stop ved ”Low Isle” – en idyllisk lille ø med et fyrtårn! Så vores dag på Great Barrier Reaf var helt sikkert pengene værd og en oplevelsesrig tur – et must for enhver dykker;-) Nu har vi jo også bestilt billetter til Indonesien, som også skulle være helt fantastisk, så mon ikke vi skal have et dyk mere inden vi vender snuden mod DK;-)

Idag (d. 27 maj) tog vi på stranden og senere i botanisk have og slappede af;-) Imorgen skal vi lige have ordnet lidt praktisk, som at have printet flybilletter og repareret et stenslag i ruden, inden vi flyver til singapore den 29. maj. Vi har tre dage i Singapore og så går turen til Indonesien. Egentlig ikke fordi vi ville blive i Singapore, men hvis vi venter med at flyve til Indonesien, koster billetterne 200 kr mod 1600,- Så det er jo værd at tage med:-)

Cape Tribulation

Efter et par dage lidt inde i landet, kørte vi videre nordpå til Moosman Gorge – en fantastisk smuk del af Daintree regnskov, som starter deromkring og strejker sig helt op til Cape Tribulation. Inden vi nåede Mossman gjorde vi et holdt ved Palm Cove Beach, hvor vi smurte os et par madder, som vi tog med ned på den lange palmebefængte strand;-) Derefter gik turen videre til Mossman, hvor vi gik ind til et smukt vandfald omgivet af store sten i det grønne klare vand. På vej videre til Port Douglas fra Mossman, så vi nogle rigtige aboriginals, der var på vej hjem med deres store knive i hånden, uhhh! Jeg synes virkelig ikke om det folkefærd. De ser absolut ikke særlige venlige ud! Måske er det også fordi, at vi ikke har hørt noget godt om dem fra lokale, vi har mødt på vores vej. De fortæller kun historier om hvor kriminelle og farlige de er – så ja det er vel klart jeg sys, at de ser lidt skræmmende ud. Har nu heller ikke set en eneste aboriginal smile! Nå men en times tid nord for Mossman ankom vi til Port Douglas, hvor vi kiggede lidt omkring i den meget afslappende ferieby. Det virker som om byen er et sted, hvor pensionister med mange penge køber ferieboliger og slapper af. Der sker ikke så meget, men hyggelig lille by. Efter at have kigget os lidt omkring smuttede vi ned på Four Mile Beach og lagde os en lille time, inden vi besluttede os for at køre op mod Cape Tribulation. Vejen op til Cape Tribulation, Captain Cook Highway, er en af de smukkeste strækninger vi har kørt på. Man kører langs den ene flotte strand efter den anden gennem en snorende bjergvej, der ligger et par meter over vandkanten! Da vi ankom til Cape Tribulation, var det ved at blive mørkt, så vi fandt en resteplads, som vi havde tænkt os at overnatte på – men det skulle vise sig at bliver til et par steder inden vi fik en god nats søvn. Efter et par timer det første sted, blev bilen så varm, da den ikke havde kunnet komme af med den varme luft fra turen i bjergene, så vi kørte en lille tur med alle vinduerne åbne til en campingplads, hvor man godt nok ikke måtte parkere uden tilladelse. Det gjorde vi nu alligevel, men omkring kl 2.00 begyndte det at styrtregne, hvilket er utroligt højlydt på bliktaget af vores campervan, når man holder under en masse træer. Så endnu en gang kørte vi et lille stykke, indtil vi fandt en åben plads ved en cafe tilhørende et kæmpe ressort på den anden side af gaden. Eftersom kl var 2.00 om natten, var parkeringspladsen fri og vi parkerede midt ude på den, for at undgå de store dråber fra træerne. Her sov vi så til kl 7.00, hvor de første gæster fra resortet begyndte at komme, og vi fandt det nødvendigt at smutte stille og roligt derfra;-) Eftersom vi havde kørt et par gange i løbet af natten var der nu kun 4 km til Cape Tribulation Beach, hvor vi holdte bilen og gik ned på den smukke smukke strand, hvor regnskoven går helt ned til sandet og det blå hav. Cape Tribulation er en helt fantastisk regnskov – rigtig eventyr agtig, som man ser dem på film. Og stranden og regnskoven som møder hinanden er vildt flot! Vi gik en tur langs stranden og for enden kom vi til et lidt tættere terræn, hvor det vrimlede med farverige sommerfugle i de grønne omgivelser. Efter at have krydset det lille stykke regnskov kom vi til endnu en lang strand magen til Cape Tribulation, men uden mennesker! Her brugte vi lidt tid inden vi gik den smukke vej tilbage igen. Vi sluttede dagen af med en hjemmelavet is fra Daintree isfabrik og satte kursen sydpå igen mod Cairns, turens sidste stop!

Da vi ankom til Cairns hen af ved aftensmadstid, gik vi ned og fik en ordentlig steak til 10 dollars! Det trængte vi begge til og trods prisen, var den faktisk udmærket. Efter at have kværnet steaken, kiggede vi os om efter et øde sted hvor vi kunne parkere bilen og sove – men det var lettere sagt en gjort. Alle de steder vi fandt, var ret skumle og jeg havde spottet nok aboriginals til at jeg gerne ville betale for et campsite! Så da vi ved 22 tiden kørte ind på et campsite, blev vi gladelig overraskede, da receptionen havde lukket og campingpladsen var uden port/hegn ved indgangen. Så vi trillede vores lille ”diskrete” campervan ind på en tom plads og lagde os til at sove, vågnede 8 timer efter, tog et bad og kørte lige så diskret ud igen;-) Derefter kørte vi ind på en MC D, fik vores cornflakes på P pladsen og smuttede ind og brugte internettet, hvor vi fik booket billetter til Indonesien! Jep, vi tager lige en lille sommerferie i Indonesien ovenpå jordomrejsen;-) Efter morgenens praktiske gøren, gik vi ned i byen og fik booket dykkertur til i morgen. Vi har booket et cruise med 3 dyk hver ude på det yderste af Great Barrier Reaf, hvilket skulle være noget af det bedste – så i morgen er det turtletid;-) Og måske hajtid!

Bullriding og smuk natur i Atheron

Fredag kørte vi til Townsville. Dagen gik med en gåtur langs promenaden og lidt shopping i et kæmpe mall. Om aftenen havde vi købt billetter til Bullriding, som heldigt nok blev afholdt denne weekend;-) Townsville er en rigtig "cowboyby", med western attitude helt ud til fingerspidserne - ja selv størrelsen på indbyggerne i byen er væsentligt større end i de andre chikke surferbyer! Man føler næsten man er i Texas, USA;-) Og det gjorde det ikke mindre cowboy agtigt til aftenens event. Alle kom i Wrangler Jeans med skjorten stukket godt ned i bukserne og cowboyhat;-) Showet var utrolig underholdene - de unge fyre (ned til 21 år) som red de store tyre var nu ret modige. I starten var det lidt nervepirrende at se på, men god underholdning var det helt sikkert. Da bullriding showet var færdigt omkring kl halv elleve, kørte vi uden for byen og fandt en resteplads hvor vi overnattede.

Da vi vågnede idag, kørte vi videre til Atheron Tableland - lidt inde i landet i det der kaldes highlands. Køreturen var helt fantastisk med den grønneste natur omgivet i bjerge og regnskov. Vi gjorde stop ved Milla Milla vandfaldet, som var 10-12 meter højt. Vi overvejede at tage en dukkert, men ombestemte os efter at have dyppet fødderne i det kølige vandfald;-) Derefter kørte vi videre til Etheron Lake, hvor jeg havde læst, der skulle være rigtig mange skilpadder. Søen var smuk, men desværre spottede vi ingen skilpadder:-( Efter dagens sightseeing kørte vi til byen Atheron, hvor vi fandt en lækker campingplads og slappede af resten af dagen.

Whitsundays øerne

Onsdag morgen strålede solen fra en skyfri himmel, perfekt til en 2 dages sejltur gennem de 74 øer, der danner Whitsundays øerne;-) Vi fik pakket vores bil sammen og kørte mod Abel point – marinaen hvorfra vores sejlbåd, Siska, lå og ventede på os. Det var en cool båd – en rigtig sejlbåd – så vi hjalp alle til med at hejse sejlene, så vinden kunne tage os ud til de mange øer. Man skulle lige vende sig til den næsten lodrette position båden var i, når der kom rigtig meget vind - lidt panikslagen i starten! Vores første stop på turen var ved den største ø, Whitsunday, som er kendt for sin smukke smukke strand Whitheaven Beach. Da vi lagde anker uden for øen, kom der et 2-3 kæmpe havskilpadder op til overfladen for at trække luft lige omkring båden, cool dude;-) Vi blev sejlet i en gummibåd de sidste par meter ind til øen, hvor vi gik op til et lookout, som havde den smukkeste udsigt over Whitheaven Beach. Stranden og området omkring er kendetegnet ved sine hvide og blå farver bølgende henover hinanden, pga. det helt hvide sand som ligger sig som bakker i det turkisblå vand – ualmindeligt flot;-) Efter at have nydt udsigten, gik vi ned på stranden og dyppede fusserne i det klare vand. Efter at have nydt stranden i et par timer, var det tid til at sejle videre. Resten af eftermiddagen sejlede vi mod en bugt, hvor vi skulle overnatte, og nød udsigten og solen på dækket. Vi var også så heldige, at en delfin kom helt op på siden af båden og svømmede ved siden af os i et par minutter;-) Da vi ankom til bugten ved Hook Island, var solen ligeså stille begyndt at gå ned og dannede den perfekte solnedgang til et ægte Titanic moment ude ved stævnen;-) Da solen var gået helt ned, blev solens orange skær skiftet ud med den klareste stjernehimmel, så vi lå alle sammen på dækket det meste af natten og kiggede efter stjerneskud!

Næste morgen vågnede vi alle sammen mere eller mindre omkring kl 8.00 og fik lidt morgenmad og nød en kop the på dækket i morgensolens varme og til lyden af Jack Johnson i højtalerne – perfekt morgen;-) Om formiddagen fik vi udleveret snorkeludstyr – inklusiv en våddragt til beskyttelse mod de livsfarlige gobler! Korallerne omkring Hook Island var fuld af liv og vi plaskede rundt og så på fisk i en times tiækketrd, inden vi lagde os op på dækket og blev tørret af solen. Hen af formiddagen satte vi gang i sejlene igen og satte kursen mod endnu en ø, hvor vi lagde os på stranden en times tid inden middagsmaden var klar. Maden ombord var ikke helt tosset med tærter, pasta, sandwhiches og Nachos;-) Efter vores sidste stop, sejlede vi mod Arlie Beach igen, hvor vi ankom sen eftermiddag, efter 2 fantastiske dage til havs. Da vi kom tilbage til Arlie, fandt Michael og jeg Hippie vanen og kørte hen til en campingplads, hvor vi sneg os ind og tog et bad. Derefter fik vi hentet vores bagage og begyndte at køre nordpå mod Townsville og Magnetic Island. Vi var dog begge super trætte, så besluttede os for at holde ind efter 100 km, hvor vi fik en god 12 timers nattesøvn;-)

Vi er idag ankommet til Townswille, hvor vi i aften har billetter til Bullriding;-) Så skal cowboyhatten på igen;-)

Fra Harvey Bay til Arlie Beach

Efter Fraiser Island tog vi nordpå mod Arlie Beach. Vi tog et par stop på vejen, da vi først skal sejle fra Arlie på onsdag. Første stop var i Bundaberg, hvor vi havde håbet på vi kunne se skildpadderne udklække på stranden og se de små babyer løbe ned til vandet, men desværre var sæsonen ovre:-( Så vi kørte videre til Rockhampton – the steak capital of Australia – for at få en god bøf til aftensmad og derefter overnatte på en resteplads. Det blev dog til en pizza i stedet og en overnatning på Mc Donalds parkeringsplads, hehe! Der var happy hour på Dominos og ingen steder vi kunne sove i byen (i hvert fald ikke gratis). Næste morgen tog vi videre nordpå og stoppede ved en by, der hedder Mckay, hvor vi tjekkede lagoonen ud. Desværre begyndte det at regne, så vi nøjedes med at bruge brusebadene;-) Derefter kørte vi til Cape Hillsborough National Park hvor vi ville overnatte. Stedet er kendt for sine mange kænguruer nede på stranden omkring solnedgang og opgang. Så da vi ankom tæt ved solnedgang, smuttede vi ned på stranden for at spotte de hoppende plysdyr – men de var alle sammen blevet hjemme (hvor end det så var) for der var ikke en eneste kænguru! Stranden var dog smuk, med store sten ude i vandet og ind ad stranden. Om morgenen vågnede vi til lyden af de største regndråber – og det skulle vise sig at fortsætte hele dagen! Vi kørte de sidste par timer op til Arlie Beach, hvorfra vi på onsdag skal ud på en 2 dages sejltur til Whitsundays. Da vi ankom til Arlie, kiggede vi os omkring i byen, fik hentet vores boardingkort til båden og slappede af. Vi besluttede os for at betale for en overnatning på campingplads, hvor vi lavede et rigtigt måltid mad – kylling med salat og kartoffelmos – ikke dårligt;-) Næste dag begyndte det at klare lidt op og vi smuttede derfor af sted til et nærtliggende vandfald. Efter vandfaldet gik vi en tur op i bjergene – et 2,5 km’s trek til et look out over whitsunday øerne - men enten gik vi forkert eller også var der meget længere end som så, så efter en times trek, rimeligt stejlt opad, vendte vi om. Og netop som vi var vendt om, gik mine flip floppere i stykker! (så Michael lånte mig sin ene sko, og vandrede ned med en bar fod og en flip flop, hvilken gentleman). Trekket var nu meget smuk med regnskov højt og udsigt ud over vandet. Da vi kom retur smuttede vi ned i byen og fik vores bagage opbevaret, så nu er vi klar til sejltur i morgen. Vejrudsigten siger sol i morgen og overmorgen, efter 3 dage med regn her i området, så vi er ret heldige;-) Hvis altså vejrguderne holder deres ord;-)

Fraser Island

Da vi ankom til Harvey tjekkede vi ind på et skønt lille campsite, hvor vi fik et dobbeltværelse gratis i 2 nætter inklusiv i den Fraser tur vi havde booket. Turen til Fraser startede onsdag, hvor vi mødtes med de to andre par på campsiten, som vi havde booket turen med. Vi fik hentet vores store 4 hjuls trækker med campingudstyr og mad og kom godt ombord på færgen med Michael som chauffør. Vi havde inden turen planlagt en nogenlunde rute, som vi ville følge og startede dagen med en tur til Lake Wabby – en stor sø omringet af sandpyramider. Efter at have kørt så tæt på som muligt med bilen, gik vi en halv times tid gennem den smukke regnskov, inden vi ankom til sandpyramiderne og den grønne sø, hvor vi fik os en forfriskende dukkert. Vandet i søen var helt klart, men ser meget grønt ud på afstand, hvilket er på grund af bladende på bunden, som giver det grønne skær. Efter en god times solbadning ved søen, gik vi tilbage gennem de smukke omgivelser med rigt dyreliv og fik frokost, da vi kom retur til bilen. Efter frokost kørte vi op langs Frasers østkyst, hvor vi stoppede ved et vrag og nød den tidlige solnedgang, inden tidevandet blev så højt, at vi måtte køre mod en nærliggende campsite. Her fik vi slået vores telte op og indenfor cirka 5 min. fik vi alle sammen omkring 80 myggestik hver! Så kløende, fik vi hurtigt skiftet til lange bukser og trøjer og fik startet grillen og fandt øllerne frem. De to andre par, faldt vi godt i sving med fra først vi mødtes – det ene et australsk/tysk par og de andre et tysk ”par” (eller det vil sige at vi fandt ud af på sigt, at de bare var venner, da han var homo) ;-). Vi fik grillet nogle bøffer og australske pølser og sluttede aftenen af med at grille skumfiduser på rigtig campingmanér, mens Luke (den australske fyr) fortalte en masse historier om Australiens farlige dyr (de har åbenbart en top 5-10 giftigste dyr indenfor de fleste arter) og aboriginals! Det var næsten ligeså uhyggeligt som gyserhistorier, hehe;-)

Efter morgenmaden næste morgen, vendte vi snuden mod nord og kørte op til ”Indian Head”. Fraser Island er omkring 130 km lang og 30 km bred og det hele er sand, så det er ikke bare lige at køre 80 km/t op af strandbreden;-) Efter lidt over en times kørsel, kom vi frem og gik op til Indian Head, en kæmpe klippespids ud i vandet, hvor vi havde et smukt udsyn fra. Her spottede vi efter de tigerhajer, som omringer havene omkring øen, men så ingen – til gengæld så vi en masse mantarays oppe fra klippen ned gennem det klare vand. Tigerhajerne er så mange omkring Fraser, at der er omkring 70% chance for at møde en, hvis man bader ved stranden – så derfor badede vi selvfølgelig ikke, selvom det var fristende - og så sjovt nok heller ikke andre i vandet! Efter den fantastiske udsigt fra Indian Head, gik vi langs den smukkeste strand til ”Champagne pools”. Champagne pølene var helt fantastiske. Det er små pools formede i klipperne, hvor man kan bade i det klar havvand. Bølgerne sprøjter ind fra havet op over klipperne og fylder de små pools med skummende havvand, super cool;-) Efter at have badet og solbadet ved champagne pølene, smuttede vi sydpå igen, og passerede ”Eli Creek”, en lille klar å, der løber igennem den grønneste regnskov. Her flød vi gennem den lavvande å ud til stranden, hvor vi holdte picninc med hjemmelavede sandwiches. Derefter cruisede vi omkring på øen og spottede et par dingoer – de knap så venlige vilde hunde og gjorde et stop ved ”The pinnacles”, et par røde sandpyramider ved stranden. Om aftenen grillede vi igen under stjernene;-) På fulde maver smuttede vi til køjs og om natten faldt temperaturen drastisk, hvilket resulterede i en ret kold nat med knap så megen søvn!

Næste morgen stod vi tidligt op, fik pakket vores grej sammen og kørte mod ”Lake Birrabean”, hvor vi ankom kl 8.00. Søen var helt fantastisk – ligesom berømte Lake McKenzie, har den det klareste blå vand omringet af den hvideste sandstrand, totalt postkort perfekt. Her besluttede vi at bruge resten af dagen, inden vi skulle med færgen tilbage kl 14.00. Vi slappede af og badede i den utrolige klare sø og omkring middagstid pakkede vi sammen for at nå kl. 14 færgen, som vi havde billet til. Efter en lille times kørsel, fandt vi ud af vi var kørt forkert, så Michael måtte køre som en gal gennem Frasers knap så gode terræn, så vi lige akkurat nåede færgen tilbage til Hervey Bay! De tre dage på Fraser var helt fantastisk og naturen noget af det smukkeste jeg har oplevet. Man kunne sagtens bruge flere uger på at udforske øens mange forskellige terænner, natur og dyreliv, men vi har jo også en masse andet på programmet;-) Da vi kom tilbage til Hervey Bay fik vi udvekslet kontaktoplysninger med vores nye venner og derefter smuttede jeg i seng (kl. 16.00) – ja alt den friske luft havde tæret godt på mine kræfter og jeg sov til kl. 6.30 næste morgen;-)

Idag kørte vi så fra Harvey Bay og nordpå. Vi skal være i Arlie Beach tirsdag eftermiddag, hvorfra vi tager på en 2 dages sejltur til Whitsundays om onsdagen. Der er godt 800 km derop, så vi gør stop oppe ved Keppel Island, hvor vi regner med at bruge en dag, og så køre stille og roligt videre op til Arlie Beach.

Saa er billedalbumet ogsaa opdateret!

Brisbane - kænguruer og koalaer!

Efter en særdeles god nat på en af de mange servicestationer, vi kalder vores hjem, kørte vi videre ind til Brisbane, hvor vi gjorde vores første stop ved et koala sanctuary, Lone Pine. Med hensyn til servicestationerne, så får vi faktisk flere faciliteter end ved at ”købe” et stykke græsplæne på en campingplads. På servicestationerne er der oftest McDonalds = lig med trådløs internet i campervanen, hvis vi parkerer foran, handicaptoiletter med de reneste brusebade (noget bedre end de fleste campingpladser), mad i lange baner fra diverse udbydere, wraps, burgers, steaks osv, og sidst men ikke mindst fred og ro om natten. Mere kan vi vidst ikke bede om – nååh ja og vigtigst af alt, det hele er gratis;-) hehe… Nå men som sagt så kørte vi direkte til Lone Pine, en lille zoo, mest kendt for sine mange koalaer – i alt 150 styks;-) De var noget så nuttet, især dem i ”kindie” = børnehaven;-) Vi skulle da også prøve at holde en af dem (til ”sølle” 16 dollars!!!) ;-) Da det blev min tur, protesterede koalaen dog noget og fik sine kløer frem. Så efter dyrepasseren havde prøvet at give mig den et par gange, endte det med at de hentede en anden. Ved ikke om det var mig personligt den ikke kunne lide, eller om den bare var træt;-) Den ”nye” koala var dog mere samarbejdsvillig og rigtig nuttet, trods sine mange kilo. Ja let var den ikke, så 6 billeder senere, var det ”heldigvis” Michaels tur;-) Efter at have krammet lidt med de nuttede koalaer, købte vi noget kængurufoder og gik ind i det åbne område, hvor de hoppede omkring, og håndfodrede dem. Det var vildt sjovt og jeg rendte hele tiden hen til kiosken for at købe mere mad, hehe;-) De er helt ved søde og rigtig bløde at røre ved. Ellers gik vi rundt i parken det meste af formiddagen og lidt af eftermiddagen og så på alle dyrene og nød det gode vejr. Ved en tre tiden kørte vi indtil South Bank i Brisbane og nød den skønne skønne lagune nede ved floden. De har bygget en rigtig strand, det ligner seriøst den skønneste tropestrand, med rigtigt sand på bunden af lagunen og vandet er en blanding af saltvand og klor, så man fik stadig strandfornemmelsen, men det var noget rarere end det stærke saltvand fra havet – genial ide;-) Her brugte vi det sidste af eftermiddagen på ”stranden” og dyppede os i vandet med udsigt over til Brisbanes bymidte og skyline, perfekt;-) Da solen var begyndt at gå ned (hvilket den desværre gør ret tidligt 17.30) kørte vi lidt udenfor byen igen og sov på en af servicestationerne;-)

Da vi vågnede næste morgen, kørte vi ind på en campingplads og pladserede bilen, for at tage bussen ind til centrum, da vi ikke synes vi gad køre rundt derinde + betale en formue i parkering. Så vi tog bussen ind til centrum hvor vi gik op ad ”Queens St.” (strøget) og kiggede lidt i butikker og nød vejret og atmosfæren;-) På torvet satte vi os og hørte en ”gadesanger” synge og spille, mens vi konsumerede et subway flute. Det endte faktisk med at vi købte musikerens plade, som vi spurget om vi måtte få signeret af ham, hvilket han glædelig gjorde;-) Hen ad eftermiddagen gik vi over Victoria Bridge og vendte snuden mod South Bank igen – ja den var altså for lækker den strand, til at man kun skulle smide sin dovne krop på den en gang;-) Efter et par timer på Street Beach, som den hed, smuttede vi ned og fik en ordentlig burger, inden vi vendte snuden mod campingpladsen. Trængte vi efterhånden til efter at have levet på boller med nutella og spaghetthi, stort set siden vi ankom til Australien!

Næste dag besluttede vi at køre i Australien Zoo (da de havde lovet dårligt vejr dagen efter), hvor vi brugte det meste af dagen i strålende solskinsvejr. Vi så igen de skønne koalaer og fodrede kænguruerne, så tigershows, elefanter og selvfølgelig krokodilleshow i Steve Irwins berømte krokoseum;-) Igen var kænguruerne favoritten;-) Koalaerne er nu også meget kære, men de er bare så dovne, at der ikke er meget sjov ved dem, særlig lang tid af gangen, eftersom de sover 19 timer i døgnet (hmmm, har jeg mon været en koala i mit tidligere liv?);-) Tigerne var også fascinerede, og man kunne købe sig adgang til at få taget et billede med dem, mens man agede de store flotte dyr. Var jeg egentlig ret hooked på indtil jeg fandt ud af de tog 500 dollars for det (altså knap 3000 kr)! Og så synes vi det var dyrt i Thailand, hvor det kostede 200 kr, hehe;-) Vi var egentlig tæt på at tage til tigertemplet i Thailand, men droppede det, da vi hørte en masse omkring doping af dyrerne osv. Efter en hel dag i Stewe Irwins spirit kørte vi nordpå mod ”sunshine coast” og Noosa.

Om morgenen vågnede vi allerede kl 6.00 og kiggede lige udenfor, hvor solen var ved at stå op og tågen lå nede mellem træerne, smukt syn. Men efter 5 min kravlede vi tilbage i soverposerne og sov et par timer mere. Da vi vågende igen, fik vi vores billige cornflakes (og Michael vil jo helst have frosties, da der er sukker på – så jeg har stjålet en hel pose med sukker fra Mc D, så vi kan nøjes med det billige, hehe) og småsnakkede med nabocamperen – en ældre herre, der endte med at give os både national geographic omkring Australiens østkyst og et super godt kort med restepladser indtegnet;-) Efter morgenmaden pakkede vi vores grej sammen og kørte til Harvey Bay.

Surfers Paradise

Da vi ankom til Guldkysten gjorde vi stop ved Surfers Paradise, hvor vi parkerede bilen og gik en tur ned på den kilometer lange sandstrand. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men det blæste godt, så vi lagde os ikke og solbadede, men gik i stedet langs vandet og nød solen. Derefter smuttede vi op i byen og kiggede og tog selvfølgelig et billede af ”surfer” indgangen til stranden;-) Hen ad ved middagstid gik vi tilbage til vores hippie van og fik lidt madder inden vi vendte snuden mod et kæmpe mall her i surfers. Det var seriøst stort og var lavet som en lille by, hvor alle butikkerne lå udendørs – ret hyggeligt. Ja ellers lavede vi ikke så meget andet i Surfers Paradise – heller ingen surfing, da priserne var skyhøje, så det bliver længere nordpå. Men prøves skal det i hvert fald;-) Surfers Paradise mindede egentlig meget om Miami, både den brede sandstrand med skyhøje bygninger i baggrunden og så har de også alle fastfoodkæderne, inkl Hooters (Lige noget for dig, svigerfar) ;-)

Ny e-mail adresse

Til info, så er min gamle mail i stykker - eller det vil sige at jeg af en eller anden grund ikke kan modtage mails! Jeg tror den er ramt af noget virus. Så har oprettet en ny e-mail adresse som er michelle_b_andersen@hotmail.com. Skriv til den fremover. Og send gerne en e-mail så jeg har jeres, da alle mine kontaktpersoner er væk:-(

Lovely Bayron Bay

Onsdag vågnede vi op i Bayron Bay til den klareste solskinshimmel;-) Skøøøønt vejr. Vi skyndte os at få gjort os klar, med et bad, en omgang cornflakes og en hurtig pakning af camperen, inden vi kørte mod Bayron Bays berømte fyrtårn. Vi parkerede lidt nede af bjerget, da det var gratis, og gik den smukke vej op til fyrtårnet. Udsigten heroppe fra var helt fantastisk og fyrtårnet var ret charmerende. Derefter gik vi videre omkring fyrtårnet og ud til Australiens østligste punkt, hvor vi kunne se bølgerne fra det klare vand sprøjte op over klipperne. Vi fulgte stien videre ned til en lille stenet strand, hvor vi sad lidt og kiggede på surferne. Vi har snakket om at tage et par surfer timer i Bayron Bay, men tror vi venter til Surfers Paradise i stedet. Jeg ville ønske jeg bare kunne leje et surfbræt og hoppe ud i bølgerne, det ser så fedt ud (og for de fleste også pærelet ud). Men hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg at der skal flere ugers træning til, før jeg kan få rejst min krop op at stå på et af de der surfbræt;-) Jeg tror til gengæld også at hvis man kan finde ud at det, bare lidt, så bliver man bidt af det, første gang man prøver det - så måske lidt farligt at kaste sig ud i (en ret dyr hoppy at skulle flyve til Australien hver gang man vil surfe på nogle af de bedste bølger i verden)! Bayron Bay er nu en hyggelig lille strand/surfer by, med en meget laid back atmosfære og en masse backpackere i campervans;-) Det er lige før, at der er flere campervans, end der er almindelige biler, hehe;-) Men det er nu forståeligt at vi unge bliver tiltrukket af den hyggelige by, med den meget afslappede atmosfære:-) Efter vores lille morgentur, fandt vi en stille og rolig, men vidunderlig smuk strand, hvor vi slog os ned et par timer – igen gik tiden med at kigge på de chikke unge med deres surfbræt under armen og vi fik da også selv dyppet os i de store klare bølger, som krævede lidt kræfter at holde sig stående i;-) Strandende her i Australien (indtil videre) er så smukke, med deres klare blå bølger med et strejf af grønt - ja man får lyst til at hoppe i hver gang man passerer en! Efter en skøn og solskinsrig dag på stranden, smuttede vi op i byen og kiggede os lidt omkring i det små butikker, inden vi satte kursen mod Guldkysten. Lidt udenfor Byron Bay kørte vi forbi den mest smukke solnedgang, hvor en masse træer ude i en sø spejlede sig i solnedgangens stråler. Vi holdte ind og nød den sidste sol og klippsede et par gange med kameraet. En lokal fortalte os, at det faktisk ikke var en sø, som ført antaget, men en kontrolleret oversvømmelse, for at gro græs til videresalg - smukt var det nu alligevel! Derefter kørte vi videre mod en resteplads længere nordpå. I nat står den nemlig på gratis overnatning, inden vi i morgentidlig kører de sidste par kilometer ind i Queensland til Surfers Paradise, hvor vi har planlagt at overnatte et par dage;-)

Port Stephens

Det tog lidt længere tid end forventet at komme til Port Stephens og vi ankom først hen ad eftermiddagen, hvor vi efter et hurtigt kig på havnen, smuttede i supermarkedet og handlede, så vi kunne grille til aftensmad. Efter vi havde handlet fandt vi en campingsplads, hvor vi betalte for en enkel overnatning. Egentlig mest pga af badefaciliteterne. Da vi havde fundet vores plads, startede vi barbequen, men den var så langsom, at vi fandt vores eget grej frem og ”grillede” kyllingevingerne på en pande over et gasblus;-) Om morgenen fik vi et dejligt og langt tiltrængt bad og da vi kom tilbage til camperen var der tusindvis af farverige papegøjer! Nå. Men vi fik pakket hippie vanen sammen og kørte ud til Fringe Bay, hvor vi spadserede langs stranden i morgensolen og nød den smukke udsigt. Derefter vendte vi campervanen mod Bayron Bay, godt 700 km nordpå. På vejen overnattede vi på en hvileplads for langtidschauffører, hvor vi om morgenen brugte ”deres” badefaciliteter – en udmærket gratis nats søvn;-) Om morgenen kørte vi ind til Bayron Bay, men det begyndte at pisse ned inden vi nåede byen, og det blev desværre ved:-) Da vi ankom kørte vi en del rundt for at finde et sted at placere camperen. Desværre er det ulovligt at parkere og overnatte i byområderne, så vi måtte tjekke ind på en campingplads (og de er lidt pebret her i området). Nå men vi kan jo altid anvende faciliteterne, nu vi har betalt for dem, pool, køkken og bad!

Living the camper Life - Blue Mountains

Vores sidste dag i Sydney, regnede det som vejrudsigten havde forudsagt, så vi fik ordnet en masse praktiske ting, så som at kigge på vejkort, planlægge afhenting af bil og undskylde til vores værelseskammarat for nattens episode, hehe. Nej det er ikke som i tror! ;-) Men vores ene værelseskammerat Patrick (et rigtig pothoved, som ryger flere gange om dagen ude på toilettet) kom som sædvanlig hjem midt om natten. De andre nætter har jeg slet ikke hørt ham, men det gjorde jeg i nat, da han sad foran køleskabet og åbnede den ene mimimars efter den anden, hvilket larmede ret meget. Jeg troede det var Michael, i min halvt sovende, halvt vågne tilstand, og begyndte at råbe at han larmede;-) Da jeg hørte papiret af endnu en marsbar, råbte jeg at han ikke skulle stjæle de andres mars og at han godt kunne svare mig! Jeg ved ikke om Patrick forstod lidt af hvad jeg sagde, da han er tysker, men han løb i hvert fald ud af værelset. Så nu var jeg faktisk ret irriteret (jeg troede stadig det var Michael) og ventede et par minutter på han skulle komme tilbage, men så tænkte jeg at det kunne være han gik i søvne, så jeg stod ud af sengen, men så til min store overraskelse at Michael lå i sin seng, hehe. Og så gik det op for mig at det var Patrick og ikke Michael jeg lige havde givet en skideballe. To timers tid senere kom Patrick igen hjem (nu var kl. 6.00 om morgenen) og jeg prøvede at forklare ham hvad det var sket, men sov vist lidt samtidig, for han fik forklaringen på dansk, og jeg sov inden samtalen var ovre tror jeg. Så næste dag fik jeg endelig forklaret ham det, og han sagde bare, at han troede jeg snakkede i søvne, hehe. Nå men om aftenen tog vi en tur i Imax i Sydney, som har verdens største biografskærm, og så Ironman 2:-) Egentlig mest Michael, der ville, men filmen var faktisk overraskende god, og skærmen og surond sound’en var også en meget sjov oplevelse. Vores sidste nat i Sydney, blev den værste. Vi kom ret sent hjem fra biffen (omkring midnat) i forhold til at vi skulle have pakket og skulle op kl. 6.00! Og da vi endelig kom i seng kunne vi ikke rigtig sove. Kl. 1.00, da vi halvblundede, kom Patrick hjem for at hente sit pot, men opdagede at hans bærbare var stjålet! Så vi (som var de eneste i værelset) blev selvfølgelig vækket. Han troede godt han vidste hvem det var, en af hans venner (også pothead) som han havde inviteret ind på værelset tidligere på aftenen! Men det tog næsten to timer før der var ro igen og da, vi endelig var faldet i søvn, kom to andre fra værelset hjem fra byen! Så det blev kun knap 2 timers søvn inden vækkeuret ringede og vi skulle op! Vi var godt trætte, men fik bilen afhentet ude ved lufthavnen kl. 8.00 lørdag morgen, hvorefter vi kørte mod Blue Mountains. Her ankom vi omkring kl. 12.00, men vi var så trætte at vi startede med at køre ind til siden ved en vej og ligge os om bag i bilen og tog en 1,5 times lur:-) Den bedste lur i lang tid;-) Derefter var vi som født på ny, og brugte resten af dagen i/omkring Blue Mountains. Området er super smukt med de flotteste view points ud over det bølgende landskab omringet af klipper. Da solen gik ned, kørte vi hen til et campsite og parkerede, smuttede ind bag i bilen, smurte et par madder og gik til køjs og sov 12 timer!!! Da vi vågende 7.30 stod vi op og opdagede vi havde den flotteste udsigt (vi kunne ikke se det dagen forinden, da solen var gået ned, da vi ankom). Skyerne var cirka 50 meter under os nede mellem de høje bjerge og solen var stadig glødende fra solopgangen – sådan en udsigt ville jeg gerne stå op til hver dag;-) Efter morgenmaden, pakkede vi sammen, og kørte mod Port Stephens, vores 2. stop på ruten. Bonus infor: Hvis i ser godt efter så kan i måske finde Michael på det andet billede i dette indlæg fra toppen;-)