Efter 2 nætter i Mui Ne, havde vi bestilt en busbillet videre til Nha Trang om lørdagen, med pick up kl. 13.30. Da vi skulle tjekke ud kl. 11.30, fik vi lidt middagsmad i resturanten inden afhentning. Klokken lidt over 13 kom der så en bus, men det var åbenbart ikke os, der skulle med men ”room 14”, som tilsyneladende ikke var klar endnu – og det havde buschaufføren ikke tid til at vente mere end 2 min på, så den kørte uden de to passagerer. De to fyre, som skulle have været med bussen dukkede op 5 min senere og havde fået at vide at bussen kørte kl. 13.30 af personalet, som de havde booket ved på hotellet – men det var de tilsyneladende ret ligeglade med, så de to fyre måtte finde en taxa, som kunne indhente bussen! Så da vores b
us endnu ikke var kommet 13.30 var jeg efterhånden ret nervøs. Vi blev dog hentet omkring 13.40 af en ”sleeper” bus, så vi kunne ligge ned på den 5 timers køretur (eller jeg kunne, Michael kunne ikke helt) ;-) Køreturen til Nha Trang var vildt flot, med den smukkeste natur, de grønneste rismarker med imponerende bjergkæder i baggrunden. Da vi ankom til Nha Trang kørte bussen os selvfølgelig ”langt” væk fra backpacker stedet! Jeg er lidt træt af de små fidusser, med at de skal køre turisterne hen til en masse ”moto’s” (motorcykler med chauffører) så de kan tjene på at køre os tilbage til backpackerstedet (som vi lige har passeret 1-2 km tidligere med bussen). Så i trods nægter jeg altid at tage en moto (til 5-10 kr) og vil hellere slæbe den tunge backpack hele vejen tilbage;-) Vi fik checket ind på et udmærket hotel med en super udsigt over stranden. Derefter gik vi ud og fik pizza, uhmmm – og derefter hjem og nød aircon i værelset (lang tid siden vi har haft den luksus, hehe).
rdi vi er her i lavsæsonen, for vi har egentlig ikke oplevet særlig mange turister nogle af stederne i Vietnam. Dog var der andre på stranden, heriblandt nogle lokale, der badede med styrthjelm på, haha! Nha Trang strand er skøn, da den er meget bred – minder lidt (kun lidt) om Miami beach. Nha Trang har de seneste år fået en større make-over, som har resulteret i en super flot promenade langs den 6 km lange strand. Ved middagstid tog vi i vandland, som næsten vra placeret på stranden, hvor vi legede i en times tid – rutsjede i den vildeste rutsjebane, hvor man sidder i gummiringe og får sindsygt meget fart på og hang i en slags svævebane ud over en pool, hvor man får enden blev kastet af, FUN FUN;-) Efter vandland rumlede Michaels mave, så vi fandt et lille sted, hvor vi fik middagsmad. Derefter smuttede vi på stranden igen. Hen på eftermiddagen blev vi enige om at det var nok sol for i dag, så vi tog tilbage på hotellet (hvilket er lig med at gå over gaden, omkring 100 m) og fik et bad, inden vi gik på sightseeing i byen. Vi startede med at gå hen til Nha Trang Chatedral, hvor der tilfældigvis var gudstjeneste, så vi ”deltog” – lang tiden siden vi har været i søndagskirke! Det var faktisk ret smukt – der var så mange samlet, både unge og gamle, som sang sammen, og man fornemte f
ællesskabet. Efter salmerne, begyndte prædiken og eftersom vi ikke forstod meget smuttede vi videre til togstationen, for at købe billetter til nattoget til Danang i overmorgen. Sidste stop på vejen hjem var det mest inspirerende galleri jeg har besøgt. Fotografen bag billederne i galleriet er Long Thanh, Vietnams største fotograf, og verdenskendt (havde dog ikke hørt om ham før, men hans imponerende samling af priser for sine værker, viste hvor berømt denne herre er, og ikke uden grund). Han tager sort/hvid billeder af hverdagssituationer i Vietnam og er fandens god til. Virkelig flotte billeder. Tjek dette link for at se nogle af hans billeder: http://www.elephantguide.com/longthanh/galleries/index.htm. På vejen gik vi forbi en resturant og bestilte to fruit shakes to go! Mens vi ventede på dem, kom en ældre vietnameser hen til os for at sælge bøger – første tanke var ignorer ham, da der er så mange, der vil sælge deres souvenirs – men da han fik at vide vi var fra Danmark, viste han os en lille samling af billeder af den royale familie, som han vidste mere om end vi gjorde. Han vidste hvornår Dronningen sidst havde været ude at rejse, navnet på prins Henriks forældre, hvem der var gift med hvem osv. Ret imponerende! Det viste sig at han arbejdede på et bibliotek og om aftenen kørte han så rundt for at sælge postkort mm. for at tjene penge til sin familie – så vi fik lidt medlidenhed og købte for 30.000 dong (10 kr) grimme postkort af ham. Men en helt utrolig viden den fyr havde, ikke bare om den danske kongefamile, men han havde en ret god paratviden! 
på bådens øverste dæk – vietnamesisk måltid, som ikke var så ringe endda og derefter blev vi tilbudt gratis lokal rødvin i den flydende bar;-) Sidste stop havde vi et par timer på en ø til fri disposition. Hele turen var i det hele taget lidt skuffende. Sys ikke rigtig det var hvad vi havde fået beskrevet, men vi havde trods alt en god dag. Efter et måltid mad på fastlandet gik vi tidligt i seng, da vi begge var lidt sløje – om natten vågnede vi også begge og havde det rigtig skidt, med feber og hovedpine. Om morgenen havde Michael fået det lidt bedre, men jeg havde tværtimod fået det noget værre. Vi havde egentlig planlagt det bedste sightseeing i Nha Trang til sidst, men jeg var så afkræftet og syg at vi måtte droppe det. Vi skulle først med nattoget til Danang (og derfra med bus til Hoi An) kl 19.00 og vi skulle tjekke ud kl. 12.00 på vores nuværende hotel! Men personalet ved det hotel vi boede var så søde at rydde sofaen i lobbyen til mig, så jeg kunne ligge der og være syg efter vi havde chekcet ud! Michael brugte det meste af dagen på internettet (også gratis på hotellet, trods vi var tjekket ud) og så fik han ud og fik lidt middagsmad. Eller lavede vi ingenting. Jeg kunne knap nok pakke min backpack og havde egentlig kun kræfter til at ligge ned. Kl. 18.30 tog vi en taxa ned til toget, som vi faktisk havde set frem til – da vi kun havde hørt godt om kvaliteten af togene. Men der blev vi pænt skuffet – vi havde som i Kina taget de billigste billetter – Hard Sleeper – og her var det bogstaveligt talt hard sleeper = ingen madras! Så da vi ankom til Danang kl 7.00 o
m morgenen, var vi ret kvæstet og lidt ømme i kroppen, efter at have sovet på en jernseng med et lagen på. Vi fik dog sovet lidt og delte kabine med tre ældre vietnameser, som var rigtig flinke. Det var kun den ene, der snakkede lidt engelsk og han og Michael blev rigtig gode venner:-) Da de skulle til at spise tilbød de os at spise med, men vi havde lige spist og takkede pænt nej (plus det så lidt specielt ud det de kokkerede inde i kabinen, noget med nogle mærkværdige æg og noget mystisk kød i en baguette). Nå da vi ankom til Danang, gik vi mod busstationen, hvor der skulle være en bus, som kører til Hoi An (vores destination). Da vi havde gået lidt, kom to vietnameser op til os på motorcykler og tilbød os at køre os dertil for 5 dollars hver (=100.000 dong, for cirka en 40 minutters køretur dertil mod en time i bus til 10.000 dong). De kom fra Easy Riders, som vi havde læst godt om og da det sparede os 3 timer (grundet ventetiden på bussen) og vi fik dem priet ned i halv pris, slog vi til. Så med backpacken spændt bagpå satte vi os op på hver sin ”kæmpe” motorcykel og kørte mod Hoi An. Overraskende behagelig tur og lidt sjovt at folk gloede efter de store cykler på vejen. Da vi kom til Hoi An, kørte Easy Riderne os hen til vores ønskede hotel, men det var lidt for dyrt, så de kørte os videre til et billigere hotel de kendte – hvor vi fik et stort værelse med pool til 10 dollars – så her bor vi så nu. Det endte også med at vi bestilte en tur med de to flinke Easy Riders, så efter to dage i Hoi An, kommer de og henter os på motorcykler og så skal vi ellers ud at se ”rigtige” vietnam. Vi skal en tur ud på landet og se rismarkerne, op igennem bjergene og se vandfald og besøge nogle af minoritetslandsbyerne, og se deres levevis. I alt skal vi sidde bag på motorcyklerne i 2 dage – så en enkel overnatning og to dages kørsel – før vores Easy Riders kører os til Danang, hvorfra vi flyver til Ho Chi minh og videre til Australien.
0 kommentarer:
Send en kommentar