Hoi An er en lille by, kendt for sine gamle bygninger i Old Town og sine mange skræddere. Du kan få syet et ægte kashmir jakkesæt, kopieret fra modeller som f.eks. Hugo Boss og tilpasset lige til dig for omkring 60 dollars! Men heldigvis (havde jeg nær sagt) har vi ikke plads til skidtet i vores backpacks. Desuden var vores Easy Riders tur også lidt pebret, men jeg er sikker på det er alle pengene værd! Har i hvert fald kun hørt godt om dem – så det glæder vi os rigtig meget til;-) Efter vores Easy riders venner efterlod os på hotellet, fik vi os en lille lur. Jeg var stadig lidt sløj, men havde det ti gange bedre end i går – så forhåbentlig i bedring! Da vi vågende hen af ved middagstid gik vi en tur ned til Old Town i Hoi An. Der er den hyggeligste atmosfære i gaderne mellem de 150 år gamle bygninger og cyklister (der må ikke køre motorkøretøjer i denne del af byen). På vejen smuttede vi ind i en boghandel, hvor vi fik byttet (plus betalte lidt ekstra) os til nogle nye krimier af Jo Nesbø og det forsvundne symbol. Kvinden som ekspederede os, talte ikke så godt engelsk, men var den mest smilende dame, jeg har mødt. Hun synes vi havde en god humor og at vi var noget så smukke - godt salgstrick;-)
For hver dag vi er i Vietnam, forelsker jeg mig mere og mere i landet. Mit indtryk af vietnameserne fra første indlæg har vendt 110% - det er det venligste folkefærd og de mest smilende mennesker, vi har mødt indtil videre på vores rejse. Same Same med Hoi An, synes byen er endnu mere fantastisk end i går. Alle de lokale er så søde, hjælpsomme og snaksalige – som f.eks. her til aften smuttede vi over på den anden side af gaden for at spise på en resturant uden kunder. Vi blev vel modtaget og der blev serveret gratis the og sat romantisk musik på for vores skyld;-) Den ældre dame, som ekspederede os, var så sød og tilbød os at vise os rundt uden for byen i morgen eftermiddag, i hendes fritid m
ellem kl. 15.00 og 18.00. Desværre kunne vi ikke da vi jo skal af sted med Easy Riders i morgen tidlig! Så efter vi havde spist, kom hun tilbage med et deltaljeret håndtegnet kort over området, så vi selv kunne tage rundt hvis vi kom tilbage til Hoi An – det havde hun lige brugt 20 minutter på at tegne over i hjørnet mens vi spiste færdig, sødt… I dag har vi brugt det meste af dagen på to lejede cykler til 4 kr. per cykel;-) Vi startede med at cykle ud til stranden, 5 km fra Hoi An, hvor vi brugte det meste af formiddagen. Også her oplevede vi en helt anden mentalitet hos de lokale sælgere end vi oplevede i starten af vores tur i Vietnam – de var egentlig ligeså meget ude efter en god snak og blev ikke sure når man efter 10 minutter endte med at takke nej til varerne. F.eks. var der den her unge pige, som fortalte os om hvilket år vi var født i og hvad det betød. Hun fortalte os også om hendes og de andres arbejdsgang på stranden og om hvordan de skiftes til at have et bestemt område af stranden hver dag, da de ikke ville skænde
s om kunderne. Og til sidst spurgte hun om vi ville se hendes ting og hvis vi ikke ville købe noget, så var det helt fint. Så ingen sure miner og ret interessant at høre om de dejlige menneskers liv, som de faktisk gerne vil have lov at fortælle om. Senere kom den samme pige hen til os for at hilse på og ønske os god dagen – uden at prøve på at sælge noget. Efter en afslappende formiddag på stranden, tog vi cyklerne og kørte rundt lidt uden for Hoi An, hvor der var et smukt syn af rismarker. Skyerne begyndte dog at se lidt truende ud – men det var stadig stegende varmt, så vi kørte hjemad og lagde os ved poolen. Hen af eftermiddagen cyklede vi ned til kanalen og nød udsigten. På vej hjem købte Michael sig et par ”Billabong” shorts til 3 dollars;-) Vi er begge to virkelig faldet for landet og hvis det ikke var fordi vi havde købt billetten til Australien, var vi blevet et par uger mere. Men hvem ved, måske vi kommer tilbage efter Australien og NZ og ser os omkring i resten af landet!? ;-)
0 kommentarer:
Send en kommentar