Down Under - Melbourne

24.4.10 / Indsendt af Michelle & Michael /

Turen til Australien gik godt med hensyn til flyskrækken, men udover det var vi ret så uheldige. Som nævnt havde vi i alt fire flyvninger over 2 døgn mod Australien. Første fly var fra Danang (midt i Vietnam) ned til Ho Chi Minh City igen (da det var billigere at flyve via den lufthavn). Da vi i god tid (som jeg jo helst altid skal være, af og til lidt for god tid) kom til lufthavnen – nærmere præcist kl. 6.20 – fik vi at vide at vores fly var forsinket og først afgik kl. 11.20! Og Danang lufthavn er ikke ligefrem en super spændende en af slagsen, træls! Da vi ankom til HCMC checkede vi os ind på det hotel vi tidligere havde boet på i byen og havde så en eftermiddag til rådighed, inden vi næste morgen skulle med fly nummer to til Singapore kl. 8.40. Vi havde informeret personalet, om at vi var tidligt oppe og ville chekke ud kl. 6.00 næste morgen, hvilket de var helt indforstået med - men da vi stod op var vi låst inde! Porten til hotellet var låst og lyset i receptionen slukket! Efter at have banket og småråbt lidt, kom en meget søvnig ejer ud fra baglokalet og låste os ud! Så ti min forsinket var vi på vej mod lufthavnen;-) Da vi ankom til Ho Chi Minh Lufthavn, var det første vi så at vores fly var en lille time forsinket. Vi satte vi os derfor og fik lidt morgenmad og mens vi sad der fløj mine tanker hen mod opladeren til vores bærbare computer (af hvilke grunde ved jeg ikke, men heldigt var det, for vi havde nemlig glemt det på hotelværelset). Så Michael smuttede i en taxa tilbage til hotellet, hvilket kun to 15-20 min max herud, så det regnede vi ud, at vi sagtens kunne nå. Straks efter Michael var smuttet ud af lufthavnen, begyndte vores flyselskab at åbne for check-in, men Michael havde passene på sig, så jeg kunne ikke tjekke bagagen ind. Heldigvis var køen lang, så jeg var ikke så bekymret. Men efter en time, og stadig ingen Michael, havde jeg efterhånden godt ondt i maven. Køen til Check-in blev kortere og kortere og da der kun var et par stykker tilbage, kom Michael løbende ind i lufthavnen, spørg mig om jeg var lettet! Det viste sig at trafikken havde drillet og taxa chaufføren, som han kørte med ind til byen, var en rigtig klovn, der kørte små omveje. Så da Michael havde bedt ham vente, mens han hentede opladeren, stak han af fra regningen og fandt en anden taxa tilbage til lufthavnen, hehe! Nå men lige som vi nåede check-in skulle vi efterfølgende igennem paskontrollen, hvor vi blev stoppet og tjekket, da det vidste sig at den vietnameser, der havde stemplet vores pas på vej ind i landet, havde stemplet os til at måtte være i landet til og med den 1. April i stedet for at stemple at vi var kommet ind i landet den 1. April! Vi kom dog igennem og kunne gå direkte til gaten og boarde eftersom boardingen var startet! Da vi landede i Singapore, skulle vi ud og hente vores bagage og så tjekke ind igen (eftersom vi havde booket via forskellige selskaber = billigere ;-)) Heldigvis kunne vi tjekke tidligt ind (kl. 14.00) trods vores fly først gik kl. 21.00! Singapore lufthavn var nu ikke den værste lufthavn at vente i. Der var så mange ting at tage sig til, gratis city tour (vi kunne dog ikke komme på den, da vi havde været ude af lufthavnen – hvilket man ikke måtte – man skulle være i transfer, træls), biograf, sportsbar, gratis internet, Xbox osv. Så tiden fløj af sted;-) Da vi besluttede os for at gå mod gaten og vente opdagede Michael, at han havde mistet hans solbriller i terminal 2 (vi var i terminal 1), så han tog skytrain tilbage til terminalen for at lede efter dem, mens jeg ventede. Det Michael bare ikke havde tænkt over, var at der på billetten stod borading 19.55 – hvilket han troede var der boarding startede, men det var altså sidste chance for boarding i stedet! Så 19.45 var jeg igen ret nervøs for at misse et fly og fandt en af computerne, så jeg kunne sende en sms til ham (min egen tlf. virker ikke, da jeg har smidt opladeren væk)! Efter 5 min dukkede han op – uden solbriller – og vi løb hen til gaten, hvor vi endnu engang nåede det i sidste sekund! Efter ventetid, flyrejser og mine beroligende piller var jeg så træt at jeg sov hele vejen til Darwin, trods en rimelig kraftig turbulens, heldivis;-) Så sidste flyvetur var der ingen problemer eller uheldige episoder, og vi landede i Melbourne ved middagstid den 21. April efter en lang rejse!

Efter at være ankommet til Melbourne, tog vi en transfer til hostellet vi havde booket – og så meget kan jeg fortælle jer, at billigt er det ikke at bo Down Under – i hvert fald ikke som rejsende. Vi betaler 150 kr. per mand for at bo i et værelse med 6 andre! Vores budget i østen lød på max 30 kr. per mand for privat værelse, med tv og internet;-) Vi har kun 3 overnatninger i Melbourne og så tager vi videre til Sydney (med fly) hvor vi har 7 nætter inden vi henter vores minivan og kører op ad kysten i en måneds tid;-) Første dag i Melbourne tog vi hen og kiggede os omkring ved Victoria Market, hvor vi købte en masse billig frugt;-) Derefter vandrede vi lidt rundt i byen, som har en hyggelig atmosfære. Da vi havde 28 grader, tog vi videre til Royal Botanisk Have, hvor vi nød solen og de smukke omgivelser.
Anden dag i Melbourne havde vi lejet en bil, og planen var at køre langs ”Grat Ocean Road”- som skulle have en af de mest fantastiske udsigter langs kysten i Australien. Da vi nåede ned til begyndelsen af den flere hundrede kilometer lange strækning, begyndte skyerne at se lidt mørke ud og efter de første 30 km stod det ned i stænger, hvilket det fortsatte med resten af dagen. Ret øv! Sceneriet var nu meget flot, men vi ærgrede os over, hvor smukt det ville have været i solskinsvejr, og vi komme ikke rigtig ud at tage billeder pga regnen:-) Vi nåede egentlig ikke helt frem til vores destination, da vi ikke synes, det var meget værd at køre den lange tur, når vejret var så dårligt. Så vi kørte ind på en resteplads, hvor vi i en hurtig vending ramte en stor sten og lavede en pæn bule i den lejede bil (uden forsikring)! Så nu kunne dagen ikke blive meget bedre. På vej hjem stoppede vi ved de små byer, for at se om vi kunne finde en mekaniker, men først tredje by, fandt vi en lille biks – og til vores held med verdens flinkeste fyr! Han rettede bulen ud for os for et par øl! Pyyyha! Efter en lille times tid og en god snak med australiens flinkeste mekaniker, kørte vi hen til en golfbane i nærheden. Mekanikeren, som lavede bilen, havde tegnet et lille kort til os, hvor vi ville kunne se en masse kænguruer nær en golfbane – og sørme ja, mindst 50 kænguruer græssede inde på de enorme marker;-) Så lidt sigtseeing blev det til alligevel;-) Da vi nærmede os Melbourne igen, kunne vi selvfølgelig ikke finde ud af hvilken af de hundrede vejbaner vi skulle ind på, så det tog godt 1,5 time at komme retur til vores hostel!
Sidste dag i Melbourne, skinnede solen selvfølgelig igen – ikke at jeg vil klage over det, men satme træls det ikke var igår – så vi gik rundt i byen og fik også shoppet lidt;-) Derefter smuttede vi tilbage til hostellet, og lavede lidt spaghetti og kødsovs, hvilket var overraskende godt, efter tre dage med toastbrød og nutella;-) Hehe. Vi sparer på madsiden her, da logi er så dyrt, så det bliver ikke til så meget kød, hvilket nager Michael en smule! Kl. 16.00 bliver vi hentet på hostellet og kørt til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Sydney (en god times flyvetur).

Etiketter:

2 kommentarer:

Comment by Michelle C on 28. apr. 2010 12.03

:-O Sikke en tur for at komme til the Land Down Under, fik stress bare af at læse det :) Men godt I er kommet godt derned, og nået til Sydney i god behold :) Glæder mig til at høre meget mere om jeres rejsen i mit yndlingsland over dem alle :) Er stadig dybt misundelig :) ... Stort knus til jer

Anonym on 30. apr. 2010 09.40

Hey Twin;-) Ja det var en ret stressende tur herned, men det hele værd;-) So fare so good:-D Love Sydney, kunne godt blive boende et års tid, meeen tror ikke jeg kan få overtalt Michael. Savner nu også familie og venner - men egentlig ikke DK som sådan. Kys herfra

Send en kommentar