Sydney

Så gik det galt igen – eller tæt på som de andre gange med hensyn til flytransport! Da vi ankom til Melbourne købte vi en retur transfer til lufthavnen. Altså skulle vi bare ringe, den dag vi skulle retur til lufthavnen, hvorefter vi ville blive hentet, hvilket vi så havde forudbetalt (stadig den billigste transport fra/til lufthavnen). Så lørdag da vi skulle af sted mod Sydney, havde vi booket pick up ved hostellet kl. 16.00, eftersom vi skulle checke in kl. 17.00 i lufthavnen. Men transportselskabet havde glemt os! Så vi måtte kvart i fem tage en taxa til lufthavnen i stedet! Så efter vi havde tjekket ind (ved den sødeste ansatte ved Tigerair, som gav os førsterække sæderne med ekstra benplads:-)) gik vi hen til transportselskabet for at få vores penge retur for taxaen, vi var blevet nødt til at tage (til 50 dollars)! Men den havde de sørme ikke i sinde at refundere, selvom de indrømmede de havde glemt os! Utroligt! Nå men flyturen gik fint og vi havde som sagt fået de bedste pladser i flyet – på række 1;-) Ved ankomst til Sydney, blev vi kørt til Kings Cross, hvor vi havde booket hostel! Lidt af et kulturchok, hehe – Kings Cross er fyldt med pimps, prostituerede og skizofrene hjemløse – både dag og nat! Men der er heldigvis også en masse backpackere, så det virker knap så skummelt! Egentlig føler vi os ret trygge her, eftersom der altid er masser af mennesker på gaden. Vi frygtede lidt standarden og typerne på hostellet, da det ligger i Sydneys red light district, men var heldige og dele værelse med 4 andre, stille og rolige typer. En irer og tysker, som begge arbejder her og senere et andet par som tjekkede ind dagen efter os. Eugeen, ireren, faldt vi ret godt i snak med – sjov fyr, med så meget accent at vi af og til havde nogle sjove misforståelser;-) Han havde en masse gode historier og en god humor;-)


Første dag i Sydney lavede vi ikke så meget andet end at snakke med Eugeen, da vejret var lidt trist udenfor. Om aftenen tog vi med Eugeen i byen – det var Ancez day (mindedag for nogle australske soldater, så alle havde fri dagen efter) så byen var proppet med mennesker. Efter en masse Carlton Beers tog vi tilbage til hostellet og fik en god nats søvn. Dagen efter vågnede jeg kl. 10.00 og solen skinnede fra en skyfri himmel, så perfekt vejr til sightseeing. Vi gjorde os klar og gik ned mod operahuset og Sidney Habour. Vi gik gennem botanisk have på vejen med skønne omgivelser og kom frem til Operahuset og havnen, hvor vi fyrede et par hundrede billeder af;-) Derefter tog vi færgen til Manly Beach, hvor vi lagde os i menneskevrimlen, solbadede og kiggede på alle surferne;-) På vejen hjem med færgen så vi solen gå ned bagved Operahuset og Sydney Habour Bridge – perfekt slutning på en rigtig god dag;-)
Dag 3 tog vi Downtown og lurede lidt (lidt svært at lade være at bruge penge, når man efter så lang tid, pludselig har den ene tøjbutik efter den anden, med de bedste/dyreste mærker) og derefter gik vi en tur over Sydney Habour Bridge. Vi havde snakkede om at tage en klatretur op af stålvejerne på broen, men det kostede knap 1000 kr, så det slog vi hurtig ud af hovedet igen. I stedet gik vi ”bare” over broen og nød udsigten over havnen og operahuset.

Fjerde dag i Sydney skinnede solen fra en skyfrihimmel, hvilket var perfekt, da vi havde planlagt en strandtur til Bondi Beach. Efter lidt bøvl med at finde busstoppestedet, kom vi endelig af sted og ankom til den berømte Bondi Beach omkring middagstid! Her brugte vi det meste af dagen på surferne ride på de blå bølger af det helt gennemsigtige vand, lure lidt efter de verdenskendte Bondi livreddere og deres blå strandbiler og nyde solen og det hvide sand. Både Manly og Bondi er to fantastiske strande – og kun 2 af de mange, der omringer Sydney. Jeg må indrømme at jeg er faldet lidt for byen- den har jo alt. Grønne parker med den smukkeste udsigt over havnen, hvide sandstrande og krystalklart vand og ikke mindst storbyens mange goder = shopping;-) Ikke udelukket at dette kunne blive min hjemby et års tid – dog er Michael ikke helt så hooked på ideen som jeg er! Nå efter en solrig dag på Bondi og et par billeder af det famøse livredderhus vendte vi snuden hjemad til Kings Cross.

Femte dag i Sydney skinnede solen sørme igen, skønt;-) Så vi lagde os ned i Botanisk have og fandt en plet på græsset med udsigt over operahuset og Habour Bridge i baggrunden, hvor vi bredte vores picnic tæppe (også kaldet Durian) ud på græsset – navnet Durian kommer af en mindre skøn lugt min sarong fik i Asien efter ikke at have været vasket i et par uger, så derefter har vi kaldt den Durian = den frugt i asien som lugter så grimt når man åbner den;-) Det meste af dagen gik med at planlægge vores rute op ad kysten, som jo starter i overmorgen. Der er så mange ting vi gerne vil se, at det er lige før en måned ikke er nok. Vi fik lagt en nogenlunde plan over de steder vi vil se og spredt dem ud på nogle datoer, så vi har noget at gå efter. Hen ad eftermiddagen gik vi op til Darling Habour og nød vejret og den idylliske havn. Eneste minus er alle de skide måger der er overalt her i Sydney – man er jo et omvandrende nervevrag, fordi man kan blive skidt i nakken hvert eneste minut! ;-)

Imorgen skulle vejret blive knap så godt, så muligvis vi skulle få ordnet lidt praktiske ting, inden vi henter bilen i overmorgen og drager til 1. stop på ruten = Blue Mountins! Vi glæder os til at komme afsted;-)

Down Under - Melbourne

Turen til Australien gik godt med hensyn til flyskrækken, men udover det var vi ret så uheldige. Som nævnt havde vi i alt fire flyvninger over 2 døgn mod Australien. Første fly var fra Danang (midt i Vietnam) ned til Ho Chi Minh City igen (da det var billigere at flyve via den lufthavn). Da vi i god tid (som jeg jo helst altid skal være, af og til lidt for god tid) kom til lufthavnen – nærmere præcist kl. 6.20 – fik vi at vide at vores fly var forsinket og først afgik kl. 11.20! Og Danang lufthavn er ikke ligefrem en super spændende en af slagsen, træls! Da vi ankom til HCMC checkede vi os ind på det hotel vi tidligere havde boet på i byen og havde så en eftermiddag til rådighed, inden vi næste morgen skulle med fly nummer to til Singapore kl. 8.40. Vi havde informeret personalet, om at vi var tidligt oppe og ville chekke ud kl. 6.00 næste morgen, hvilket de var helt indforstået med - men da vi stod op var vi låst inde! Porten til hotellet var låst og lyset i receptionen slukket! Efter at have banket og småråbt lidt, kom en meget søvnig ejer ud fra baglokalet og låste os ud! Så ti min forsinket var vi på vej mod lufthavnen;-) Da vi ankom til Ho Chi Minh Lufthavn, var det første vi så at vores fly var en lille time forsinket. Vi satte vi os derfor og fik lidt morgenmad og mens vi sad der fløj mine tanker hen mod opladeren til vores bærbare computer (af hvilke grunde ved jeg ikke, men heldigt var det, for vi havde nemlig glemt det på hotelværelset). Så Michael smuttede i en taxa tilbage til hotellet, hvilket kun to 15-20 min max herud, så det regnede vi ud, at vi sagtens kunne nå. Straks efter Michael var smuttet ud af lufthavnen, begyndte vores flyselskab at åbne for check-in, men Michael havde passene på sig, så jeg kunne ikke tjekke bagagen ind. Heldigvis var køen lang, så jeg var ikke så bekymret. Men efter en time, og stadig ingen Michael, havde jeg efterhånden godt ondt i maven. Køen til Check-in blev kortere og kortere og da der kun var et par stykker tilbage, kom Michael løbende ind i lufthavnen, spørg mig om jeg var lettet! Det viste sig at trafikken havde drillet og taxa chaufføren, som han kørte med ind til byen, var en rigtig klovn, der kørte små omveje. Så da Michael havde bedt ham vente, mens han hentede opladeren, stak han af fra regningen og fandt en anden taxa tilbage til lufthavnen, hehe! Nå men lige som vi nåede check-in skulle vi efterfølgende igennem paskontrollen, hvor vi blev stoppet og tjekket, da det vidste sig at den vietnameser, der havde stemplet vores pas på vej ind i landet, havde stemplet os til at måtte være i landet til og med den 1. April i stedet for at stemple at vi var kommet ind i landet den 1. April! Vi kom dog igennem og kunne gå direkte til gaten og boarde eftersom boardingen var startet! Da vi landede i Singapore, skulle vi ud og hente vores bagage og så tjekke ind igen (eftersom vi havde booket via forskellige selskaber = billigere ;-)) Heldigvis kunne vi tjekke tidligt ind (kl. 14.00) trods vores fly først gik kl. 21.00! Singapore lufthavn var nu ikke den værste lufthavn at vente i. Der var så mange ting at tage sig til, gratis city tour (vi kunne dog ikke komme på den, da vi havde været ude af lufthavnen – hvilket man ikke måtte – man skulle være i transfer, træls), biograf, sportsbar, gratis internet, Xbox osv. Så tiden fløj af sted;-) Da vi besluttede os for at gå mod gaten og vente opdagede Michael, at han havde mistet hans solbriller i terminal 2 (vi var i terminal 1), så han tog skytrain tilbage til terminalen for at lede efter dem, mens jeg ventede. Det Michael bare ikke havde tænkt over, var at der på billetten stod borading 19.55 – hvilket han troede var der boarding startede, men det var altså sidste chance for boarding i stedet! Så 19.45 var jeg igen ret nervøs for at misse et fly og fandt en af computerne, så jeg kunne sende en sms til ham (min egen tlf. virker ikke, da jeg har smidt opladeren væk)! Efter 5 min dukkede han op – uden solbriller – og vi løb hen til gaten, hvor vi endnu engang nåede det i sidste sekund! Efter ventetid, flyrejser og mine beroligende piller var jeg så træt at jeg sov hele vejen til Darwin, trods en rimelig kraftig turbulens, heldivis;-) Så sidste flyvetur var der ingen problemer eller uheldige episoder, og vi landede i Melbourne ved middagstid den 21. April efter en lang rejse!

Efter at være ankommet til Melbourne, tog vi en transfer til hostellet vi havde booket – og så meget kan jeg fortælle jer, at billigt er det ikke at bo Down Under – i hvert fald ikke som rejsende. Vi betaler 150 kr. per mand for at bo i et værelse med 6 andre! Vores budget i østen lød på max 30 kr. per mand for privat værelse, med tv og internet;-) Vi har kun 3 overnatninger i Melbourne og så tager vi videre til Sydney (med fly) hvor vi har 7 nætter inden vi henter vores minivan og kører op ad kysten i en måneds tid;-) Første dag i Melbourne tog vi hen og kiggede os omkring ved Victoria Market, hvor vi købte en masse billig frugt;-) Derefter vandrede vi lidt rundt i byen, som har en hyggelig atmosfære. Da vi havde 28 grader, tog vi videre til Royal Botanisk Have, hvor vi nød solen og de smukke omgivelser.

Anden dag i Melbourne havde vi lejet en bil, og planen var at køre langs ”Grat Ocean Road”- som skulle have en af de mest fantastiske udsigter langs kysten i Australien. Da vi nåede ned til begyndelsen af den flere hundrede kilometer lange strækning, begyndte skyerne at se lidt mørke ud og efter de første 30 km stod det ned i stænger, hvilket det fortsatte med resten af dagen. Ret øv! Sceneriet var nu meget flot, men vi ærgrede os over, hvor smukt det ville have været i solskinsvejr, og vi komme ikke rigtig ud at tage billeder pga regnen:-) Vi nåede egentlig ikke helt frem til vores destination, da vi ikke synes, det var meget værd at køre den lange tur, når vejret var så dårligt. Så vi kørte ind på en resteplads, hvor vi i en hurtig vending ramte en stor sten og lavede en pæn bule i den lejede bil (uden forsikring)! Så nu kunne dagen ikke blive meget bedre. På vej hjem stoppede vi ved de små byer, for at se om vi kunne finde en mekaniker, men først tredje by, fandt vi en lille biks – og til vores held med verdens flinkeste fyr! Han rettede bulen ud for os for et par øl! Pyyyha! Efter en lille times tid og en god snak med australiens flinkeste mekaniker, kørte vi hen til en golfbane i nærheden. Mekanikeren, som lavede bilen, havde tegnet et lille kort til os, hvor vi ville kunne se en masse kænguruer nær en golfbane – og sørme ja, mindst 50 kænguruer græssede inde på de enorme marker;-) Så lidt sigtseeing blev det til alligevel;-) Da vi nærmede os Melbourne igen, kunne vi selvfølgelig ikke finde ud af hvilken af de hundrede vejbaner vi skulle ind på, så det tog godt 1,5 time at komme retur til vores hostel!

Sidste dag i Melbourne, skinnede solen selvfølgelig igen – ikke at jeg vil klage over det, men satme træls det ikke var igår – så vi gik rundt i byen og fik også shoppet lidt;-) Derefter smuttede vi tilbage til hostellet, og lavede lidt spaghetti og kødsovs, hvilket var overraskende godt, efter tre dage med toastbrød og nutella;-) Hehe. Vi sparer på madsiden her, da logi er så dyrt, så det bliver ikke til så meget kød, hvilket nager Michael en smule! Kl. 16.00 bliver vi hentet på hostellet og kørt til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Sydney (en god times flyvetur).

Sidste dage i Vietnam - Danang og HCMC

Efter vores Easy Riders havde smidt os af ved et udmærket hotel i Danang, var vi godt smadret og brugte egentlig resten af aftenen med tv og internet! Dagen efter tog vi en tur til Cao Dai templet i byen. Det er Vietnams andet største tempel inden for "sekten"/religionen. Det er en mixed religion, som blander både kristendom, buddishme, islam og katolisme og vist også nogle andre! De tror på at der er en gud, om så det er allah, jesus eller buddha, så går det ud på et. Lidt mystisk. Vi ankom ved middagtid for at overvære deres ceromoni, som egentlig forekom mig en smule sær. Alle tilbederne var klædt i hvidt og kvinderne var holdt i venstre side og mændende i højre. Efter et par slag på en kæmpe gong gong begyndte de at synge stille - det lød nærmest som en lille børnehave, lidt mærkeligt. Efter at have overværet ceromonien, tog vi tilbage til hotellet og skiftede til badetøj og hyrede en stakkels afmagret mand til at cykle os til China Beach (en 3 km cykeltur) hehe. Her brugte vi resten af dagen i skyggen med en bog (eller det vil sige Michael læste jeg sov det meste af tiden. China Beach har en rigtig flot udsigt med bjerge og en stor jomfru marie statue nederst ved en af bjergenes fod i det fjerne - flot syn. Efter en afslappende eftermiddag drog vi tilbage og fandt lidt spise og så pakkede vi ellers til den første af 4 flyveture mod Australien. Imorgen går turen til Ho CHi Minh City, hvor vi har en overnatning og så videre til Singapore og derfra til Darwin og til sidst Melbourne! Laaang tur forude...

Vi stod tidligt op (5.00) for at være i lufthavnen kl 6.15 i Danang, mod HCMC. Men da vi kom, var vores fly 4,5 timer forsinket, hvilket de påstod de havde sendt mail om. Jeg tjekkede den straks og der var intet (jeg fik den dog da vi var nået frem til HCMC om aftenen - altså 8 timer efter vi var taget afsted fra Danang)! hmmm.... tog bussen ud til det hotel vi havde boet på sidst vi var i HCMC, hvilket var dejligt nemt. Resten af dagen gik vi en lille tur og så os lidt omkring i den bydel vi ikke var i sidst vi var i byen. Derefter var det tidligt hjem, da vi skal med et fly igen imorgen tidlig til Singapore!

På chopper gennem Vietnam

Fredag morgen kom Easy riders aka Bao og Throng og hentede os på hver deres kværn. Vores tur startede i Hoi An og gik op gennem central highlands for at ende i Danang lørdag. Og det var FANTASTISK! Uden tvivl highlighten på vores tur her i Vietnam. Ja hvordan skal jeg beskrive det – at sidde bagpå en kværn med 60-80 km i timen omringet af de smukkeste bjerge – lokale børn der vinker ivrigt til en når man passerer – kæmpe buffalos, som vi nænsomt svinger uden om i farten – smukke vandfald som afkøler os i de små pauser - smilende lokale farmere på vej hjem fra markedet med slagteklare grise bundet bag på scooteren – de lokale farmere som høster rismarkerne og en vietnamseisk herre der tørre farvestrålende chili i solens varme. Det var virkelig ”at leve” når man sad der bagpå og nød vindens afkølende effekt, mens man sad og indtog alle indtrykkene på vores vej. Vores guider, Throng (som kørte mig) og Bao (som kørte Michael) var to erfarne easy riders med 19 og 16 års motorcykelkørsel bag sig – og jeg kunne ikke føle mig mere sikker end bagpå Throngs kværn. Jeg har efterhånden troet jeg skulle dø både med bil, bus og minivan gennem bjergene her i asien, men jeg følte mig 100% sikker bagpå motorcyklen. Vi startede vores tur op i bjergene fredag morgen og på vejen stoppede vi flere gange og stak hovedet indenfor hos lokale familier for at se deres levevis. Først stoppede vi ved rismarkerne, hvor vi hjalp de lokale (dog kun 5 minutter, hehe) med at høste markerne. Derefter kørte vi igennem de smukke gul-grønne markeder, der spredte sig flere kilometer ud i horisonten – så smukt. På turen stoppede vi også ved en masse familier og så hvad de ”levede af” – nogle lavede lerpotter, nogle koste og vi så også hvordan de lokale lavede rispapir. Hen af ved middagstid stoppede vi ved ”My Son”, Vitenams svar på Angkor Wat, hvor vi så ruinerne omringet af grønne bjerge og regnskov i baggrunden. Efter ”My Son” forsatte vi op i bjergene, hvor vi på vejen stoppede ved en ananasplantage og fik nogle af de søde søde ananas, som de har her i Vietnam. Familien der boede i et beskedent hus ved ananasplantagerne havde også grise, hvilket vi egentlig så i mange af de små hjem. Throng fortalte os at de blandede deres foder med en masse risvin, så grisene blev fulde og faldt i søvn – så det eneste de lavede var at spise og sove, indtil de skulle slagtes. Hele eftermiddagen kørte vi oppe i de smukke bjerge! Vidunderligt landskab omringede os på alle sider og det var virkelig noget at det flotteste natur jeg har set. Senere gjorde vi stop ved en minoritetslandsby, hvor børnene synes vi var noget så interessante. De var så kære og blev ellevilde da jeg gav dem lov at tage billeder med vores kamera. En tur rundt i landsbyen viste hvordan kvinderne arbejde, mens mændende ikke lavede andet en at fede den og drikke. Throng fortalte os at det er kvinderne i landsbyen, der er det stærke køn og det er dem der bestemte det hele, men også dem der lavede alt arbejdet. Kvinderne i denne minoritetslandsby gifter sig allerede i en alder af 13-16 år og har nemt 5 børn inden de er 25 år. Det er også derfor de ser så hærget ud, ifølge Throng! I landsbyen havde de kranier fra dyr hængene udenfor døren, for at holde onde ånder væk. De havde også den sødste lille babyabe, og Throng fortalte os at de spiser de små aber og at når de koger dem, ligner det små børn, makabert!!! Inden vi kørte videre, hilste vi på landbyens ældste kvinde på 109 år –og utroligt nok sad hun og arbejdede, ved at kværne sorte bønner. Så 109 år og stadig arbejdsdygtig, ret imponerende. Hen på eftermiddagen stoppede vi ved et vandfald, hvor vi dyppede fødderne for at blive afkølet;-) Det sidste stykke vej, inden vi kom til den by vi skulle overnatte i, kørte vi langs ”guldfloden” hvor vi så en masse guldgravere lede efter det kostbare metal. Da vi ankom til landbyen efter godt 8,5 timers kørsel, fik vi et hurtigt bad og mødtes med Bao og Throng til aftensmad. Vores guider fortalte at ham, der ejede resturanten, førhen var en meget fattig mand, men at han havde en dag havde fundet 170 kg guld på en gang, lucky guy! Vi nød en traditionel vienamesisk middag med de to herlige fyre og skålede i øl og risvin (sidstnævnte ikke det bedste jeg har smagt…). Dag 2 startede men en lille gåtur ned til en tidligere amerikansk base, hvor de havde deres landingsbane. Bagefter gik vi op og så på det lokale marked, hvor der kunne købes kød og grønt. Og her bruger de hver eneste del af dyret der slagtes – så alt var fremstillet på de små borde – både grisens hoved, føder, hale, hjerte, hjerne og indvolde, mums! Efter markedet satte vi os til rette på vores choppers og fortsatte vores oplevelsesrige tur i central highlands! Vi kørte længere op i bjergene og nød det grønneste landskab, som blev smukkere og smukkere jo længere vi kørte. På vejen stoppede vi ved en klar flod, hvor vi soppede med en kæmpe buffalo i det kølende vand. Senere gjorde vi stop for at se hvordan en lokal familie producerede risvin og kanel. Kanelen kommer fra stilken af bladende på kaneltræerne som vi smagte på. Herefter begyndte turen så småt ned af bjergene igen og efter en lang strækning på et par timer stoppede vi og fik ”flat noodles” til middagsmad – en vietnamesisk specielaitet, som vi faktisk så hvordan blev produceret dagen i forvejen. Derefter gik turen videre gennem den traffikeret highway, hvor vi fortsatte mod ”Marble Mountings” (=marmor bjergene). Bjergene havde ikke mindre end 127 skridt til det første niveau og yderlige et par hundred op til toppen. Men udsigten var fantastisk oppefra toppen af bjerget, hvor man kunne nyde synet af den 6 km lange ”China Beach” langs kysten. Der var også flere grotter og templer oppe i bjergene. Da vi kom ned igen havde vi kun en 10 km’s køretur tilbage med Easy Riders:-( Vi endte vores fantastiske tur i Danang efter 2 oplevelsesrige dage. Vi fik set Vietnam fra en helt anden vinkel og så steder, hvor der ikke normalt kommer turister rendende, hvilket var rigtig interessant. Ærgeligt at vi ikke havde mere tid, for så ville vi helt sikkert have brugt et par dage på at køre nordpå med Easy Riders;-)

Loving Vietnam - Hoi An (den 14.-16. April)

Hoi An er en lille by, kendt for sine gamle bygninger i Old Town og sine mange skræddere. Du kan få syet et ægte kashmir jakkesæt, kopieret fra modeller som f.eks. Hugo Boss og tilpasset lige til dig for omkring 60 dollars! Men heldigvis (havde jeg nær sagt) har vi ikke plads til skidtet i vores backpacks. Desuden var vores Easy Riders tur også lidt pebret, men jeg er sikker på det er alle pengene værd! Har i hvert fald kun hørt godt om dem – så det glæder vi os rigtig meget til;-) Efter vores Easy riders venner efterlod os på hotellet, fik vi os en lille lur. Jeg var stadig lidt sløj, men havde det ti gange bedre end i går – så forhåbentlig i bedring! Da vi vågende hen af ved middagstid gik vi en tur ned til Old Town i Hoi An. Der er den hyggeligste atmosfære i gaderne mellem de 150 år gamle bygninger og cyklister (der må ikke køre motorkøretøjer i denne del af byen). På vejen smuttede vi ind i en boghandel, hvor vi fik byttet (plus betalte lidt ekstra) os til nogle nye krimier af Jo Nesbø og det forsvundne symbol. Kvinden som ekspederede os, talte ikke så godt engelsk, men var den mest smilende dame, jeg har mødt. Hun synes vi havde en god humor og at vi var noget så smukke - godt salgstrick;-)

For hver dag vi er i Vietnam, forelsker jeg mig mere og mere i landet. Mit indtryk af vietnameserne fra første indlæg har vendt 110% - det er det venligste folkefærd og de mest smilende mennesker, vi har mødt indtil videre på vores rejse. Same Same med Hoi An, synes byen er endnu mere fantastisk end i går. Alle de lokale er så søde, hjælpsomme og snaksalige – som f.eks. her til aften smuttede vi over på den anden side af gaden for at spise på en resturant uden kunder. Vi blev vel modtaget og der blev serveret gratis the og sat romantisk musik på for vores skyld;-) Den ældre dame, som ekspederede os, var så sød og tilbød os at vise os rundt uden for byen i morgen eftermiddag, i hendes fritid mellem kl. 15.00 og 18.00. Desværre kunne vi ikke da vi jo skal af sted med Easy Riders i morgen tidlig! Så efter vi havde spist, kom hun tilbage med et deltaljeret håndtegnet kort over området, så vi selv kunne tage rundt hvis vi kom tilbage til Hoi An – det havde hun lige brugt 20 minutter på at tegne over i hjørnet mens vi spiste færdig, sødt… I dag har vi brugt det meste af dagen på to lejede cykler til 4 kr. per cykel;-) Vi startede med at cykle ud til stranden, 5 km fra Hoi An, hvor vi brugte det meste af formiddagen. Også her oplevede vi en helt anden mentalitet hos de lokale sælgere end vi oplevede i starten af vores tur i Vietnam – de var egentlig ligeså meget ude efter en god snak og blev ikke sure når man efter 10 minutter endte med at takke nej til varerne. F.eks. var der den her unge pige, som fortalte os om hvilket år vi var født i og hvad det betød. Hun fortalte os også om hendes og de andres arbejdsgang på stranden og om hvordan de skiftes til at have et bestemt område af stranden hver dag, da de ikke ville skændes om kunderne. Og til sidst spurgte hun om vi ville se hendes ting og hvis vi ikke ville købe noget, så var det helt fint. Så ingen sure miner og ret interessant at høre om de dejlige menneskers liv, som de faktisk gerne vil have lov at fortælle om. Senere kom den samme pige hen til os for at hilse på og ønske os god dagen – uden at prøve på at sælge noget. Efter en afslappende formiddag på stranden, tog vi cyklerne og kørte rundt lidt uden for Hoi An, hvor der var et smukt syn af rismarker. Skyerne begyndte dog at se lidt truende ud – men det var stadig stegende varmt, så vi kørte hjemad og lagde os ved poolen. Hen af eftermiddagen cyklede vi ned til kanalen og nød udsigten. På vej hjem købte Michael sig et par ”Billabong” shorts til 3 dollars;-) Vi er begge to virkelig faldet for landet og hvis det ikke var fordi vi havde købt billetten til Australien, var vi blevet et par uger mere. Men hvem ved, måske vi kommer tilbage efter Australien og NZ og ser os omkring i resten af landet!? ;-)

Nha Trang (den 10.-13. april)

Efter 2 nætter i Mui Ne, havde vi bestilt en busbillet videre til Nha Trang om lørdagen, med pick up kl. 13.30. Da vi skulle tjekke ud kl. 11.30, fik vi lidt middagsmad i resturanten inden afhentning. Klokken lidt over 13 kom der så en bus, men det var åbenbart ikke os, der skulle med men ”room 14”, som tilsyneladende ikke var klar endnu – og det havde buschaufføren ikke tid til at vente mere end 2 min på, så den kørte uden de to passagerer. De to fyre, som skulle have været med bussen dukkede op 5 min senere og havde fået at vide at bussen kørte kl. 13.30 af personalet, som de havde booket ved på hotellet – men det var de tilsyneladende ret ligeglade med, så de to fyre måtte finde en taxa, som kunne indhente bussen! Så da vores bus endnu ikke var kommet 13.30 var jeg efterhånden ret nervøs. Vi blev dog hentet omkring 13.40 af en ”sleeper” bus, så vi kunne ligge ned på den 5 timers køretur (eller jeg kunne, Michael kunne ikke helt) ;-) Køreturen til Nha Trang var vildt flot, med den smukkeste natur, de grønneste rismarker med imponerende bjergkæder i baggrunden. Da vi ankom til Nha Trang kørte bussen os selvfølgelig ”langt” væk fra backpacker stedet! Jeg er lidt træt af de små fidusser, med at de skal køre turisterne hen til en masse ”moto’s” (motorcykler med chauffører) så de kan tjene på at køre os tilbage til backpackerstedet (som vi lige har passeret 1-2 km tidligere med bussen). Så i trods nægter jeg altid at tage en moto (til 5-10 kr) og vil hellere slæbe den tunge backpack hele vejen tilbage;-) Vi fik checket ind på et udmærket hotel med en super udsigt over stranden. Derefter gik vi ud og fik pizza, uhmmm – og derefter hjem og nød aircon i værelset (lang tid siden vi har haft den luksus, hehe).

Søndag startede vi vores dag med en tur til stranden og en dukkert i havet;-) Der var ikke så forfærdelig mange på den ellers udmærkede strand, trods det var søndag – tror det er fordi vi er her i lavsæsonen, for vi har egentlig ikke oplevet særlig mange turister nogle af stederne i Vietnam. Dog var der andre på stranden, heriblandt nogle lokale, der badede med styrthjelm på, haha! Nha Trang strand er skøn, da den er meget bred – minder lidt (kun lidt) om Miami beach. Nha Trang har de seneste år fået en større make-over, som har resulteret i en super flot promenade langs den 6 km lange strand. Ved middagstid tog vi i vandland, som næsten vra placeret på stranden, hvor vi legede i en times tid – rutsjede i den vildeste rutsjebane, hvor man sidder i gummiringe og får sindsygt meget fart på og hang i en slags svævebane ud over en pool, hvor man får enden blev kastet af, FUN FUN;-) Efter vandland rumlede Michaels mave, så vi fandt et lille sted, hvor vi fik middagsmad. Derefter smuttede vi på stranden igen. Hen på eftermiddagen blev vi enige om at det var nok sol for i dag, så vi tog tilbage på hotellet (hvilket er lig med at gå over gaden, omkring 100 m) og fik et bad, inden vi gik på sightseeing i byen. Vi startede med at gå hen til Nha Trang Chatedral, hvor der tilfældigvis var gudstjeneste, så vi ”deltog” – lang tiden siden vi har været i søndagskirke! Det var faktisk ret smukt – der var så mange samlet, både unge og gamle, som sang sammen, og man fornemte fællesskabet. Efter salmerne, begyndte prædiken og eftersom vi ikke forstod meget smuttede vi videre til togstationen, for at købe billetter til nattoget til Danang i overmorgen. Sidste stop på vejen hjem var det mest inspirerende galleri jeg har besøgt. Fotografen bag billederne i galleriet er Long Thanh, Vietnams største fotograf, og verdenskendt (havde dog ikke hørt om ham før, men hans imponerende samling af priser for sine værker, viste hvor berømt denne herre er, og ikke uden grund). Han tager sort/hvid billeder af hverdagssituationer i Vietnam og er fandens god til. Virkelig flotte billeder. Tjek dette link for at se nogle af hans billeder: http://www.elephantguide.com/longthanh/galleries/index.htm. På vejen gik vi forbi en resturant og bestilte to fruit shakes to go! Mens vi ventede på dem, kom en ældre vietnameser hen til os for at sælge bøger – første tanke var ignorer ham, da der er så mange, der vil sælge deres souvenirs – men da han fik at vide vi var fra Danmark, viste han os en lille samling af billeder af den royale familie, som han vidste mere om end vi gjorde. Han vidste hvornår Dronningen sidst havde været ude at rejse, navnet på prins Henriks forældre, hvem der var gift med hvem osv. Ret imponerende! Det viste sig at han arbejdede på et bibliotek og om aftenen kørte han så rundt for at sælge postkort mm. for at tjene penge til sin familie – så vi fik lidt medlidenhed og købte for 30.000 dong (10 kr) grimme postkort af ham. Men en helt utrolig viden den fyr havde, ikke bare om den danske kongefamile, men han havde en ret god paratviden!

Anden dag i Nha Trang tog vi på en 4 island bådtur. Første stop var ved det mest kedelige Aqarium (bortset fra havskilpadderne). Derefter tog vi videre til Mot Island hvor vi snorklede lidt. Det var dog ikke noget sammenlignet med Thailand! Derefter var der frokost på bådens øverste dæk – vietnamesisk måltid, som ikke var så ringe endda og derefter blev vi tilbudt gratis lokal rødvin i den flydende bar;-) Sidste stop havde vi et par timer på en ø til fri disposition. Hele turen var i det hele taget lidt skuffende. Sys ikke rigtig det var hvad vi havde fået beskrevet, men vi havde trods alt en god dag. Efter et måltid mad på fastlandet gik vi tidligt i seng, da vi begge var lidt sløje – om natten vågnede vi også begge og havde det rigtig skidt, med feber og hovedpine. Om morgenen havde Michael fået det lidt bedre, men jeg havde tværtimod fået det noget værre. Vi havde egentlig planlagt det bedste sightseeing i Nha Trang til sidst, men jeg var så afkræftet og syg at vi måtte droppe det. Vi skulle først med nattoget til Danang (og derfra med bus til Hoi An) kl 19.00 og vi skulle tjekke ud kl. 12.00 på vores nuværende hotel! Men personalet ved det hotel vi boede var så søde at rydde sofaen i lobbyen til mig, så jeg kunne ligge der og være syg efter vi havde chekcet ud! Michael brugte det meste af dagen på internettet (også gratis på hotellet, trods vi var tjekket ud) og så fik han ud og fik lidt middagsmad. Eller lavede vi ingenting. Jeg kunne knap nok pakke min backpack og havde egentlig kun kræfter til at ligge ned. Kl. 18.30 tog vi en taxa ned til toget, som vi faktisk havde set frem til – da vi kun havde hørt godt om kvaliteten af togene. Men der blev vi pænt skuffet – vi havde som i Kina taget de billigste billetter – Hard Sleeper – og her var det bogstaveligt talt hard sleeper = ingen madras! Så da vi ankom til Danang kl 7.00 om morgenen, var vi ret kvæstet og lidt ømme i kroppen, efter at have sovet på en jernseng med et lagen på. Vi fik dog sovet lidt og delte kabine med tre ældre vietnameser, som var rigtig flinke. Det var kun den ene, der snakkede lidt engelsk og han og Michael blev rigtig gode venner:-) Da de skulle til at spise tilbød de os at spise med, men vi havde lige spist og takkede pænt nej (plus det så lidt specielt ud det de kokkerede inde i kabinen, noget med nogle mærkværdige æg og noget mystisk kød i en baguette). Nå da vi ankom til Danang, gik vi mod busstationen, hvor der skulle være en bus, som kører til Hoi An (vores destination). Da vi havde gået lidt, kom to vietnameser op til os på motorcykler og tilbød os at køre os dertil for 5 dollars hver (=100.000 dong, for cirka en 40 minutters køretur dertil mod en time i bus til 10.000 dong). De kom fra Easy Riders, som vi havde læst godt om og da det sparede os 3 timer (grundet ventetiden på bussen) og vi fik dem priet ned i halv pris, slog vi til. Så med backpacken spændt bagpå satte vi os op på hver sin ”kæmpe” motorcykel og kørte mod Hoi An. Overraskende behagelig tur og lidt sjovt at folk gloede efter de store cykler på vejen. Da vi kom til Hoi An, kørte Easy Riderne os hen til vores ønskede hotel, men det var lidt for dyrt, så de kørte os videre til et billigere hotel de kendte – hvor vi fik et stort værelse med pool til 10 dollars – så her bor vi så nu. Det endte også med at vi bestilte en tur med de to flinke Easy Riders, så efter to dage i Hoi An, kommer de og henter os på motorcykler og så skal vi ellers ud at se ”rigtige” vietnam. Vi skal en tur ud på landet og se rismarkerne, op igennem bjergene og se vandfald og besøge nogle af minoritetslandsbyerne, og se deres levevis. I alt skal vi sidde bag på motorcyklerne i 2 dage – så en enkel overnatning og to dages kørsel – før vores Easy Riders kører os til Danang, hvorfra vi flyver til Ho Chi minh og videre til Australien.

Mui Ne

Torsdag ankom vi til Mui Ne - en lille by langs kysten, som er kendt for sine gode dykkerspots samt sin "ørkenener". Da vi ankom til Mui Ne fandt vi et lille hotel, som havde et par billige værelser tilbage - selve hotellet er skønt, med en dejlig stor pool lige ned til stranden, ikke så ringe endda. "Stranden" har dog næsten ingen sand og meget store bølger, så vi er godt tilfredse med at vi fandt et sted med pool.

Fredag lejede vi en jeep med chauffør til at køre os ud til "ørkenen" kl 4.30 om morgenen, så vi kunne se solopgangen! Efter en lille times kørsel ankom vi til de store hvide sandbakker, men desværre var der ikke meget solopgang pga skyerne. Det var dog utroligt flot alligevel. Efter at have nydt sceneriet, var det tid til at "kælke" ned af bakkerne. Vi havde nogle små plastikslæder med, som vi kælkede ned af sandbakkerne på - ret sjovt, hvis man ser bort fra alt det sand man havde overalt bagefter;-) Efter lidt leg gik turen videre til de røde sandbakker, hvor tre lokale piger fulgte efter os. De ville først leje deres slæder ud til os, men da vi ikke var interesseret, ville de vist bare holde os med selskab - så de blev og udspurgte os på perfekt engelsk om hvor vi kom fra osv. Ja de små pigebørn på 7 og to på 11 år, skubbede os sågar op af bakkerne, hehe;-) Efter at have fundet et spot, hvor vi kunne nyde udsigten, ville pigerne vise os en leg, hvor man skulle ramme hinanden med en lille bold, mens de øvrige deltager skulle løbe/kaste sig ned af sandbakkerne. Det var meget underholdende at se pigerne gøre deres bedste for at imponere os. Efter en halv time sagde vi farvel til vores nye venner og drog videre til en lille fiskelandsby, som ligger i udkanten af Mui Ne. Her var der en masse både i land, og de lokale kvinder sad på stranden og sorterede morgenens fangst. Sidste stop på vores tur var "Fairy Stream" - et lille vandfald som løb gennem en blandning af røde sandbakker og meget frodige områder med grønne planter. Det fik mig til at tænke på tegnefilmen "Landet for længe siden" :-) Kl. 9.00 var vores sightseeing tur slut og vi blev sat af ved hotellet, hvor vi fik morgenmad og smuttede i seng (Ja normalt er det omvendt, men vi vidste dagen ikke ville blive til meget uden en lur) ;-) Da vi vågnede igen lagde vi os ud til poolen og nød vejret resten af dagen.

Honda’s Dream - Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh city må være Hondas drøm, eftersom der er mindst 4 millioner scootere på gaderne I byen – heraf er det mest solgte mærke Honda, og sjovt nok den mest solgte model “Honda Dream”! Der er også mange scootere i Can Tho, hvor vi kom fra, men her i byen er der latterligt mange, og de kører som de har lyst til – ikke underligt at vi flere gange dagligt ser en ambulance med udrykning. At krydse en vej her er en udfordring i sig selv. Man skal egentlig bare lukke øjnene og gå, så undgår motorcyklerne dig når du krydser vejen! Byen i sig selv kan vi begge to ret godt lide – trods størrelsen (knap 8 mio. indbyggere) er byen pæn velholdt og den har alt hvad der er at byde på. Første hele dag i HCMC gik vi rundt på egen hånd. 1. stop var War Remnants museet, som var ligeså interessant og barsk som Khmer rouge fængslet i Phnom Penh. Museet bestod af en masse billeder fra krigen og informativ tekst samt udstillinger. Første del var noget barsk, med billeder af amerikanske soldater der holder et halvt lig (sprængt i stykker) frem med et kæmpe smil på læben og billeder af døde Vietcons i massevis! Det mest rørende var dog den del af museet omhandlende Orange people, de mennesker, der blev berørt af den gift, som de amerikanske soldater kastede ud fra fly over store dele af landet – og billeder, der viser, hvordan det har påvirket børn født af mødre, som blev ramt af giften dengang. Der hang billeder af deforme børn og der var også udstillet et rigtigt misfoster i glas, ret creapy! Museet udstillede også en masse propaganda materiale og anti-war posters fra krigens tid og udenfor var der udstilinger af militære transportmidler, tanks og fly. Sidste del af museet omhandlede torturmetoderne af Vietcon fangere – heriblandt ”tiger cages”, hvor 3-4 mennesker var indespærret i umenneskelig små bure lavet af pigtråde. Under denne udstilling var der også celler med små låger ind i døren, som man kender dem fra film, hvor fangevogterne sætter mad ind til dem gennem hullet – jeg gik hen og åbnede lågen og kiggede forsigtigt ind i det mørke rum, hvor jeg i hjørnet fik øje på en ret realistisk dukke, hvilket gav mig sådan et chok at jeg skreg og mit hjerte hamrede af sted i flere minutter bagefter – såå klamt! Efter et barsk, men lærerig og veldokumenteret museumsbesøg, fandt vi en vietnamesisk resturant, hvor de havde buffet for 10 kr per næse inkl drikkevarer og dessert;-) Mætte og tilfredse gik vi videre for at se Reunification Palace (Independence palace), hvor den sydvietnamisiske president Diem, under sit embede i 60’erne blev dræbt af sit eget folk, pga sin upopularitet. Næste stop på vores byvandring var ”Ben Tanh” markedet, hvor vi fik en forfriskning og kiggede lidt, dog uden at bruge en øre;-) Om aftenen fandt vi en frisørsalon, hvor Michael fik en studsning for 10 kr! Derefter fik vi os et billigt måltid mad, bestående af en durum til Michael og en portion kopnudler til mig – men desserten var til gengæld god, frozen youghurt med toppings bestående af vingummi, chokolade, jordbær og melon, mums! Mens vi nød desserten fulgte vi med i de mange scooters liv ude på gaden. Onsdag tog vi en dagstur til Chu Chi tunnellerne, hvor vietconerne gemte sig og levede, under bombardamenterne af amerikanerne i krigen. Efter at have set en dokumentar, omkring hvordan de levede flere meter under jorden, i de 250 km lange tunneler, fik vi selv lov til at kravle ned i nogle af dem. De var ret snævre, trods at de faktisk var blevet forstørret en del, så turister fra vesten også kunne være i dem. I tunnelernes oprindelige størrelser, var nogle af indgange fra jordens overflade, ikke større end et A4 ark! Efter 80 meters kravlen under jorden, kom vi svedende op til overfladen igen! I morgen går turen så videre til Mui Ne, en kystby, små 200 km nord for Ho Chi Minh.

Det flydende marked på Mekong River - Can Tho

Imorges/nat ringede vækkeuret kl. 4.50! Efter et hurtigt bad, gik vi ned til vandet, hvor vores bådchauffør ventede på os som aftalt. Der var ufattelig mange mennesker oppe tidspunktet taget i betragtning – de var allerede i gang med dagens gøren, handlen og nogle var stået op for at løbe en tur inden solens bagende varme ville dukke op. Efter 30 minutters sejlen så vi solopgangen – en helt ildrød kugle, som spejlede sig i vandet, smukt. Vores bådchauffør var en meget smilende dame, der ikke snakkede engelsk, men vi ville ikke have ønsket os nogen anden. Hun var rigtig sød, skar ananas til os til morgenmad, flettede en blomst ud af palmeblade til os og hjalp os med at handle lidt frugt på det flydende marked. Det første marked, Cai Rhang, var det største (men ingen turister). Her kunne vi følge med i hvordan folk byttede sig til varer de ikke havde i forvejen mellem deres både. For at kunne se på afstand hvad de enkelte handlede/byttede med, havde de alle sammen en lang bambus pind stående i forenden af deres båd, med den frugt/grønsag de nu kunne tilbyde (f.eks. vandmelon) – egentlig ret smart, selvom ideen var såre enkel! Efter det første marked sejlede vi videre op af Mekong river til Pong Dieng markedet, som også var et flydende marked, men her foregik handlen i mindre både – ligesom den vi kom sejlende i;-) Mellem de to markeder kunne vi følge med i ”livet på floden” – bogstaveligt talt. De familier som bor nede ved floden bruger den til alt i deres dagligdag – børnene leger i den, mødrene vasker tøj i den, hele familien bader i den og trods dens betydning for de mange mennesker, bruger de desværre også floden som affaldsspand!

Udover at floden hjælper til med dagens praktiske gøremål, anvendes "the migthy mekong" selvfølgelig også til logistik, og der er kæmpe skibe læsset med alt fra supermarked varer til asfalt og træstammer!

Turen til Vietnam - Phu Quoc

Efter en noget bumbede vej til grænsen mellem Cambodia og Vietnam, krydsede vi den meget simple grænseovergang uden problemer, for derefter at tage færgen til Phu Quoc, en ø i det sydvestlige Vietnam ud til den Thilandske golf. Der var meget fredeligt på øen og næsten ingen turister (i forhold til turisthelved på nogen af de thailandske øer) så her slappede vi af på stranden hele den næste dag og tog videre til Can Tho i mekong Delta dagen efter. Første indtryk af vietnameserne er knap så positivt, eftersom de prøver at røvrende en ved hver chance de får. Første gang vi oplevede det var ved hotellet på Phu Quoc, hvor vi havde fået et værelse til 10 dollars. Eftersom mange backpackere ikke ved hvor længe de vil have værelset, betaler man først når man cheker ud, hvilket ikke har været noget problem førhen. Men da vi skulle til at betale ville ejeren pludselig have 15 per overnatning – vi endte dog med at betale 10 dollars som først aftalt! Vi havde ligeledes bestilt en minibus til færgen væk fra øen, som vi også havde betalt på hotellet inden afgang, men da vi havde kørt 10 min ville chauførren have betaling igen – og sådan kunne de blive ved. Så man skal konstant diskutere med dem, hvilket er lidt anstrengende og man kan ikke lade være med at være enormt mistroisk. Det skal dog siges at de hjælpsomme vietnamesser også findes. Vi mødte en lokal kvinde på båden til Rach Gia, hvorfra vi skulle med bus til Can Tho (som vi ikke havde bestilt endnu). Damen var så sød at hjælpe os med det, da vi kom i land og brugte cirka 2 timer af sin eftermiddag på at få os med en billig bus + hun købte ice tea til os på en cafe, mens vi ventede på at bussen kom. Og hun ville ikke have en krone for besværet. Hun fortalte også hvordan hun hadede sit eget folk, for at være så griske og snyde turisterne konstant – så hende kunne vi lide;-) Efter en 3 timers bustur ankom vi til Can Tho, hvor vi fra busstation tog en moto (her sidder man bag på en lokal’s motorcykel med sin backpack) til et lille hotel vi havde læst om. Da vi kom frem prøvede chaufførerne selvfølgelig at snyde os for lidt penge, trods en aftalt pris på 40.000 på forhånd. Da vi gav dem en 50.000 seddel smilede de bare og gjorde sig klar til at køre– men efter 5 minutters smådiskussion og efter vi begyndte at tage sedlen fra ham igen, kunne han pludselig godt finde en 10.000 seddel i byttepenge! Ja valutaen er sindssyg latterlige med millioner af dong i forhold til kronen. Så i morgen tager vi lige ned i banken og hæver 17 millioner dong – så har man også prøvet at være millionær (det latterlige er at man i deres hæveautomater, maks kan hæve, hvad der svarer til 600 kr. og vi betaler jo 70-80 kr til banken derhjemme for hver hævning, så vi bliver nødt til at smutte i banken for at hæve et større beløb!) Vi planlagt 2 overnatninger i Can Tho, som ligger i Mekong Delta. Byen er blandt andet kendt for det største flydende marked i regionen, som vi skal ud og se i morgen tidlig! Vi har hyret en lokal bådfører, som ikke kan et ord engelsk, men som ved hvor vi skal hen (forhåbentlig). Så vi skal tidligt op i morgen, da det er om morgenen alt actionen sker;-) 5.30 bliver vi hentet af vores bådfører!