Efter et bad og lidt tv, var vi ovenpå igen efter den lange rejse til Chiang Mai og smuttede ud for at få lidt mad og derefter videre til det omtalte Sunday Street Market. Maden blev en pizza - ja vi flottede os rigtig, da vi jo havde sprunget middagsmaden over! Derefter smuttede vi forbi en second hand boghandel, hvor jeg fandt en bog (det er også den første, eller har jeg nøjes med Lonely Planet bøgerne – hvorimod Michael har læst 4 bøger). Det er super smart med de her små second hand boghandlere, hvor man kan bytte sin brugte/læste bog til en ny en. Og af og til har de et ret stort udvalg af danske bøger også. Efter bogshopping var det tid til at opleve ”Sunday Street Market”. Hv
er søndag lukker de hovedgaden samt nogle tilstødende sidegader af, for at gøre plads til det kæmpe marked. Atmosfæren er rigtig hyggelig og der er ikke nogen der river i for at sælge deres ting. Det er mere som en hobby for sælgerne, hvor mange af dem, udover deres normale job, har en lille bod om søndagen, hvor de nyder selskabet og aktiviteterne ligeså meget som køberne. Man kunne købe alt fra fruit shakes til små hjemmelavet nips, så som kort, nøgleringe og malerier! Indimellem de små boder var der forskellige små optrædener, hvor studerende sang, blinde spillede på instrumenter og små
piger dansede for at tjene en lille skilling eller to. Vi tog også et kig ind til nogle af de mange templer langs gaden. Ofte er templerne flottere i mørke, når de bliver lyst op i nattens mørke. Efter en små 3 timer, smuttede vi hjemad igen - dog uden at have noget hele markedet rundt!
Dag 2: Efter en god nats søvn (i aircon) tog vi hen for at leje en scooter til dagens begivenheder. Først skulle vi have ordnet lidt praktiske ting - på posthuset og på togstationen for at købe billetter til Auyathaya på torsdag. Derefter blev det tid til sightseeing. Først tog vi hen til et lidt mindre tempel i den gamle by og derefter til det største og mest besøgte tempel "Wat Chedi Luang", hvor en 20-30 munke gjorde sig klar til bøn. Bag templet var nogle gamle ruiner fra et 700 år gammelt tempel, som var delvist ødelagt af et jordskælv der fandt sted 400 år tilbage. Efter at have set templerne fik vi os en lille snak med en munk. Hver dag sidder nogle af de unge munke ved templet for at snakke med turisterne, så de kan øve deres engelsk, og svarer gerne på spørgsmål omkring deres livstil mm. Jeg holdte mig dog lidt på afstand i min forholdsvis lette påklædning;-) Efter templerne gik turen til et kæmpe mall lige uden for den gamle by, hvor vi fik lidt spise (4 kr per mand for et må
ltid). Chiang Mai er en sjov blanding af gamle og traditionelle bygninger og nye moderne malls samt Starbuchs og Mc D. Den har det hele! Mætte, kørte vi videre til endnu et tempel - et skov tempel - Wat U Mong. Templet ligger (sjovt nok) inde i skoven og har undergrundstunneller med små altere for enden, hvor buddisterne kan bede. Omgivelserne var meget idylliske og rolige. Efter en masse templer tog vi tilbage til den gamle by for at besøge kvindefængslet - eller nærmere kvindefængsels"shoppen". Vi havde hørt at de indsatte, som har 6 måneder eller mindre tilbage af deres fængselstid, laver forskellige ting for at tjene lidt penge til når de kommer ud. Det primære formål er dog at specialisere sig indenfor et fag, så de
har bedre chancher for at få et job, når de bliver løsladt, f.eks. som massør, bager eller syerske. Man kan så støtte dem ved at købe deres kager eller få en omgang massage. Da vi kom frem var der dog ikke rigtig andet end massage, så vi kiggede os bare lidt omkring, inden vi kørte videre. Efter en lang dag smuttede vi forbi Subway på vej hjem til vores elskede hotelværelse med satelittv;-) hehe... Imorgen har vi bestilt en 2 dages trekking tur, med overnatning i en landsby - bliver spændende!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar