Cameron highlands - i de højere luftlag!

5.3.10 / Indsendt af Michelle & Michael /

Næste tur gik fra KL til Cameron Highlands oppe i de malaysiske bjerge. Turen var lang, da de snoede veje gennem bjergene ikke lige var noget for vores gamle bus uden støddæmpere. Men så længe man kører med de lokale busser - og ikke tourbusserne - er man sikker. De kører meget bedre og tilpasser farten til svingene. Tourbusserne kører så hurtigt som muligt og bruger ikke bremsen, trods et 45 graders sving! Da vi ankom til Cameron Highlands, havde vi allerede udvalgt et guest house, som vi havde læst om, "Fathers guesthouse", hvor vi tog direkte op og fik et billigt værelse i en lille "bunker". Det er et totalt idyllisk sted, med fælles bad og vaskefaciliteter mm., men med eget værelse dog. Det er lidt som at være på camping;-) Byen er rigtig behagelig med lavere temperaturer og human luftfugtighed og så er det super flot - grønt overalt. Det minder lidt om Sweiz/jungle (selvom jeg aldrig har været i Sweiz, hehe - og kan vist heller ikke stave til det). Cameron highlands er mest kendt for sine the plantager i bjergerne, som vi selvfølgelig skulle ud at se. Vi lejede derfor en scooter og kørte afsted på egen hånd, op til Boh Tea Plantage. Det var så smukt - man blev helt rørt. Efter en smuk tur i Cameron Highland, tog vi tilbage til vores skønne guesthouse og smuttede direkte ind i tv rummet (ja de har tv rum, hvor de viser de nyeste blockbusters) ;-) Vi bliver nok et par dage endnu, til dels pga af den behagelige temperatur, men også pågrund den idylliske og afslappende atmosfære. Ja det kan skam godt være lidt stressende at rejse rundt fra sted til sted, med max 3 overnatninger samme sted, planlægning og ikke mindst at skulle pakke den skide "lillebitte" backpack, hehe - så rart bare at slappe af. Imorgen tror jeg vi vil tage en af jungle trekkene og ellers bare ligge og flade ud på græsplænen og lave absolut ingenting.

(Øverste billede; vores lille bunker til højre i billedet - de to andre billeder er oppe ved "Boh tea plantagerne")

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar