Back in Thailand

11.3.10 / Indsendt af Michelle & Michael /

Efter en lang tur på knap 24 timer ankom vi til Ko Tao i Thailand igen:-) Vi tog natfærgen herover, hvilket var overraskende behageligt (+ man sparer en overnatning, we like). Da vi ankom kl. 7.00 om morgenen gik vi målrettet hen mod S.B. Cabana bungalow, vores tidligere ”hjem” sidst vi var her. Men desværre var der ikke nogen der chekede ud, så vi måtte ”nøjes” med naboens bungalows. Derefter smuttede vi på stranden og dasede! Efter et par timer der, gik jeg hjem for at få en morfar, men vores bungalow havde så mange små fluer, at jeg måtte opgive!!! Heldigvis forsvandt de ved sengetid, så vi fik vores nattesøvn. Første ting på dagsordenen næste dag, var at tjekke S.B. Cabana for check outs, og sørme om vi ikke var heldige;-) Så nu er vi flyttet ned på stranden igen, i vores gamle hytte;-) Derefter tog vi en long tail boat ud til Ko Nang Yuan. Vidunderligt sted. Det tager cirka 15 min med long tail ud til de fantastiske øer, hvor vi brugte hele dagen med at snorkle og solbade. Efter en dejlig dag tog vi tilbage til Ko Tao kl. 16 og smuttede i bad, inden vi skulle ud og spise aftensmad. Vi tog hen til Seashell, som hver aften holder barbecue og viser blockbusters – så det blev kyllingespyd, burger og filmen 2012. Efter et times tid ved Seashell begyndte det at stå ned i stænger og det fortsatte hele natten med det værste torden og lyn vejr. Det ene lyn erstattede det andet med kun 1-2 sekunders mellemrum – det rene lysshow! Her til morgen var regnen heldigvis stoppet igen og havet ved stranden er så højvandet at der ikke er noget sand endnu, hvilket vi ikke har oplevet før! Så ingen solbadning før om et par timer!

Imorgen går turen videre til Chiang Mai i Nordthailand, muligvis med en nat i Bangkok, da turen derop er ret lang!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar