Mandag morgen tog vi en minibus til Kanchanaburi, 160 km vest for Bangkok. Busturen tog 2,5 time og da vi ankom, gik vi rundt for at finde et guesthouse/hostel i 35 graders varme - heldigvis fik vi en bungalow allerede andet sted vi spurgte. Vi har privat bungalow, men uden varmt vand og aircon, da vi så kun bor til 30 kr per nat for os begge;-) Første dag lejede vi nogle cykler rundt om hjørnet og tog rundt i området. Kanchanaburi er en af de provinser i Thailand, der er mindst udviklet, da de blev sat langt tilbage under anden verdenskrig. Derfor er der også en smuk smuk natur her i området og på cyklerne kunne vi rigtig udforske naturen på egen hånd. Vi tog op til Dead railway bridge, som kostede mange fanger livet ved opførelsen under anden verdenskrig. Derefter parkede vi cyklerne og gik ned til vandet lidt. Da vi kom tilbage var Michaels cykel punkteret, både foran og bagpå - så vi måtte trække hjem. Eller Michael trak hjem og jeg cyklede ved siden af;-) Efter vi kom tilbage til byen og fik byttet cyklen med en ny, tog vi en tur i den anden retning, hvor vi fandt en hyggelig resturant ned til vandet. På vej hjem stoppede vi ved et buddistisk tempel, hvor vi hilste på munkene, der gik og fejede blade sammen.Efter en god nats søvn (Michael havde lidt svært ved at sove pga
af varmen - vi havde kun en blæser på væreslet og ingen air con) mødtes vi med en canadisk pige, Phyllis, som vi havde snakket med dagen forinden. Vi havde aftalt at tage med hende og 3 andre ud til et elefant reservat 35 km uden for byen. Vi mødtes kl. 11.30 med de andre, Kati (en anden canadisk pige), Dave (en lokal guide) og hans ven Tom (lokal fyr). Dave og Michael rendte ned og lejede en scooter til os og derefter tog vi alle 6 (to og to, på hver sin scooter) afsted mod elefant world. På vejen stoppede vi og købte en masse bananer til de store dyr. Elefant World er et reservat i det fri, hvor sårede elefanter kommer til og bliver passet. Det er en lokal doktor, der har startet stedet, som til daglig drives at et holandsk par, Agnes og Jan. Da vi ankom gik vi ned og fodrede en af elefanterne, som var gravid. Det var så mærkeligt at kunne se 
babyelefanten i maven på det store dyr. Man kunne rigtig se hvordan den bevægede sig. Elefanterne dette sted har alle haft et hårdt liv, som tiggerelefanter eller er blevet slået og mishandlet af deres Maput (ejer). Nogle af de elefanter der er her, er kommet ind fordi politiet har arresteret ejeren, hvis han har brugt elefanten til foreksempel tigge på gaderne i bangkok, eller hvis politiet har mistanke om at dyrene bliver mishandlet. Straffen er så at de skal overvåges af Agnes og Jan i en måned, hvor de skal passe og tage sig af dem. Egentlig ikke meget straf kan man sige - men i det mindste bliver der gjort noget! En af dyrene havde ingen tænder og kunne ikke spise andet en bløde bananer og ris og den så så tynd ud - en anden havde et meget betændt sår i panden og en tredje havde været i et biluheld i Bangkok, og havde en defekt 
bagende. Det var meget rørende at se disse store dyr, som alle havde en tragisk baggrund. Efter et kort kig til elefanterne, tog vi med de lokale frivillige ud og huggede bananplanter til elefanterne. Vi kørte på ladet af en traktor i en lille time, inde vi kom frem og så var det ellers hårdt arbejde! Men sjovt at være med til istedet for at tage på en tursittur med en af bureauerne, hvor man bare sidder i en aircon bus og kun ser elefanterne. Efter en masse sved (dog ingen tårer) og et halvt fyldt lad, tog vi tilbage til de sultne elefanter, og fodrede dem med bananplanterne. Efter et sundt måltid mad, var det tid til at bade dyrerne. Det var den mest utrolige oplevelse! Vi svømmede ud til elefanterne og satte os på nakken af dem sammen med en Maput (elefantens ejer) som fik dem til at dykke under vandet så de blev vasket. Det var så utroligt og elefanterne elskede det. Det var en helt vild oplevelse og så spændende at være med til - og det fedeste var næsten at der ikke var andre turister en os dette sted. Agnes fortalte os at der var et andet elefant sted i nærheden, hvor mange turister tog op for at
ridde på elefanterne - og selvom det var sunde elefanter, der var dette sted, var det meget synd for dem i hendes øjne, da de hver dage skulle bære rundt på turister og blev brugt som pengemaskine! Efter en uforglemmelig dag, tog vi scooterne tilbage gennem det smukkeste landskab og med solnedgangen i baggrunden. Da vi kom retur til Kanchanaburi tog vi et bad og mødtes med de andre igen, for at gå på natmarkedet og spise. Her var der en masse boder med forskelligt mad, hvor man valgte lidt hist og her og så satte sig hen til et bord og spiste. Rigtig godt og billigt! 16 kr for både Michael og jeg inkl sodavand og øl! Derefter tog vi videre og fandt en gadebar, hvor vi fik whiskey og cola for 1,5 kr per glas.
af varmen - vi havde kun en blæser på væreslet og ingen air con) mødtes vi med en canadisk pige, Phyllis, som vi havde snakket med dagen forinden. Vi havde aftalt at tage med hende og 3 andre ud til et elefant reservat 35 km uden for byen. Vi mødtes kl. 11.30 med de andre, Kati (en anden canadisk pige), Dave (en lokal guide) og hans ven Tom (lokal fyr). Dave og Michael rendte ned og lejede en scooter til os og derefter tog vi alle 6 (to og to, på hver sin scooter) afsted mod elefant world. På vejen stoppede vi og købte en masse bananer til de store dyr. Elefant World er et reservat i det fri, hvor sårede elefanter kommer til og bliver passet. Det er en lokal doktor, der har startet stedet, som til daglig drives at et holandsk par, Agnes og Jan. Da vi ankom gik vi ned og fodrede en af elefanterne, som var gravid. Det var så mærkeligt at kunne se 
babyelefanten i maven på det store dyr. Man kunne rigtig se hvordan den bevægede sig. Elefanterne dette sted har alle haft et hårdt liv, som tiggerelefanter eller er blevet slået og mishandlet af deres Maput (ejer). Nogle af de elefanter der er her, er kommet ind fordi politiet har arresteret ejeren, hvis han har brugt elefanten til foreksempel tigge på gaderne i bangkok, eller hvis politiet har mistanke om at dyrene bliver mishandlet. Straffen er så at de skal overvåges af Agnes og Jan i en måned, hvor de skal passe og tage sig af dem. Egentlig ikke meget straf kan man sige - men i det mindste bliver der gjort noget! En af dyrene havde ingen tænder og kunne ikke spise andet en bløde bananer og ris og den så så tynd ud - en anden havde et meget betændt sår i panden og en tredje havde været i et biluheld i Bangkok, og havde en defekt 
bagende. Det var meget rørende at se disse store dyr, som alle havde en tragisk baggrund. Efter et kort kig til elefanterne, tog vi med de lokale frivillige ud og huggede bananplanter til elefanterne. Vi kørte på ladet af en traktor i en lille time, inde vi kom frem og så var det ellers hårdt arbejde! Men sjovt at være med til istedet for at tage på en tursittur med en af bureauerne, hvor man bare sidder i en aircon bus og kun ser elefanterne. Efter en masse sved (dog ingen tårer) og et halvt fyldt lad, tog vi tilbage til de sultne elefanter, og fodrede dem med bananplanterne. Efter et sundt måltid mad, var det tid til at bade dyrerne. Det var den mest utrolige oplevelse! Vi svømmede ud til elefanterne og satte os på nakken af dem sammen med en Maput (elefantens ejer) som fik dem til at dykke under vandet så de blev vasket. Det var så utroligt og elefanterne elskede det. Det var en helt vild oplevelse og så spændende at være med til - og det fedeste var næsten at der ikke var andre turister en os dette sted. Agnes fortalte os at der var et andet elefant sted i nærheden, hvor mange turister tog op for at
ridde på elefanterne - og selvom det var sunde elefanter, der var dette sted, var det meget synd for dem i hendes øjne, da de hver dage skulle bære rundt på turister og blev brugt som pengemaskine! Efter en uforglemmelig dag, tog vi scooterne tilbage gennem det smukkeste landskab og med solnedgangen i baggrunden. Da vi kom retur til Kanchanaburi tog vi et bad og mødtes med de andre igen, for at gå på natmarkedet og spise. Her var der en masse boder med forskelligt mad, hvor man valgte lidt hist og her og så satte sig hen til et bord og spiste. Rigtig godt og billigt! 16 kr for både Michael og jeg inkl sodavand og øl! Derefter tog vi videre og fandt en gadebar, hvor vi fik whiskey og cola for 1,5 kr per glas. Vækkeuret ringede kl 8.00, men vi havde lidt svært ved at komme o
p! Vi havde planlagt at tage til et vandfald 65 km uden for Kanchanaburi - Erawan seven steps waterfall. Kl. blev 10.30 før vi kom på bussen mod Erawan og ankom efter 1,5 time. Vandfaldet har 7 vandfald på forskellige niveuaer, hvor man kan bade i allesammen. Det var så flot og dejlig forfriskende at hoppe i det kalre vand. Fiskene i vandet kom hen til en så snart man trådte i og suttede på ens tæer - lidt ubehageligt;-) Der kom måske et lille skrig eller to fra mig! Efter at have taget et duk i vandfald nr to, trekkede vi lidt op til nr. 3-4 og 5! Det var ret stejlt, men heldigvis kunne man tage en afkølende dukkert hvert sted. Kl. 16.00 tog vi den sidste bus tilbage til Kanchanburi, hvor vi mødtes med Phyllis, Kati og Dave. Dave lavede aftemad til os og efter maden fik vi sagt farvel til dem og tog tilbage til vores guesthouse.
p! Vi havde planlagt at tage til et vandfald 65 km uden for Kanchanaburi - Erawan seven steps waterfall. Kl. blev 10.30 før vi kom på bussen mod Erawan og ankom efter 1,5 time. Vandfaldet har 7 vandfald på forskellige niveuaer, hvor man kan bade i allesammen. Det var så flot og dejlig forfriskende at hoppe i det kalre vand. Fiskene i vandet kom hen til en så snart man trådte i og suttede på ens tæer - lidt ubehageligt;-) Der kom måske et lille skrig eller to fra mig! Efter at have taget et duk i vandfald nr to, trekkede vi lidt op til nr. 3-4 og 5! Det var ret stejlt, men heldigvis kunne man tage en afkølende dukkert hvert sted. Kl. 16.00 tog vi den sidste bus tilbage til Kanchanburi, hvor vi mødtes med Phyllis, Kati og Dave. Dave lavede aftemad til os og efter maden fik vi sagt farvel til dem og tog tilbage til vores guesthouse. 
Idag stod vi tidligt op og gik ned for at booke en plads på Ko tao bussen sydpå. Vi bliver hentet kl 13.30 og skal så med en bus hele natten og derefter færgen, hvorefter vi ankommer til Ko Tao kl. 9.45 imorgen. Ja planen blev at tage sydpå først (og bruge resten af vores thailandske visa, hvor vi har omkring 20 dage tilbage, på øerne) og derefter over grænsen til Malaysia, hvor vi efter to ugers tid vil tage op til Thailand igen og dermed få 15 dages visa mere i Thailand. Så vil vi gøre nogle stop og til nordthailand og trekke i Chiang Mai, hvorefter turen går til cambodia og Vietnam. Det er i hvert fald planen so fare! Så de næste tre uger bliver hvide sandstrande, sol og dykning. Vi har planer om at tage til Ko Tao, Ko Pagnan, Ko Samui, Similian øerne, Ko phi phi og Krabi. Nu må vi se hvor meget vi når inden vores visa udløber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar