I går lejede vi en scooter og kørte op til en af øens nordlige strande – ”white sand beach” – hvor vi havde det meste af stranden for os selv. Efter en dukkert slappede vi af i skyggen og drog tilbage til vores nye hjem til sen middagsmad. Resten af dagen prøvede vi at booke en live-a-board dykkertur (tre dages bådt
ur med overnatning), men desværre var alt booket, i hvert fald dem til gode priser. Så i stedet tager vi en dagstur til Ko Bon ved Similian, hvor der er mange Manta Rays, så forhåbentlig ser vi et par stykker. Desværre udløber vores visa snart og vi bliver derfor nødt til at tage over grænsen senest den 26. feb., hvilket giver os lidt stress i forhold til at se Andanaman kysten. Nu må vi se hvad vi når, eller må vi tage det efter Malaysia.
Idag var vi ude at dykke ved Ko Bon - og så 5-7 meter store mantaer. Det var så fantastisk. De kom rigtig tæt på og lavede nærmest et "show" foran os, hvor de svømmede helt tæt på og så vendte om og kom tilbage. De var super flotte og så store. Virkelig det bedste dyk jeg har haft til dags dato. Udover mantaerne var der en million farverige fisk, en blæksprutte o
g en masse muræner. Det var to super gode dyk idag, hvor vi så en masse, men mantaerne var det vildeste. Vi så tre forskellige, en kæmpe store på omkring 7 meter, en baby på 2 meter og en mellem på 3-4 meter. Mantaerne kommer til Ko Bon, som er et rensningsanlæg for dem, hvor de små fisk kommer hen om renser dem. Vi fik taget et par billeder, men desværre viser kameraet ikke billederne i de samme farver om vi ser fiskene i! Det er så flot dernede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar